Holdet 2024 NG_B2g1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Aske Åbo Lund, Peter Mark Jacobsen
Hold 2024 NG_B2g1 (2g Ng/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 .Hvorfor er der konflikter omkring Jordanfloden?
Titel 2 2. Verdens vildeste naturkatastrofer
Titel 3 3. Miljømæssige konsekvenser ved tøjproduktion
Titel 4 4. Grøn omstilling
Titel 5 5. Satellitdata og målinger
Titel 6 6. Geografisk held(?)
Titel 7 7. Forsøg og opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 .Hvorfor er der konflikter omkring Jordanfloden?

Konflikten om vand ved Jordanfloden er tæt forbundet med den bredere konflikt mellem Israel og Palæstina, hvor vandressourcer spiller en afgørende rolle i en tør region med knappe ressourcer. Israel har siden 1967 haft kontrol over store dele af Jordanflodens vandløb, hvilket har givet landet en strategisk fordel, både i forsyning til befolkningen og som et magtinstrument i konflikten. Palæstinenserne på Vestbredden har begrænset adgang til flodens vand, hvilket forværrer spændingerne. Vandmangel, voksende befolkning og klimaforandringer forstærker disse uligheder, og spørgsmålet om vandfordeling vil være centralt i fremtidige fredsforhandlinger.

Øvelser:
Konvektion i atmosfæren - Det globale vindsystem
GIS-øvelse omkring højtryk og lavtryk
GIS-øvelse risiko for naturbrande
Google earth - Jordan flodens forløb
Stigningsregn ved Hermonbjerget
Hydrotermfigurer omkring jordanfloden
Jordanflodens hydrologiske opland
Vandføring i Jordanfloden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Verdens vildeste naturkatastrofer

Byer og beboelsesområder bliver i stigende grad opført i områder, der er særligt udsatte for naturens kræfter – såsom kyststrækninger, flodsletter og jordskælvszoner. Dette øger risikoen for både menneskelige og materielle tab, når naturkatastrofer rammer. Naturfænomener som jordskælv, tsunamier, orkaner og oversvømmelser forårsager stadig større ødelæggelser,
I en globaliseret verden har vores beredskab og evne til at håndtere katastrofer også ændret sig. Teknologiske fremskridt og bedre kommunikationskanaler gør os i stand til at reagere hurtigere, men det har desværre ikke nødvendigvis resulteret i færre tab af menneskeliv, især i sårbare og underudviklede områder. Naturens voldsomme kræfter udfordrer fortsat vores samfunds modstandsdygtighed, og til trods for forbedrede varslingssystemer og nødhjælpskapacitet, er konsekvenserne af naturkatastrofer ofte ødelæggende på både lokalt og globalt plan.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Miljømæssige konsekvenser ved tøjproduktion

Dette forløb omhandler det vi alle sammen tager på om morgenen og af om aftenen – vores tøj.

Et hastigt stigende befolkningstal i verden har – naturligt nok – ført til en stigende efterspørgsel efter tøj. Men det er ikke den eneste ændring der er sket. Tøjindustrien har markant ændret den måde tøj bliver produceret på i en globaliseret verden med en deraf følgende ændring i vare- og værdikæde. Og det er også lykkedes for tøjindustrien at ændre den måde vi som verdensborgere tænker på tøj på og dermed den måde vi forbruger tøj på. Lysten til hele tiden at købe nyt og købe mere tøj, som vi beholder i kortere tid, skabt af fast fashion industrien har vidtrækkende konsekvenser, som den enkelte forbruger måske ikke tænker over eller er opmærksom på når den næste billige t-shirt eller et nyt par billige jeans købes.

I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- fast fashion og tøjforbruget i en globaliseret verden.
- globale værdikæder.
- hvad dit tøj er lavet af
- bomuldsproduktion, vandforbrug og pesticider.
- Aralsøens udbredelse og de naturgivne forhold.
- klimazoner og plantebælter.
- hydrotermfigurer.
- nedbørsdannelse.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener.
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser.
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme.
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Grøn omstilling

Bemærk: Alle materialer til undervisningen findes samlet på OneNote.

Forsøg:
• Højdeprofil: Stigende vindhastighed med højde

Faglige mål:
• Planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde, herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
• Opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn
• Indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
• Forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
• Analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
• Formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kort om forløbet
Forløbet undersøger det store spørgsmål, som berører de fleste mennesker på kloden: "Hvordan kan klimaforandringerne mindskes?" Når problemet er åbenlyst - at vi observerer forandringer i klima på en hidtil uset global skala - hvorfor gør vi så ikke noget ved dette? Forløbet undersøger årsagsforklaringen og koblingen mellem udledning af drivhusgasser og stigende temperaturer. Vi ser nærmere på, hvordan tendensen med stigende udledning af drivhusgasser kan ændres og endda gøres negativ.

Den vigtigste faktor er at finde alternativer til den allestedsnærværende - og indtil nu - livsnødvendige olie. For at skabe en bæredygtig løsning skal der findes alternative kilder til energi. Alternativer findes der mange af - i teorien. Men lande skal og må arbejde med de energikilder, som giver mening i en lokal kontekst.
Er solenergi en mulighed i Danmark? Næppe, tænker de fleste, men det kan faktisk lade sig gøre. Men er det en effektiv anvendelse af pladsen? Vi ser nærmere på, hvor meget plads det kræver at dække Danmarks energibehov, hvis vi dækker Sjælland med solceller.
I Danmark er de mest oplagte bæredygtige og alternative energikilder dog nogle andre. Vindenergi bruges i stor stil, men hvorfor er det det? Vi undersøger betydningen af Danmarks beliggenhed i forhold til de eksisterende vindsystemer og hvorfor man bygger vindmøller så høje som muligt.
Vi undersøger muligheden for at bruge undergrunden til at igangsætte den grønne omstilling. I denne henseende kan undergrunden - som er dér, olien kommer fra - oplagt bruges, hvis drivhusgasserne kan ledes ned i et gammelt oliereservoir. Det er (meget) dyrt, men dog en teoretisk mulighed. Andre muligheder for at bruge undergrunden inkluderer varmt vand, eller i fagtermer geotermi. Ved nærmere inspektion er muligheden for geotermi et godt alternativ til at supplere produktion af energi, det kræver bare, at man ved, hvad man laver.
Danmark har flere alternativer, og de skal alle tages i brug for at igangsætte en grøn omstilling.
Relevante fagbegreber: Kuldstofkredsløb, drivhusgasser, klimaneutralitet, Carbon Capture and Storage (CCS), vindenergi, solenergi, geotermisk energi, fossile brændstoffer

Bemærk: Alle materialer til undervisningen findes samlet på OneNote.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Satellitdata og målinger

Bemærk: Alle materialer til undervisningen findes samlet på OneNote.

Faglige mål
• Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
• Planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
• Opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder
• Indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
• Forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kort om forløbet
Hvorfor er der påviseligt varmere i byer end i landområder? Hvorfor er denne effekt især relevant i sommermånederne? Og hvad har denne effekt at gøre med et hvidt tag i Aalborg?
Fænomenerne herover virker umiddelbart ikke til at have nogen sammenhæng, medmindre man anskuer dem gennem data fra satellitter.
I dette forløb undersøges eksistensen af varmeøer, globale temperaturer og energibalancen i byer. Vi anvender satellit data og undersøger lokale eksempler, som anvendes til at genopfriske centrale begreber, der er vigtige for forståelsen af temperaturforandringer. Herunder strålings- og energibalancen samt effekten af overfladers albedo på lokale temperaturer og strålingsbalance.
For at give eleverne en lokal vinkel på emnet skal de også undersøge varmeøen i Aalborg. Dette giver dem mulighed for at koble teoretisk viden om strålingsbalancen med et praktisk og nærliggende eksempel.

I forlængelse heraf, kan denne læring omkring sattelitdata bruges i andre henseender? Kan man undersøge og påvise tørken og de skovbrande som ramte Californien i starten af 2025? Hvor store områder blev ramt og hvad forklarer af Californien er dømt til at tage stilling til vand - eller fraværet af samme - både i nutiden, men endnu mere i fremtiden?

For de eventyrlystne elever anvendes satellit data til at undersøge et vulkanudbrud på Etna. En øvelse, som virker ligetil, viser sig at kræve teknisk snilde, for hvordan ekstraherer ("hiver ud") man et tydeligt billede af langbølget stråling fra andre dele af det elektromagnetiske spektrum, når det drejer sig om satellitdata?

Relevante naturgeografiske fagbegreber
Varmeøer, satellit data, temperaturmålinger, klimaændringer, globale temperaturmønstre, vulkanudbrud, energiforbrug, energibalance, urbane varmeøer, menneskelig aktivitet, case study, kortlægning.

Bemærk: Alle materialer til undervisningen findes samlet på OneNote.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Geografisk held(?)

Geografisk held
Hvorfor er verdens ressourcer så ulige fordelt, når nu alle mennesker har de samme evner? I dette forløb, så undersøges de bio-geografiske forudsætninger som menneskelige civilizationer har haft for udvikle sig i forskellige retninger.

Hvorfor anses Mellemøsten (og den frugtbare halvmåne) som et vigtigt sted, når det drejer om menneskets civilisation? Og hvad fortæller fundet af gamle bygninger, som kan bruges til at opmagasinering af korn?

Hvorfor lever befolkningen på Papa Ny Guinea - på trods af 40.000 års menneskelig beboelse - stadig som man gjorde for århundreder siden?
....Og hvad har dette med køer og heste og gøre?

Det ene sted: Mellemøsten og Euroasien, har forudsætningerne for  dannelsens af højtavancerede kulturer være tilstede. Der har - gennmem årtusinder - været et overskud af afgrøder. Afgrøder som skal opbevares, ellers går de tabt. Det har været mange civilisationer med overskud af ressourcer. Dette overskud er - blandt andet - muliggjort at hjælp fra vores firbenede venner.

Det andet sted: Papa Ny Guinea er - og har til stadighed - været dømt til at slås om få og svært tilgængelige ressourcer. De er fanget i en evig cirkel af fattigdom, hvor overlevelse afhænger af afgrøder med at lavt output. Og værst af alt: alt arbejde skal udføres i hånden, fordi der ikke dyr som kan hjælpe til i landbrugsproduktionen.

Forløbet bruger Jared Diamonds teorier fra ”Guns, Germs and Steel” til at give eleverne en geografisk funderet forklaring på, hvorfor verdens rigdom er så ulige fordelt.
I forløbet arbejder eleverne med at identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i verden, samt at beskrive udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empirisk data og relevant grundbogsmaterialer.
Forløbet dækker flere kernestofområder, herunder menneskers anvendelse af ressourcer og teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold.
I forløbet fokuseres der på selvstændigt projektarbejde, hvor læreren er i konsulentrollen. Eleverne har i grupper, arbejdet med hver sin opgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer