Holdet 3x BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Signe Mehlsen Engelsen
Hold 2023 BI/x (1x BI, 2x BI, 3x BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er liv?
Titel 2 Lungerne og kredsløbet sladre om din sundhed
Titel 3 Hormoner og formering
Titel 4 Hormonforstyrrende stoffer og økotoksikologi
Titel 5 Er mit barn raskt? Gener og mutationer del 1
Titel 6 Fortidens fingeraftryk
Titel 7 Er du sund? kost, stofskifte og SRO
Titel 8 Er mit barn raskt? Del 2
Titel 9 Økologi og klimakrise
Titel 10 Vadehavet som økosystem
Titel 11 Fisks evolution og populationsbiologi
Titel 12 Nervesystemet
Titel 13 Kroppen i bevægelse
Titel 14 Fremmedlegmer og immunrespons
Titel 15 terminsprøve og anvendt matematik
Titel 16 Kræft - Genteknologi og produktion
Titel 17 populationer og biodiversitet
Titel 18 Matematik i biologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er liv?

Kernestoffet er:
cellebiologi: opbygning af pro- og eukaryote celler, eukaryote celletyper og membranprocesser

Der fokuseres på:
-Definition af liv og klassifikation af liv
-opbygning af pro- og eukaryote celler og funktionen af deres cellestrukturer
- Membranens opbygning; fosfolipid, kolesterol, protein og kulhydrat
- Membranprocesser: passiv og aktiv diffusion og osmose

Materialer brugt i forløbet:
Fysiologibogen 2. udgave:
Kapitlet "fysiologi på celleniveau"
- afsnittet "cellemembran" https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=141
samt underafsnittet transport gennem cellemembran herunder de to underafsnit "passiv transport" og "aktiv transport" https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=142

Biologibogen systime:
6. cellebiologi: eukaryote celler:  eukaryote celles opbygning
https://biologibogen.systime.dk/?id=499

Figur "biologisk klassifikation" fra https://da.wikipedia.org/wiki/Biologisk_klassifikation

Forsøg:
- Mikroskopi af vandpest og mundhuleskrab fra grundforløbet
- osmoseforsøg i vandpest
- bestemmelse af osmolaritet i kartoffel

Stikord: Fosfolipid, kolesterol, membranproteiner, ekstracellulært, intracellulært, cytoplasma, diffusion gennem cellemembran, transport gennem proteinkanaler, facilliteret diffusion, aktiv transport, NA/K pumpen, symporter, uniporter, antiporter, endo- og exocytose, organeller, mitokondrier, grønkorn, ribosomer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lungerne og kredsløbet sladre om din sundhed

Materialer:
Til dette forløb anvendes "Fysiologibogen" 2. udgave fra Nucleus
Vi anvender følgende materiale derfra:

Kapitel 3: Lunger og åndedræt: https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=131
Hele kapitlet læses med undtagelse af afsnittet "Surfaktant", "Tema: bjergbestigning" og med kun underafsnittet "Dykkerrefleks" fra afsnittet "Tema: Dykning"

Kapitel 4: Blodkredsløbet: https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=132
Hele kapitlet læses med undtagelse af:
indledningen til kapitlet "4. blodkredsløbet"
underafsnittende "Hjertets elektriske impulser" og "EKG" der ligger under afsnittet "Hjertet"
samt afsnittet "Tema: træning, kredsløb og åndedræt" her har vi dog læst underafsnittet i dette afsnit der hedder "Epo"

Forsøg:
- Lungekapacitet, ventilation og påvirkning en lungekapacitet (Induktivt forsøg med matematik hvor eleven selv har undersøgt variable der kunne have indflydelse på lungekapacitet)
- påvisning af CO2 i udåndingsluft vha. bromthymolblåt
- Dykkerrefleksforsøg
- Hjertedissektion
- Minutvolumen under hvile og arbejde
- Blodtryk ved forskellig påvirkning
- hæmatokritmåling

Kernestoffet er:
fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem
eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder

Supplerende stof:
sundhed, sygdom og medicin
biologi som videnskabsfag

Projekter med fokus på metode herunder kvantitativ/kvalitativ, korrelation/kausalitet, observationel/eksperimentel, induktiv/deduktiv, videnskabelig basismodel:
- Lungeventilation sammen med matematik
- Fertilitet sammen med samfundsfag

stikord: hjertet, kredsløbet, portåre, lymfesystem, veneklapper, blodkar, blodets hastighed, blodets bestanddele, hæmotokritværdi, blodtryk, stofudveksling, lunger, gasudveksling, syre-base-regulering, hæmoglobin, myoglobin, iltbindingskurve, dykkererefleks.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hormoner og formering

I dette forløb undersøges forplantning dybdegående, der ses på det mandlige og kvindelige kønsorgan og på den kønshormonelle regulering, herunder ses nærmere på sæd og æg, befrugtning, infertillitet, kønssygdomme og livstilsfaktorer, ydermere sættes disse emner i relation til menneskerettigheder og etiske perspektiver overvejes.


Materialer anvendt under forløbet:

Biologibogen kapitel 6. cellebiologi, kun afsnittet celledeling: https://biologibogen.systime.dk/?id=505

Fysiologibogen kapitel 7. Hormoner: https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=135
Alle afsnit på nær følgende: hormonreceptorer, seksuelt overførte sygdomme, TEMA: hormonforstyrrende stoffer, TEMA: Stress, samt de fire sidste underafsnit til kvindens kønsorganer (fra menstruationscyklus til menopause)

Biologibogen kapitel 4. sexologi: https://biologibogen.systime.dk/?id=454
følgende afsnit:
de kvindelige kønsorganer. https://biologibogen.systime.dk/?id=465

hormoner hos kvinden og menstruationscyklus: https://biologibogen.systime.dk/?id=463

samleje, befrugtning og fosterudvikling inkl underafsnit: https://biologibogen.systime.dk/?id=467

De fire på hinanden følgende afsnit: fødsel og amning, prævention, kønssygdomme, ufrivillig barnløs og kunstig befrugtning: https://biologibogen.systime.dk/?id=473

Artikel fra videnskab.dk: Ekstra sæt kromosomer giver planter et evolutionært supervåben

Film: Din geniale krop - voksenlivet

Forsøg:
mikroskopering af mitosedelinger i rodspids
mikroskopi af ovarie og testikel
Graviditetstest og ægløsningstest
mikroskopi af levende sædceller ved påvirkning af nikotin, eddikesyre og varme

Kernestof dækket:
genetik og molekylærbiologi: mitose, meiose
fysiologi: hormonel regulering og forplantning

Supplerende stof:
sundhed, sygdom og medicin
bioetik

Stikord: mitose, meiose, æg, sæd, kromosomer, hormoner, steroidhormoner, endocrin signallering, overordnet hormon, effekthormon, receptor, transportprotein, negativ feedback, positiv feedback, FSH, LH, testosteron, progesteron, østrogen, sædcelleproduktion, ægløsning, livmoderslimhinde, menstruation, follikel, det gule legme, HCG, fosterudvikling, blastocyst, hormonelle og ikke hormonelle præventionsformer, insemination, IVF, ICSI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hormonforstyrrende stoffer og økotoksikologi

I dette forløb undersøges økotoksikologiske stoffer i forlængelse af forgående forløb, ved at eleverne arbejder og fremlægger forskellige økotoksokologiske stoffer, og der laves forsøg hvor toksologien af forskellige stoffer undersøges.

Materialer:
PDF-fil: Økotoksokologi om PCB, brommerende flammehæmmere og klorerede opløsningsmidler, af Carsten B. jensen, nucleus forlag, 1. udgave, 1. oplag 2008

Forsøg:
LC50 på pungreje
undersøgelse af levende sædceller ved påvirkning af nikotin, eddikesyre og varme

Kernestof:
økologi: økotoksikologi

Supplerende stof:
bæredygtighed
Miljøbeskyttelse

Stikord: Biokoncentrering, Bioakkumulering, Biomagnificering, Østrogen virkning, Antiøstrogen virkning, NOEC, PNEC, LOEC, LC50, LD50
EC50, PCB, brommerede flammehæmmere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er mit barn raskt? Gener og mutationer del 1

Dette forløb deles ud over to peripoder.
I dette forløb er der fokus på DNA og RNA's opbygning, klassisk genetik og på proteinsyntesen samt gen- og kromosommutationer.

Materialer:
Genetikbogen B+A, kapitel 3 og 4
https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=132

Forsøg:
Isolering af DNA fra kiwi
bestrålede raps
majsforsøg togensudspaltning
blodtypebestemmelse

Kernestoffet er:
genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation

Supplerende stof:
sundhed og sygdom

Stikord: DNA, RNA, DNA-polymerase, Helicase, ligase, RNA-polymerase, nukleotider, baser, deoxyribose, forsfat, hydrogenbindinger, kromosom, histon, transkription, translation, start og stopkodon, genmutation, kromosommutation, punktmutation, frameshiftmutation, skæv overkrydsning, fejl i meiosens delinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fortidens fingeraftryk

Dette forløb bygger videre på det foregående forløb, her er fokus på selve proteinets opbygning ud fra den genetiske kode og vi ser på proteiners virkemåde med særlig fokus på enzymer. Vi besøger KU hvor i undersøger fortidens aftryk. Vi afslutter forløbet med at undersøge kulhydraters og fedtstoffers opbygning, samt fordøjelsesenzymers virkemåde

Materialer:
pdf-fil: Biokemibogen kapitel 4: Proteiner Siderne 71-78, side 83-89
”enzymers egenskaber” fra https://biologiiindustrien.ibog.nucleus.dk/?id=170
”enzymreaktioner” fra https://biologiiindustrien.ibog.nucleus.dk/?id=170#c526 og
”regulering af enzymaktivitet” fra https://biologiiindustrien.ibog.nucleus.dk/?id=170#c532
funktionelle grupper https://www.medicin.wiki/kemiske-funktionelle-grupper/
Bioteknologi afsnittet cobohydrater: https://bioteknologi.systime.dk/?id=446
fysiologibogen dele fra afsnittet "Madens bestanddele" netop:
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=136  
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=316
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=317



Film:
https://www.youtube.com/watch?v=ChOqoBIo19k

https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-biokemi/#1516015357241-db091316-1af0

https://www.youtube.com/watch?v=EweuU2fEgjw

https://www.youtube.com/watch?v=Vs1SimFEhUQ

Forsøg:
- Nedbrydning af stivelse vha. spytamylase
- morfologiske form som en del af artsbestemmelsen
- Proteinanalysen vha. Zooaercheology by Mass Spectrometry

Ekskursioner: Fortidens fingeraftryk på KU

Kernestoffet er:
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater og lipider og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- eksperimentelle metoder: spektrofotometri

supplerende stof:
- sundhed
- biologi som videnskabsfag

Stikord: aminosyre, amin, corboxylsyre, radikal, peptidbinding, peptid, protein, enzyms virkemåde, aktivt center, reaktionshastighed, pH, temperatur, koncentrationer, enzyminhibitor, non-kompetitiv, kompetitiv, reversibelt/irreversibelt, carbohydrater, sakkarider, lipider, triglycerid, vitaminer, mineraler, kostfibre, enzymers opdeling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Er du sund? kost, stofskifte og SRO

I dette forløb sættes der fokus på energigivende stoffer og omsætningen deraf med særlig fokus på omsætningen af kulhydrater, vi ser dybdegående på blodglucoseregulering primært i lever-, muskel- og fedtceller. Dette leder op til jeres SRO om diabetes. Vi ser derudover på stofskiftet og på kosten sammensætning og energiindhold. Her ses på energiomkostningerne ved forskellige former for fysisk aktivitet, samt energiindholdet i forskellige fødevarer i den kost mange danskere spiser. Vi vil her sætte fokus på sundhedsstyrelsens anbefalinger om energifordeling i kosten, og på de officielle kostråd, derudover vil vi se på lovmæssige bestemte varedeklarationer  

Materialer brugt i dette forløb:

Kapitel 8 "fordøjelse og optag" fra fysiologibogen, følgende afsnit:
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=136
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=320
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=321
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=322
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=324
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=327
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=330 men kun med underafsnittet https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=331 kun sidste del efter figur 240

Kapitel 9 "Stofskiftet" fra fysiologibogen, følgende afsnit:
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=137
Afsnittet "Energistofskiftet" uden underafsnit: https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=346
Afsnittet "Efter måltidet"
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=348 men kun med første og sidste underafsnit https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=349 og https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=352
Afsnittet "Mellem måltiderne"
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=353 men kun med underafsnittene https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=354 og https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=369
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=355
Hele afsnittet "overvægt" https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=361

Fra biologi i industrien bruges underafsnittet til kapitel 6 "glykæmisk indeks":
https://biologiiindustrien.ibog.nucleus.dk/?id=183

Hjemmesider:
Fødevareguiden https://foedevareguiden.dk/fodevare/hvad-indeholder-en-foedevare/ kun afsnittet "varedeklarationen - din bedste ven" og de første tre underafsnit til dette "varebetegnelse", "Ingradiensliste" og "næringsdeklaration"
De offiecielle kostråd https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad
Fødevarestyrelsen - energifordeling https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/vil-du-vide-mere/hvad-er-naeringsstoffer/energiprocenter

Forsøg:
blodglukose til SRO
Forsøg er du overvægtig BMI, fedtprocent og talje/hoftemål

Regneøvelser:
Stofskifteberegninger (arbejdsark 8 med Nspireark)
Energiindhold (arbejdsark 9 med Nspireark)

Kernestoffet er: makromolekyler:
-opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og nucleinsyrer og proteiners struktur
-fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, hormonel regulering

Supplerende stof:
- sundhed, sygdom og medicin
- bæredygtighed
- biologiske databaser

Stikord: Fordøjelsessystem, mund, tyndtarm, tyktarm, GLUT-transportører, faciliteret transport, tarmcelle, glykæmisk indeks insulin, bugspytkirtel, betaceller, glucagon, glucose, glykogen, insulinreceptorlevercelle, muskelcelle, fedtcelle, adrenalin, cortisol, diabetes, energiindhold, fedt, kulhydrat, protein, alkohol, KJ, kcal, basalstofskifte, termegene effekt, fysisk aktivitet, metabolsk syndrom, overvægt,  BMI, talje/hofte-mål
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Er mit barn raskt? Del 2

I denne del 2 af forløbet er mit barn raskt sættes der fokus på den klassiske genetik og vi undersøger nedarvningsmønstre, herunder et- og to-gensudspaltning, epistasi, ufuldstændig dominans, codominans og stamtræer over monogent nedarvede sygdomme. Vi ender ud med at undersøge hvordan gener reguleres på celleplan, herunder methylering af DNA, si- og miRNA, transkriptionsfaktorer og epigenetik.

Materiale:
Fra bogen "Genetik B + A" gennemgås følgende:
hele kapitel 2 "Klassisk genetik" https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=131   
underafsnittet "ABO-blodtypesystemet" https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=183
hele kapitel 7 "Genregulering, epigenetik og kræft" på nær sidste afsnit "kræft"
https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=136
artikel epigenetik: https://www.tidslerne.dk/index.php/2020/04/03/epigenerik/

Forsøg:
Blodtypebetsemmelse
togensudspaltning i majs

Kernestoffet er:
genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, mutation

Supplerende stof:
- sygdom
- bioetik

Stikord: rene linjer, genotype, fænotype, parantalgeneration, fillial 1 og fillial 2 generation, homozygot, hetreozygot, krydsningsskema, mendels 1. og 2. lov, dominant, recessiv, codominant, ufuldstændig dominans, monogene sygdomme, stamtræ, aotosomal nedarvning, kønsbunden nedarvning, togens nedarvning, koblede gener, genregulering, epigenetik, regulering af kromotin, regulering af transkription, regulering af translation, RNA regulerer gener, blodtyper - rhesussystem og ABO system
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økologi og klimakrise

I dette forløb er der fokus på grundlæggende økologi, hvor der er fokus på økosystemer, fødenet og energistrømme, samt makronærinsstoffers kredsløb. Der arbejdes under forløbet med perspektivering til globale problemer indenfor global opvarmning, klima- og biodiversitetskrise, samt ressourceknaphed. Dette gøres til dels gennem grundbogen og til dels gennem aktuelle artikler.

Kernestoffet er:
økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet
eksperimentelle metoder: bestemmelse af af netto- og bruttoproduktion

Supplerende stof:
biologisk produktion  
bæredygtighed
miljøbeskyttelse
biologiske databaser og big data

Materialer:
Hele afsnittet ”1. grundbegreber i økologi” fra bogen Økologi – Danske naturtyper
https://oekologi-danskenaturtyper.ibog.nucleus.dk/?id=132
Artikler om klima og ressourceknaphed:
https://climate.ec.europa.eu/climate-change/causes-climate-change_da
https://xn--klimatr-sxa.dk/blog/hvad-er-global-opvarmning-og-hvorfor-betyder-det-noget/ https://xn--klimatr-sxa.dk/blog/global-opvarmning-i-danmark-trusler-og-muligheder-for-dyre-og-planteliv/
https://videnomklima.dk/saadan-kan-du-goere-en-forskel-de-10-mest-effektive-maader-du-selv-kan-bekaempe-klimaaendringer/
https://www.consilium.europa.eu/da/policies/paris-agreement-climate/
https://www.consilium.europa.eu/da/policies/european-green-deal/
https://www.consilium.europa.eu/da/8-ways-life-in-the-eu-is-becoming-greener/
https://videnskab.dk/naturvidenskab/verdens-madproduktion-er-afhaengig-af-fosfor-er-vi-ved-at-loebe-toer/
Hjemmesider:
Hvad er dit klimaaftryk
https://illvid.dk/klima/klimaforandringer/co2-beregner-maal-dit-co2-aftryk
Klimadatabasen:
https://denstoreklimadatabase.dk/

Forsøg:
Forsøg fotosyntese fra grundforløbet

Stikord: økosystem, biotiske- og abiotiske faktorer, fødekæde, fødenet, organiske- og uorganiske stoffer, primærproduktion, respiration, fotosyntese, heterotrofe og autotrofe organismer, næringsstoffer, carbon-, nitrogen- og fosfors kredsløb, begrænsende faktorer, samspil mellem økosystemer, invasive arter, konkurrence, biodiversitet, naturtyper, jordbundstyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vadehavet som økosystem

I dette forløb undersøges havet som økosystem. En stor del af forløbet foregår ved vadehavet, så en stor del af undersøgelserne vil være med fokus på vadehavet specifikt. Fokus i dette forløb er i høj grad metodisk, hvor der kvalitativt og kvantitativt laves både felt- og laboratorium-undersøgelser.

Kernestoffet er:
økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet
eksperimentelle metoder: bestemmelse af af netto- og bruttoproduktion
Supplerende stof:
biologisk produktion  
bæredygtighed
miljøbeskyttelse
bioetik
biologi som videnskabsfag.

Materialer:

Hele kapitel 5 – havet fra bogen Økologi – Danske naturtyper
https://oekologi-danskenaturtyper.ibog.nucleus.dk/?id=136
Kompendiet til vadehavsturen

Kompendiet til vadehavet som er vedhæftet som dokument

Forsøg:
Måling af nettoprimærproduktion i vadehavet
Algers filtration i vadehavet
Observation og større dyr i fødekæden – sælsafari
linjetaksering
dissektion af edderfugl og råge og anatomisk sammenligning

Stikord: Havet, vadehavet, livet i vandsøjlen, stofomsætning, fødekæder, eutrofiering, iltsvind, etik, klimaforandringer, invasive arter, BPP, NPP, R, abiotiske og biotiske faktorer, kystlinjens salanitet og fugtighed, plantebælter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fisks evolution og populationsbiologi

I dette forløb ser vi nærmere på evolution og artsdiversitet. Vi undersøger artsbegrebet og principperne i artsdannelse. Vi undersøger evolution ved at se morfologisk på fugle i klasseværelset og fisk på den blå planet og Vi konstruerer et stamtræ både ud fra aminosyre-sekevns og DNA-sekvens. Vi anvender nbci til at finde gensekvenser af forskellige gener og BLAST til at undersøge beslægtethed mellem arter.

Kernestoffet er:
- evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse
- bioinformatik
- biodiversitet

Supplerende stof:
-  biologiske databaser og big data

Materiale:

Biodiversitetsbogen fra systime: https://biodiversitetsbogen.ibog.nucleus.dk/?id=1
Følgende afsnit anvendes:
Afsnit 1.4 ”genetisk diversitet” med alle underafsnit https://biodiversitetsbogen.ibog.nucleus.dk/?id=141

Afsnit 2: ”Artsdiversitet” fra kapitlets start til og med afsnit 2.5 https://biodiversitetsbogen.ibog.nucleus.dk/?id=133

Genetikbogen B+A fra systime
indledning kapitel 10: https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=139
afsnit 10.2 "konstruktion af stamtræ"
https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=141
Afsnit 10.3 "Bioinformatikkens værktøj" https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=142

Artiklen ”Biodiversitetsændringer – arter opstår uddør og forsvinder” fra økoloariet:
https://www.okolariet.dk/viden-om/biodiversitet/biodiversitet-gennem-tiderne

Artikel ”oplever vi en menneskeskabt sjette masseuddøen” fra aktuel naturvidenskab (interesselæsning):
https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/6-2023/oplever-vi-en-menneskeskabt-sjette-masseuddoeen

Forsøg:
Inddeling af fugle efter morfologiske træk
Den blå planet: Fisks evolution

Stikord: kønnet og ukønnet formering, overkrydsning, kodende-, ikke kodende- og regulatoriske dele af DNA, exons og introns, Artsbegreb, morfologisk klassifikation, Linnes klassifikationssystem, bestemmelsesnøgler, evolution (variation og selektion), fitness, naturlig selektion, seksuel selektion, allopatrisk- sympatrisk- og parapatrisk artsdannelse, coevolution, fylogenetiske træer, monofyletisk (klade)- parafyletisk og polyfyletisk gruppe, divergent og konvergent udvikling, analog og homolog udvikling, fisk evolution, 6. masseudrydelse, konstruktion af fylogenetisk stamtræ, bioinformatik, nbci, BLAST
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nervesystemet

Forløbets indhold og fokus
Forløb med fokus på nervesystemet og det påvirkede nervesystem. Emnerne er:
- Hjernens overordnede opbygning
- Neuronet og aktionspotentialet
- Neurotransmittere
- Belønningssystemet
- Afhængighed
- Alkohol
- Centralstimulerende stoffer - Projekt om rusmidler

Forsøg
- Stroop-test (Farvelæsningstest)
- Nerveledningshastighed
- Alkohols destabilisering af membraner
- nervetæthed (hvornår mærkes to tryk som et)

Kernestof
- cellebiologi: opbygning af eukaryote celler
- fysiologi: nervesystemet


Supplerende stof:
- sundhed

Anvendt materiale.
Kernestof:
- Biologi i fokus 2. udg, s. 43-55
- Fysiologibogen s. 43-45 (koffein), s. 122-123 (nikotin)
Supplerende stof:
- Rusmidlernes Biologi s. 22-26, 42-47
Projektarbejde i grupper med Rusmidlernes biologi
   Hash s. 26-28+56-61
   Amfetamin s. 29-30+97-100
   Ecstasy s. 29-31+101-105
   Heroin (opioider) s. 73-85
   Kokain s. 87-96
   Benzodiazepiner s. 62-70
   Psykedeliske stoffer s. 106-109
- How the flawed Rat Park experiment launched the drug war https://www.youtube.com/watch?v=d-0KfwFCMRM&t=1s

Stikord: nervecellen, centralnervesystemet, det perifere nervesystem, motorisk- og sensorisk nervesystem, autonomt nervesystem, hvilemembranpotentiale, tryk- spændings- og ligandaktiverede kanaler, Na+, K+, Cl-, Ca2+ aktionspotentiale, depolarisering, repolarisering, hyperpolarisering, elektrisk signal, kemisk signal, fremmende og hæmmende synapse, alkohol, GABA, NMDA
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Evolution 01-10-2025
konstruktion af stamtræ 19-10-2025
prøve økologi og evolution 24-10-2025
Nervesystemet eksamensopgaver 09-11-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kroppen i bevægelse

Forløbets indhold og fokus
Forløb i fysiologi med fokus på kroppen i bevægelse og energigivende processer.

Emnerne er:
- Respirationsprocessen (inkl. glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden, samt anaerob respiration)
- Stofskifte hos ensvarme og vekselvarme dyr
- Muskler (muskelopbygning, kontraktion, tværbroscyklus, energiomsætning i musklen, muskelopbygning, muskeltræthed, muskelfibertyper, kondital)

Forsøg
- Respiration og stofskifte (udført i ZOO)
- Bestemmelse af kondital via to-punkts-test
-       Undersøgelse af muskelstyrke og muskeltræthed
-       mikroskopering af muskelfibre

Kernestof
- biokemiske processer: respiration og gæring
- arbejdsfysiologi, muskler
- arbejdsfysiologiske målemetoder

Supplerende stof
- sundhed, sygdom og medicin

Anvendt materiale.

-Biokemibogen s. 121-136 (glykolyse, mitokondrier, citratcyklus, elektrontransportkæden, respirationens regnestykke, energi fra lipider og protein)

Fysiologi – Fra Molekyle til Individ, s. 224-229 (afsnit om Ensvarme og vekselvarme dyr).
- Overflade og volumen https://www.fys.dk/perspektiv/per/tvaer/08tvaer/haefte/2_musen.html
-Video Glycolysis https://www.youtube.com/watch?v=7V2kRH0K8QU
- Video "Cellular respiration" https://www.youtube.com/watch?v=eJ9Zjc-jdys
-Video The Krebs cycle explained https://www.youtube.com/watch?v=UZlmm-yzWrQ
-Video The Electron Transport Chain Explained (Aerobic Respiration) https://www.youtube.com/watch?v=zJNx1DDqIVo

kapitel 5. "Skeletmusklerne" fra fysiologibogen https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=133 med undtagelse af underafsnittene 5.4.6. 5.11.2 samt hele 5.12 og 5.13
Videoer:
tværbroscyklus: https://www.youtube.com/watch?v=DV7k0w35rg8
aktionspotentialet: https://www.youtube.com/watch?v=zbo0i1r1pXA

Artiklen "dine muskler er afhængige af kulhydrat"
Artiklen "muskeltræthedens velbevarede hemmelighed 

Stikord:
respiration, glukose, pyruvat, ATP, FADH2, NADH, coenzymer, oxidation, reduktion, glykolyse, citronsyrecyklus, elektrontransportkæde, energiregnskab, vekselvarme og ensvarmedyr, muskler, skeletmuskler, tværstribede muskler, aktin, myosin, fillamenter, tværbroscyklus, muskelkontraktion, aktionspotentiale, t-rør, sarkoplasmatisk retikulum, Na/K-pumpe, muskeltræthed, glykogendepot, muskelfiber, muskelfibertype, musklens energiomsætning, CP, iltdeficit, iltgæld, laktat, kondital, muskelstyrke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fremmedlegmer og immunrespons

I dette forløb undersøger vi fremmedlegemer med særligt fokus på bakterier og virus samt immunsystemets respons derpå.
Vi ser på vækstkurver for bakterier, samt undersøger fremkomsten af bakterier gennem en række forsøg, herunder undersøges også antibiotikas virkning på bakterien. Derefter undersøger immunsystemets opbygning, funktion og respons på fremmedlegmer.  
Vi laver fight the bite, et projekt med fokus på modgift mod slangebid, hvor viden fra immunsystemet anvendes til til ELISA-test:


Materiale:
fight the bite: https://undervisning.life.dk/fb
Hele Tema 7: infektionsbiologi fra Bioteknologi 4 fra Nucleus, 1. udgave, 3. oplag 2016
Fysiologibogen 2. udgave:
hele kapitlet inklusiv underafsnit: https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=267
kun første afsnit (6.7) og kun til og med figur 154 https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=276

Artikler:
årsager til brug af anitbiotika i dyreproduktion: https://www.dr.dk/nyheder/indland/isaer-smaagrise-faar-meget-antibiotika
undersøgelse for at teste for multiresistente bakterier:
https://foedevarestyrelsen.dk/proeveresultater/2022/antibiotikaresistens-i-blindtarmsproever-fra-kvaeg-svin-og-kyllinger-2022
resistente bakterier på fødevarestyrelsens hjemmeside:
https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/foedevaresikkerhed/bakterier-virus-og-parasitter/antibiotikaresistente-bakterier-i-foedevarer  
MRSA: https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed/dyresygdomme/mrsa og https://www.sst.dk/vidensbase/sygdomme-og-behandling/smitsomme-sygdomme/smitsomme-sygdomme-a-aa/mrsa


Forsøg:
bakterievækstforsøg - spektofotometri og pladespredning
kimfaldsanalyse
håndhygiejne - bakterier
resistensforsøg
ELISA-test - finde antistoffer mod slanger
Detektion af slangeart vha LFA-test
slangegift virkning på blod

Kernestoffet er:
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
- virus: opbygning og formering
- eksperimentelle metoder: celledyrkning, ELISA, Spektofotometri

Supplerende stof:
-  biologi som videnskabsfag
- sundhed, sygdom og medicin

film der må benyttes til eksamen:
Virus dobbelt stenget DNA-virus livsyklus: https://www.youtube.com/watch?v=uJayxP9eJBQ
Forskellige virustyper: https://www.youtube.com/watch?v=5lV_sBQHtlg&t=38s
prokaryoten og eukaryoten: https://www.youtube.com/watch?v=GV22T0I7KGA

Resistensudvikling: https://www.youtube.com/watch?v=EL5w71x667Q

PCR: https://www.youtube.com/watch?v=hzjMii8BJsk
https://www.youtube.com/watch?v=iQsu3Kz9NYo

microchip: https://www.youtube.com/watch?v=NgRfc6atXQ8

Stikord: Bakterie, ringformet kromosom, plasmider, bakterievækstkurve, resistensudvikling, antibiotika, virus, parasit, DNA og RNA virus, livscyklus for sense- og antisense RNA virus samt DNA virus, immunsystem, det uspecifikke- og specifikke immunsystem, det antistofbasserede og det cellulære forsvar, antistoffer IgA-E, immunrespons første og anden gang, vacciner, diagnosticeing af infektin med patogen - direkte og indirekte ELISA - PCA - mikrochip, slangegift, hæmotoksiner, udvikling af test for slangegift (ELISA), LFA, udvikling af modgift mod slanger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Kræft - Genteknologi og produktion

I dette forløb undersøger vi bioteknologi og genteknologi.

Vi bygger bro til det foregående forløb ved at undersøge hvordan man kan udvikle DNA-vacciner vha. gensplejsning.
Gentoknologi undersøges til at anvendes til diagnosticering med fokus på ens genetiske arv, vi ser på sekventering af DNA og gelelektroforese. Vi har særlig fokus på genetisk arvelig kræft, som undersøges gennem en gelelektroforese, hvorunder ser vi på udvikling af kræft og gener involveret i kræft.

Fra Biologi til tiden 2. udgave: side 154-158

Fra kapitel 6 fra genetikbogen A + B anvendes følgende:
Indledning: https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=135
Underafsnittet 6.1

Fra kapitel 9 fra genetikbogen A+ B anvendes følgende:
indledning: https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=138
underafsnittene 9.1, 9.2 (kun til og med figur 167), 9.3, 9.4 samt 9.6

Fra Biotechacademy anvendes følgende:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/mennesket-paa-dna-mikrochip/biologiske-mekanismer-i-kraeft/ kun til og med de 7 punkter om udvikling af kræft
og
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/mennesket-paa-dna-mikrochip/gener-involveret-i-kraeft/ kun afsnittene ”Onkogener”, ”tumorsupressorgener”  og ”cellecklus” samt et enkelt specifikt gen fra hver kategori i selv vælger.


kernestoffet er:
- eksperimentelle metoder: celledyrkning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering
- genteknologi

Forsøg:
Jagten på kræftgenet

Supplerende stof:
biologisk produktion
bioteknologi
biologi som videnskabsfag

film der kan anvendes under eksamen:
PCR: https://www.youtube.com/watch?v=hzjMii8BJsk
https://www.youtube.com/watch?v=iQsu3Kz9NYo

Stikord: Gensplejsning, vektor, restriktionsenzymer, ligase, markørgen, klon, vækstkurve til produktion, sekventering, deoxynukleotid, dedeoxynukleotid, floroscerende nukleotider, replikation, PCR, deletion, insertion og punktmutationer (SNP), gelelektroforese, reverstranskriptase, DNA-isolering, DNA-vaccine, kræftgen, kræftudviklings 7 trin, onkogen, tumorsupressorgen, cellecyklus (G1, S, G2, M)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 populationer og biodiversitet

I dette forløb sættes der fokus på Kalvebod fælled. Vi undersøger hvordan populationer fordeler sig, udvikler sig og hvordan populationer influerer på hinanden. Vi undersøger populationsgenetik hvor vi ser på Hardy-Weinberg ligevægt og vi bruger chi-i-anden godness of fit test til at teste om populationer opfører sig efter forventede fordelinger, herunder Hardy-Weinberg ligevægt, udspaltningsforholdet 9:3:3:1 og en kendt fordeling i en population. Vi gennemgår fotosyntese biokemisk. Vi opstiller kvantitative mål for biodiversitet herunder Shannon-indeks og vi undersøger hvilke udfordringer der truer en høj biodiversitet, dette anvendes på en felttur på fælleden.

Materiale:

Fra Bioaktivator:
Fotosyntesen: https://bio-aktivator.systime.dk/?id=1028
https://bio-aktivator.systime.dk/?id=3011&loopRedirect=1
Populationer og populationsgenetik:
hele afsnit 10 "Populationsbiologi" fra Bioaktivator:
https://bio-aktivator.systime.dk/?id=3594

Fra Biodiversitetsbogen:
Succession: https://biodiversitetsbogen.ibog.nucleus.dk/?id=168
Trusler og beskyttelse: https://biodiversitetsbogen.ibog.nucleus.dk/?id=136
biodiversitetsmål (shannonindeks): https://biodiversitetsbogen.ibog.nucleus.dk/?id=154#c469

Artikler:
Nationalpark Amager: https://www.naturzonen.dk/nnp-amager
Store græssere: https://www.naturarkitekterne.com/store-grssende-dyr


Kernestoffet er:
-populationsbiologi: vækstmodeller, populationsgenetik og Hardy-Weinberg-loven
- biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø og biodiversitet

Supplerende stof:  
-bæredygtighed
-miljøbeskyttelse


Forsøg:
fangst-genfangst-metoden (Lavet på vadehavet)
Simulering af population byttedyr-rovdyr ved fangeleg og animation
Bestemmelse af Shannonindeks på Kalvebod fælled

Stikord:
jævnt, tilfældig og klumpet fordeling af populationer, eksponentiel vækst, fordoblingstid, logistisk vækst, bærerevnen, Hardy weinberg ligevægt, betingelser for hardy weinberg ligevægt, chi-i-anden godness of fit test, chi-i-anden værdi, p-værdi, signifikansniveau, biodiversitet, shannonindeks, trusler og beskyttelse, invasive arter, klimapåvirkning, mangel på plads, overudnyttelse, succession, rewilding, fotosyntese, lysproces, mørkeproces, absorptionsspektrum, chloroplast, chlorofyl, thylakoidmembran, coenzym NADP+.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer