Holdet 2024 RE_B1 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 RE_B1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Tårnby Gymnasium
Fag og niveau	Religion B
Lærer(e)	René Klint Jacobsen
Hold	2024 RE_B1 (3g Re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Teorier og metoder
Titel 2	Amerikansk civilreligion
Titel 3	Kristendom - helligsteder
Titel 4	Værkslæsning - Johannesevangeliet
Titel 5	forskellige retninger af islam
Titel 6	Tibetansk buddhismen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Teorier og metoder Forløbet fungerer som en introduktion til fagets forskellige skoler inden for teori, analyse og metode. I forløbet ser vi på, hvordan de forskellige metoder ligner og adskiller sig fra hinanden. Vi undersøger forskellige religiøse fænomener og tekster for at se, hvordan metoder og teori kan anvendes i praksis. Metodebevidstheden bruges aktivt i de efterfølgende forløb. Faglige mål: ̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode ̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: ̶ religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold	Kernestof: 1. Religion og religionsfagets teori Definitioner af religion.pdf Afsnit To evolutionistiske teorier Religionskritik Fænomenologi Strukturalisme Kognitionsforskningen Funktionalisme Religions teorier.docx 4. Fænomen: Ritualer Ritualer som funktion Skabelsesmyter - oprindelsesmyter Myter hører sammen med ritualer Strukturalistisk myteteori Første Mosebog - kap. 1-2.pdf Første Mosebog kap. 3, 1-24 - Syndefaldet.pdf Religionssociologi Religion i det senmoderne samfund - s. 13-19 og 24-27.pdf 2. Hermeneutisk metode Fænomenologisk metode Om at bruge modeller Undersøg den kristne dåb.pdf Øvelse i teori og metode.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Amerikansk civilreligion I dette forløb har fokus været på amerikansk civilreligion med udgangspunkt i Robert Bellahs teori, med inddragelse af Durkheims og Rousseaus forestillinger om ”civilreligion”. Vi har arbejdet med ritualer og myter inden for amerikansk civilreligion ud fra både et funktionalistisk, fænomenologisk og strukturalistisk perspektiv. Der har været særligt fokus på forskellen mellem civilreligion og partikulær religion, samt hvilken rolle kristendommen spiller i forhold til den amerikanske civilreligion. Derudover har vi beskæftiget os med sekulariseringstesen i relation til det komplekse forhold mellem stat og religion i USA. Faglige mål: ̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode ̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion og et veldefineret religionsfagligt emne ̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier ̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver ̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: ̶ væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion ̶ et veldefineret religionsfagligt emne ̶ religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold	Kernestof: Civilreligion Begrebet Civilreligion - den teoretiske baggrund Robert Bellah og Civilreligion i USA Når Gud bliver nationalist - s. 12.pdf 3.2 Religion i USA i dag 3. Religion i Amerika Kina - kultur, religion og politik - Bilagsmateriale.pdf We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness. Kapitel 1: Den amerikanske drøm som begreb 2.2 Amerikansk exceptionalisme A Manifest Destiny - USA udvider sig Jernbanen og den amerikanske selvforståelse American Progress 1872 "State of the Schools" Pledge of Allegiance The New Colossus - Emma Lazarus United States of America's National Anthem President Joe Biden Takes the Oath of Office \| Biden-Harris Inauguration 2021 Find civilreligiøse elementer I de sete videoer - Religion B.docx Guds eget land Når Gud bliver nationalist - civilreligion i USA og Danmark - s. 34-36 og 41-44.pdf 3.5 Sekulariseringstesen – og den amerikanske undtagelse? Sekulariseringstesen Sekularisering og USA Kilder til sekularisering i USA - Religion B.pdf Religiøse forskelle i USA Barack H. Obama - Sejrstale i Chicago natten mellem 4. og 5. november 2008.pdf Vores politikere skal være religiøse - Politiken 1-8-2012.pdf De "hellige" præsidenter: Religiøsitet fylder i USA, og det står i kontrast til danske tilstande.pdf Oversigt over store kristne retninger i USA 5 vigtigste ting om Thanksgiving President-elect Biden Thanksgiving Address 2020 Civilreligion i USA Når Gud bliver nationalist - s. 95-102, 115 og 121-123.pdf Der er et yndigt land.pdf Det danske pas.jpg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kristendom - helligsteder Forløbet har fokus på kristendommen, især den Ortodokse Kirke, og ser hovedsageligt på, hvad der kendetegner det hellige rum i de tre største retninger; den ortodokse, katolske og protestantiske kirke. Vi ser på de historiske forskelle og uenigheder for at få en bedre forståelse af de forskellig teologiske begrundelser for at ritualer og hellige rum ser ud som de gør. Faglige mål: ̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode ̶ redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser ̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier ̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver ̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: ̶ kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster ̶ religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold	Kernestof: Geografiske helligsteder Hellig arkitektur Steder i bevidstheden Émile Durkheim - Tid, sted og kult De Store Kristne Kirkesamfund - s. 10-11 og 21-22.pdf Højdevangskirken \| Højdevangskirken De Store Kristne Kirkesamfund - s. 18-19.pdf 3.3.1 Betegnelsen ortodoks 3.3.2 Inkarnationen 3.3.3 Ortodoks kirkebygning og rum 3.3.4 Den ortodokse gudstjeneste \| Flere sider af Rusland 3.3.5 Nadveren \| Flere sider af Rusland 3.3.6 Ikonologi – læren om ikoner \| Flere sider af Rusland 3.3.7 Ikonostasen \| Flere sider af Rusland Den danske folkekirke Den ortodokse kirke centrale trosforestillinger.pdf Den ortodokse kirke sakramenter og ritualer.pdf Den ortodokse kirke kirkerummet og gudstjenesten.pdf Den russisk-ortodokse kirke De Store Kristne Kirkesamfund - s. 35-38.pdf Jesus Christ \| The Icon of God The Resurrection \| Icon of Victory Icons of the Mother of God Transfiguration Icon \| The Event and the Process De Store Kristne Kirkesamfund - s. 30-31.pdf Ritualteori – fænomenologisk \| Begrebsnøglen til religion – teori og metode ORTHODOX WORSHIP: In Spirit and Truth De Store Kristne Kirkesamfund - s. 69-72.pdf Den katolske kirke Den danske folkekirke centrale trosforestillinger.pdf Den danske folkekirke Placering i verden og selvforstaaelse.pdf Folkekirken ritualer og sakramenter.pdf Folkekirken kirkerummet og gudstjenesten.pdf protestantisk kirkerum.docx Jomfru Maria slukker tørsten Johannesevangeliet Kapitel 4 De Store Kristne Kirkesamfund - s. 57-59.pdf Historien: Lourdes Valfart Geografiske helligsteder \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Det virkelige mirakel i Lourdes er fællesskabet Begreber.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Værkslæsning - Johannesevangeliet Dette forløb bestod af en værkslæsning af udvalgte dele af Johannesevangeliet. Vi behandlede de læste sider med udgangspunkt i teorierne om den karismatiske leder, fænomenologi, strukturalisme samt Luhmanns systemteori. Fokus var særligt rettet mod fremstillingen af Jesus og jøderne i evangeliet. Derudover sammenlignede vi udvalgte dele af Johannesevangeliet med de synoptiske evangelier og det apokryfe Thomas' Barndomsfortælling. Faglige mål: ̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode ̶ redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser ̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier ̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst Kernestof: ̶ kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster ̶ religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi ̶ hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter.
Indhold	Kernestof: Kristendom i nutid - s. 133-142.pdf Johannesevangeliet Kapitel 1 Karismatisk ledelse \| Begrebsnøglen til religion – teori og metode Bibelen - indhold og historie - s.193-195.pdf afsnit: Os-dem \| Begrebsnøglen til religion – teori og metode Syndebuksteori \| Begrebsnøglen til religion – teori og metode Jøderne: Hvad er de fire evangelier? Bibelguide - s. 39-45.pdf Starten på de synoptiske evangelier, Getsemane hos Matthæus og Lukas og Jesu død hos Matthæus og Lukas.pdf Strukturalistisk myteteori \| Religion: Teori – fænomenologi – metode se: Jesu barndom i Matthæus- og Lukasevangeliet.pdf Nytestamentlige Apokryfer - s. 148-158.pdf Fra Jesus til Kristus Træk af Det Nye Testamentes Tilblivelseshistorie - s. 48-55.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	forskellige retninger af islam I sufi-delen af forløbet ses der på forskelle og ligheder på mystikken over for de mere ortodokse grene af islam. Herunder inddrages teorier om mystiske, samt en senmoderne brug af sufismen. Forløbet har haft særligt fokus på shia-islam og sufisme. Vi har undersøgt ligheder og forskelle mellem sunni- og shia-islam, med særligt fokus på en funktionalistisk tilgang – både i den formative periode og i nutiden. I delen om sufisme har vi set nærmere på forskelle og ligheder mellem mystikken og de mere ortodokse retninger inden for islam. Herunder har vi inddraget teorier om mystik samt undersøgt, hvordan sufismen kan anvendes i en senmoderne kontekst. Faglige mål: ̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode ̶ redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser ̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier ̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver ̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: ̶ islam set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt andre historiske og nutidige tekster ̶ religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold	Kernestof: The Great Divide: Sunni vs. Shia Islam - s. 20-25, 28-32, 38-41, 44-45, 50-51, 54 og 57-63.pdf Klassisk og Moderne Islam - s. 42-45.pdf Medina, Ghadir Khumm, Mekka DEN MENNESKELIGE RETFÆRDIGHEDS STEMME af George Jordac og Profeten Muhammeds afskedsprædiken.pdf Martyrium \| Iran - Historie, samfund, religion The Story of Hussain \| Battle of Karbala \| FULL DOCUMENTARY Ashura Procession New York- Roses from Hussain 2024 Ashura er martyrernes dag Muslimernes Muhammad - og alle andres - s. 109-119.pdf 3.7: Socialteorien ’ingroups’ og ’outgroups’ \| NATIONER OG NATIONALISME Shiaprædikanten, der var Saudi-Arabiens værste mareridt.pdf Her er fire områder, hvor saudisk-iransk konflikt kan gøre ondt.pdf Sunni og shia - hvad strides de egentlig om? Spørgsmål: Kristian Leth og sufismen Hvad er sufisme? \| Klassisk og moderne islam Den mystiske oplevelse \| Mystik Sufismen i teori og praksis \| Tyrkiet. Historie, samfund, religion Sufismens vej og mål \| Klassisk og moderne islam Muhammeds himmelfærd.pdf 9. Det religionsfaglige projekt \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Projektets opbygning \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Problemformulering \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Projektbeskrivelse \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Sufismen i Tyrkiet \| Tyrkiet. Historie, samfund, religion Discover The Mysterious Sufi Whirling Dervish Dance!! Qadiri Sufi Hadra in Chechnya (Mostly Translated) – Sufi Dhikr – حضرة صوفية شيشانية Tekster og kilder om religion \| Tyrkiet. Historie, samfund, religion Hovedretninger i islam \| Religionsportalen Muslimer kritiserer muslimer \| Religionskritik Feltarbejde \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Feltarbejde på internettet \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Sufi Danmark Kan man være sufi og sunnimuslim på samme tid? Hvordan kan I forklare og uddybe disse passager:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Tibetansk buddhismen I forløbet undersøges det, hvordan Buddhas klassiske lære formes, da den møder den tibetanske bön-religion og tager en særlig form i den tibetanske buddhisme/vajrayana. Vi ser særligt på det politiske og sociale aspekt i det tibetanske system, med lamaer, tulkuer og Dalai Lama. Deruover ser vi på død og genfødsel, og hvordan man finder en reinkarnation af en tulku. Vi ser i forløbet også på Kinas besættelse og modstanden mod denne. Forløbet har også et fokus på tibetansk buddhisme i Danmark og med besøg i Tibetansk Buddhistisk Center, Phendeling. (NB: eleverne for løbende vejledning til projektrapporten i løbet af dette forløb) Faglige mål: ̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode ̶ redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser ̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier ̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver ̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter ̶ udarbejde et mindre, religionsvidenskabeligt baseret projekt. Kernestof: ̶ buddhisme eller hinduisme, herunder tekster fra religionernes tidlige udviklingshistorie og nutiden ̶ religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold	Kernestof: Feltarbejde \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Feltarbejde på internettet \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Teorier og begreber - religion B.pdf Lakha Lama Troens ansigter - tibetansk buddhisme De skrev historie - Dalai Lama Højholt Lene: Buddhas lære - og den Tibet. Buddhisme, Munksgaard; sider: 41-54, 56-58, 79-80, 85-87, 98-101 Karismatisk ledelse \| Begrebsnøglen til religion – teori og metode Forklar billederne.pdf 9. Det religionsfaglige projekt \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Projektets opbygning \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Problemformulering \| Religion: Teori – fænomenologi – metode Projektbeskrivelse \| Religion: Teori – fænomenologi – metode 7.3.2 Tulkuer \| Buddhisme. Introduktion og tekster Tekst 30: Guru-yoga med Buddha Shakyamuni \| Buddhisme. Introduktion og tekster Det udvalgte barn Tibetansk buddhismes afsked med de døde analyse af 'Det udvalgte barn'.docx Tekst 29: Indvielsen \| Buddhisme. Introduktion og tekster Tekst 31: Øjenvidne til en tibetansk himmelbegravelse \| Buddhisme. Introduktion og tekster Tekst 35: Meditation på diamantvejen \| Buddhisme. Introduktion og tekster 8.1 Buddhismens historie i Vesten 8.2 Praksis særlig for buddhisme i Vesten. Immigrantbuddhisme og konvertitbuddhisme Diamantvejsbuddhisme i Danmark Anne på Herrens Mark - Buddhisme Spørgsmål til videoerne: 8.1 Buddhismens historie i Vesten \| Buddhisme. Introduktion og tekster 8.2 Praksis særlig for buddhisme i Vesten. Immigrantbuddhisme og konvertitbuddhisme \| Buddhisme. Introduktion og tekster Buddhas kriger Spørgsmål: Tragedie i Tibet: sjæle i flammer Tekst 27: Kinesisk Hvidbog om Tibet \| Buddhisme. Introduktion og tekster
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb