Tårnby Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Tårnby Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2023 HI/x - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Tårnby Gymnasium
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Alexander Grolmann Harkink
Hold
2023 HI/x (
1x HI
,
2x HI
,
3x HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Introduktion til historie
Titel 2
Antikkens Grækenland
Titel 3
DHO
Titel 4
Renæssancen og De store opdagelser (1400 - 1650)
Titel 5
Oplysningstiden
Titel 6
Store revolutioner i verdenshistorien
Titel 7
Europæisk middelalder
Titel 8
Imperialismen (1850 - 1914)
Titel 9
Mellemkrigstiden og Nazismens fremvækst
Titel 10
Danmark og Europa efter 1945
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Introduktion til historie
I dette forløb skal vi introduceres til historiefagets identitet, metoder og arbejdsmetoder.
Fokus på:
Faghistorie og populærhistorie
National identiet
Historiebrug
Kollektiv erindring
Kildekritik
Diakron og synkron
Tema og periodisering
Indhold
Kernestof:
Materialer:
Husk at læse side 1-5 i kompendiet om Middelgrundsfortet.
Fra fortid til historie, side 10 - 16.pdf
description
Ungdomsøen 2023, ELEV.docx
description
dilemmaspillet
Teksten fra sidste gang "Fortid til historie", side 12 - 16 læses færdig til i dag.
Fra fortid til historie, side 17 - 27.pdf
description
Fra fortid til historie; sider: 17-37
Vollmond m.fl. Systime, 2018
Opgaver til side 17 - 27.docx
Spørgsmål til side 28 - 35.pptx
description
Kildekritik. Fra fortid til historie, side 28 - 37.pdf
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Antikkens Grækenland
Forløbet tager udgangspunkt i de politiske processer som udvikles i Grækenland 1200 - 400 fvt.
Særlig fokus på styrerformerne demokrati og oligarki. De to styrerformer sættes overfor hinanden og der perspektiveres til nutidens politiske system.
Hertil inddrages filmen "300".
Derudover kigger vi grundigt også på Grækenlands største polis, Athen, udseende, opbygning, Søforbundet, byens historie, indbyggerne og deres aktiviteter.
Besøg på Glyptoteket og deres "Middelhavs-udstilling".
Kernestof:
- Antikkens samfund
- verden udenfor Europa
Indhold
Kernestof:
Fra fortid til historie, side 39 - 48.pdf
description
Fra fortid til historie; sider: 39-48
Vollmond m.fl. Systime, 2018
Historisk metode.pdf
Store linjer i verdenshistorien; sider: 24-29, 31-33, 35-38
Side 211-212
Det antikke demokrati, side 10 - 19.pdf
Johnny Thiedecke: Europa i støbeskeen; sider: 10-19
2005
Antikkens Grækenland modul 1.pptx
description
Store linjer i verdenshistorien, side 24 - 29.pdf
description
Gruppe 1: Grækenland i antikken
Læs "Store linjer i verdenshistorie", side 31 - 33 (Finders i kompendiet)
Spørgsmål til Den peloponnesiske krig.pptx
description
Store linjer i verdenshistorien, side 35 - 38.pdf
Lars Haastrup; Sparta; sider: 107-112
Akademisk forlag, 1990, side 107 - 112
Oligarki og demokrati (Perikles og den gamle oligark).pdf
Debat mellem Perikels og den gamle oligark.pptx
description
Billedkunsten, Grækernes kunstsyn, Side 182 -184.pdf
Johnny Thiedecke: Ansigt til ansigt med grækerne; sider: 182-184
Side 182 - 184 (Grækernes kunstsyn)
300
Zack Snyder
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Selvrefleksion
Personlige
Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
DHO
DHO: Forløb om 1. verdenskrig.
I dette forløb forsøger vi at kaste lys over den katastrofale store krig som hærgerede Europa fra krigsudbuddet i 1914 til afslutningen i 1918.
Særligt gennem fremstillingstekster vil vi få greb om selve krigens optakt og udbrud, og gennem kildetekster og dokumentarfilm vil vi forsøge at forstå de rædsler den enkelte soldat stod over for ved fronten.
Forløbet køres parallelt med dansk go sluttes af med en DHO-aflevering og årsprøve.
Materialer:
Verden efter 1914: side 131 - 156
Birgitte Thomassen: Første verdenskrig: side 150 - 176.
Intet nyt fra Vestfronten (Netflix)
Indhold
Kernestof:
Tekster:
Verden efter 1914; sider: 31-38, 45-51
Birgitte Thomassen: 1. verdenskrig; sider: 150-176
Tekst:
De tyske soldaters forplejning
Frederiksen; Grundbog til verdenshistorien, 1750 - 1945; sider: 125-127, 150-153, 157-161
Materialer:
Mål med modulet:
description
Skema til talepapir
Intet nyt fra vestfronten, kapitel 1 - 5.pdf
Intet nyt fra vestfronten, kapitel 10 - 12.pdf
description
Materiale:
description
Spørgsmål til side 45 - 51:
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Renæssancen og De store opdagelser (1400 - 1650)
Renæssancen:
I dette forløb har vi i sær fokus på begrebet "renæssance". Hvad betyder det, hvem finder på det, hvilken betydning får det for eftertiden og hvad mener renæssancefolkene selv, dette begreb betyder?
Periodens udvikling vil blive grundigt belyst og der vil både være fokus på det enkelte menneske, samfundets klasser, magthaverne, kunsten og kulturen.
Sideløbende hermed vil vi have fokus på de store opdagelser, bl.a. Aztekerne, Columbus og trekantshandlen.
Hertil ser vi filmen "1492"
Kernestof:
- renæssance
- kolonisering
- europæisk middelalder
Indhold
Kernestof:
Fra middelalder til renæssance (2024).pptx
Problemstillinger til Columbus' beretning.docx
Program:
Materialer:
Supplerende materiale:
description
Rasmus Falbe: Historien i levende billeder; sider: 57-64
Forlaget Columbus
Spørgsmål til Las Casas og Sepulveda.docx Materialer:
HUSK! - at medbringe jeres Renæssance-kompendier!
Grupper:
Uddrag af debatten:
Kompendium, side 9 - 15 (fra "Byer og kapitalisme" til nederst side 15)
Fokus 1: Fra antikken til reformationen; sider: 160-167
Danielsen mf., Gyldendal 2007
Skabt til at skabe; sider: 13-15
Flemming Clausen, m.fl., 2001, side 74 - 76
Mogens G. Stryhn, Kulturimperialisme; sider: 10-11
Fra: "Opdagelserne", Kiilsgaard Madsen, 1995, side 10-11
Lektietekst: (Læs side 9 - 16)
Fokus 2: Fra oplysningstid til europæisk ekspansion; sider: 9-22
Spørgsmål:
Lektier: (Læs side 17 - 22)
Søren Mørch, Den europæiske civilisation
Fra: "Opdagelserne", Kiilsgaard Madsen, 1995, side 8 - 10
Opgave:
Lektier: Læs side 1 - 3 i nedenstående kompendium (Oplysningstiden Kompendium 2.x 2024)
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Oplysningstiden
I dette forløb vil begrebet "Oplysningstid" være i fokus.
Hvad dækker begrebet over og hvordan ser vi det konkret afspejlet i kilderne? Oplysningstiden bliver både betragtet som en bevægelse og en udvikling. Der vil være fokus på de store europæiske filosoffer og en perspektivering til Danmark, i sær Struensee, Christian VII samt en perspektivering til nutiden. Hvordan bruges oplysningstiden som argument i den politiske debat i dag? Hertil inddrages John Pedersen (1934 - 2019) og Søren Krarup.
Den enevældige kongemagt og samtidens opgør med autoriteter vil blive grundig belyst.
I forløbet ser vi filmen "En kongelig affære"
Materialer:
Fokus 2: Side 7 - 20 (Oplysningstiden)
Søren Krarup: Mellem virkelighed og utopi (2025)
John Pedersen: Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup (2005)
Thomas Bredsdorff: Struensees Danmark - set med fremmede øjne (uddrag) 2009.
Bossuet: Statsforhold (Uddrag), 1709
Thomas Hobbes; Uddrag af Leviathan, 1651
Montesquieu: Om lovens ånd (uddrag) 1748
John Locke: Om styreformen (Uddrag) 1690
Adam Smith: Om guld og sølv (uddrag) 1776
Rousseau: Samfundspagten (uddrag), 1762
Kilder til Danmarkshistorie efter 1660 II, 1965 (side 15 - 16), C. Jessen m.fl. "Struenses styre, 1771".
Kernestof:
- Oplysningstiden
- Dansk demokrati
Indhold
Kernestof:
Materialer:
Materiale:
description
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Store revolutioner i verdenshistorien
Dette forløb har fokus på historiske begivenheder, som udspiller sig over mange år, og som derfor ikke kun betragtes som et fænomen i en særlig afgrænset historisk periode.
Hvad er en revolution? Hvor kommer den fra? Hvad fører den med sig og hvordan definerer vi den? For at forstå hvad begrebet dækker over arbejder vi med tre forskellige revolutioner; den amerikanske, den franske og den industrielle revolution.
Vi skal forsøge at belyse de tre revolutioner og finde ud af, om der er en
fællesnævner. Hvor ligner de hinanden og hvor adskiller de sig fra hinanden?
Fokus vil være på optakten til, og følgerne af, en revolution. Især vil europæisk historie i 1800-tallet blive belyst med udgangspunkt i Napoleonskrigene.
Forløbet har fokus på at styrke elevernes evne til at gennemskue og forstå forandringsprocesser i historien og at se mennesket som historieskabt og historieskabende.
Kernestof:
- Revolutioner
- National identitet
- Industrialisering
Indhold
Kernestof:
Materialer:
Fokus 2: Fra oplysningstid til europæisk ekspansion; sider: 59-74, 77-78
Plan for modulet:
Frederiksen; Grundbog til verdenshistorien, 1750 - 1945; sider: 1-9, 38-40, 226-230
Politikens verdenshistorie; sider: 194-197
1985, bind 14, side 194 - 197 (Om Napoleon Bonaparte)
Verden efter 1914; sider: 231-237
Opsamling fra sidst:
Dagens modul:
Midnight in Paris PP.pptx
description
Den industrielle revolution PP.pptx
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Overskue og strukturere
Personlige
Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Europæisk middelalder
Middelalderen bliver af mange betragtet som mørk, dyster og trist. Vi undersøger i dette forløb hvorfor det forholder sig sådan. Middelalderen var rig på kultur og videnskab og vi skal forsøge at kaste lys over den europæiske middelalders udvikling i sær inden for disse områder samt undersøge samfundsforholdene for de
forskellige klasser. Kirken og munkeordnernes rolle i udviklingen vil også blive belyst. Til at belyse kortogenes vigtighed ser vi filmen "Kingdom of heaven".
Særlig fokus vil være på historiebevidsthed, historiebrug og eftertidens syn på fortiden.
https://docs.google.com/document/d/1WZCLCQzdHi-cDbSaS05WQkEwSh84xytLp2NIutj9lCo/edit?usp=sharing
Kernestof:
- Europæisk middelalder
- Danmarks tilblivelse
Indhold
Kernestof:
Web EN LOUVRE PlanG 04 2024.pdf
Verden før 1914, side 252 - 260.pdf
Kilde 1, Fra antikken til reformationen, To synspunkter om middelalderen.pdf
Fra antikken til reformation, side 95 - 99.pdf
Fokus 1: Fra antikken til reformationen; sider: 95-99, 101-103, 115-117
Danielsen mf., Gyldendal 2007
Fra antikken til reformation, side 101 - 103.pdf
DRTV - Historien om Danmark: Tidlig middelalder
Fra antikken til reformationen, side 104 - 112.pdf
Historien om Danmark: Senmiddelalder
Historie i levende billeder, side 49 - 56.pdf
Rasmus Falbe: Historien i levende billeder; sider: 49-56
Forlaget Columbus
Plan:
Lektier:
description
Frederiksen, Peter: Grundbog til Danmarkshistorie; sider: 51-55, 65-66
Fællesdokument til noter:
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Almene (tværfaglige)
Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Imperialismen (1850 - 1914)
Årsagerne til den krig som udspillede sig i starten af starten af 1900-tallet (1. verdenskrig) er mange. Mange faktorer var medvirkende til, at de europæiske stormagter gik i krig mod hinanden. De fleste er dog enige om, at noget af svaret skal findes i tiden op til 1914, perioden vi kalder for imperialismen. De spændinger som var, stormagterne i mellem blev skabt på baggrund af det kolonikapløb som var iværksat mange år tideligere. Drømmen om at erobre verdensherredømmet.
I dette forløb vil vi se på drivkræfterne bag imperialismen og de centrale aktører, landene og enkeltpersonerne. Vi vil se på imperialismens grundtanker og den forestilling som var herskende blandt de europæiske stormagter, at den hvide race var andre racer overlegne.
Forløbet bliver bundet sammen med vores forløb om 1. verdenskrig i 1.g i forbindelse med DHO.
Indhold
Kernestof:
Plan:
Materialer:
Frederiksen, Danmarkshistorie, side 59 - 63.pdf
description
Frederiksen, Peter: Grundbog til Danmarkshistorie; sider: 59-63, 74-79, 101-104
Materialer: (Ikke lektie)
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
Filer
Vi samler op på teksten "Hobson" fra sidste gang (24. september). Husk at få lavet problemstillinger færdig.
Filer:
Frederiksen; Grundbog til verdenshistorien, 1750 - 1945; sider: 60-61, 79-87
Fokus 2: Fra oplysningstid til europæisk ekspansion; sider: 191
Lektietekst:
description
Imperialismen 1870 - 1914; sider: 81-85
H. Skovgaard Nielsen, 1972
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Mellemkrigstiden og Nazismens fremvækst
Nazismens fremvækst
Hvorfor bliver nogle mennesker nazister?
I dette forløb vil vi kigge på nazismens fremvækst i Tyskland i 1920'erne og 30'erne. Vi vil have særlig fokus på at belyse, hvorfor så mange mennesker støttede op om Hitler og den nazistiske ideologi. Hvad lå til grund herfor, hvordan tog nazisterne magten og hvordan formåede de at fastholde magten?
Adolf Hitler spillede selvsagt en stor rolle og vi vil derfor se dokumentarfilmen "The rise of Hitler" som giver et rigtig godt indblik i de mekanismer og tilfældigheder som gjorde det muligt for Hitler at tage magten i Tyskland.
Både kildetekster, statistikker, billedmateriale og film vil blive brugt i undervisningen.
I forløbet skal vi også lave en fremlæggelse om nazismens ideologi, organismetanken, antisemitisme, nazisternes racesyn mm.
Kernestof:
- Ideologiernes kamp
- National identitet
- Afkolonisering
Indhold
Kernestof:
PP:
Grupper:
Teksterne:
Tider:
Tekster:
Peter Frederiksen: Det tredje Rige.; sider: 21-27, 37-43, 45-53, 182-184
Materialer:
Spørgsmål til 25 punktplanen:
Noter: Noter til side 37 - 43.docx
description
Noter:
Plan:
Lektier:
Plan for dagen:
Danmark og Europa efter 1945 Modul 1 PP.pptx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Danmark og Europa efter 1945
Danmark og Europa efter 1945.
I dette forløb har vi især fokus på Den Kolde krig. Hvorfor opstår disse spændinger og hvordan udvikler Europa sig i skyggen af den faretruende atomkrig. Vi vil dykkede ned i Danmarks rolle og udvikling i tiden efter 2. verdenskrig, især den politiske udvikling. Forløbet kredser især om Tyskland som vil blive brugt som case til at forklare den europæiske udvikling helt frem til nutiden. Forløbet slutter med en kort perspektivering til Ruslands angreb og krigen i Ukraine.
Vi vil også arbejde kort med EF/EU, NATO og FN.
Forløbet vil drage paralleller til afslutningen af henholdsvis 1. samt 2. verdenskrig for bedre at forstå den verden som vokser frem på baggrund af disse krige.
Til slut får vi en kort men grundig introduktion til Ruslands angrebskrig i Ukraine af phd. Jon Reinhardt Larsen fra Københavns universitet.
Fokus er også på historiebrug og historieforståelse. Fortiden som lærermester og historien som argument.
Kernestof:
- Den kolde krig
- Europæisk integration
- Murens fald
- Danmarks internationale placering
- Nye grænser og konflikter
Materialer:
Jerntæppet i Europa | VORES VERDENSHISTORIE:
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=302#c1670
Marshall-planen:
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=315#c1794
Kapitel 21: Vores verdenshistorie: Europa under den Kolde Krig
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=313
Kapitel 23: Vores verdenshistorie: Tiden efter den kolde krig
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=289
Indhold
Kernestof:
Kompendium Verden efter 1945.docx
Danmark og Europa efter 1945 modul 2.pptx
Danmark og Europa efter 1945 Goodbye Lenin.pptx
description
Danmark og Europa efter 1945 modul 3.pptx
description
Husk at læse kilderne og besvare spørgsmålene som I fik udleveret sidste gang:
description
Er der grund til bekymring i Tyskland i 2026.docx
description
Lektie til i dag: Læs kompendium, side 19 - 25.
Kampen om historien | Alternative für Deutschland og den alternative historiefortælling | Lyt som podcast | DR LYD
Ukraine som nation 1.pdf
description
Ukraine som stat.pdf
Historiebrug Rusland og Ukraine.pdf
description
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959166201", "T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959166201", "H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959166201" }