Holdet 2024 FI_C3g2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Ann-Claire Olsen
Hold 2024 FI_C3g2 (3g fi/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Logik og Hvad er et menneske (systematisk + hist)
Titel 2 Eksistentialisme
Titel 3 Etiske positioner (systematisk + historisk)
Titel 4 Teoretisk filosofi: erkendelse og videnskabsteori
Titel 5 sprogfilosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Logik og Hvad er et menneske (systematisk + hist)

Logik: Vi starter med et lille forløb om logik.
Dernæst fortsættes med forløbet: Hvad er et menneske. Vi begynder med tanken om at mennesket er et rationelt væsen der kan komme frem til en erkendelse af sandheden, over mennesket som vilje til magt: dvs som tolkende og skaber af sin egen sandhed til  eksistentialismen hos Beauvoir hvor mennesket er det væsen der udkaster sig selv i en frigørelse fra samfundets normer
I forbindelse med alle filosoffer reflekteres over hvad et menneske er contra AI. Hvad er det særligt menneskelige: erindring, kreativitet, tænkning, følelse - etc
Vi læser tekster af

Descartes . Nietzsche -Beauvoir og  MacIntyre

Begreber:
Descartes: dualisme, res extensa/res cogitans, Gudsbevis, Cogito, metodisk tvivl, rationalister ><empirister, dyret som en maskine, drømmeargumentet, sansebedrag, den falske dæmon
Nietzsche: slavemoral(slaveopstande i moralen, overmennesket, kritik af idealisme/kristendom/platonisme, perspektivisme, vilje til magt
Beauvoir: det andet køn, transcendens/immanens, falsk tro, feminisme,


Ekskursion til Charlottenborg hvor vi ser udstilling om kunst, mennesket og AI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Eksistentialisme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Etiske positioner (systematisk + historisk)

Normativ etik: dydsetik, pligtetik og utilitarisme: det gode menneske - den gode handling

Efter Beauvoirs position ang. menneskets fulde frihed, fortsættes nu med MacIntyres syn på mennesket og det gode liv med dyderne. Mennesket lever i fællesskaber der fremelsker dyder og færdigheder og fører til det gode mennesker imodsætning til modernitetens individtænkning.
Heroverfor står Kant og Bentham med hver deres bud på den gode handling, der er uafhængigt af menneskets godhed.
Der spørges:
Hvad er det gode?
Hvorfor er det godt?
Hvad motiverer mig til at gøre det gode?

Begreber:
MacIntyre: dydsetik, dyder, færdigheder, fællesskaber, Aristoteles
Kant: det kategoriske imperativ, den gode vilje, pligthandling, hypotetisk imperativ, klogskab
Bentham: lykkeetik, lykkemaximering, kalkule, lykkeprincip, utilitarisme, hedonisme, lyst/ulyst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Teoretisk filosofi: erkendelse og videnskabsteori

Erkendelse og videnskabsfilosofi:

Her tages tråden op fra 1. forløb ang. Descartes og sandheden: forløbet spørger: hvad er virkeligheden, hvordan kan den erkendes, hvad kan vi vide og hvordan sikrer vi os at det er sand viden vs pseudoviden: hvad er kriteriet for viden.
Der læses Hume, Carnap, Popper og Kuhn. Denne gang går bevægelsen fra Humes skepticisme over forsøg på at finde et fast ståsted i hvert fald metodisk og til Kuhn konstruktivisme, der på en vis måde modsiger hele forestillingen om sand/sikker viden.

Begreber:
Hume: induktionsprincippet, kausalitet, empirisme><rationalisme, analytiske sætninger, kontingente sætninger, ideer, indtryk
Carnap: logisk positivisme, syllogisme, metafysik, pseudovidenskab, meningskriterium, demarkationsprincip, hypotetisk - deduktiv metode
Popper: kritisk rationalisme, ad hoc hypotese, trial and error, forudsigelse.
Kuhn: paradigme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 sprogfilosofi

Kritisk tænkning: Arendt, Marx og Adorno om individ, samfund og ondskab.

Det ret korte forløb koncentrerer sig om hvad moderne kritisk tænkning er og hvorvidt det er muligt at tænke kritisk i det moderne samfund hvor individet reduceres til arbejdende/forbrugende enhed med manglende fantasi og samvittighed.
Med A og H vender vi tilbage til videnskabens krav om sandhed, der nu viser sig som en løgn - al viden er bias baseret, og det skal påpeges for at undgå den "videnskablige ondskab" og hypostasering af videnskaben og rationaliteten uden følelse. Vi lagde ud med Descartes  og hans sandhedsprojekt og må aflsutte med en kritik af det,

Eleverne fremlægger deres filosofiprojekt med fokus på selvvalgt emne eller filosof fra årets undervisning og med inddragelse af nyt tekstmateriale

Begreber

Arendt: banal ondskab, fantasiløshed, konsument, "frosne tanker", stilstand, Sokrates, Eichmann
Marx: basis/overbygning, kapitalist/arbejder, producenjt, arbejdtager, tingsliggørelse, fremmedgørelse, ideologier.
Adorno/Horkheimer: myte, oplysning, oplsysningens dialektik, kritik af ideologier, konsum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer