Holdet 2023 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Michala Hvitfeld Andersen
Hold 2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Danmark bliver til (Vikingetiden)
Titel 3 Første verdenskrig.
Titel 4 Europæisk ekspansion og tilbagetrækning
Titel 5 Israel og Palæstina konflikten
Titel 6 Folkedrab: Holocaust
Titel 7 Kampen for ligestilling - Kvindernes historie
Titel 8 Antikkens Grækenland
Titel 9 FF 4: Demokrati (old og his)
Titel 10 Kina efter 1945
Titel 11 Kronologiforløb og eksamen.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Introduktion til historiefaget med særlig vægt på kildekritik og periodisering.
Tur til "Ungdomsøen"/middelgrundsfortet med indlagte øvelser i historiefaget.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark bliver til (Vikingetiden)

Anvendt Ibog: Vores Danmarkshistorie, Peter Frederiksen: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Kapitel 2.

Forløbet har hovedvægt på tiden 500 -1500 og tager udgangspunkt i Danmarks historie.

I dette forløb sætter vi fokus på vikingetiden (800 - 1050) og Danmarks tilblivelse. I den forbindelse kommer vi ind på følgende:
- andres blik på vikingerne i samtiden og senere. I den forbindelse også hvordan vikingerne og vikingetiden blev konstrueret i 1800-tallet samt hvordan periodens bruges i dag i alt fra reklamer til film/serier.
- Vi undersøger Danmarks tilblivelse og overgang til kristendommen
- Vi undersøger vikingesamfundet, herunder kvindernes position

Særlige fokuspunkter: Kildekritik (afsenderforhold),  Vikingetiden som historisk periode, erindringsfællesskab og historiebevidsthed, brug og misbrug af historien.

Kilder:
Plakat fra folkeafstemningen i 1920 og Plakat fra Dansk Folkepartis Ungdom 2020
Logo for fødevareproducenten Stryhn’s
Klip fra serien Vikings
Kilde 3: Brev til klosteret på Lindisfarne
Kilde 4: Danelagen-traktaten
Kilde 6: Svend Tveskægs erobring af England
Kilde 8: En arabisk købmand i Hedeby
Kilde 9: Poppos jernbyrd
Kilde 10: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Første verdenskrig.

Anvendt ibog: Verden efter 1914, carl-Johan Bryld: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=1 og uddrag fra andre bøger/materialer. Se under kernestof.
Forløbet har vægt på tiden efter 1900 og med udgangspunkt i Europa og Danmark.

I dette forløb sætter vi fokus på 1. Verdenskrig. Igennem fremstillingstekster ser vi på årsager til krigen, krigens optakt og udbrud. Via historiske kilder og dokumentarfilm undersøger vi soldaternes situation og oplevelser ved fronten i skyttegravene.
Vi trækker også tråde op til nutiden hvor vi analyserer situationen i Europa i dag.
Forløbet er en del af DHO og afsluttes med en skriftlig tværfaglig opgave og efterfølgende mundtlig forsvar.

Følgende fokuspunkter:
- imperialismen og de europæiske magters kolonikapløb, industrialisering
- Årsagerne til 1. verdenskrig, krigsudbruddet og de centrale aktører
- Krigens rædsler og konsekvenser (ikke mindst vilkårene for soldaterne i skyttegravene)
- Fredsafslutningen
- Danmarks rolle i krigen
- Skriftlighed (historisk metode og taksonomi)

Kilder:
Dinesen: ”No mans land” (1928)
Sønderjyden: ”Tysk storangreb på Vestfronten” (uddrag Harald Nielsen ”Sønderjyske soldaterbreve” 1915).
Tyske soldater om forplejningen
Billeder Otto Dix - krigens maler
Præsident Wilsons fredsprogram tale til den amerikanske kongres d. 8. januar 1918
Vurderinger af Versaillestraktaten: John Foster Dulles, medlem af den amerikanske delegation i Versailles, 194, Den britiske historiker Ruth Henig, Versailles and after, 1984, Den engelske historiker R. J. Crampton, 1997

Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer...
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale...
• formulere historiske problemstillinger
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag (Dansk)
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie...
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser.
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europæisk ekspansion og tilbagetrækning

Et forløb fra historieportalen: "Europæisk ekspansion og tilbagetrækning": https://historieportalen.systime.dk/?id=1
Desuden kort uddrag fra forløbet: "Dansk slavehandel og Vestindien" (også fra historieportalen): https://historieportalen.systime.dk/?id=406
https://historieportalen.systime.dk/?id=556
For konkrete sider/links se under kernestof.

Et forløb der har nedslag 1400- og 1500-tallets opdagelsesrejser, 1800-tallets Europa og imperialismen, afkoloniseringen i 1900-tallet, samt konksekvenser af koloniseringen og diskussioner/perspektiver i dag. Forløbets tyngde er dog på den europæiske imperialisme i slutningen af 1800- tallet og synet på de andre.

Særlige fokuspunkter i forløbet:
Begreber: Kolonisering, imperialisme, afkolonisering
Opdagelserne (renæssancen)
Industrialisering, europæiske magtkampe og imperialismen
Kulturmøder - imperialistiske tankegange
Afkolonisering
Imperialisme  i dag - Nye måder imperialismen kommer til udtryk på
Danmark som slavenation - skal vi sige undskyld?
Arbejde med kilder og opstille problemstillinger
Indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kilder:
”Pear’s Soap”. Sæbereklame fra 1890.
Kipling, Hvid mands byrde, 1899
Cecil Rhodes om de indfødtes rettigheder, 1887
Marianne Rostgaard: Vi har en fælles fortid, 2012


Faglige mål og kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie.
Periodisering
Globalisering
Historiesyn
Historiefaglige teorier og metoder
Kulturmøder
Historiebrug
Menneskerettigheder og ligestilling
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
Stats- og nationsdannelse
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Israel og Palæstina konflikten

Anvendte Ibog: I-bog: https://israel.systime.dk/?id=132
For konkrete sider/links se under kernestof.
Tiden efter 1900.

Med udgangspunkt i Hamas angreb d. 7 oktober 2023 undersøger vi Israel- Palæstina konflikten. Fokus i forløbet er:
- Den historiske baggrund for konflikten (zionismen), verdenskrigene og deres betydning for konflikten (herunder  FN's delingsplan 1947, og oprettelsen af staten Israel).
- De arabiske landes reaktioner på staten Israel og Israels modreaktion.  I den forbindelse undersøger vi også de storpolitiske alliancer under den kolde krig med særligt fokus på alliancen Israel og USA samt forskellige forsøg på at løse konflikten. Vi ser nærmere på Gazakonflikten og Hamas og muligheder for en løsning i dag - i den forbindelse diskussionen frihedskamp eller terrorisme.

Kilder:
Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896
Peel-kommissionens forslag vedr. Palæstina, 1937
Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948
Egyptens syn på Suezkrisen, 3. november 1956, Omar Lutfi, Egyptens permanente delegerede ved FN: (uddrag) (diskursanalyse)
FN-resolution 242, 22. november 1967
Oslo-aftalen: Principerklæring om fredsprocessen, 1993
Anders Jerichow, Nekrolog over Shimon Peres, Politiken 29. september 2016


Faglige mål:
̶-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder (diskursanalyse)


Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkedrab: Holocaust

Anvendte Ibøger (konkrete sider se under kernestof)::

https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=1015

Historieportalen: https://historieportalen.systime.dk/?id=151, hele afsnit 5 og uddrag afsnit 6 og afsnit 9.

Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

I forbindelse med studietur til Wien/Fællesfagligt forløb har vi sat fokus på Østrigs erindringskultur og erindringssteder i forhold til nazitiden og Holocaust.
Med udgangspunkt i antisemitisme og jødeforfølgelser i mellemkrigstidens Tyskland undersøger vi nazisternes ideologi og brug af propaganda. Vi ser på teorier om folkemord samt definerer begrebet folkedrab, gerningsmænd og ofre og hvordan man har fremstillet og erindret holocaust i eftertiden, herunder holocaustbenægtelse.

Kilder:
Inflation i Tyskland 1914-1923. Prisen på 1 dollar i tyske mark
»Mein Kampf« (uddrag)
Arbejdsløshed i Tyskland 1934-1938. Arbejdsløshed i procent af arbejdsstyrken
Kilde 2: "Man regnede med os igen"
Kilde 3: Bemyndigelsesloven
Nürnberglovene
Kilde 16: “Jødelov fulgte efter jødelov”
Kilde 14: »Rigsborgerloven« (15. september 1935) + Kilde 15: »Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære« (15. september 1935)
Kilde 17: Uddrag af politiforordning om afmærkning af jøderne + Kilde 18: “Hvilken dag var jødernes sværeste i de tolv helvedesår?“
Kilde 10: “Jeg vil gerne vise jer, hvordan en jøde ser ud”
Kilde 11: “En sådan parring strider mod naturens vilje til avlens forbedring”
Kilde 13: »Livets mirakel«

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer.
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser.
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
̶ politiske og sociale revolutioner  
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder ((historiebrug, formidling og erindring).

Forløbet har vægt på tiden efter 1900
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kampen for ligestilling - Kvindernes historie

Anvendte Ibøger. Se konkrete sider/links under kernestof:
https://kvinder.systime.dk/?id=1 (Hele kapitel 1 og  uddrag kapitel 2)
https://kampeforligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1 (Uddrag kapitel 2 og kapitel 6)
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174 (kapitel 8)

Et forløb om køn og seksualitet i Danmark med perspektiver til samfundsudviklingen, hvor vi laver nedslag i middelalderen, reformation/renæssancen, oplysningstiden, industrialiseringen i 1800-tallet og det 20 århundrede.Vi undersøger hvordan forståelsen af køn og seksualitet ændrer sig over tid med fokus på de sociale forandringer og konsekvenser.

Brev fra Abigail Adams, hustru til den senere præsident John Adams, 1776
Menneskerettighedserklæringen, 1789
Olympe de Gouges: Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder, 1791
Jean-Jacques Rousseau: Uddrag fra Emile eller Om opdragelsen (1762)
Grundloven af 1849
Louis Pio: "Fabriksarbejderne", 1871
Lov om Arbejde i Fabrikker og dermed ligestillede Virksomheder samt det offentliges Tilsyn hermed, 1901
Elisabeth Grundtvigs tale til Dansk Kvindesamfund, 16 marts 1887
Kvindelig Fremskridtsforenings tidsskift "Hvad Vi Vil", 1890
Carl Ploug om kvindelig stemmeret, 1888
Vejledning 1961 og 1971 om seksualvejledning

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer...
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale...
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiefaglige teorier og metoder.

Hovedvægt i forløbet var omkring slutningen af 1800-tallet (og 1900-tallet).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Antikkens Grækenland

Anvendte Ibøger: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
Pdf: "Da demokratiet blev opfundet og genonpfundet"

I dette forløb indgår et samarbejde med old.
Særligt fokus er styreformer og samfundsindretning. Vi arbejder desuden metodisk med begrebshistorie såvel som kildekritik (herunder beretning og levn).

I forløbet indgår et tværfagligt samarbejde med oldtidskundskab. Vores fokus for forløbet er antikkens Grækenland og debatten om samfundsindretning og styreformer. Vi perspektiverer til senere i historien med nedslag i oplysningstiden og i dag, hvor vi undersøger demokratibegrebet.

Kilder:
Uddrag: Forsvar for og kritik af athenernes demokrati i antikkens Grækenland: Perikles’ gravtale (430 f.v.t.) og Ahenernes statsforfatning  (Den gamle "oligark")(425 f.v.t)
Thukydid om det at føre krig (424-404 f.v.t.)
Uddrag af den franske menneskerettighedserklæring 1789

Faglige mål:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale...
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-  stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier...
̶ historiebrug og -formidling (anmeldelser af filmen 300 fra 2006)
̶  historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 FF 4: Demokrati (old og his)

Det fællesfaglige forløb hænger sammen med det forløb om Antikkens Grækenland. Særligt fokus er styreformer og samfundsindretning. Vi arbejder desuden metodisk med begrebshistorie såvel som kildekritik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina efter 1945

Ibog: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=288
Historieportalen: https://historieportalen.systime.dk/?id=1835
For konkrete sider/links se under kernestof.

Forløbet sæter fokus på Kinas historie efter kejserdømmets fald 1912 med særligt fokus på tiden under Mao Zedongs styre fra 1949 til 1976 og de voldsomme samfundsændringer og konsekvenser af ”Det store spring fremad” og kulturrevolutionen. Vi undersøger Kina under Deng Xiaoping fra 1978 og de økonomiske reformer, der danner fundamentet for det moderne Kina og diskuterer Kinas position i dag – herunder spørgsmålet om menneskerettigheder og en ny verdensorden.

KILDE 55: Det nye Kina
KILDE 56: De 23 forbud
KILDE 57: Rødgardist under kulturrevolutionen
Analyse af forskellige propagandaplakater 1958- 1971
KILDE 58: Socialismens mål
KILDE 60: Studenternes åbne erklæring
Erklæring om normalisering af bilaterale forhold mellem Den Kinesiske Folkerepublik og Kongeriget Norge 2016

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb og eksamen.

Fokus: Overblik og lange linjer i historien. Udarbejde tidslinje og indplacere gennemgåede forløb i løbet af de 3 år.
Eksamenstræning. Opstille og besvare problemstillinger. Se en mundtlig eksamen.

- kronologi
- periodisering
- brud og kontinuitet
- formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer