Holdet 3w SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Cecilie Karlsson, Emilie Frederikke Moesaa
Hold 2023 SA/w (1w SA, 2w SA, 3w SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ligestilling mellem kønnene
Titel 2 Moderne politik og ideologi
Titel 3 Det senmoderne samfund
Titel 4 Velfærd i Danmark
Titel 5 USA, big tech og demokrati
Titel 6 Dansk Økonomi I
Titel 7 Ulighed i Danmark
Titel 8 Dansk økonomi 2
Titel 9 Danmark i EU 1
Titel 10 Danmark i EU 2
Titel 11 Moderne politik og ideologi 2
Titel 12 IP
Titel 13 Dansk udenrigspolitik
Titel 14 Det senmoderne samfund 2
Titel 15 IPØ
Titel 16 Metode?
Titel 17 Forløb#12
Titel 18 Forløb#13
Titel 19 Forløb#14

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ligestilling mellem kønnene

Fokus: Ligestilling mellem kønnene:

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Sociologi: identitetsdannelse og socialisering (normer, sanktioner, identitet)
Økonomi: velfærdsprincipper, de økonomiske mål
Politik: politiske partier, politiske ideologier, ligestilling mellem kønnene,  (det politiske system – ift. muligheden for at påvirke det politiske system i retning af ligeløn)
Metode: kvalitativ og kvantitativ metode

Pædagogiske mål:
- At give en nuanceret og 'realistisk' introduktion til samfundsfag
- At skabe trygt læringsrum, hvor alle får at byde ind (dette gøres bl.a. ved udstrakt brug af arbejde i makkerpar og venskabsmakkerpar)
- At skabe en afvekslende undervisning både hvad angår kernestof (jf. læreplanens nye krav) og arbejdsformer

Skriftlig opgave:
Undersøgelsesopgave: Holdning til ligestilling og partivalg (2 elevtimer)
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Moderne politik og ideologi

I dette forløb er klassen blevet introduceret til det politiske system i Danmark og fået grundlæggende viden om moderne politik og ideologi. Undervejs i forløbet er følgende emner blevet gennemgået: forskellige former for styreformer, parlamentarisme, magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde, de klassiske ideologier og dertilhørende hovedstrømninger (særligt fokus på nationalkonservatisme, socialdemokratisme og revolutionær socialisme), politiske partier i Folketinget og partiadfærd samt vælgeradfærd og slutteligt politisk deltagelse og medborgerskab.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


Litteratur:

"Luk samfundet op!": https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap. 6 i "Luk samfundet op!" Systime:
- Kap. 5, 5.1, 5.1.1., 5.4, 5.8, 5.6, 5.7.

"Samfundsfag C",: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1
- Kap. 6.4 og 6.4.1

"Sådan skriver du i samfundsfag": https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap 5. og kap. 7

"Politikkens kernestof": https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap. 3 og 3.1.

"Politikbogen": https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&loopRedirect=1
- Kap. 4.3, 5.2, 6.1 og 6.1.1.

Artikler mm.
- Liberal Alliance "Du kan godt": https://www.liberalalliance.dk/du-kan-godt/
- TV2 "Selvfølgelig har vores 800 år gamle flag en forrang": https://nyheder.tv2.dk/2012-04-04-selvfoelgelig-har-vores-800-aar-gamle-flag-en-forrang
- Altinget "Sådan ser partiernes vælgerprofiler ud": https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/saadan-ser-partiernes-vaelgerprofiler-ud
- Dansk Folkeparti "Danskerne først": https://x.com/DanskDf1995/status/1571016318438248448?s=20&t=lv0UjsXhLXNYYfw0TCuhBg
- Altinget "Hvem er egentlig det støjbergske folk?": https://www.altinget.dk/artikel/forsker-hvem-er-egentlig-det-stoejbergske-folk
- Kristeligt Dagblad "Identitetspolitik er en gave (...)": https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/identitetspolitik-er-en-gave-den-tvinger-os-til-indse-der-er-andre-maader-vaere-i
- Information "Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme": https://www.information.dk/kultur/2018/12/identitetspolitik-nyartikuleret-nationalisme
- Genstart: "Vermund, vi ses" på Spotify.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 - Opstil hypoteser 19-12-2023
Aflevering 2: Sammenlign 24-01-2024
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det senmoderne samfund

Forløbet har fokuseret på ungdommen i det senmoderne samfund og klassen har undervejs beskæftigede sig med socialisering, familietyper, Erving Goffman og sociale medier, George Mead og rolleovertagelse, identitetsformer, Hofstedes løgmodel, kultur og "os" vs. "dem" identiteter, Axel Honneths anerkendelsesteori, samfundstyper og det senmoderne samfund og dets karakteristika ifølge Ziehe, Beck og Giddens.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffer og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle (skriftlige og mundtligt) empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- komparativ metode og casestudier

Litteratur:

"Samfundsfag C": https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1
- Kap. 8 og 8.1

"Luk samfundet op!": https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap. 2.1.3, 2.5, 2.6. og 3.1-3.3

"Sådan skriver du i samfundsfag"
- https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132

Artikler mm.:
- TV2 "Her er Danmarks 37 forskellige familieformer": https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-07-31-her-er-danmarks-37-forskellige-familieformer
- DST.dk "Regnbuefamilien er blevet større": https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13577691/regnbuefamilien-er-blevetstorre?publisherId=3274962
- DR1 "De perfekte piger", ep. 1: https://www.dr.dk/drtv/serie/de-perfekte-piger_6837
- Politiken "Jeg bliver aldrig rigtig dansk (...)": https://politiken.dk/kultur/art6047688/Jeg-bliver-aldrig-rigtig-dansk-%E2%80%93-og-aldrig-rigtig-arabisk.-Men-betyder-det-at-jeg-er-ingenting
- Weekendavisen "At flytte ind i andres tilværelse": https://www.weekendavisen.dk/2018-27/boeger/at-flytte-ind-i-andres-tilvaerelse?utm_source=pocket_reader
- DR1 "Hver tredje gymnasieelev føler ofte stres (...)": https://www.dr.dk/nyheder/indland/hver-tredje-gymnasieelev-foeler-ofte-stress-det-perfekte-er-blevet-normalt
- Zetland "Her er, hvad sociale medier gør ved dig (...)": https://www.zetland.dk/historie/se6ERJx4-aOZj67pz-26ec1
- DR Lyd "Brinkmanns briks - Generation perfekt præstation": https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2019/brinkmanns-briks-generation-perfekt-praestation-11541904113
Netavisen Pio "Hvorfor overlod vi en generation til at opdrage sig selv?": https://piopio.dk/hvorfor-overlod-vi-en-generation-til-opdrage-sig-selv
- Altinget "Rosenkrantz-Theil vil vende dansk uddannelsespolitik 180 grader": https://www.altinget.dk/artikel/rosenkrantz-theil-vil-aendre-dansk-uddannelsespolitik-180-grader
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 3: Diskussion 08-03-2024
Årgangsundervisning i samfundsfag 21-03-2024
Aflevering 4: Empirisk undersøgelse 15-04-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærd i Danmark

Fokus i dette forløb har været på at introducere klassen til velfærd og særligt den danske velfærdsmodel, dens karakteristika, pågældende udfordringer og hvordan fremtiden ser ud for danskernes velfærd. Hertil har klassen beskæftiget sig med velfærdsmodeller, velfærdsstatens udvikling, interne og eksterne udfordringer og nutidens konkurrencestat.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger
herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- politiske ideologier
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- kvalitativ og kvantitativ metode

Litteratur:

"Luk samfundet op!": https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap. 9.1, 9.2 med underkapitler, 9.4 med underkapitler, 9.5 og 9.6.

"Velfærdsstaten under pres": https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap. 2, 2.1 og 2.2

Metodebogen kap. 7.6: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=315

Artikler mm.:
- CFU "DR2: Fra udvikling til udfordring": https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Fra%20udvikling%20til%20udfordring&orderby=title&SearchID=15f0f400-1e53-4550-b1c6-e64f05dfa0da&index=1
- CFU "DR1: Gaden, hvor det offentlige forsvandt": https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Gaden,%20hvor%20det%20offentlige%20forsvandt&orderby=title&SearchID=ced91dff-f853-4c14-ab2e-ad3e9c4a9c75&index=5
- Zetland "Denne danske virksomhed finder sine elektrikerlærlinge i Nigeria (...)": https://www.zetland.dk/historie/sowMKrdz-aO0E1wr0-93197
- Information "Jeg frygter for et totalt kollaps blandt nyuddannede (...)": https://www.information.dk/debat/2023/02/frygter-totalt-kollaps-blandt-nyuddannede-nye-regler-dagpengesatser
- TEDx Talks "Why are we struck behind the social acceleration?": https://www.youtube.com/watch?v=7uG9OFGId3A
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel opgave - Modul 5 30-04-2024
Aflevering 5: Synopsistræning 14-05-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA, big tech og demokrati

Formålet med forløbet er at give eleverne kendskab til centrale dele af amerikansk politik for bedre at kunne forstå den amerikanske valgkamp. Først har eleverne fået et overordnede kendskab til amerikansk kultur samt det politiske system. Herefter har eleverne i grupper arbejdet projekt projektorienteret med hhv. præsidentens-, kongressen og højesterets rolle. I forlængelse af dette har vi kigget på svingstater og sikre stater for at få indblik i den aktuelle situation ligesom vi har set highlight fra en debat ml. Harris og Trump. I anden del af forløbet har vi beskæftiget os med medierne og for herigennem at opnå forståelse for hvordan medierne fungerer i dag, og derved hvilken mulig magt og indflydelse de kan have på det amerikanske valg. I forbindelse med dette har vi set dokumentaren ”the Great Hack”.
I forbindelse hermed, er formålet med forløbet desuden at eleverne opnår følgende kompetencer fra lærerplanen:    
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestoffet:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Begreber:
- Sammenhængskraft
- National identitet
- Kultur
- Løgmodellen
- Føderation
- Præsidentialisme vs. Parlamentarisme
- Liberalt konstitutionelt demokrati
- Magtens tredeling (Præsidenten, kongressen, højesteret)
- Eastons model
- Konkurrence- vs. Deltagelses demokrati
- Rettigheder i et demokratisk samfund
- Pligter i et demokratisk samfund
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Forholdstalsvalg
- Sikre stater/sving stater
- Rød stat/blå stat
- Polarisering
- Negative partisanchip og campaigning
- Medie
- Massemedie
- Sociale medier
- Danskernes forventning til medierne som den 4. statsmagt herunder
- Gatekeeper-funktion
- Fake news
- Samt forholdet mellem politikere, medier og borgere (fig. 7.2)
- Faktuelt demokrati
- Postfaktuelt demokrati
- Idealtyper
- Adfærdsoverskud
- Overvågningskapitalisme
o Overvågningskapitalisterne
o De overvågede
- Dokumentaren ”the great Hack”
- Den politiske dagsorden
- Priming
- Framing
- Diskurs
- Spin

Materiale:
Til skriftlig samfundsfag:
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?loopRedirect=1
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk Økonomi I

I dette forløb har fokus været på en introduktion til grundbegreber indenfor økonomi. Vi har taget udgangspunkt i Danmark, og undersøgt hvordan Dansk økonomi har det lige nu med udgangspunkt i tal fra Danmarks statistik, samt elementer i finansloven.
Materialer:
Luk samfundet op
8.4: Hvad er god økonomi?
Tre første økonomiske mål
Tre sidste økonomiske mål – læse disse i klassen
8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb
Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor
8.5: Udsving i økonomien
Finanskrise og en pandemi
8.6: Økonomisk politik
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik

Andet mateiale:
- TVavisen 22. November 2024
- https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi tilgået 5. december 2024


Faglige mål:  
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt,
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-
Kernestoffet:
- Kernestof
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Centrale begreber:
- Økonomiske mål:
o Økonomisk vækst (måles i BNP)
o Lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse
o Lav inflation
o Ligevægt på betalingsbalancen
o Balance i den offentlige sektors budget
o Bæredygtig udvikling og grøn vækst
- Målkonflikter
- Mål der forstærker hinanden
- Det økonomiske kredsløb:
o Husholdningerne
o Virksomhederne
o Den finansielle sektor
o Den offentlige sektor
o Udlandet
- Konjunkturer (opgangs-, høj-, nedgangs- og lavkonjunktur)
- Introduktion til økonomiske politiker:
o Finanspoilitik (ekspansiv og kontraktiv)
o Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
o Strukturpolitik (Opkvalificerings- og stramningsstrategien)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ulighed i Danmark

I dette forløb har eleverne arbejdet med ulighed i samfundsfag og matematik som en del af deres SRO. Eleverne er blevet præsenteret for forskellige typer af ulighed. Derudover har eleverne beregnet ginikoefficienten i Danmark og undersøgt, hvilke styrker og svagheder, der er ved denne måde at opgive ulighed på. Eleverne er desuden blevet præsenteret for Bourdieus teori samt funktionalismen, for herigennem at få en bredere forståelse af hvordan ulighed opstår og opfattes. I den forbindelse har vi desuden været omkring struktur/aktør perspektivet. Herudover har eleverne undersøgt fattigdom ud fra tre indikatorer, for at tilføje et andet syn på sociale forskelle og hvordan disse måles. Afslutningsvis har eleverne set “Capital in the Twenty-First Century”, og på baggrund af denne skulle stille sig relevante spørgsmål.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet:
Sociologi
- Socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked,
-
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Begrebsliste:
- Formel lighed,
- Chancelighed
- Resultatlighed
- Ulighed
- Social ulighed
- Livschancer
- Uafhængig/afhængig variabel
- Gammel ulighed
- Ny ulighed
- Ginikoefficienten og Lorenzkurve for forståelsen af denne
- Skatter (og deres indvirkning på Ginikoefficienten)
- Overførselsindkomster (og deres indvirkning på Ginikoeficienten)
- Strukturperspektiv
- Aktørperspektiv
Bourdieus teori:
- Habitus
- Økonomisk kapital
- Kulturel kapital
o Kropslig
o Objektiveret
o Institutionaliseret
- Social kapital
- Symbolsk kapital
- Felt
- Symbolsk vold
Funktionalistisk teori
- Samfundet som en organisme
- Strukturalistisk teori
- Mekanisk solidaritet
- Organisk solidaritet
Velfærdsstater
- Den universelle velfærdsstat
- Den residuale velfærdsstat
- Den korporative velfærdsstat
- Social arv
- Social mobilitet
Fattigdom
- Absolut fattigdom
- Relativ fattigdom
- Indikatorer for fattigdom

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk økonomi 2

Dette forløb bygger videre på forløbet: ”Dansk økonomi I”
I dette forløb har eleverne arbejdet med at forstå centrale dele af Dansk økonomi.
Til at starte med har eleverne arbejdet med forskellige økonomiske systemer (plan-, markeds- og blandingsøkonomi) og i forbindelse med dette er de blevet præsenteret for Adam Smith og Karl Marx økonomiske teorier. Klimaforandringerne er brugt som eksempel på en negativ eksternalitet. Eleverne har arbejdet videre med det økonomiske kredsløb, og i forbindelse med dette kigget på indløb- og afløb for at få en bedre forståelse af hvad BNP reelt er. Derudover har vi genbesøgt de økonomiske mål. Sidst i forløbet har eleverne arbejdet med finans-, penge og valutapolitik, og kort berørt strukturpolitik.
Afsluttende så vi horisontafsnittet ”Milei – præsidenten med motorsaven”, for at for en bedre forståelse af de økonomiske begreber og politikker og samtidig give et udsyn i verden for et lede frem til et senere forløb om international økonomi.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet:
- Økonomi
o Marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
o makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Begreber:
- Økonomiske systemer (plan-, markeds- og blandingsøkonomi)
- Vare
- Tjenester
- Udbud (herunder loven om udbud)
- Efterspørgsel (herunder ”loven” om efterspørgsel)
- Markedsmekanismen
- Markedsligevægt
Teorier
- Adam smith (Det frie marked, Fri konkurrence, egeninteresse, Laissez faire)
- Karl Marx (Kommunismen ville vinde, Produktionsevne overgå forbrugsevne, Statens overtagelse af produktionen, Det klasseløse samfund)
- Monopol
- Markedsfejl
- Eksternalitet
- Det økonomiske kredsløb
o Husholdningerne
o Virksomhederne
o Den finansielle sektor
o Den offentlige sektor
o Udlandet
o Produktionsfaktorer
o Afløb
o Indløb
- BNP i faste prisr
- BNP i løbende priser
- Økonomiske mål
o Høj vækst
o Lav arbejdsløshed
o Lav inflation
o Ligevægt på betalingsbalancen
o Ligevægt på statens budget
o Omfordeling
o Grøn og bæredygtig udvikling
- Økonomiske politikker
Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
Multiplikatoreffekten
o Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
Nationalbankens rolle
o Valutapolitik (revaluering og devaluering)
Fastkurspolitik
o Strukturpolitik (ultra kort, mere om det i 3.g)
- Strukturel/naturlig ledighed
- Horisontafsnittet ”Milei – præsidenten med motorsaven”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark i EU 1

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til centrale dele af EU. I forløbets første del har vi primært undersøgt EU’s betydning for Danmark. Vi har sammenlignet lovgivningsprocessen i de to lande, herunder inddraget den parlamentariske styringskæde. Eleverne er desuden blevet præsenteret for borgerinitiativet og har set dokumentaren ”kampen om kemikalierne” for en bedre forståelse af lobbyismens rolle i demokratiet. Derudover har vi undersøgt EU’s betydning for det danske arbejdsmarkedet, med udgangspunkt i to artikler, samt et blik på den danske kritik af EU's direktiv om mindstelønninger.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet:
- Politik:
o ”Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.”
- Økonomi:
o EU’s betydning for arbejdsmarkedsforhold
- Metode:
o Komparativ metode

Begrebsliste:
- Kendskab til EU’s
- Kendskab til Københavnerkriterierne
- EU’s medlemslande
- Udvidelse i bredden
- Udvidelse i dybden
- Suverænitet formel/reel
- Fri bevægelighed
- Det indre marked
- Overstatsligt
- Mellemstatsligt
- Forordning, Direktiv (vide at begge er regler, der kommer fra EU)
- Europa kommissionen
- Europa parlamentet
- Ministerrådet
- Det europæiske råd
- EU domstolen
- Lovgivningsprocessen
- Nærhedsprincippet
- Harmonisering
- Magtens tredeling
- Den parlamentariske styringskæde (den ideelev s. den mere virkelighedsnære)
- Borgerinitiativet
- Lobbyisme
- Folketingets Europaudvalg
- EU’s betydning for det danske arbejdsmarked
o Overenskomst
o Social dumping
o Brain drain
o Mindstelønninger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark i EU 2

Forløbsbeskrivelse Danmark i EU 2
Danmark i EU 2 er en overbygning på forløbet Danmark i EU 1.
I dette forløb har fokus været på integrationsteorierne. Eleverne er blevet præsenteret for Føderalisme, Neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme samt differentieret integration. Derudover har eleverne projektorienteret inden for emnerne klima, sikkerhed/forsvar og immigration, for herigennem at benytte integrationsteorierne til at opnå forståelse for hvordan det står til med europæisk integration indenfor disse områder. Eleverne har desuden overværet et oplæg med Martin Lidegaard, om sikkerhed klima mm. Og hørt hans tanker om EU’s rolle.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet:
- Politik
o politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

- International politik
o aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Moderne politik og ideologi 2

Forløbsbeskrivelse:
Moderne politik og ideologi 2, er en overbygning på forløbet moderne politik og ideologi.
Indledningsvis kiggede vi på forskellige typer- og opfattelser af demokrati. For herefter at dykke ned i forståelsen af partiadfærd og vælgeradfærd, hvor vi først undersøgte det generelt og efterfølgende bruge kommunalvalget til en bedre forståelse af det. Herunder arbejde eleverne både med statistisk usikkerhedsberegninger, samt lavede interviews.
Desuden har vi brugt tid på at forstå magt i politik, eleverne har i den forbindelse arbejdede med forskellige områder (klima, indvandring, sundhed eller selvvalg emne), og undersøgt centrale aktører inden for området, samt hvilke former for magt politikerne har gjort brug af inden for området. Eleverne har derudover været på besøg i sundhedsministeriet for at få en fornemmelse af embedspersonernes rolle. Under besøget arbejdede eleverne desuden med en case om sundhedsreformen, og udfordringerne med at ”skaffe flere læger”, for herigennem at få et indblik i hvilket arbejde (og ikke mindst udfordringer) der er forbundet med at skulle implementere politiske løfter.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.

Begreber og modeller:

- Demokrati (modsat autokrati og teokrati)
- De politiske system (david Easton)
- Magtens tredeling
- Fordelings- og værdipolitik
- Det repræsentative demokrati
- Deltagelses og konkurrencedemokratiet
- (Ideologierne kort opsamling)
- Kåre strøms model
- (Molins model – 1.g)
-Catch all parti
- Markeds parti
- klasseparti
- Den parlamentariske styringskæde
- Embedspersonernes rolle
- Magt (herunder magt som ressource, Institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt symbolsk magt)
- Sociologisk vælgeradfærds teori
- Rationel choice
- Issuevoting
- issueownership
-saliens
-Nærheds- og retningsmodellen
- Socioøkonomiske faktorer (køn, uddannelse, offentlig vs. Privat sektor)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 IP

International politik, IP
I dette forløb har eleverne arbejdede med International politik. Først beskæftigede vi os med globaliseringens dimensioner, samt fordele og ulemper ved globaliseringen. Herefter blev eleverne præsenteret for og har arbejdet med IP teorierne liberalisme, realisme og konstruktivisme, for at opnå forskellige syn på hvordan det internationale system fungerer. I forbindelse med arbejdet med de tre teorier har vi undersøgt casen om USA og Grønland, samt Ruslands invasion af Ukraine. I sidstnævnte case har vi primært fokuseret på årsagerne til krigen. I forlængelses af de to cases har vi snakket om den ændrede verdensorden, og sikkerhed, herunder har eleverne undersøgt FN primært generalforsamlingen og sikkerhedsrådet. Som afslutning på forløbet diskuteret betydningen af Kinas opstigning for den globale sikkerhed.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-
Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter internationalt
- Globalisering

Centrale begreber og modeller
Begreber IP
• Globalisering
• Hvad driver globaliseringen (herunder økonomis-, kulturel og politisk globalisering
• Positive og negative konsekvenser ved globaliseringen
• Verdensorden
• Den liberale verdensorden
• Magtbalance herunder
• Unipolaritet
• Bipolaritet
• Multipolaritet
• Stormagt
• Global stormagt
• Supermagt
• Magtskifte
• Magt herunder
• 1) Ressource magt
• Direkte- & indirekte magt
• Hård-, blød- og klog magt
• 2) Institutionel magt
• 3) Strukturel magt
• Symbolsk (berørt kort)
• Materiel (berørt kort)
• Realismen
• Anarki
• Magtbalancering
• Globale stormagter
• Regionale stormagter
• Mellemmagter
• Småstater
• Ressourcemagt – hård magt
• Institutionel magt
• Sikkerhedsdilemmaet
• Liberalismen
• Gensidig afhængihed
• Internationale organisationer
• Demokrati (Den demokratiske fredstese)
• Konstruktivisme:
• Sikkerhedsliggørelsesteorien
• Wendt (Wendts begreber giver en dybere forståelse af konstruktisvismen):
• Forståelse af centrale pointer i konflikten mellem Rusland og Ukraine (herunder inddrage teori i forståelsen af denne)
• Forståelse af centrale pointer i konflikten mellem USA og Grønland/Danmark
• Indblik i betydningen af Kinas opstigning
• Verdensorden
• Den gamle verdensorden
• Den liberale verdensorden
• Den nye verdensorden
• FN
• Generalforsamlingen
• Sikkerhedsrådet
• Sikkerhed
• Det alsidige sikkerhedsbegreb (herunder de fem dimensioner af sikkerhed)
• Lipmans forståelse af sikkerhed
• (Kort kig på FE’s risikovurdering 2025)
• Kan være en hjælp for jer selv, hvis I har lidt styr på igangværende konflikter der er herunder hvem der er venner/fjender/allierede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dansk udenrigspolitik

Skriv til forløbsplanen:
Dansk udenrigspolitik
Et kortere forløb om dansk udenrigspolitik. Eleverne har haft fokus på Danmark og hvilke udenrigspolitiske muligheder og midler vi har som småstat. Eleverne har fået en overordnede introduktion til Danmarks udenrigspolitik gennem tiden, og har desuden arbejdet med hvilke udfordringer og diskussioner vi i dag står overfor i vores ageren overfor forhold til Ukraine og hele situationen omkring Grønland.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Metode
- Casestudier

Centrale begreber og modeller
- Udenrigspolitik (definition)
- Udenrigspolitiske mål
o Udenrigsøkonomiske
o Sikkerhedspolitiske
o Idepolitiske
- Småstat
- Udfordringer for Danmark
o Europæiske udfordringer
o Transatlantiske udfordringer
o Udfordringer i FN
o Nordiske udfordringer
- Determinanter
- Kapabiliteter
- (instrumenter/midler)
o Gulerod
o Stok
o ”Prædiken”
- Rosennaus adaptationsteori (teori til at forstå staters udenrigspolitik):
o Indflydelsesevnen
o Stresfølsomheden
o Dominanspolitik
o Balancepolitik
o Isolationspolitik
o Tilpasningspolitik
- Fig. 5.9
o Aktivisme
o Passivisme
o Udadrettet tilpasningspolitik
o Klassisk tilpasningspolitik  neutralitetspolitik
o Aktiv internationalisme
o International aktivisme
-Grønland og Ukraine som cases
- Historisk blik på dansk udenrigspolitik

Arbejdsformer:
Eleverne har arbejdet individuelt, i grupper samt i par.

Grundmaterialet som forventes læst:
KOMMER
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det senmoderne samfund 2

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 IPØ

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Metode?

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#14

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer