Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Tårnby Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Eva Camilla Nielsen
|
|
Hold
|
2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introforløb
Intro til historie
Intro til Middelgrundsfortets historie med ekskursion til Middelgrundsfortet.
Faglige mål:
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Omfang ca. 15 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vikingetiden i Danmark
Den danske vikingetid
Fokus i forløbet: Periodiseringsprincipper ift. vikingetiden, opdeling af vikingernes angreb i England, den engelske fremstilling af vikingerne, vikingerne som voldelig erobrere?, motivationen for at drage på togter, forholdet ml. kongemagten og erobringerne, kulminationen af vikingeerobringerne i England, kongemagtens rolle, vikingetidens samfund, vikingernes tro og kilder der beskriver denne, vikingernes overgang til kristendommen, ændringer i samfundet efter overgangen til kristendommen, vikingetiden og danskernes identitet.
Kilder:
Northumbrisk klosterårbog: Angrebet på Lindisfarne, 793.
Widukinds Sakserkrønike om Poppos jernbyrd 967
En arabisk købmands beretning om Hedeby 950 (udleveret pdf)
Film: Udvalgte uddrag af 'Vikings' HBO.
Vikingespil om angrebet på Lindisfarne: http://games.co.za/viking-quest.html
Kompendium sammensat af:
Bjørn Matsen 'Vikinger- Indsigt og udsyn'
Peter Frederiksen 'Grundbog til danmarkshistorien'
Link til Widukinds Sakserkrønike om Poppos jernbyrd 967 (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo/)
Nationalmuseet 'Vinkler på vikingetiden'.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang ca. 60 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
DHO-forløb "Steder"
DHO-forløb med samarbejde ml. historie og dansk.
Emne 'Steder' m. fokus på stederne: landet, provinsen, forstaden og provinsen.
Historie:
Arbejde med begrebsparrene 'diakron-synkron' og 'ideografisk-nomotetisk'
Idealistisk overfor materialistisk historiesyn.
Fokus i forløbet:
Identitet og steder, det traditionelle/moderne og senmoderne samfund, teorier om steder fx steder/ikke-steder, landbosamfundet i 1700-tallet, industrialiseringen, storbyens historie, den historiske udvikling i forstaden og ghettoen, videnskabsteori.
Opgavetekniske elementer: Indledning, fodnoter, redegørelse, analyse, kildekritik og diskussion.
Kilder:
Fæstebrev fra 1776.
Elfride Fibiger: 'Fra Provinsen' (udg. 1939)
Christian Christensen: 'Erindringer' (1961)
Dokumentar 'Alt forladt (2) Sindssygehospitalet'
Youtubevideo 'Urbanisering og byudvikling i Danmark.
Minitest om begreber ift. steder.
------------------------------------
Opgaveformuleringer 1t DHO:
Emne / overspørgsmål: Mennesket som forbruger i det moderne samfunds storby.
Hvilken indflydelse har forbrugsmarkedet på individet i det moderne samfunds storby?
Redegørelse: Redegør for det moderne samfunds udvikling i slutningen af 1800-tallet / begyndelsen af 1900-tallet med fokus på storby og forbrug.
Analyse og fortolkning: Lav en kildekritisk analyse af et uddrag af Herman Bangs reportage fra Magasin i København fra 1880 samt en litterær analyse af et uddrag af Henrik Pontoppidans roman De dødes Rige fra 1912-16. Hvordan fremstilles individets rolle og muligheder i storbyens forbrugssamfund i henholdsvis romanuddraget og i kildeuddraget?
Vurdering / perspektivering: Diskutér og vurdér om romanuddraget og kildeuddraget først og fremmest er udtryk for to individuelle oplevelser af den moderne storbys forbrugssamfund – eller om der er tale om mere almene og tidstypiske oplevelser. Perspektivér evt. til nutidens senmoderne storby- og forbrugssamfund. Inddrag gerne supplerende materiale.
Emne / overspørgsmål: Fra forstad til ghetto.
Hvilke samfundshistoriske såvel som menneskelige dynamikker eller mangel på samme har gjort, at såkaldte almennyttige boliger er blevet til ghettoområder?
Redegørelse: Redegør kort for omstændighederne omkring udbygningen af forstæderne fra 1960’erne til 1980’erne.
Analyse og fortolkning: Lav en kildekritisk analyse af teksten ’Velkommen Mustafa’ samt en litterær analyse af et uddrag af Morten Pape’s ’Planen’ 2015 med fokus på hvordan forholdene ghettoerne beskrives og hvilke integrationsproblemer, de to tekster italesætter.
Vurdering / perspektivering: Diskutér og vurdér om romanuddraget og kildeuddraget først og fremmest er udtryk for to individuelle oplevelser af problemerne i forstæderne– eller om der er tale om mere almene og tidstypiske oplevelser. Inddrag gerne supplerende materiale.
Emne / overspørgsmål: Provinsens udvikling
Hvilken udvikling har provinsområderne gennemgået og hvilke historier kan de fortælle?
Redegørelse: Redegør kort for udviklingen af provinsen i Danmark igennem historien.
Analyse og fortolkning: Lav en kildekritisk analyse af et uddrag af Kaare Dybvads bog ’Udkantsmyten’ 2015 samt en litterær analyse af Helle Helle: Rødby-Puttgarden 2005 samt Ibens ’Ølstykke i november’ 1997 med fokus på hvordan fordommene omkring provinsen italesættes.
Vurdering / perspektivering: Diskutér og vurdér om sangen og kildeuddraget først og fremmest er udtryk for to individuelle oplevelser af fordommene i forstæderne– eller om der er tale om mere almene og tidstypiske oplevelser. Inddrag gerne supplerende materiale.
Omfang ca. 40 ns
Faglige mål:
̶ formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Antikken i Grækenland
Kort forløb om antikkens Grækenland med fokus på: Grækenlands organisation, polis, kolonier, politiske system, Perserkrigene, Den Peloponnesiske Krig, antikkens kultur, hellenismen og betydningen for eftertiden (herunder historiebrug).
Kilder:
Herodot: Slaget ved Salamis. 430 f.Kr.
Thukydid: Perikles' gravtale 432 f.Kr.
Uddrag af filmen '300'
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Omfang ca. 25 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
5
|
Verdensbilleder
Fokus på:
Oldtidens mytologiske verdensbilleder, Aristoteles' verdensbillede i antikken, middelalderens verdensbilleder, middelalderen og renæssancen som historiske perioder, overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede i renæssancen, Newtons verdensbillede,
Kompendium med materiale fra:
http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Astronomi_generelt/verdensbillede besøgt 24-03-17
http://sciencemuseerne.dk/skoletjenesten/formidlingstilbud/formidlingstilbud-7-10-klasse/verdensbilleder/verdensbilleder-i-oldtiden/
Pedersen, Olaf m.fl.: Fra kaos til kosmos- Verdenbilledets historie gennem 3000 år. Gyldendal 2000. (de ældste kosmologier s. 17-21)
Peter W. Frederiksen: Fortællingen om universet. Nationalmuseets skoletjeneste 2010.
Verdensbilleder i middelalderen og renæssancen. Steno Museets Skoletjeneste.
Ole Keller: Middelalderens naturvidenskab. Systime (I-bog)
Johnny Thiedecke, Europa i opbrud, 1453-1799, 2005, s. 14
Flemming Clausen, Jørgen Falkesgaard, Mette Løndahl, Johnny Thiedecke, Skabt til at skabe, Aschehoug 1997, s. 50-51
Åge Marcus (red.); Livsanskuelse gennem tiderne, Renaissance I, 1958, s. 100 -103
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime (I-bog)
Pedersen, Olaf m.fl.: Fra kaos til kosmos- Verdenbilledets historie gennem 3000 år. Gyldendal 2000
Kilder:
John of Salisbury 'Om Mennesket'
Pico della Mirandola 'Tale om menneskets værdighed' 1486
Tycho Brahe: Om den nye stjerne. 1573
Gallileis brev til Mark Welser 1612
Diverse illustrationer af verdensbilleder.
Film: Den bevægede jord.
Estimeret omfang ca. 100 ns
Faglige mål i fokus:
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Imperialisme
Imperialisme
Fokus på begrebet imperialisme bredt og med Englands kolonisering af Indien som eksempel.
Fokus: Vestens selvforståelse, Francis Galton, kritikken af imperialismen, motiverne bag imperialismen, imperialismen og industrialiseringen, britisk imperialisme, England som kolonimagt, Indien 1813-1857, Azamgahr-proklamationen og afkoloniseringen.
Kilder:
W. F. Blunt: Storbritanniens imperialistiske skæbne 1921.
Tabel over verdens befolkning i millioner og procent.
Jarlen af Cromer om protektoratet over Egypten 1908.
Sir Charles Dilke om den britiske imperialisme 1869
Erklæring fra den amerikanske anti-imperialistiske liga 1899.
Vladimir Iljitch Lenin om imperialisme 1917.
Tabel over produktion pr indbygger sammenlignet med Storbritannien 1871/75, 1909/13.
Tabel over verdens industriproduktion 1870 og 1914
Francis Galton: Lad kineserne få Afrika 1879.
Azamgahr-proklamationen 1857.
Pukapuka-billeder
Videor/dokumentarer:
Allen G. Sens 'Imperialisme' Youtube
Crash Course 'Imperialism' Youtube
Film: The Viceroy's House
Faglige mål i særligt fokus:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Estimeret omkring 100 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
7
|
Ytringsfrihed og censur
Tematisk forløb med fokus på ytringsfrihedens og censurens udvikling fra renæssancen til i dag. Hovedfokus i forløbet på Danmark i 1800-tallet.
Fokus:
Overblik over censur og ytringsfrihed fra 1500-1849, Fokus på 1700-tallet og oplysningstiden, Trykkefrihedsdebatten i 1834-35, Ytringsfrihed og censur i 1830erne samt Grundloven, Forfatningskampen 1866-1901, Pressecensur under Besættelsen, Menneskerettighederne, Censur og ytringsfrihed i nutiden inkl Mohamedkrisen.
Kilder:
Frederik III's forordning af 6. maj 1667
Reskriptet af 14. september 1770 om censurens ophævelse
Reskriptet af 7. oktober 1771 om indskrænkning af trykkefriheden
Reskriptet af 20. oktober 1773 om yderligere indskrænkning af trykkefriheden
Estimeret antal normalsider: ca. 70 ns
Trykkefrihedsforordningen af 27. september 1799
Balthazar Christensens artikel vedrørende censur, 11. april 1834
Tage Algreen-Ussing om censur og trykkefrihed, 2. april 1834
Tillæg til Straffeloven 1885
Den Franske Menneskerettighedslov 1789
'Man binder os på hånd og mund' (sang)
Menneskerettighedskonventionen 1950
Film/Dokumentar:
Youtube 'Ytringsfrihedens konsekvenser'
Miniforedrag om Danmark og den franske revolution
Kort film om Grundloven
Dokumentar 'Censur på grænsen'
Filmen 'Krudttønden'
Faglige mål i fokus:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Estimeret ca. 70 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
8
|
Israel-Palæstina konflikten
Forløb om Israel-Palæstinakonflikten
Fokus i forløbet:
Den historiske baggrund for konflikten, zionisme, 1. Verdenskrigs rolle for konflikten, 2. Verdenskrigs rolle, FN's delingsplan 1947, oprettelsen af staten Israel, Den første arabiske krig 1948-49, flygtningeproblemet, Suezkrisen 1956, Den anden arabiske krig 1956, oprettelsen af PLO, Seksdagskrigen 1967, Fredsprocessen, Ariel Sharon, PLO/Hizbollah/Hamas, Gazakonflikten i dag.
Kilder:
Balfour-erklæringen 1917
Israels Uafhængighedserklæring 1948
FN's flygtningeresolution 194, 1948
FN's resolution 242
Omar Lufti: Egyptens syn på Suezkrisen 3. nov. 1956.
Uddrag af dokumentaren 'Det forjættede Land- Fra krig til krig'
Filmen 'Tårnet' 2019
Estimeret omfang ca. 40 ns
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder (herunder kort træning af diskursanalyse)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
9
|
FF5-forløb- Racisme og fremmedhad
Opgaveformulering:
"Udvælg og beskriv fordomme om jøder og diskutér, hvor disse forestillinger kommer fra. Inddrag viden om jødernes historie i Europa og perspektivér til antisemitisme i forbindelse med staten Israel (inddrag begrebsparrene diakron/synkron og Faktuel/normativ i din fremlæggelse)"
Historie:
Fokus i forløbet:
Jødeforfølgelse før 2. verdenskrig, nazistisk jødeforfølgelse under 2. Verdenskrig, nynazisme og antisemitisme i dag.
Kilder:
NSDAP's Partiprogram' 1920
Forfatteren Stefan Zweig om oplevelsen af krigen og den stærke nationalfølelse .
Grafikeren Otto Kumm om hvorfor han blev nazist i 1930'erne
"Loven til overvindelse af folkets og statens nød" også kaldt Bemyndigelsesloven den 24. marts 1933
Nazistisk propagandaplakat med arisk mand i centrum: Hjælp Hitler med at bygge - køb tyske varer.
Den danske nazistleder Frits Clausen om organismetanken
Nazistisk propagandaplaket med ammende kvinde.
Hitler om det "nationale" og "sociale", tale 1922
Statistik om hadforbrydelser i Danmark.
Dokumentar:
'Jødeforfølgelse i Danmark'
Who ruled Germany before Hitler? Weimar Republic (1918–1933)
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang ca. 70 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
10
|
Det kommunistiske Kina
Fokus:
Intro til forløb, hvad er kommunisme, overblik med tidslinje, Kinas betydning i verden 1949, Borgerkrigen i Kina, genopbygningen efter krigen 1949-52, Femårsplanen 1953-1957, markedsøkonomi/planøkonomi, Det Store Spring Fremad 1958-61, Kulturrevolutionen 1966-69, fra Mao til Xiaoping, økonomiske reformer under Xiaoping, Kina i dag med perspektivering til Taiwan, Hongkong og handelskrigen ml. USA og Kina.
Kilder:
Mao Zedong: Folkerepublikkens grundlæggelse 1954
Liu Shaoqi: Landboreformen 1950
Udvalgte kilder om Kulturrevolutionen fra:
https://www.his2rie.dk/boeger/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kildetekster/
Konsekvenserne af Xiaopings økonomiske politik (figur)
Deadline 27/2-25 (26 min)
Xiaoping-sangen.
Massakren på den himmelske fredsplads (10 minutter)
Estimeret ca. 40 ns.
Faglige mål i særligt fokus:
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
11
|
Kronologiforløb
Afsluttende repetitionsforløb, hvor holdets forløb sættes ind i en brede sammenhæng med fokus på periodiseringsprincippper og brud/kontinuitet.
Elever arbejder i grupper med at lave powerpoints og fremlæggelser, der repeterer forløbene for hinanden.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Som afslutning på forløbet arbejdes der med begrebet historiebrug.
Omfang ca. 10 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959166740",
"T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959166740",
"H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61959166740"
}