Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Tårnby Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Alexander Grolmann Harkink
|
|
Hold
|
2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til historie
I dette forløb skal vi introduceres til historiefagets identitet, metoder og arbejdsmetoder.
Fokus på:
Faghistorie og populærhistorie
National identiet
Historiebrug
Kollektiv erindring
Kildekritik
Diakron og synkron
Tema og periodisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Antikkens Grækenland
Forløbet tager udgangspunkt i de politiske processer som udvikles i Grækenland 1200 - 400 fvt.
Særlig fokus på styrerformerne demokrati og oligarki. De to styrerformer sættes overfor hinanden og der perspektiveres til nutidens politiske system.
Hertil inddrages filmen "300".
Derudover kigger vi grundigt også på Grækenlands største polis, Athen, udseende, opbygning, Søforbundet, byens historie, indbyggerne og deres aktiviteter.
Besøg på Glyptoteket og deres "Middelhavs-udstilling".
Kernestof:
- Antikkens samfund
- verden udenfor Europa
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Fra fortid til historie, side 39 - 48.pdf
-
Fra fortid til historie; sider: 39-48
Vollmond m.fl. Systime, 2018
-
Historisk metode.pdf
-
Store linjer i verdenshistorien; sider: 24-29, 31-33, 35-38
Side 211-212
-
Det antikke demokrati, side 10 - 19.pdf
-
Johnny Thiedecke: Europa i støbeskeen; sider: 10-19
2005
-
Antikkens Grækenland modul 1.pptx
-
Store linjer i verdenshistorien, side 24 - 29.pdf
-
Gruppe 1: Grækenland i antikken
-
Læs "Store linjer i verdenshistorie", side 31 - 33 (Finders i kompendiet)
-
Spørgsmål til Den peloponnesiske krig.pptx
-
Store linjer i verdenshistorien, side 35 - 38.pdf
-
Lars Haastrup; Sparta; sider: 107-112
Akademisk forlag, 1990, side 107 - 112
-
Oligarki og demokrati (Perikles og den gamle oligark).pdf
-
Debat mellem Perikels og den gamle oligark.pptx
-
Billedkunsten, Grækernes kunstsyn, Side 182 -184.pdf
-
Johnny Thiedecke: Ansigt til ansigt med grækerne; sider: 182-184
Side 182 - 184 (Grækernes kunstsyn)
-
300
Zack Snyder
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Selvrefleksion
- Personlige
- Selvtillid
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
DHO
DHO: Forløb om 1. verdenskrig.
I dette forløb forsøger vi at kaste lys over den katastrofale store krig som hærgerede Europa fra krigsudbuddet i 1914 til afslutningen i 1918.
Særligt gennem fremstillingstekster vil vi få greb om selve krigens optakt og udbrud, og gennem kildetekster og dokumentarfilm vil vi forsøge at forstå de rædsler den enkelte soldat stod over for ved fronten.
Forløbet køres parallelt med dansk go sluttes af med en DHO-aflevering og årsprøve.
Materialer:
Verden efter 1914: side 131 - 156
Birgitte Thomassen: Første verdenskrig: side 150 - 176.
Intet nyt fra Vestfronten (Netflix)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Renæssancen og De store opdagelser (1400 - 1650)
Renæssancen:
I dette forløb har vi i sær fokus på begrebet "renæssance". Hvad betyder det, hvem finder på det, hvilken betydning får det for eftertiden og hvad mener renæssancefolkene selv, dette begreb betyder?
Periodens udvikling vil blive grundigt belyst og der vil både være fokus på det enkelte menneske, samfundets klasser, magthaverne, kunsten og kulturen.
Sideløbende hermed vil vi have fokus på de store opdagelser, bl.a. Aztekerne, Columbus og trekantshandlen.
Hertil ser vi filmen "1492"
Kernestof:
- renæssance
- kolonisering
- europæisk middelalder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Fra middelalder til renæssance (2024).pptx
-
Problemstillinger til Columbus' beretning.docx
-
Program:
-
Materialer:
-
Supplerende materiale:
-
Rasmus Falbe: Historien i levende billeder; sider: 57-64
Forlaget Columbus
-
Spørgsmål til Las Casas og Sepulveda.docx Materialer:
-
HUSK! - at medbringe jeres Renæssance-kompendier!
-
Grupper:
-
Uddrag af debatten:
-
Kompendium, side 9 - 15 (fra "Byer og kapitalisme" til nederst side 15)
-
Fokus 1: Fra antikken til reformationen; sider: 160-167
Danielsen mf., Gyldendal 2007
-
Skabt til at skabe; sider: 13-15
Flemming Clausen, m.fl., 2001, side 74 - 76
-
Mogens G. Stryhn, Kulturimperialisme; sider: 10-11
Fra: "Opdagelserne", Kiilsgaard Madsen, 1995, side 10-11
-
Lektietekst: (Læs side 9 - 16)
-
Fokus 2: Fra oplysningstid til europæisk ekspansion; sider: 9-22
-
Spørgsmål:
-
Lektier: (Læs side 17 - 22)
-
Søren Mørch, Den europæiske civilisation
Fra: "Opdagelserne", Kiilsgaard Madsen, 1995, side 8 - 10
-
Opgave:
-
Lektier: Læs side 1 - 3 i nedenstående kompendium (Oplysningstiden Kompendium 2.x 2024)
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Oplysningstiden
I dette forløb vil begrebet "Oplysningstid" være i fokus.
Hvad dækker begrebet over og hvordan ser vi det konkret afspejlet i kilderne? Oplysningstiden bliver både betragtet som en bevægelse og en udvikling. Der vil være fokus på de store europæiske filosoffer og en perspektivering til Danmark, i sær Struensee, Christian VII samt en perspektivering til nutiden. Hvordan bruges oplysningstiden som argument i den politiske debat i dag? Hertil inddrages John Pedersen (1934 - 2019) og Søren Krarup.
Den enevældige kongemagt og samtidens opgør med autoriteter vil blive grundig belyst.
I forløbet ser vi filmen "En kongelig affære"
Materialer:
Fokus 2: Side 7 - 20 (Oplysningstiden)
Søren Krarup: Mellem virkelighed og utopi (2025)
John Pedersen: Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup (2005)
Thomas Bredsdorff: Struensees Danmark - set med fremmede øjne (uddrag) 2009.
Bossuet: Statsforhold (Uddrag), 1709
Thomas Hobbes; Uddrag af Leviathan, 1651
Montesquieu: Om lovens ånd (uddrag) 1748
John Locke: Om styreformen (Uddrag) 1690
Adam Smith: Om guld og sølv (uddrag) 1776
Rousseau: Samfundspagten (uddrag), 1762
Kilder til Danmarkshistorie efter 1660 II, 1965 (side 15 - 16), C. Jessen m.fl. "Struenses styre, 1771".
Kernestof:
- Oplysningstiden
- Dansk demokrati
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Store revolutioner i verdenshistorien
Dette forløb har fokus på historieske begivenheder, som udspiller sig over mange år, og som derfor ikke kun betragtes som et fænomen i en særlig afgrænset historisk periode.
Hvad er en revolution? Hvor kommer den fra? Hvad fører den med sig og hvordan definerer vi den? For at forstå hvad begrebet dækker over arbejder vi med tre forskellige revolutioner; den amerikanske, den franske og den industrielle revolution.
Vi skal forsøge at belyse de tre revolutioner og finde ud af, om der er en
fællesnævner. Hvor ligner de hinanden og hvor adskiller de sig fra hinanden?
Fokus vil være på optakten til, og følgerne af, en revolution. Især vil europæisk historie i 1800-tallet blive belyst med udgangspunkt i Napoleonskrigene.
Forløbet har fokus på at styrke elevernes evne til at gennemskue og forstå forandringsprocesser i historien og at se mennesket som historieskabt og historieskabende.
Kernestof:
- Revolutioner
- National identitet
- Industrialisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Kreativitet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Europæisk middelalder
Middelalderen bliver af mange betragtet som mørk, dyster og trist. Vi undersøger i dette forløb hvorfor det forholder sig sådan. Middelalderen var rig på kultur og videnskab og vi skal forsøge at kaste lys over den europæiske middelalders udvikling i sær inden for disse områder samt undersøge samfundsforholdene for de
forskellige klasser. Kirken og munkeordnernes rolle i udviklingen vil også blive belyst. Til at belyse kortogenes vigtighed ser vi filmen "Kingdom of heaven".
Særlig fokus vil være på historiebevidsthed, historiebrug og eftertidens syn på fortiden.
https://docs.google.com/document/d/1WZCLCQzdHi-cDbSaS05WQkEwSh84xytLp2NIutj9lCo/edit?usp=sharing
Kernestof:
- Europæisk middelalder
- Danmarks tilblivelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Web EN LOUVRE PlanG 04 2024.pdf
-
Verden før 1914, side 252 - 260.pdf
-
Kilde 1, Fra antikken til reformationen, To synspunkter om middelalderen.pdf
-
Fra antikken til reformation, side 95 - 99.pdf
-
Fokus 1: Fra antikken til reformationen; sider: 95-99, 101-103, 115-117
Danielsen mf., Gyldendal 2007
-
Fra antikken til reformation, side 101 - 103.pdf
-
DRTV - Historien om Danmark: Tidlig middelalder
-
Fra antikken til reformationen, side 104 - 112.pdf
-
Historien om Danmark: Senmiddelalder
-
Historie i levende billeder, side 49 - 56.pdf
-
Rasmus Falbe: Historien i levende billeder; sider: 49-56
Forlaget Columbus
-
Plan:
-
Lektier:
-
Frederiksen, Peter: Grundbog til Danmarkshistorie; sider: 51-55, 65-66
-
Fællesdokument til noter:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Imperialismen (1850 - 1914)
Årsagerne til den krig som udspillede sig i starten af starten af 1900-tallet (1. verdenskrig) er mange. Mange faktorer var medvirkende til, at de europæiske stormagter gik i krig mod hinanden. De fleste er dog enige om, at noget af svaret skal findes i tiden op til 1914, perioden vi kalder for imperialismen. De spændinger som var, stormagterne i mellem blev skabt på baggrund af det kolonikapløb som var iværksat mange år tideligere. Drømmen om at erobre verdensherredømmet.
I dette forløb vil vi se på drivkræfterne bag imperialismen og de centrale aktører, landene og enkeltpersonerne. Vi vil se på imperialismens grundtanker og den forestilling som var herskende blandt de europæiske stormagter, at den hvide race var andre racer overlegne.
Forløbet bliver bundet sammen med vores forløb om 1. verdenskrig i 1.g i forbindelse med DHO.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Mellemkrigstiden og Nazismens fremvækst
Nazismens fremvækst
Hvorfor bliver nogle mennesker nazister?
I dette forløb vil vi kigge på nazismens fremvækst i Tyskland i 1920'erne og 30'erne. Vi vil have særlig fokus på at belyse, hvorfor så mange mennesker støttede op om Hitler og den nazistiske ideologi. Hvad lå til grund herfor, hvordan tog nazisterne magten og hvordan formåede de at fastholde magten?
Adolf Hitler spillede selvsagt en stor rolle og vi vil derfor se dokumentarfilmen "The rise of Hitler" som giver et rigtig godt indblik i de mekanismer og tilfældigheder som gjorde det muligt for Hitler at tage magten i Tyskland.
Både kildetekster, statistikker, billedmateriale og film vil blive brugt i undervisningen.
I forløbet skal vi også lave en fremlæggelse om nazismens ideologi, organismetanken, antisemitisme, nazisternes racesyn mm.
Kernestof:
- Ideologiernes kamp
- National identitet
- Afkolonisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Danmark og Europa efter 1945
Danmark og Europa efter 1945.
I dette forløb har vi især fokus på Den Kolde krig. Hvorfor opstår disse spændinger og hvordan udvikler Europa sig i skyggen af den faretruende atomkrig. Vi vil dykkede ned i Danmarks rolle og udvikling i tiden efter 2. verdenskrig, især den politiske udvikling. Forløbet kredser især om Tyskland som vil blive brugt som case til at forklare den europæiske udvikling helt frem til nutiden. Forløbet slutter med en kort perspektivering til Ruslands angreb og krigen i Ukraine.
Vi vil også arbejde kort med EF/EU, NATO og FN.
Forløbet vil drage paralleller til afslutningen af henholdsvis 1. samt 2. verdenskrig for bedre at forstå den verden som vokser frem på baggrund af disse krige.
Fokus er også på historiebrug og historieforståelse. Fortiden som lærermester og historien som argument.
Kernestof:
- Den kolde krig
- Europæisk integration
- Murens fald
- Danmarks internationale placering
- Nye grænser og konflikter
Materialer:
Jerntæppet i Europa | VORES VERDENSHISTORIE:
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=302#c1670
Marshall-planen:
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=315#c1794
Kapitel 21: Vores verdenshistorie: Europa under den Kolde Krig
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=313
Kapitel 23: Vores verdenshistorie: Tiden efter den kolde krig
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=289
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959166201",
"T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959166201",
"H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959166201"
}