Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Tårnby Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Cecilie Karlsson, Emilie Frederikke Moesaa
|
|
Hold
|
2023 SA/w (1w SA, 2w SA, 3w SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundforløb: Ligestilling mellem kønnene
Fokus: Ligestilling mellem kønnene:
Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof:
Sociologi: identitetsdannelse og socialisering (normer, sanktioner, identitet)
Økonomi: velfærdsprincipper, de økonomiske mål
Politik: politiske partier, politiske ideologier, ligestilling mellem kønnene, (det politiske system – ift. muligheden for at påvirke det politiske system i retning af ligeløn)
Metode: kvalitativ og kvantitativ metode
Pædagogiske mål:
- At give en nuanceret og 'realistisk' introduktion til samfundsfag
- At skabe trygt læringsrum, hvor alle får at byde ind (dette gøres bl.a. ved udstrakt brug af arbejde i makkerpar og venskabsmakkerpar)
- At skabe en afvekslende undervisning både hvad angår kernestof (jf. læreplanens nye krav) og arbejdsformer
Skriftlig opgave:
Undersøgelsesopgave: Holdning til ligestilling og partivalg (2 elevtimer)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Moderne politik og ideologi
I dette forløb er klassen blevet introduceret til det politiske system i Danmark og fået grundlæggende viden om moderne politik og ideologi. Undervejs i forløbet er følgende emner blevet gennemgået: forskellige former for styreformer, parlamentarisme, magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde, de klassiske ideologier og dertilhørende hovedstrømninger (særligt fokus på nationalkonservatisme, socialdemokratisme og revolutionær socialisme), politiske partier i Folketinget og partiadfærd samt vælgeradfærd og slutteligt politisk deltagelse og medborgerskab.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Litteratur:
"Luk samfundet op!": https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap. 6 i "Luk samfundet op!" Systime:
- Kap. 5, 5.1, 5.1.1., 5.4, 5.8, 5.6, 5.7.
"Samfundsfag C",: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1
- Kap. 6.4 og 6.4.1
"Sådan skriver du i samfundsfag": https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap 5. og kap. 7
"Politikkens kernestof": https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap. 3 og 3.1.
"Politikbogen": https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&loopRedirect=1
- Kap. 4.3, 5.2, 6.1 og 6.1.1.
Artikler mm.
- Liberal Alliance "Du kan godt": https://www.liberalalliance.dk/du-kan-godt/
- TV2 "Selvfølgelig har vores 800 år gamle flag en forrang": https://nyheder.tv2.dk/2012-04-04-selvfoelgelig-har-vores-800-aar-gamle-flag-en-forrang
- Altinget "Sådan ser partiernes vælgerprofiler ud": https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/saadan-ser-partiernes-vaelgerprofiler-ud
- Dansk Folkeparti "Danskerne først": https://x.com/DanskDf1995/status/1571016318438248448?s=20&t=lv0UjsXhLXNYYfw0TCuhBg
- Altinget "Hvem er egentlig det støjbergske folk?": https://www.altinget.dk/artikel/forsker-hvem-er-egentlig-det-stoejbergske-folk
- Kristeligt Dagblad "Identitetspolitik er en gave (...)": https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/identitetspolitik-er-en-gave-den-tvinger-os-til-indse-der-er-andre-maader-vaere-i
- Information "Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme": https://www.information.dk/kultur/2018/12/identitetspolitik-nyartikuleret-nationalisme
- Genstart: "Vermund, vi ses" på Spotify.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 1 - Opstil hypoteser
|
19-12-2023
|
|
Aflevering 2: Sammenlign
|
24-01-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Det senmoderne samfund
Forløbet har fokuseret på ungdommen i det senmoderne samfund og klassen har undervejs beskæftigede sig med socialisering, familietyper, Erving Goffman og sociale medier, George Mead og rolleovertagelse, identitetsformer, Hofstedes løgmodel, kultur og "os" vs. "dem" identiteter, Axel Honneths anerkendelsesteori, samfundstyper og det senmoderne samfund og dets karakteristika ifølge Ziehe, Beck og Giddens.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffer og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle (skriftlige og mundtligt) empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- komparativ metode og casestudier
Litteratur:
"Samfundsfag C": https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1
- Kap. 8 og 8.1
"Luk samfundet op!": https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap. 2.1.3, 2.5, 2.6. og 3.1-3.3
"Sådan skriver du i samfundsfag"
- https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
Artikler mm.:
- TV2 "Her er Danmarks 37 forskellige familieformer": https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-07-31-her-er-danmarks-37-forskellige-familieformer
- DST.dk "Regnbuefamilien er blevet større": https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13577691/regnbuefamilien-er-blevetstorre?publisherId=3274962
- DR1 "De perfekte piger", ep. 1: https://www.dr.dk/drtv/serie/de-perfekte-piger_6837
- Politiken "Jeg bliver aldrig rigtig dansk (...)": https://politiken.dk/kultur/art6047688/Jeg-bliver-aldrig-rigtig-dansk-%E2%80%93-og-aldrig-rigtig-arabisk.-Men-betyder-det-at-jeg-er-ingenting
- Weekendavisen "At flytte ind i andres tilværelse": https://www.weekendavisen.dk/2018-27/boeger/at-flytte-ind-i-andres-tilvaerelse?utm_source=pocket_reader
- DR1 "Hver tredje gymnasieelev føler ofte stres (...)": https://www.dr.dk/nyheder/indland/hver-tredje-gymnasieelev-foeler-ofte-stress-det-perfekte-er-blevet-normalt
- Zetland "Her er, hvad sociale medier gør ved dig (...)": https://www.zetland.dk/historie/se6ERJx4-aOZj67pz-26ec1
- DR Lyd "Brinkmanns briks - Generation perfekt præstation": https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2019/brinkmanns-briks-generation-perfekt-praestation-11541904113
Netavisen Pio "Hvorfor overlod vi en generation til at opdrage sig selv?": https://piopio.dk/hvorfor-overlod-vi-en-generation-til-opdrage-sig-selv
- Altinget "Rosenkrantz-Theil vil vende dansk uddannelsespolitik 180 grader": https://www.altinget.dk/artikel/rosenkrantz-theil-vil-aendre-dansk-uddannelsespolitik-180-grader
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 3: Diskussion
|
08-03-2024
|
|
Årgangsundervisning i samfundsfag
|
21-03-2024
|
|
Aflevering 4: Empirisk undersøgelse
|
15-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Velfærd i Danmark
Fokus i dette forløb har været på at introducere klassen til velfærd og særligt den danske velfærdsmodel, dens karakteristika, pågældende udfordringer og hvordan fremtiden ser ud for danskernes velfærd. Hertil har klassen beskæftiget sig med velfærdsmodeller, velfærdsstatens udvikling, interne og eksterne udfordringer og nutidens konkurrencestat.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger
herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- politiske ideologier
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- kvalitativ og kvantitativ metode
Litteratur:
"Luk samfundet op!": https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap. 9.1, 9.2 med underkapitler, 9.4 med underkapitler, 9.5 og 9.6.
"Velfærdsstaten under pres": https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Kap. 2, 2.1 og 2.2
Metodebogen kap. 7.6: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=315
Artikler mm.:
- CFU "DR2: Fra udvikling til udfordring": https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Fra%20udvikling%20til%20udfordring&orderby=title&SearchID=15f0f400-1e53-4550-b1c6-e64f05dfa0da&index=1
- CFU "DR1: Gaden, hvor det offentlige forsvandt": https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Gaden,%20hvor%20det%20offentlige%20forsvandt&orderby=title&SearchID=ced91dff-f853-4c14-ab2e-ad3e9c4a9c75&index=5
- Zetland "Denne danske virksomhed finder sine elektrikerlærlinge i Nigeria (...)": https://www.zetland.dk/historie/sowMKrdz-aO0E1wr0-93197
- Information "Jeg frygter for et totalt kollaps blandt nyuddannede (...)": https://www.information.dk/debat/2023/02/frygter-totalt-kollaps-blandt-nyuddannede-nye-regler-dagpengesatser
- TEDx Talks "Why are we struck behind the social acceleration?": https://www.youtube.com/watch?v=7uG9OFGId3A
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Virtuel opgave - Modul 5
|
30-04-2024
|
|
Aflevering 5: Synopsistræning
|
14-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
USA, big tech og demokrati
Formålet med forløbet er at give eleverne kendskab til centrale dele af amerikansk politik for bedre at kunne forstå den amerikanske valgkamp. Først har eleverne fået et overordnede kendskab til amerikansk kultur samt det politiske system. Herefter har eleverne i grupper arbejdet projekt projektorienteret med hhv. præsidentens-, kongressen og højesterets rolle. I forlængelse af dette har vi kigget på svingstater og sikre stater for at få indblik i den aktuelle situation ligesom vi har set highlight fra en debat ml. Harris og Trump. I anden del af forløbet har vi beskæftiget os med medierne og for herigennem at opnå forståelse for hvordan medierne fungerer i dag, og derved hvilken mulig magt og indflydelse de kan have på det amerikanske valg. I forbindelse med dette har vi set dokumentaren ”the Great Hack”.
I forbindelse hermed, er formålet med forløbet desuden at eleverne opnår følgende kompetencer fra lærerplanen:
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestoffet:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Begreber:
- Sammenhængskraft
- National identitet
- Kultur
- Løgmodellen
- Føderation
- Præsidentialisme vs. Parlamentarisme
- Liberalt konstitutionelt demokrati
- Magtens tredeling (Præsidenten, kongressen, højesteret)
- Eastons model
- Konkurrence- vs. Deltagelses demokrati
- Rettigheder i et demokratisk samfund
- Pligter i et demokratisk samfund
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Forholdstalsvalg
- Sikre stater/sving stater
- Rød stat/blå stat
- Polarisering
- Negative partisanchip og campaigning
- Medie
- Massemedie
- Sociale medier
- Danskernes forventning til medierne som den 4. statsmagt herunder
- Gatekeeper-funktion
- Fake news
- Samt forholdet mellem politikere, medier og borgere (fig. 7.2)
- Faktuelt demokrati
- Postfaktuelt demokrati
- Idealtyper
- Adfærdsoverskud
- Overvågningskapitalisme
o Overvågningskapitalisterne
o De overvågede
- Dokumentaren ”the great Hack”
- Den politiske dagsorden
- Priming
- Framing
- Diskurs
- Spin
Materiale:
Til skriftlig samfundsfag:
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?loopRedirect=1
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Afsnit
-
Fem emner kan blive afgørende i kampen mellem Trump og Harris
-
2.2.1: USA er en føderation
-
2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik
-
Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
-
4. modul, USA, big tech og demokrati.pptx
-
2.3: Hvordan fordeler den politiske magt sig mellem de tre centrale politiske institutioner?
-
2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder
-
2.3.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system
-
2.3.3: Højesteret – den dømmende og magtfulde statsmagt
-
5. Usa, big tech og demokratiet, de tre magtinstanser.pptx
-
Samme lektie som til sidste modul - nåede man ikke at læse det hele, læser man resten
-
evt. det man har aftalt med sin gruppe i forhold til miniprojektet
-
Læs afsnit 2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse (first past the post) og valgmandskollegiet
-
Læs punktet sikre stater og svingstater under punkt 2.5.3 Sikre stater og svingstater – nogle er røde, andre blå, meget få er noget andet
-
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
-
Alle skal have læst deres kommentarer til den skriftlige aflevering i lige har afleveret. Desuden skal I læse opgaveformuleringen og kigge bilag igennem til den nye aflevering i har for.
-
10. USA, big tech og demokratiet polariseringElever.pptx
-
7.1 Hvad er et medie, og hvilken funktion har medierne i samfundet?
-
11. modul Undersøg hvor amerikanerne får deres nyheder fra.docx
-
7.4 Det postfaktuelle demokrati
-
6.3 Overvågningskapitalismens tidsalder
-
13. modul Overvågningskapitalisme spørgsmål.docx
-
Arbejdsseddel til dokumentaren The great hack.docx
-
Alle skal have set dokumentaren "The great hack" på lectio, samt udfyld arbejdsseddel til dokumentaren - besvarelsen af arbejdsseddel skal lægges i dette moduls lectiofunktion.
-
•I skal nu i grupper definerer nedenstående begreber, der er relateret til politiske kommunikation •Priming, Framing, diskurs, hegemonisk diskurs, spin defensivt og offensivt •Bliver man hurtigt færdig kom da med eksempler fra vikeligheden på begrebe
-
7.3 Hvad er den politiske dagsorden, og hvem fastlægger den politiske dagsorden? | POLITIKBOGEN
-
7.4 Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation? | POLITIKBOGEN
-
Jeg tillader mig at minde jer om Biograftur i morgen:
-
1. USA, Big tech og demokrati lec.pptx
-
2. USA, bog tech og demokrati lec.pptx
-
3. Modul USA, big tech og demokrati lec.pptx
-
4. modul, USA, big tech og demokrati lec.pptx
-
5. Usa, big tech og demokratiet, de tre magtinstanser lec.pptx
-
7. USA, big tech og demokrati lec.pptx
-
8. USA, big tech og demokratiet lec.pptx
-
9. USA big tech og demokratiet - tilbagelevering af prøve lec.pptx
-
10. USA, big tech og demokratiet polarisering lec.pptx
-
11. USA, big tech og demokratiet polarisering lec.pptx
-
12. USA, big tech og demokratiet Medierne lec.pptx
-
13 .B USA, big tech og demokratiet Det postfaktuelle demokrati lec.pptx
-
14. USA, big tech og demokratiet the great Hack Lec.pptx
-
15. USA, big tech og demokratiet den politiske dagsorden lec.pptx
-
I skal skrive en opgave af genren "Undersøgelse", så læs op på denne genre. I kommer til at skulle inddrage teori om køn og ligestilling dvs. læs op på teorien fra grundforløbet.
-
Begreber fra forløbet om køn og ligestillibng.docx
-
Excel i samfundsfag
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Dansk Økonomi I
I dette forløb har fokus været på en introduktion til grundbegreber indenfor økonomi. Vi har taget udgangspunkt i Danmark, og undersøgt hvordan Dansk økonomi har det lige nu med udgangspunkt i tal fra Danmarks statistik, samt elementer i finansloven.
Materialer:
Luk samfundet op
8.4: Hvad er god økonomi?
Tre første økonomiske mål
Tre sidste økonomiske mål – læse disse i klassen
8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb
Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor
8.5: Udsving i økonomien
Finanskrise og en pandemi
8.6: Økonomisk politik
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
Andet mateiale:
- TVavisen 22. November 2024
- https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi tilgået 5. december 2024
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt,
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-
Kernestoffet:
- Kernestof
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Centrale begreber:
- Økonomiske mål:
o Økonomisk vækst (måles i BNP)
o Lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse
o Lav inflation
o Ligevægt på betalingsbalancen
o Balance i den offentlige sektors budget
o Bæredygtig udvikling og grøn vækst
- Målkonflikter
- Mål der forstærker hinanden
- Det økonomiske kredsløb:
o Husholdningerne
o Virksomhederne
o Den finansielle sektor
o Den offentlige sektor
o Udlandet
- Konjunkturer (opgangs-, høj-, nedgangs- og lavkonjunktur)
- Introduktion til økonomiske politiker:
o Finanspoilitik (ekspansiv og kontraktiv)
o Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
o Strukturpolitik (Opkvalificerings- og stramningsstrategien)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
8.4: Hvad er god økonomi? | LUK SAMFUNDET OP!
-
Tre første økonomiske mål | LUK SAMFUNDET OP!
-
Tre sidste økonomiske mål | LUK SAMFUNDET OP!
-
8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb | LUK SAMFUNDET OP!
-
Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor | LUK SAMFUNDET OP!
-
2. modul økonomi gruppearbejde.docx
-
God forståelse af det økonomiske kredsløb dvs.
-
8.5: Udsving i økonomien | LUK SAMFUNDET OP!
-
Finanskrise og en pandemi | LUK SAMFUNDET OP!
-
3. Økonomi, KonjunkturerARBEJD SELV en del.pptx
-
Arbejdsseddel til dokumentaren The great hack.docx
-
8.6: Økonomisk politik | LUK SAMFUNDET OP!
-
Finanspolitik | LUK SAMFUNDET OP!
-
Pengepolitik | LUK SAMFUNDET OP!
-
Strukturpolitik | LUK SAMFUNDET OP!
-
4. modul Skema til politisk økonomi.docx
-
Samme lektie som sidste modul
-
6. Modul, indekstalberegninger TIL ELEVER.xlsx
-
Excel i samfundsfag - Lektion 5: Indekstal
-
6. Økonomi BNP omregning til indekstal.docx
-
6. Økonomi, struktur politik + indeks.pptx
-
1. Økonomi, økonomiske mål lec.pptx
-
2. Økonomi, det økonomiske kredsløb ARBEJD SELV lec.pptx
-
3. Økonomi, KonjunkturerARBEJD SELV en del lec.pptx
-
4. Økonomi, økonomisk politik, finanspolitik lec.pptx
-
5. Økonomi, økonomisk politik lec.pptx
-
6. Økonomi, struktur politik + indeks lec.pptx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ulighed i Danmark
I dette forløb har eleverne arbejdet med ulighed i samfundsfag og matematik som en del af deres SRO. Eleverne er blevet præsenteret for forskellige typer af ulighed. Derudover har eleverne beregnet ginikoefficienten i Danmark og undersøgt, hvilke styrker og svagheder, der er ved denne måde at opgive ulighed på. Eleverne er desuden blevet præsenteret for Bourdieus teori samt funktionalismen, for herigennem at få en bredere forståelse af hvordan ulighed opstår og opfattes. I den forbindelse har vi desuden været omkring struktur/aktør perspektivet. Herudover har eleverne undersøgt fattigdom ud fra tre indikatorer, for at tilføje et andet syn på sociale forskelle og hvordan disse måles. Afslutningsvis har eleverne set “Capital in the Twenty-First Century”, og på baggrund af denne skulle stille sig relevante spørgsmål.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestoffet:
Sociologi
- Socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked,
-
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Begrebsliste:
- Formel lighed,
- Chancelighed
- Resultatlighed
- Ulighed
- Social ulighed
- Livschancer
- Uafhængig/afhængig variabel
- Gammel ulighed
- Ny ulighed
- Ginikoefficienten og Lorenzkurve for forståelsen af denne
- Skatter (og deres indvirkning på Ginikoefficienten)
- Overførselsindkomster (og deres indvirkning på Ginikoeficienten)
- Strukturperspektiv
- Aktørperspektiv
Bourdieus teori:
- Habitus
- Økonomisk kapital
- Kulturel kapital
o Kropslig
o Objektiveret
o Institutionaliseret
- Social kapital
- Symbolsk kapital
- Felt
- Symbolsk vold
Funktionalistisk teori
- Samfundet som en organisme
- Strukturalistisk teori
- Mekanisk solidaritet
- Organisk solidaritet
Velfærdsstater
- Den universelle velfærdsstat
- Den residuale velfærdsstat
- Den korporative velfærdsstat
- Social arv
- Social mobilitet
Fattigdom
- Absolut fattigdom
- Relativ fattigdom
- Indikatorer for fattigdom
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Dansk økonomi 2
Dette forløb bygger videre på forløbet: ”Dansk økonomi I”
I dette forløb har eleverne arbejdet med at forstå centrale dele af Dansk økonomi.
Til at starte med har eleverne arbejdet med forskellige økonomiske systemer (plan-, markeds- og blandingsøkonomi) og i forbindelse med dette er de blevet præsenteret for Adam Smith og Karl Marx økonomiske teorier. Klimaforandringerne er brugt som eksempel på en negativ eksternalitet. Eleverne har arbejdet videre med det økonomiske kredsløb, og i forbindelse med dette kigget på indløb- og afløb for at få en bedre forståelse af hvad BNP reelt er. Derudover har vi genbesøgt de økonomiske mål. Sidst i forløbet har eleverne arbejdet med finans-, penge og valutapolitik, og kort berørt strukturpolitik.
Afsluttende så vi horisontafsnittet ”Milei – præsidenten med motorsaven”, for at for en bedre forståelse af de økonomiske begreber og politikker og samtidig give et udsyn i verden for et lede frem til et senere forløb om international økonomi.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestoffet:
- Økonomi
o Marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
o makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Begreber:
- Økonomiske systemer (plan-, markeds- og blandingsøkonomi)
- Vare
- Tjenester
- Udbud (herunder loven om udbud)
- Efterspørgsel (herunder ”loven” om efterspørgsel)
- Markedsmekanismen
- Markedsligevægt
Teorier
- Adam smith (Det frie marked, Fri konkurrence, egeninteresse, Laissez faire)
- Karl Marx (Kommunismen ville vinde, Produktionsevne overgå forbrugsevne, Statens overtagelse af produktionen, Det klasseløse samfund)
- Monopol
- Markedsfejl
- Eksternalitet
- Det økonomiske kredsløb
o Husholdningerne
o Virksomhederne
o Den finansielle sektor
o Den offentlige sektor
o Udlandet
o Produktionsfaktorer
o Afløb
o Indløb
- BNP i faste prisr
- BNP i løbende priser
- Økonomiske mål
o Høj vækst
o Lav arbejdsløshed
o Lav inflation
o Ligevægt på betalingsbalancen
o Ligevægt på statens budget
o Omfordeling
o Grøn og bæredygtig udvikling
- Økonomiske politikker
Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
Multiplikatoreffekten
o Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
Nationalbankens rolle
o Valutapolitik (revaluering og devaluering)
Fastkurspolitik
o Strukturpolitik (ultra kort, mere om det i 3.g)
- Strukturel/naturlig ledighed
- Horisontafsnittet ”Milei – præsidenten med motorsaven”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1.1 Hvad er økonomiens grundvilkår? | ØKONOMIBOGEN
-
1.3 Hvad er mikro- og makroøkonomi? | ØKONOMIBOGEN
-
1.6 Hvad er økonomiske modeller? | ØKONOMIBOGEN
-
1.7 Hvilken mennesketype er homo economicus? | ØKONOMIBOGEN
-
1.8 Hvad er markeds-, plan- og blandingsøkonomi, og hvilke fordele og ulemper har de? | ØKONOMIBOGEN
-
1. Dansk økonomi adam smith og Karl Marx.docx
-
1. Dansk økonomi II refleksioner over økonomiske spørgsmål.docx
-
2.1 Hvad er et marked? | ØKONOMIBOGEN
-
Hypoteser.pptx
-
Diskussion.pptx
-
2.3 Hvad karakteriserer udbuddet af goder? | ØKONOMIBOGEN
-
2.4 Hvordan påvirker ændringer i efterspørgsel og udbud markedsprisen? | ØKONOMIBOGEN
-
4.1 Hvad er markedsfejl? | ØKONOMIBOGEN
-
4.2 På hvilken måde er en eksternalitet en markedsfejl? | ØKONOMIBOGEN
-
4.8 Diskussion: Er monopoldannelse altid en markedsfejl? | ØKONOMIBOGEN
-
5.1 Hvordan hænger økonomien sammen i det økonomiske kredsløb? | ØKONOMIBOGEN
-
5.2 Hvordan måler man størrelsen på en økonomi? | ØKONOMIBOGEN
-
5.3 Hvordan udvikler økonomien sig over tid? | ØKONOMIBOGEN
-
5. spg Det økonomiske kredsløb.docx
-
5. modul Afløb og indløb.docx
-
6.5 Hvad er statens budget, og hvorfor kan der opstå underskud i nogle perioder? | ØKONOMIBOGEN
-
6.6 Hvad er omfordeling, og hvilke konsekvenser har omfordeling fra højere til lavere indkomster? | ØKONOMIBOGEN
-
Typer af arbejdsløshed | ØKONOMIBOGEN
-
5.4 Diskussion: Hvad måler bruttonationalproduktet (BNP) egentlig? | ØKONOMIBOGEN
-
Kapitel 6: Økonomiske mål - hvad er en sund økonomi? | ØKONOMIBOGEN
-
6.1 Hvad er økonomisk vækst, og hvordan måles det? | ØKONOMIBOGEN
-
6.2 Hvad er arbejdsløshed og beskæftigelse, og hvordan måles disse? | ØKONOMIBOGEN
-
6.3 Hvad er inflation, og hvordan måles inflation? | ØKONOMIBOGEN
-
6.4 Hvad er betalingsbalancen, og hvorfor er det vigtigt at undgå vedvarende underskud? | ØKONOMIBOGEN
-
6. økonomiske mål opgave.docx
-
Kapitel 7: De økonomiske politikker - hvordan sikres en sund økonomi? | ØKONOMIBOGEN
-
7.1 Hvad er samlet udbud og samlet efterspørgsel udtryk for i makroøkonomien? | ØKONOMIBOGEN
-
7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN
-
Multiplikatoreffekten | ØKONOMIBOGEN
-
8. modul finanspolitik.docx
-
7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN
-
Høje eller lave renter? | ØKONOMIBOGEN
-
7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN
-
Valutakurser - faste eller flydende? | ØKONOMIBOGEN
-
10. modul Valutapolitik.docx
-
1. Dansk økonomi II lec.pptx
-
2. Dansk økonomi II lec.pptx
-
3. Dansk økonomi II udbud og markedsmekanismen lec.pptx
-
4. Dansk økonomi II Markedsfejl lec.pptx
-
5. Dansk økonomi II det økonomiske kredsløb lec.pptx
-
6. Dansk økonomi II økonomiske mål lec.pptx
-
7. Dansk økonomi II Økonomiske politikker lec.pptx
-
8. Dansk økonomi II Finanspolitik lec.pptx
-
9. Dansk økonomi II Pengepolitik lec.pptx
-
10. Dansk økonomi II Valutapolitik lec.pptx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Danmark i EU 1
I dette forløb er eleverne blevet introduceret til centrale dele af EU. I forløbets første del har vi primært undersøgt EU’s betydning for Danmark. Vi har sammenlignet lovgivningsprocessen i de to lande, herunder inddraget den parlamentariske styringskæde. Eleverne er desuden blevet præsenteret for borgerinitiativet og har set dokumentaren ”kampen om kemikalierne” for en bedre forståelse af lobbyismens rolle i demokratiet. Derudover har vi undersøgt EU’s betydning for det danske arbejdsmarkedet, med udgangspunkt i to artikler, samt et blik på den danske kritik af EU's direktiv om mindstelønninger.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestoffet:
- Politik:
o ”Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.”
- Økonomi:
o EU’s betydning for arbejdsmarkedsforhold
- Metode:
o Komparativ metode
Begrebsliste:
- Kendskab til EU’s
- Kendskab til Københavnerkriterierne
- EU’s medlemslande
- Udvidelse i bredden
- Udvidelse i dybden
- Suverænitet formel/reel
- Fri bevægelighed
- Det indre marked
- Overstatsligt
- Mellemstatsligt
- Forordning, Direktiv (vide at begge er regler, der kommer fra EU)
- Europa kommissionen
- Europa parlamentet
- Ministerrådet
- Det europæiske råd
- EU domstolen
- Lovgivningsprocessen
- Nærhedsprincippet
- Harmonisering
- Magtens tredeling
- Den parlamentariske styringskæde (den ideelev s. den mere virkelighedsnære)
- Borgerinitiativet
- Lobbyisme
- Folketingets Europaudvalg
- EU’s betydning for det danske arbejdsmarked
o Overenskomst
o Social dumping
o Brain drain
o Mindstelønninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Danmark i EU 2
Forløbsbeskrivelse Danmark i EU 2
Danmark i EU 2 er en overbygning på forløbet Danmark i EU 1.
I dette forløb har fokus været på integrationsteorierne. Eleverne er blevet præsenteret for Føderalisme, Neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme samt differentieret integration. Derudover har eleverne projektorienteret inden for emnerne klima, sikkerhed/forsvar og immigration, for herigennem at benytte integrationsteorierne til at opnå forståelse for hvordan det står til med europæisk integration indenfor disse områder. Eleverne har desuden overværet et oplæg med Martin Lidegaard, om sikkerhed klima mm. Og hørt hans tanker om EU’s rolle.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestoffet:
- Politik
o politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- International politik
o aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. Europa del 2.pptx
-
Statsministeren ser kun én vej frem: Europa, Europa, Europa, Europa! - Altinget
-
2. EU, del 2, integrationsteorierne føderalisme.docx
-
2.1: Føderalismen | EU"S UDFORDRINGER
-
2.2: Neofunktionalismen | EU"S UDFORDRINGER
-
2.3: Liberal intergovernmentalisme | EU"S UDFORDRINGER
-
2.5: Differentieret integration | EU"S UDFORDRINGER
-
Artikeltime.docx
-
4. Miniprojekt om EU, integrationsteorierne og et af de hotte emner.docx
-
I bør alle have læst op på integrationsteorierne, så i kan redegøre for centrale begreber indenfor alle fire.
-
KLIMAHANDLEDAG 3W 2025.pptx
-
Titel
-
Tøj og klima
-
Mad og klima
-
Transport, mobilitet og klima
-
Affald, cirkulært forbrug og klima
-
Digitalt forbrug og klimaaftryk
-
4.2.3 EU’s indsats for at bekæmpe klimaændringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
-
Alle grupper skal være klar til at fremlægge deres mini projekt - også selvom man har misset et modul
-
7. EU fremlæggelser og afrunding på forløbet.pptx
-
1. Europa del 2elever.pptx
-
2. EU del 2, Føderalisme og neofunktionalismeelever.pptx
-
3. EU del 2 Integrationsteorierne forsatelever.pptx
-
4. EU del 2 Integrationsteorierne forsatelever.pptx
-
7. EU fremlæggelser og afrunding på forløbetelever.pptx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Moderne politik og ideologi 2
Forløbsbeskrivelse:
Moderne politik og ideologi 2, er en overbygning på forløbet moderne politik og ideologi.
Indledningsvis kiggede vi på forskellige typer- og opfattelser af demokrati. For herefter at dykke ned i forståelsen af partiadfærd og vælgeradfærd, hvor vi først undersøgte det generelt og efterfølgende bruge kommunalvalget til en bedre forståelse af det. Herunder arbejde eleverne både med statistisk usikkerhedsberegninger, samt lavede interviews.
Desuden har vi brugt tid på at forstå magt i politik, eleverne har i den forbindelse arbejdede med forskellige områder (klima, indvandring, sundhed eller selvvalg emne), og undersøgt centrale aktører inden for området, samt hvilke former for magt politikerne har gjort brug af inden for området. Eleverne har derudover været på besøg i sundhedsministeriet for at få en fornemmelse af embedspersonernes rolle. Under besøget arbejdede eleverne desuden med en case om sundhedsreformen, og udfordringerne med at ”skaffe flere læger”, for herigennem at få et indblik i hvilket arbejde (og ikke mindst udfordringer) der er forbundet med at skulle implementere politiske løfter.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestoffet:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.
Begreber og modeller:
- Demokrati (modsat autokrati og teokrati)
- De politiske system (david Easton)
- Magtens tredeling
- Fordelings- og værdipolitik
- Det repræsentative demokrati
- Deltagelses og konkurrencedemokratiet
- (Ideologierne kort opsamling)
- Kåre strøms model
- (Molins model – 1.g)
-Catch all parti
- Markeds parti
- klasseparti
- Den parlamentariske styringskæde
- Embedspersonernes rolle
- Magt (herunder magt som ressource, Institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt symbolsk magt)
- Sociologisk vælgeradfærds teori
- Rationel choice
- Issuevoting
- issueownership
-saliens
-Nærheds- og retningsmodellen
- Socioøkonomiske faktorer (køn, uddannelse, offentlig vs. Privat sektor)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
IP
International politik, IP
I dette forløb har eleverne arbejdede med International politik. Først beskæftigede vi os med globaliseringens dimensioner, samt fordele og ulemper ved globaliseringen. Herefter blev eleverne præsenteret for og har arbejdet med IP teorierne liberalisme, realisme og konstruktivisme, for at opnå forskellige syn på hvordan det internationale system fungerer. I forbindelse med arbejdet med de tre teorier har vi undersøgt casen om USA og Grønland, samt Ruslands invasion af Ukraine. I sidstnævnte case har vi primært fokuseret på årsagerne til krigen. I forlængelses af de to cases har vi snakket om den ændrede verdensorden, og sikkerhed, herunder har eleverne undersøgt FN primært generalforsamlingen og sikkerhedsrådet. Som afslutning på forløbet diskuteret betydningen af Kinas opstigning for den globale sikkerhed.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-
Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter internationalt
- Globalisering
Centrale begreber og modeller
Begreber IP
• Globalisering
• Hvad driver globaliseringen (herunder økonomis-, kulturel og politisk globalisering
• Positive og negative konsekvenser ved globaliseringen
• Verdensorden
• Den liberale verdensorden
• Magtbalance herunder
• Unipolaritet
• Bipolaritet
• Multipolaritet
• Stormagt
• Global stormagt
• Supermagt
• Magtskifte
• Magt herunder
• 1) Ressource magt
• Direkte- & indirekte magt
• Hård-, blød- og klog magt
• 2) Institutionel magt
• 3) Strukturel magt
• Symbolsk (berørt kort)
• Materiel (berørt kort)
• Realismen
• Anarki
• Magtbalancering
• Globale stormagter
• Regionale stormagter
• Mellemmagter
• Småstater
• Ressourcemagt – hård magt
• Institutionel magt
• Sikkerhedsdilemmaet
• Liberalismen
• Gensidig afhængihed
• Internationale organisationer
• Demokrati (Den demokratiske fredstese)
• Konstruktivisme:
• Sikkerhedsliggørelsesteorien
• Wendt (Wendts begreber giver en dybere forståelse af konstruktisvismen):
• Forståelse af centrale pointer i konflikten mellem Rusland og Ukraine (herunder inddrage teori i forståelsen af denne)
• Forståelse af centrale pointer i konflikten mellem USA og Grønland/Danmark
• Indblik i betydningen af Kinas opstigning
• Verdensorden
• Den gamle verdensorden
• Den liberale verdensorden
• Den nye verdensorden
• FN
• Generalforsamlingen
• Sikkerhedsrådet
• Sikkerhed
• Det alsidige sikkerhedsbegreb (herunder de fem dimensioner af sikkerhed)
• Lipmans forståelse af sikkerhed
• (Kort kig på FE’s risikovurdering 2025)
• Kan være en hjælp for jer selv, hvis I har lidt styr på igangværende konflikter der er herunder hvem der er venner/fjender/allierede.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
De enkelte valgsteder
-
13. Demografi i København.xlsx
-
1. Modul DU vd meget om IP 1.docx
-
1. Modul DU ved meget om IP 2.docx
-
1. Velkommen til international politik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
-
1.2 International politik i en globaliseret verden | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
-
1. International politik lec.pptx
-
1.1 Vi lever i en globaliseret verden | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
-
KOF Globalisation Index
-
2. Undersøg globalisering.docx
-
2. IP globaliseringen lec.pptx
-
1.3 En verden i opbrud? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
-
3. IP verdensorden og magtskifte lec.pptx
-
1.5: Hvad er magt i international politik? | IP-BOGEN
-
4. IP magt lec.pptx
-
Amerikas kolde drøm | Lyt som podcast | DR LYD
-
2.1 Realismen | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
-
Derudover skal vi høre de første to fremlæggelser: Gr. 1 Putins verden: Kern, Cheng, Isabella, Marcus og OliviaGr. 2 Xi's verden: Foldgaard, Mørk, Luca og Albert.
-
Radikale Venstres principprogram - Radikale Venstre
-
Afsnit
-
2.2 Liberalismen | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
-
2.4 Konstruktivisme | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
-
9. sikkerhedanalyse.docx
-
5. IP magt lec.pptx
-
6. Modul magt + realismen lec.pptx
-
7. Modul magt + realismen lec.pptx
-
8. Modul liberalismen lec.pptx
-
9. Modul konstruktivisme lec.pptx
-
10. Trump får aldrig Grønland WA.docx
-
10. IP konstruktivisme arbejdsark.docx
-
4.2: Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik | IP-BOGEN
-
9.3: Hvorfor er der konflikt i Ukraine? | IP-BOGEN
-
3.4 Liberalisme: Samarbejde gennem institutioner og netværk | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
-
12. modul IP artikel Putin banket på plads af Xi Berlingske.docx
-
12. BEGREBER IP til og med 12. modul, dvs. der kommer flere.docx
-
13. Staters samarbejde FN som eksempel.docx
-
14. undersøg sikkerhed.docx
-
14. Hovedkonklusion FE's sikkerhedsrapport 2025.pdf
-
9.1 Sikkerhedspolitik, sikkerhed og trusler | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
-
9.2 Hvad er sikkerhed? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
-
Med udgangspunkt i det vi lavede i sidste modul, overvej da argumenter for at vore sikkerhed er truet/ikke truet i DK.
-
2.6: Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA? | IP-BOGEN
-
BEGREBER IP.docx
-
10. IP konstruktivisme lec.pptx
-
11. IP opsamling lec.pptx
-
12. IP Ukraine case lec.pptx
-
13. IP IGO'er FN lec.pptx
-
14. IP sikkerhed lec.pptx
-
Forbered jer til prøven i første modul
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Dansk udenrigspolitik
Skriv til forløbsplanen:
Dansk udenrigspolitik
Et kortere forløb om dansk udenrigspolitik. Eleverne har haft fokus på Danmark og hvilke udenrigspolitiske muligheder og midler vi har som småstat. Eleverne har fået en overordnede introduktion til Danmarks udenrigspolitik gennem tiden, og har desuden arbejdet med hvilke udfordringer og diskussioner vi i dag står overfor i vores ageren overfor forhold til Ukraine og hele situationen omkring Grønland.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Metode
- Casestudier
Centrale begreber og modeller
- Udenrigspolitik (definition)
- Udenrigspolitiske mål
o Udenrigsøkonomiske
o Sikkerhedspolitiske
o Idepolitiske
- Småstat
- Udfordringer for Danmark
o Europæiske udfordringer
o Transatlantiske udfordringer
o Udfordringer i FN
o Nordiske udfordringer
- Determinanter
- Kapabiliteter
- (instrumenter/midler)
o Gulerod
o Stok
o ”Prædiken”
- Rosennaus adaptationsteori (teori til at forstå staters udenrigspolitik):
o Indflydelsesevnen
o Stresfølsomheden
o Dominanspolitik
o Balancepolitik
o Isolationspolitik
o Tilpasningspolitik
- Fig. 5.9
o Aktivisme
o Passivisme
o Udadrettet tilpasningspolitik
o Klassisk tilpasningspolitik neutralitetspolitik
o Aktiv internationalisme
o International aktivisme
-Grønland og Ukraine som cases
- Historisk blik på dansk udenrigspolitik
Arbejdsformer:
Eleverne har arbejdet individuelt, i grupper samt i par.
Grundmaterialet som forventes læst:
KOMMER
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Det senmoderne samfund 2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
IPØ
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Metode?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Forløb#12
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Forløb#13
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Forløb#14
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61960579780",
"T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61960579780",
"H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61960579780"
}