|
Titel
10
|
EKSAMEN 9. "Donald Trump køber Grønland"
Undervisningsbeskrivelse: Donald Køber Grønland (25/26)
Kan Grønland forblive dansk?
Find undervisningsmaterialer på OneNote:
https://taarnbygym.sharepoint.com/sites/Section_h61960575627/_layouts/Doc.aspx?sourcedoc={43835134-D7B0-4628-A29C-C2A75F30935B}&wd=target%28_Indholdsbibliotek%2F9.%20Donald%20Trump%20k%C3%B8ber%20Gr%C3%B8nland.one%7C9B9991EA-77D7-4127-8B3C-4A52FC9B8884%2F%29&wdsectionfileid={9B9991EA-77D7-4127-8B3C-4A52FC9B8884}&end
onenote:https://taarnbygym.sharepoint.com/sites/Section_h61960575627/SiteAssets/2024%202c%20SA-notesbogen/_Indholdsbibliotek/9.%20Donald%20Trump%20køber%20Grønland.one#section-id={9B9991EA-77D7-4127-8B3C-4A52FC9B8884}&end
Det kan være svært at bedømme og tro på, med den intensiverede og fornyede interesse, som verdens mægtigste mand: USA's præsident, Donald Trump har givet udtryk for i den første måned af 2026.
Er dette den største krise i nyere Danmarks historie, som Mette Frederiksen står overfor at håndtere: den (uønskede) afhænding af Grønland til USA? Det vides endnu ikke, men uanset hvordan man vender og drejer situationen, så er det en form for interesse, som en dansk statsminister meget gerne vil frabede sig.
I dette forløb, som blev planlagt og afviklet, inden Donald Trumps intense fokus på Grønland blev gentaget og intensiveret i vinteren/foråret 2026, blev der arbejdet med Kampen om Arktis.
Donald Trumps interesse og fokus på Grønland (og dermed Danmark) er fokuseret, intens og først og fremmest meget, meget farlig for en småstat som Danmark. For udefrakommende, så kan den pludselige interesse fra den amerikanske præsident, synes pludselig og overraskende. Men, hvis man kradser i overfladen og forsøger at forstå bevæggrundene, så har det faktisk ligget i kortene, at Arktis forventeligt bliver en brændpunkt i international politik og den evige kamp mellem nationer med stormagtsdrømme.
Mange faktorer spiller ind, når det drejer sig om det store fokus på Arktis: havisen i Arktis smelter og nye sejlruter bliver tilgængelige, det amerikanske århundrede er ved at gå på hæld og den tidligere supermagt står overfor nye udfordringer, Kina og Rusland melder sig på banen som vigtige interessenter i det hidtige utilgængelige grænseland. Er den tidligere strengt styrede unipolær verdensorden ved at blive til en nye bipolær eller multipolær verdensorden,
Disse ændringer har fundet sted løbende, så interessen for Grønland er ikke uventet eller overraskende. Den store overraskelse, har vist sig at være Donald Trumps totale afvisning af den regelbaserede verdensorden. Reglerne for samkvem mellem stater, regler som møjsommeligt er blevet bygget op via samarbejde i FN siden afslutningen af 2. verdenskrig er nu blevet skrottet. Disse regler, som når alt kommer til alt, især gavner småstater som Danmark er blevet tilsidesat helt og aldeles, når Donald Trump udtaler: "We need Greenland from the standpoint of national security".
Men, når det kommer til stykket, er det virkeligt så så overraskende at en supermagt som USA fortæller en småstat som Danmark, hvordan tingene er og må blive?
Og værst af alt, dette foregår i og omkring Grønlands - og dermed Danmarks - baghave.
Er USA - Danmarks bedste ven - ved at blive vores værste fjende?
Skal Danmark og verden vende sig til - og navigere efter - en ny verdensorden?
Afslutningsvist, kan der stilles spørgsmålstegn ved om forløbets titel er dækkende - skal forløbet efter vinter/foråret 2026 i stedet hedde Donald STJÆLER Grønland? Det må tiden vise.
Kernematerialer:
• Nedergaard og Stubkjær (2022) Kampen om Arktis, kapitler 2-3, 5-7
• Branner (2025) Global Politik, Afsnit 2.3.1 Magthierarkiet mellem staterne,
Nedergaard og Stubkjær (2022) Kampen om Arktis
Kapitler
• 2. Klimaet i Arktis
• Afsnit 2. klimaet I Arktis til og med 2.4. International klimapolitik,
• 3. Teoretiske tolkninger af udviklingen i Arktis | Kampen om Arktis til og med afsnit 3.3 Konstruktivisme
• 5. Regionale relationer til og med afsnit 5.3 Regionale relationer og Grønlands muligheder
• 6. Aktører i Arktis til og med afsnit 6.2. Rusland
• 7. Kampen om Det Arktiske Ocean
Branner (2025) Global Politik
Kapitler/afsnit
• Første megatrend: En verdensorden forsvinder
• Afsnit 2.3.1 Magthierarkiet mellem staterne
• Kapitel 5: Stormagternes verden. Efter 2000: Nedstigning fra tronen til og og med "en realistisk udlægning".
• Afsnit 5.2: Kina - fremtidens supermagt? Den russiske bjørn vågner op
• 7.3: En verden af civilisationer
• Afsnit 8.1: Danmark som småstat, samt 8.3: Mål og muligheder i udenrigspolitikken'
Supplerende materialer:
• 60 minutes (2025) Inside Greenland: residents say they're not for sale, but they are open for business (13.23)
• Breum (2013) Holder freden når isen forsvinder DK SUBS (28.24 min)
• Bernsen (2025) Sneboldeffekten, Weekendavisen
• Deadline: Den amerikanske trussel, 11. Dec 2025 | 26m
• FE (2023) Udsyn s. 38-47
• Jensen (2025) Tigerens død, junglens lov _ Weekendavisen
• Ringblom (2024) Professor_ Verden, som vi kender den, er i opløsning. Men Vesten skal stadigvæk nok stå stærkt. Kristeligt Dagblad
• Rothberg (2025) Tidligere topdiplomat: Vesten er ved at blive opløst
• TVA: Trump-rådgiver: Ingen vil i kamp med USA om Grønland 6. JAN 2026 7:00 | 15M
• TVA: Donald Trump gentager ønske om kontrol med Grønland, 5. JAN 2026 18:30 | 26M.
Youtube.com: Samuel Huntington's Clash of Civilizations Theory and the Post-Cold War World
Vigtige begreber i forløbet
• Teorier inden for international politik: Liberalisme/idealisme, konstruktivisme og realisme.
• Verdensorden og dominans af det internationale politiske system, Nationalisme, suverænitet, selvstændighed, Pax Americana, den regelbaserede verdensorden, anarki og orden, en cyklisk og en lineær historieiopfattelse, magthierarki, udfordringer for den liberale verdensorden, NATO og FN som eksempler på internationale institutioner indenfor den liberale verdens orden, international magtforskydning, balancering, bandwagoning, mål og muligheder for staters udenrigspolitik, småstater og supermagter, udenrigspolitiske muligheder (determinanter, kapabiliteter og instrumenter), Danmark en småstat (fra ringe indflydelse, til en aktiv småstat, til en pragmatisk idealisme - og igen tilbage til start: ringe indflydelse), Kina og Rusland som hegemoner og potentielle udfordrere i en multipolær verdensorden, former for magt. Er Kina interesseret i at blive en ny supermagt? Er Rusland?
• Huntingtons ideer, civilisationernes kamp: en verden af civilisationer i (evig?) kamp. "Den nye kolde krig", oprustning, verdensorden (uni-, bi- og multipolaritet),
Kernestof som berøres i forløbet
International
• politik aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Faglige mål, som berøres i forløbet:
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Opgaver i forløbet
○ Prøve: Konflikt i Arktis
○ Skriftlighedsmodul: Arktis og den danske udenrigspolitik
Notat: Mette Frederiksens dilemma
|