Holdet 2024 NG_B2g3g - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 NG_B2g3g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Tårnby Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi B
Lærer(e)	Blaike Owen Sambo-Hingst
Hold	2024 NG_B2g3g (2g3g Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Den dynamiske jord
Titel 2	Ressourcer og reserver
Titel 3	Istider og istidslandskaber
Titel 4	Klimaændringer og havet
Titel 5	Storbyer og klimatilpasning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Den dynamiske jord I forløbet har det faglige fokus været på: At undersøge granits, basalts og eklogits densitet som forklaringsmodel for fænomener knyttet til jordens pladetektonik. Analysere dybden og styrken af jordskælv samt hvad jordskælvsbølgerne kan fortælle os om jordens opbygning. Simulere tsunamier og afbilde sammenhængen mellem bølgehastigheden og vanddybden. Set på vulkaner ift. former og lavatyper. Hvordan vi kan bruge hotspot vulkanisme til at beregne pladens bevægelseshastighed. Hvorfor vi lever tæt på seismisk farlige områder, hvordan vi kan varsle vulkanudbrud og jordskælv samt bygge jordskælvssikre bygninger. Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante: Bjergarters densitet Jordskælvdybdeopgave Den dynamiske jord- analyse af pladegrænser Lokalisering af epicenter og triangulering Simulering af tsunami hastighed Hotspot vulkanisme og beregning af pladens bevægelseshastighed I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof: • Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model • Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden • Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål: • opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog. • identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
Indhold	Kernestof: 1. PLADETEKTONIK - Jordens opbygning og den pladetektoniske model ebog (4).docx 1. PLADETEKTONIK - Jordens opbygning og den pladetektoniske model.pptx - Repareret (2).pptx Webgeologi J. W. Jørgensen og C. S. Møller, 2020, Naturgeografigrundbogen C, iBOG; sider: 588 https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/ ISBN: 9788761688354 What is the Deepest Hole We Can Possibly Dig? 3.4 Pladetektonikken Jørgensen, J. W. og Møller, C. S. (2020). NaturgeografiGrundbogen B, iBOG; sider: 416-417 https://ng.systime.dk/ ISBN: 9788761623096. Drivkraften for pladetektonikken "Continental Drift Pangea Final" Pangea Plate Tectonics (english version) The Whole Saga of the Supercontinents x-tra: Wilsons cyklus Ny redigeret fire specialer.ppt Andersen et al. (1998). Den dynamiske jord; sider: 4-9, 20-26 https://www.geus.dk/media/8085/ddj.pdf Den dynamiske jord.pdf BH Vejledning bjergarters densitet (3).docx Densitet_forsøg.xlsx subduktionszone \| lex.dk – Den Store Danske Bjergarter fra øvelsen (2).docx Jordskælvsdybdeopgave aflevering.docx Google Earth Pro download Højdeprofil i google earth Jordskælv 11. marts 2011 Japan Jordskælv Sumatra 26. december 2004 Basalt og granit og subduktionszoner samt opsprækning af skorpe.pptx Lykke- Andersen et al. (2018). Naturgeografi- Jorden og mennesket; sider: 68-84 Scannet som PDF, 2. udgave, 5. opslag Travel-time Curves: How they are created- Incorporated Research Institutions for Seismology 3-Component Seismogram Records Seismic-wave Motion- Incorporated Research Institutions for Seismology Øvelse lokalisering af jordskælv Japan (1).docx tsunami_26dec2004_animation_staff_aist_go_jp_kenji_satake.gif Delehold Ng B.docx Simulering af tsunami hastighed.docx Fejlkilder og usikkerheder Slagplan til Naturvidenskabsfestival.docx 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami, Larsen og Dahl-Jensen, GEUS.pdf Hotspot vulkanisme og beregning af pladehastighed_opmåling i google earth (1).docx Magma Viscosity, Gas Content & Milkshakes Hotspot vulkanisme og beregning af pladehastighed_opmåling i google earth (1) (5).docx Vulkaner til GE Geoviden 2007_4_vulkaner med fokus på vulkanformer og lavafomer.pdf 3.5 Vulkanisme Geoviden nr. 4 (2007). Vulkaner; sider: 14-19 https://www.geocenter.dk/wp-content/uploads/2018/07/Geoviden_4_2007.pdf
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner IT Regneark Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 2	Ressourcer og reserver I forløbet har det faglige fokus været på: At undersøge forskellige typer sand mht. deres aflejringsmiljø og om sandet er velegnet til fremstilling af beton. Desuden har vi set på hvilke konsekvenser den stigende sandefterspørgsel kan have. Meget kort at se på bjergarternes kredsløb med særlig fokus på FETA modellen af sedimentære bjergarter. Hvordan vores moderne teknologi er afhængig af sjældne jordarter samt hvilke geopolitiske spændinger, der kan opstå grundet en ujævn forekomst på verdensplan. Belyse hvordan urban mining og cirkulær økonomi er mere bæredygtig end lineær økonomi. Jerns og kobbers dannelse og udnyttelse. Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante: Sandøvelse I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof: • Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme • Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår • FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling. I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål: • identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge • ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser • formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
Indhold	Kernestof: Hvorfor er jordskælv og vulkaner relevante og findes de på andre planeter.docx Menneskeskabte jordskælv, energien bag konvektion og pladetektonik på andre planeter.pdf Mineralske råstoffers dannelse: Jern og kobber Reserver og ressourcer- råstoffer og jældne jordarter som ressource og reserve (2).docx Geoviden_4_2012 Ressourcer vs. reserver, råstofkriser og priser s. 14-17 mm..pdf Jørgensen, J. W. og Møller, C. S. (2020). NaturgeografiGrundbogen B, iBOG; sider: 378, 396, 419 https://ng.systime.dk/ ISBN: 9788761623096. 11.3 Reserver, ressourcer og prognoser Lykke- Andersen et al. (2018). Naturgeografi- Jorden og mennesket; sider: 232-236 Scannet som PDF, 2. udgave, 5. opslag Jorden og mennesket- råstoffer.pdf Ressourcer, reserver og cirkulær økonomi (2).docx Cirkulær økonomi og Urban Mining Den cirkulære økonomi: Definition, betydning og fordele \| Nyheder \| Europa-Parlamentet 16.8 Produktionens miljøkonsekvenser RÅSTOFFERNE I AFFALDET Sandkrigen (2014). DR2 Læs sammenfatningen på http://mitCFU.dk/mm ved at søge på titlen! Undervisningsfilm \| raastoffer Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv 1.000.000 m3 sand forvandlet til strandparadis Global sandkrise: Sandtyveri og minedrift ødelægger strande og floder Mette dumpede matematik i gymnasiet: Nu er hendes forskning på forsiden af New York Times Built on Sand - 99% Invisible Ja, ørkenstater importerer sand. Det oversete råstof er ved at blive en mangelvare 1. Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv 2. 1.000.000 m3 sand forvandlet til strandparadis 3. Global sandkrise: Sandtyveri og minedrift ødelægger strande og floder 4. Mette dumpede matematik i gymnasiet: Nu er hendes forskning på forsiden af New York Times 5. Built on Sand - 99% Invisible 6. Ja, ørkenstater importerer sand. Det oversete råstof er ved at blive en mangelvare A microscopic look at why the world is running out of sand 3.7 Bjergarter NG_flip1: Bjergarternes Kredsløb Geografihåndbogen_forvitring_erosion_s87_95 (1).pdf NG_Flip2: FETA-modellen Andersen, et al. (2006). Geografihåndbogen; sider: 87-95 4. udgave, 2. oplag 2006, Torben Andersen ... [et al.], redaktion: Arne I.P. Sestoft, Ole Schou Pedersen Kap 27 Fra sand, sten og kalk til beton.pdf Kullberg et al., Fra sand, sten og kalk til beton, Kapitel 27, MIMA http://mima.geus.dk/geo-gym/ All The Types of Sand & Why There's So Many Colors! \| GEO GIRL
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Formidling Almene (tværfaglige) Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Projektarbejde

Titel 3	Istider og istidslandskaber I forløbet har det faglige fokus været på: At undersøge kortmateriale fra danske istidslandskaber dannet under især sidste (Weichsel) og til en mindre del næstsidste istid (Saale). At bruge ledeblokke samt skurestriber til at analysere isfremstødene under Weichsel-istiden. At se på hvad istider samt afsmeltning betyder for vandstanden samt landhævninger. Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante: Ledeblokke og isfremstød i Danmark under Weichsel-istiden Istidslandskaber præsentationer I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof: • Klimaændringer i forskellig tidsskala • Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål: • identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge • ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser • formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og
Indhold	Kernestof: 4.1 Introduktion til landskabstyper 4.2 Istidslandskabet Jørgensen, J. W. og Møller, C. S. (2020). NaturgeografiGrundbogen B, iBOG; sider: 231, 233-235, 237, 240, 242-244, 353, 427, 506 https://ng.systime.dk/ ISBN: 9788761623096. 4.3 Landskab, gletsjere og isrande 4.4 Hævet havbund GLETSJER DANNELSE.pptx 4.11 Bakkeø og indlandsklitter 4.10 Smeltevandsslette 4.9 Smeltevandsdal 4.8 Dødislandskab, issøbakke, kanalås 4.7 Randmoræne 4.5 Tunneldal, ås og erosionsdal 4.6 Bundmoræne og drumlin Istider og landskabet i Danmark Stenpaastranden-2015.pdf Randmoræne Smeltevandsslette Dødislandskab Ås Tunneldal Se alle 7 afsnit af: Det Danske Istidslandskab BH præsentation af Danmarks glaciale landskaber (5).docx podcast #1 Jordens bane om Solen 10.6 Milankovitch-teorien og istider Milankovitch_teorien_GeologiskNyt_2_2003.pdf Solindstråling (4) (10) (1).docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Søge information Formidling
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Projektarbejde

Titel 4	Klimaændringer og havet I forløbet har det faglige fokus været på: At undersøge hvad ændringer i strålingsbalancens delelementer betyder for jordens overfaldetemperatur. Både mht. Milanković cykler, årstider, breddegrader samt albedo. Herudover har vi demonstreret hvilken rolle havet spiller ift. klimaændringer, især mht. kulstofkredsløbet samt feedback mekanismer. Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante: Solindstråling: Hvorfor har vi forskellige former for klima på Jorden? IBSE: Kyst vs. fastlandsklima Grønlandspumpen (FRA Ng c) Albedo øvelsen (FRA NV-NG GRUNDFORLØBET) Jordens aktuelle strålingsbalance Oceanerne og deres betydning for kulstofkredsløbet Kernestof: • Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår • Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål: • identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge • planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener • ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser • forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden • analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
Indhold	Kernestof: Spørgsmål til klimakrigen del2.docx Klimazone og plantebælte for 10 hydrotermfigurer.docx 10.2 Klimazoner og plantebælter Jørgensen, J. W. og Møller, C. S. (2020). NaturgeografiGrundbogen B, iBOG; sider: 190, 423, 425 https://ng.systime.dk/ ISBN: 9788761623096. Kyst- og fastlandsklima.docx.pdf Journalforsøg varmekapacitetens betydning for klimaet.docx 9.5 Energi- og strålingsbalancen 10.4 Drivhuseffekten Delehold Kulstofkredsløbet med fokus på havet.docx Christensen Bondo, P. og Egebo Als, L. 3. Det globale kulstofkredsløb Fra EMU klima i arktis Kulstofkredsløbet med fokus på havet.pdf Kulstofkredsløbet figur.pptx SVAR Oceanerne og deres betydning for kulstofkredsløbet og Jordens klimasystem (3).docx NASA \| The Ocean: A Driving Force for Weather and Climate NASA \| A Year in the Life of Earth's CO2 Klodens kræfter - Atmosfæren 3.asf Feedback-mekanismer 15 Climate Feedback Loops and Examples - Earth How Positiv feedback Carbon dioxide ocean–atmosphere exchange nshavene bliver opvarmet meget hurtigere end vi troede fastslår forskere TV2.pdf Naturvidenskab_for_alle__nr3_2008_s22_23.pdf(1).pdf Oceans Are Absorbing Almost_NYTimes_sept2016.pdf
Omfang	Estimeret: 30,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter	Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 5	Storbyer og klimatilpasning I forløbet har det faglige fokus været på: At undersøge hvordan storbyer bliver påvirket af klimaforandringer samt hvordan storbyer påvirker klimaforandringer. Herudover har vi set på klimatilpasninger af byer. Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante: Den urbane varmeøeffekt Klimatilpasningsprojekt i Tårnby Kernestof: • Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer • Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår • FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling. I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål: • identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge • indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser • planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener • opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn
Indhold	Kernestof: Byen i Centrum fra GO bogen Naturgeografi.pdf citypopulation.de Mapped: The World's Largest Megacities by 2100 LAR_pjece2016_opdateret_Juni.pdf Metode_pjece_Bytraer2016v2.pdf Metode_pjece_groennetage_rettetJuni16.pdf Metode_pjece_oversvoemmelser2015_rettet(1).pdf NOx_forurening_pjece2016_opdateretJuni.pdf Partikelforureningsheet281210(1).pdf Byens overflader.pdf Byens varmeø.pdf Partnerskab i Engineer the Future NgB øvelse_Urbane varmeøeffekt.docx London2013_Dag189_landanvendelse_by_ikkeby.kmz London2013_Dag189-varmestråling.kmz London2013_Dag189-vegetation.kmz Landanvendelse_by_ikkeby.png Synligt_lys.png Varmestråling.png Vegetationsindeks.png Urban Heat Island, Its Effects and Mitigation Measures - Public Health Notes Vegetationsindeks NDVI \| VG3 Klimatilpasning i Tårnby.docx Præsentation af klimatilpasnings og byplanlægnings projekt områder.pdf BH red KLIMATILPASNING _ Tårnby Gymnasium _ 30 11 2017.pptx 2 u 3 c Klimatilpasning i Tårnby (5).docx Hvordan det værste skybrud i nyere tid fik os til at grave tunneller FORELØBIGE UDEN BILAG EKSAMENSSPØRGSMÅL Ng B BH 24-25 TG.docx
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Projektarbejde Formidling
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb