Holdet 2023 Ng/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Aske Åbo Lund
Hold 2023 Ng/c (1c Ng, 2c Ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NG - Global opvarmning og havet
Titel 2 Hvorfor er det farligt at bo tæt på pladegrænserne
Titel 3 Hvordan omstiller vi den danske energisektor?
Titel 4 Hvorfor er der konflikter omkring Jordanfloden?
Titel 5 Hvorfor sulter de ved Afrikas horn
Titel 6 Hvilke miljøkonsekvenser er der ved tøjproduktion?
Titel 7 Hvorfor forandres Jordens klima?
Titel 8 Hvordan skal storbyen klimatilpasses?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NG - Global opvarmning og havet

Problemstilling:
- Hvilken betydning har global opvarmning for havet – og havet for global opvarmning?
Fokus:
- At give eleverne indsigt i nogle af de komplicerede sammenhænge, der styrer det globale klima og de klimaforandringer vi står midt i og konsekvenserne af disse med ændringer i det Arktiske Ocean som case.
Faglige fokusområder:
- Strålings- og energibalancen
- Jordens atmosfære og drivhuseffekten
- Albedoeffekten
- Klimaforandringer og konsekvenserne af disse

Læsestof:
- Naturgeografi C, 3. udg., 2. opl. , 2015, side 41-43 + 46-49 + 74-76 .
- Artikler: Klimaforandringer i Arktis - 3. Det globale kulstofkredsløb: side 1-2 + 7-8.
Naturvidenskab for alle 3-2008 - Når klimaet går i selvsving: side 22-23.

Øvelser/forsøg/skriftligt arbejde/afleveringer:
- Opgave om ”Jordens strålings- og energibalance”
- Journal: Albedo
- Opgave om ”Atmosfærens sammensætning og betydning for Jordens klima”
- Rapport: Havisudbredelse og CO2
- Opgave om ”Det globale kulstofkredsløb”
- Journal: Opløselighed af CO2 i vand

Kernestof:
- Formulere og teste enkle hypoteser.
- Læsning af naturvidenskabeligt orienterede fagtekster.
- Gennemføre praktiske undersøgelser og eksperimenter såvel i felten som i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed.
- Opsamle, systematisere og behandle data.
- Træning i at forstå og bruge forskellige naturfaglige repræsentationsformer (kort, billeder, tabeller, grafer m.m.). 
- Anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i omgivelserne, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger.
- Træning i mundtlig og skriftlig formidling af naturvidenskabelige emner og sammenhænge med anvendelse af relevante faglige begreber og fagsprog.
- Opøvelse af analyse- og perspektiveringskompetencer.
- Demonstrere basal viden om naturvidenskabs identitet og metoder og anvendelse af matematik inden for naturvidenskab.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvorfor er det farligt at bo tæt på pladegrænserne

Formål:
Formålet med dette forløb er at give eleverne en grundlæggende forståelse af pladegrænser og deres betydning for naturkatastrofer som jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier. Eleverne vil undersøge forskellige geologiske processer, som skaber pladegrænser og de risici, der er forbundet med at bo i nærheden af dem.

I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof:
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt.
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre.
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten.
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer.
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden.
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Pladetektonik 20-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvordan omstiller vi den danske energisektor?

Formål:
Formålet med dette forløb er at give eleverne en grundlæggende forståelse af energi og dens rolle i samfundet. Eleverne vil undersøge forskellige former for energi, herunder fossil energi, vedvarende energi og energieffektivitet. Eleverne vil også undersøge de miljømæssige konsekvenser af forskellige energikilder.

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt.
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten.
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer.
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer.
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden.
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
Jordens og landskabernes processer
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer.
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge.
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre.
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold.
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug.
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Google earth øvelse 18-01-2024
Oliestatistik 19-02-2024
Oliedannelse 27-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvorfor er der konflikter omkring Jordanfloden?

Konflikten om vand ved Jordanfloden er tæt forbundet med den bredere konflikt mellem Israel og Palæstina, hvor vandressourcer spiller en afgørende rolle i en tør region med knappe ressourcer. Israel har siden 1967 haft kontrol over store dele af Jordanflodens vandløb, hvilket har givet landet en strategisk fordel, både i forsyning til befolkningen og som et magtinstrument i konflikten. Palæstinenserne på Vestbredden har begrænset adgang til flodens vand, hvilket forværrer spændingerne. Vandmangel, voksende befolkning og klimaforandringer forstærker disse uligheder, og spørgsmålet om vandfordeling vil være centralt i fremtidige fredsforhandlinger.

Øvelser:
Konvektion i atmosfæren - Det globale vindsystem
GIS-øvelse omkring højtryk og lavtryk
GIS-øvelse risiko for naturbrande
Google earth - Jordan flodens forløb
Stigningsregn ved Hermonbjerget
Hydrotermfigurer omkring jordanfloden
Jordanflodens hydrologiske opland
Vandføring i Jordanfloden


Ekskursion:
Målinger i vandløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 Hvorfor sulter de ved Afrikas horn

Dette forløb har arbejdet med fødevareusikkerhed og sult i regionen omkring Afrikas Horn. Udgangspunktet har været at afdække både de naturgeografiske og de demografiske forhold, der gør området særligt sårbart over for fødevarekriser.

I forløbet har vi arbejdet med den klimatiske baggrund for fødevareusikkerheden, herunder regionens klimazoner, plantebælter og den ustabile nedbør, som påvirkes af globale fænomener som ENSO (El Niño og La Niña). Endvidere har vi analyseret Det Globale Vindsystem og Intertropisk Konvergenszone (ITK), der har direkte betydning for regnmønstrene ved Afrikas Horn.

Derudover har vi undersøgt de demografiske forhold i regionen med fokus på Den Demografiske Transition og hvordan hurtig befolkningstilvækst kombineret med lav fødevareproduktion skaber en eksplosiv cocktail af sårbarhed og afhængighed af nødhjælp.

I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
Nedbørsvariationer ved Afrikas Horn i relation til ENSO og ITK.

Det globale vindsystem og dets påvirkning af Afrikas Horn.

Afrikas Horns klimazoner og plantebælter.

Fødevareproduktion og ressourceforvaltning i regionen.

Demografiske forhold i regionen, analyseret gennem Den Demografiske Transition.

GIS-analyse af klimaændringer og sårbarhed ved Afrikas Horn.

Dataindsamling og grafproduktion om fødevareproduktion og befolkningstilvækst i regionen.

Øvelser og empiribaseret arbejde:
Bestemmelse af klimazoner og plantebælter ved Afrikas Horn ved brug af kort og data.

Analyse af ITK’s bevægelse og betydning for regntider.

Simulering af El Niño og La Niña’s påvirkning på nedbørsforhold og landbrug ved Afrikas Horn.

Dataindsamling af fødevareproduktion ved Afrikas Horn og grafproduktion.

GIS-analyse af klimaforandringer og deres betydning for fødevareproduktion.

Dataindsamling og analyse af demografiske data, herunder befolkningsvækst og udvikling i fødevareforbrug.

Faglige mål fra læreplanen, som der er arbejdet med:
Identificere og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge.

Planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde, herunder feltinspirerede øvelser og dataindsamling.

Opsøge, kvalitetsvurdere og anvende geofaglige repræsentationsformer såsom kort, diagrammer og GIS.

Analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser ud fra egne data.

Indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af Afrikas Horns fødevareproblematik.

Analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en samfundsmæssig kontekst med inddragelse af viden fra både natur- og samfundsfag.

Formidle faglige analyser og resultater både mundtligt og skriftligt, herunder udvikling af løsningsforslag til fødevareproblematikker i området.

Kernestofområder fra læreplanen:
Klima og vejrs betydning for menneskers livsvilkår, herunder klimazoner, nedbørsdannelse og vandets kredsløb.

Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning.

Regionale og globale mønstre i levevilkår, ressourceforbrug og emissioner.

Natur- og menneskeskabte landskabers betydning for menneskelivet.

FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling (fokus på mål 2: Stop sult, mål 13: klimaindsats, mål 15: Livet på land).

Metoder og arbejdsformer:
Forløbet har været casebaseret og problemorienteret med en kombination af teoretiske oplæg, dataindsamling, kortanalyse, GIS-øvelser og grafproduktion. Undervisningen har været koblet til aktuelle klimatiske fænomener (f.eks. ENSO-events) og brugt som ramme for at diskutere Afrikas Horns fødevarekriser i en bredere samfundsmæssig, teknologisk og politisk kontekst. Forløbet blev afsluttet med udvikling og præsentation af bæredygtige løsningsforslag til regionens fødevareudfordringer.

It-værktøjer:
GIS-analyse af klimaændringer og risikoområder.

Grafproduktion med Excel og online dataanalyseværktøjer.

Anvendelse af klimadata fra DMI, NOAA og FAO.

Visualisering af ENSO's globale konsekvenser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvilke miljøkonsekvenser er der ved tøjproduktion?

Dette forløb omhandler det vi alle sammen tager på om morgenen og af om aftenen – vores tøj.

Et hastigt stigende befolkningstal i verden har – naturligt nok – ført til en stigende efterspørgsel efter tøj. Men det er ikke den eneste ændring der er sket. Tøjindustrien har markant ændret den måde tøj bliver produceret på i en globaliseret verden med en deraf følgende ændring i vare- og værdikæde. Og det er også lykkedes for tøjindustrien at ændre den måde vi som verdensborgere tænker på tøj på og dermed den måde vi forbruger tøj på. Lysten til hele tiden at købe nyt og købe mere tøj, som vi beholder i kortere tid, skabt af fast fashion industrien har vidtrækkende konsekvenser, som den enkelte forbruger måske ikke tænker over eller er opmærksom på når den næste billige t-shirt eller et nyt par billige jeans købes.

I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- fast fashion og tøjforbruget i en globaliseret verden.
- globale værdikæder.
- hvad dit tøj er lavet af
- bomuldsproduktion, vandforbrug og pesticider.
- Aralsøens udbredelse og de naturgivne forhold.
- klimazoner og plantebælter.
- hydrotermfigurer.
- nedbørsdannelse.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener.
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser.
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme.
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvorfor forandres Jordens klima?

Dette forløb har arbejdet med en af tidens største globale udfordringer: klimaforandringer. Forløbet har sat fokus på de naturvidenskabelige baggrunde for klimaforandringer, deres konsekvenser og de teknologiske og politiske løsningsmuligheder, der diskuteres og implementeres nationalt og globalt.

Eleverne har arbejdet med forståelse af klimasystemet, herunder den globale strålingsbalance, drivhuseffekten og klimaforceringers rolle i forstyrrelsen af Jordens energibalance. På baggrund af IPCC’s rapporter og modeller har vi analyseret forskellige fremtidsscenarier og diskuteret, hvordan klimavidenskaben kommunikeres og forstås i Danmark og globalt.

En særlig fokus har været rettet mod Carbon Capture and Storage (CCS) som teknologisk løsning til at reducere atmosfærens CO₂-koncentrationer.

Derudover har vi arbejdet med klimadiskurser i Danmark, hvor vi har undersøgt, hvordan klimadebatten føres i medier, politik og erhvervsliv, samt hvordan forskellige aktører positionerer sig i forhold til løsninger og ansvarsplacering.






I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
IPCC’s klimamodeller og fremtidsscenarier (SSP).

Drivhuseffekt, strålingsbalance og klimaforcering.

Naturlige vs. menneskeskabte drivhusgasser.

Konsekvenser af klimaforandringer globalt og lokalt.

Klimadiskurser i Danmark og global klimaretfærdighed.

Carbon Capture and Storage (CCS) som klimateknologi

Diskussion af teknologiske, politiske og samfundsmæssige løsninger på klimaforandringer.





Faglige mål fra læreplanen, som der er arbejdet med:
Forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden.

Opsøge, kvalitetsvurdere og anvende geofaglige repræsentationsformer som klimadata, IPCC-rapporter, modeller, kort og diagrammer.

Analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig og politisk sammenhæng, herunder teknologiske og innovative løsningsmuligheder.

Formidle faglig viden, resultater og diskussioner både skriftligt og mundtligt med deltagelse i den aktuelle samfundsdebat om klima.

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, herunder forståelse for klimasystemets kompleksitet og usikkerheder i modeller.




Kernestofområder fra læreplanen:
Klima og vejrs betydning for menneskers livsvilkår.

Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning.

Det globale kulstofkredsløb og menneskets påvirkning heraf.

Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner.

Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold.

FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling (fokus på mål 13: klimaindsats, mål 7: bæredygtig energi, og mål 9: industri, innovation og infrastruktur).




Metoder og arbejdsformer:
Forløbet har været tilrettelagt som en kombination af teori, casearbejde og diskussionsbaserede aktiviteter. Der er arbejdet med data fra IPCC, simulering af klimaforcering, analyse af danske CCS-lokationer, samt arbejdet med klimadiskurser.

It-værktøjer:
Analyse og visualisering af klimadata fra IPCC og DMI

Anvendelse af modelleringsværktøjer til simulering af klimascenarier.

Kortanalyse af potentielle CCS-lokaliteter i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Hvordan skal storbyen klimatilpasses?

Dette forløb har omhandlet nogle af de mest presserende udfordringer for verdens byer i en tid med accelererende klimaændringer. Byernes sårbarhed overfor klimatiske ekstremer er blevet sat i fokus gennem arbejde med globale tendenser og konkrete eksempler fra både København og Amsterdam.

Forløbet har taget udgangspunkt i, hvordan byer verden over – og særligt kystnære byer – må klimatilpasse sig i forhold til stigende havniveauer, hyppigere og mere intense skybrud samt den stigende urban varmeø-effekt.





Vi har arbejdet med:

Globale klimamodeller og IPCC's scenarier for havniveaustigning.

Hydrologiske kredsløb og skybrud i byområder.

Urban varmeø-effektens mekanismer

Innovative løsninger som grøn infrastruktur, skybrudstunneller og klimatilpasningsparker.

Studietur til Amsterdam med fokus på byens omfattende klimatilpasningsstrategier.

Feltarbejde i København, hvor vi har kigget på hvordan gymnasiet kunne klimasikres, samt arbejdet med GIS til kortlægning af risikoområder for oversvømmelse.






Faglige mål fra læreplanen, som der er arbejdet med:
Planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde, herunder feltobservationer og feltmålinger

Opsøge, kvalitetsvurdere og anvende geofaglige repræsentationer, herunder data fra IPCC, DMI, MiljøGIS og satellitdata.

Analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser med afsæt i egne data og observationer.

Indkredse geofaglige problemstillinger og formulere egne problemstillinger vedrørende klimatilpasning og byudvikling.

Analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en samfundsmæssig sammenhæng og udnytte viden fra andre fag.

Formidle faglige analyser og resultater både mundtligt og skriftligt, herunder deltagelse i debat om byernes klimatilpasning og bæredygtige udvikling.

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder gennem brug af modeller som f.eks. den urbane energi- og vandbalance.





Kernestofområder fra læreplanen:
Klima og vejrs betydning for menneskers livsvilkår, herunder klimazoner, nedbørsdannelse og vandets kredsløb.

Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning.

Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.

FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling (fokus på mål 11: bæredygtige byer og lokalsamfund samt mål 13: klimaindsats).

Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer (fx i forbindelse med oversvømmelsessikring og anvendelse af materialer i grønne løsninger).







Metoder og arbejdsformer:
Forløbet har været tilrettelagt som et problemorienteret casearbejde, hvor teoretiske oplæg og modelarbejde har været kombineret med feltarbejde, databehandling og GIS-analyse. Studieturen til Amsterdam har givet mulighed for feltobservationer og sammenligning med danske løsninger.

It-værktøjer:
GIS-analyse af risiko for oversvømmelse.

Satellitdata og klimamodeller.

Visualisering af varmeø-effekten via egne målinger og data fra Copernicus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer