Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Tårnby Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Billedkunst B
|
Lærer(e)
|
Nina-Emilie Nørgaard Barfod
|
Hold
|
2024 BK_B2g3g (2g3g Bk)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Islamisk kunst
Vi starter billedkunst B blidt op med et meget praksis-orienteret forløb om islamisk kunst.
Efter læsning om islamisk kunst, samt en introduktion til de typiske træk i traditionel islamisk kunst (arabesk, geometriske/organiske mønstre, symmetri og kalligrafi), som udtrykker harmoni og skønhed og kan findes i såvel brugskunst, kunst og arkitektur, udfærdiges 3-4 skitser. En af disse udvælges sammen med gruppen og farvelægges med akvarelfarve. Til sidst i forløbet sætter vi alle akvarellerne sammen til en holdets fælles mosaik af islamisk kunst - et samlet værk.
Pensum: omfang 3 ns.
Faglige mål:
- eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgave af visuel karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
- reflektere over og forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
National identitet og danskhed
Vi undersøger, hvordan "danskhed" og nationalisme kommer til udtryk i dansk i forskellige perioder/hos forskellige kunstnere - fra nationalromantik til samtidskunst. Vi undersøger forskellige tilgange til begrebet national identitet og afsøger undervejs såvel kunstværker som det lidt bredere begreb "visuelle fænomener".
Undervejs laves forskellige praktiske produkter, som undersøger "danskhed/nationalisme".
Forløbet National Identitet og Danskhed undersøger/arbejder med:
Begreberne national identitet/nationalisme og danskhed
Forskellige perioders opfattelse af disse begreber
Forskellige kunstneres værker med det tema
Visuelle fænonener som afspejler dansked (fx pas)
Forskellige virkemidler og teorier, samt analysemetoder
Forskellige praktiske visualiseringer af temaet lavet af jer
Jeres eget forhold til national identitet og danskhed
Pensum omfang: 15 ns
Faglige mål:
undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det
analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ reflektere over og forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
̶ udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
- reflektere over udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
- kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler
|
Indhold
|
Kernestof:
-
MYTE: Er Den Lille Havfrue et dansk nationalsymbol?; sider: 1-4
Artikel af Mikael Frausing, udgivet af danmarkshistorien.dk, 2022, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/myte-er-den-lille-havfrue-et-dansk-nationalsymbol besøgt d. 02.09.24
-
2. MYTE - Er Den Lille Havfrue et dansk nationalsymbol.pdf
-
3. National identitet og danskhed, i kunsthistorien.pptx
-
TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst; sider: 185-188, 231-235
Af Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse, Praxis, 2011
Uddrag udleveret i PDF
-
TAP-bogen s. 230-237, semiotik.pdf
-
4. National identitet og danskhed, visuelle fænomener.pptx
-
4c National identitet og danskhed, visfæn1 afrunding.pptx
-
5. National identitet og danskhed, visuelle fæn.2 dannebrog - i kunsten.pptx
-
6. TAP s. 185-188, national identitet, spørgsmål.docx
-
7. National identitet og danskhed, afrunding.pptx
-
6. National identitet og danskhed, i dansk kunst.pptx
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
museologi og kuratering
I dette forløb arbejder vi med museet som institution: vi ser på museets opståen og udvikling, på konkrete danske museer og arbejder med museets funktion og struktur/organisering. Vi kommer omkring kuratering (udvælgelse af værker) ud fra forskellige principper og forskellige ophængningsprincipper, samt hvordan kunsten formidles.
MIT MUSEUM:
Den praktiske opgave består i at kuratere et udstillingsrum i sit eget museum. Her overvejes kurateringsprincipper, hvor vi undervejs blandt andet afprøver David Fauvrholdts parameterteori og ser på forskellige udstillingsprincipper. Der laves et fysisk udstillingsrum (model i skumpap) med værker ophængt. Når vi arbejder med udstillingsrum arbejder vi dermed med arkitektur som det visuelle fænomen "kunstrummet/udstillingsrummet". Der udarbejdes formidlingsmateriale (paratekster).
Begreber til forløbet:
museologi: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling
kuratering: formalistisk kuratering (herunder teorien om White Cube), monografisk kuratering, saunaprincippet, kontekstuel kuratering, tematisk kuratering og kuratering af nye medier og deltagerbetonet kunst
Undervejs får vi besøg af curator SMK Magnus Kaslow, som vil introducere os til TGs værk af William og Soay + lydkunst. Vi besøger SMK senere på året, hvor Magnus vil vise os værker med nye medier og tale med jer om udfordringerne ved dem.
Pensum omfang: 20 ns
Faglige mål:
undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det
analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ reflektere over og forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
̶ udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling.
Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ sammenholde analytiske resultater med relevant teori
reflektere over udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
̶ anvende relevant fagterminologi
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Surrealismens drømmeverden
Surrealismens drømmeverden
Vi arbejder primært med surrealismen som kunsthistorisk periode med inddragelse af samtidskunsterne, der arbejder surrealistisk, samt kort med perioderne symbolisme og Dada.
Undervejs arbejder vi med tegning, (manipuleret), Art Attack, surrealistisk selvportræt, AI-forlæg og skulptur.
Vi genopfriske også undervejs de stilistiske virkemidler for billeder og skulptur.
Pensum omfang ca. 20 ns
Formål:
At give et indblik i kunstretningerne: Symbolisme, dadaisme,
surrealisme og samtidskunst.
At eksperimentere med forskellige arbejdsprocesser, medier og værktyper inkl elektroniske kunst.
At udfordre kunstsynet, at introducere til avantgarde tænkning og diskutere værkbegrebet.
At give eleverne mulighed for tage udgangspunkt i egne drømme, sansninger, indfald og betragtninger igennem selvstændigt valg af teknikker og udtryk indenfor en bunden problemformulering.
Faglige mål:
-undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det
analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ reflektere over og forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
reflektere over udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
̶ anvende relevant fagterminologi
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Det stille liv og de store følelser
Vi ser på to modpoler/yderpoler i den menneskelige fortælling og fremstillingsmåde med nedslag i kunsten 1800-1900 tallet:
- det stille liv, hvor mennesket gengives i situationer, hvor der er fokus på det levede hverdagsliv uden dramatik, men mere med tilstedeværelse, eksistens og fordybelse (fx. Vilhelm Hammershøi, Jen Davis, Willi Dorner performances)
- de store følelser, hvor kunstnerne gengiver menneskets følelser gennem dramatiske virkemidler (fx. Van Gogh og Frida Kahlo, Abramovic performanes).
Gennem vores afsøgning af de to yderpoler arbejder vi teoretisk med gengivelsesstrategier.
Praktisk: tegning/andet selvvalgt
omfang af kernestof: 15 sider
Faglige mål:
udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling.
Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ sammenholde analytiske resultater med relevant teori
reflektere over udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
̶ anvende relevant fagterminologi
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Det stille liv - de store følelser.pptx
-
Vilhelm Hammershøi - Den Hirschsprungske Samling
-
2. Hammershøi-symbolismen, Billedkunst 1.pdf
-
2. Spørgsmål, symbolisme (og Hammershøi), Billedkunst 1... s. 58-65.docx
-
Symbolisme - kap. i Billedkunst 1, Ismer i dansk maleri efter 1870; sider: 58-65
udleveret i PDF,
Fogh, Struve og Søndergaard, Gyldendal, 2001 (1990)
-
En indre virkelighed – følelse, fantasi og drøm | Grundbog i kunst og arkitektur
-
Det ekspressive udtryk i kunsten | Grundbog i kunst og arkitektur
-
Dekoration, krig og storby | Grundbog i kunst og arkitektur
-
5. Ekspressionisme og gengivelsesstrategier, spørgsmål.docx
-
5. De store følelser, ekspressionisme.pptx
-
6. Det stille liv og de store følelser i kunsten.pptx
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Eksamensprojekt - del 1
Vi starter med at se værker, som arbejder med "familien" som motiv - fra forskellige kunsthistoriske perioder, med forskellige vinkler på begrebet familie og dertil hørende forskellige gengivelsesstategier og medier.
Herefter udarbejder I indenfor et overordnede emne "familien" et selvstændigt eksamensprojekt; jf. pkt. 4.2. i læreplanen: "et selvstændigt, individuelt eksamensprojekt, hvor eleverne undersøger en selvvalgt, lærergodkendt problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori. Eksamensprojektet inkluderer elevernes egne eksperimenterende undersøgelser i form af praktisk, kunstnerisk arbejde. Læreren optræder som vejleder".
1. del: 5 moduler
2. del: 9 moduler
I alt: 15 moduler
Faglige mål:
- undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det
analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ reflektere over og forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
̶ udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling.
Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ sammenholde analytiske resultater med relevant teori
̶ forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
̶ reflektere over udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
̶ anvende relevant fagterminologi
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Naturbilleder gennem samtidskunstens linse
I dette forløb arbejder vi sammen med samtidskunstneren, maler, Anna Munk Johansen, som i starten holder oplæg om naturen i kunsthistorien og teknikker, samt sin egen praksis og ouvre.
Derefter laves småøvelser og til sidst arbejdes med et endeligt individuelt værk.
Eleverne udfører hvert deres maleri (58x58) med inspiration fra kunsthistoriens naturbilleder, Anna Munks værker og naturen selv. De zoomer ind på et stykke ”konkret” natur, som de har fundet og fotograferet i og omkring Vild med Vilje haven på Tårnby Gymnasium. Det projiceres derefter op på malepladen i et udsnit med brug af en analog overheadprojektor. Motives males med farverne grøn, rød, lilla, hvid og sort (samt blandinger og valører heraf). Gengivelsen bliver mere eller mindre abstrakt grundet arbejdsproces med projicering.
Projektet kører fra 17-28.03 og inkluderer en fælles blokdag med 3g bk, som også er den del af projektet med huskunstneren.
Den 01.05 var der fernisering af mosaikvæggen med tale af rektor.
Faglige mål:
- undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det
analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ reflektere over og forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
anvende relevant fagterminologi
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler
behandle problemstillinger i samspil med andre fag - her et andet billedkunsthold
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Eksamensprojekt - del 2
Vi starter på SMK med at finde værker, som arbejder med "familien" som motiv. Vi arbejder derefter hjemme på skolen med dem, samt udvalgte værker fra forskellige perioder - med forskellige vinkler på familie.
Herefter udarbejder I indenfor et overordnede emne "familien" et selvstændigt eksamensprojekt; et selvstændigt, individuelt eksamensprojekt, jf. pkt. 4.2. i læreplanen, hvor eleverne undersøger en selvvalgt, lærergodkendt problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori. Eksamensprojektet inkluderer elevernes egne eksperimenterende undersøgelser i form af praktisk, kunstnerisk arbejde. Læreren optræder som vejleder.
Kernestof: fælles læsning om gengivelsesstrategier og dertil læses individuelt selvvalgt teori ift. vinklen på familie, man ønsker at undersøge.
kernestof omfang: ca. 10 sider
Eksamensprojektforløbet er delt op i 2 dele, da vi har et afbrud undervejs i arbejdsprocessen med huskunstnerprojekt i 2 uger.
7/2: SMK - 1 moduler
1. del: 5 moduler
2. del: 9 moduler
I alt: 15 moduler
Faglige mål:
- undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det
analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ reflektere over og forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
̶ udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling.
Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ sammenholde analytiske resultater med relevant teori
̶ forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
̶ reflektere over udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
̶ anvende relevant fagterminologi
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64952166289",
"T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64952166289",
"H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64952166289"
}