Holdet 2024 FY_B2g2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Mikkel Ulfeldt Hede
Hold 2024 FY_B2g2 (2g Fy/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Energi (inkl. repetition fra c-niveau)
Titel 2 Elektricitet og elektriske kredsløb
Titel 3 Mekanik, tryk og opdrift
Titel 4 Kernefysik og radioaktivitet
Titel 5 Universet og jagten på exoplaneter
Titel 6 Eksperimentelt projekt og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Energi (inkl. repetition fra c-niveau)

Titel: Energi (inkl. repetition fra c-niveau)


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- energiomsætning
- effekt
- nyttevirkning
- termisk energi
- varmefylde
- temperatur
- specifik smeltevarme
- specifik fordampningsvarme
- tilstandsformer
- faseovergange
- opvarmningskurve


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Opgaver: Termisk energi og nyttevirkning
Opgaver: Termisk energi og nyttevirkning - EKSTRA
Metallers varmefylde (journalforsøg)
Opgaver: Tilstandsformer og faseovergange
Vands specifikke fordampningsvarme (rapportaflevering)
Opgaver: Termisk energi og faseovergange


Materialer:
Brydensholt, M., Gjøe, T., Grønager, J., Ingwersen, J., Jessen, C., Keller, O., Møller, J. og Pedersen, S. (2017): Orbit B stx, 1. udgave, 1. oplag, Systime, side: 53-55, 58-65, 71-73, 81-86

Estimeret omfang: ca. 20 normalsider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
- gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
- kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
- kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
- naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie

Energi
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer


Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fysikaflevering 1 12-09-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Elektricitet og elektriske kredsløb

Titel: Elektricitet og elektriske kredsløb


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- Ladning, elementarladning, elektrisk strøm, strømstyrke, spændingsforskel
- Opstilling af simple elektriske kredsløb ud fra kredsløbsdiagrammer
- Kirchhoffs 1. lov
- Kirchhoffs 2. lov
- Resistor, resistans, Ohms lov
- Effekt
- Joules lov
- Serie- og parallelforbindelser, erstatningsresistans
- Energibånd, ledere, halvledere, isolatorer
- Termoelektriske effekt, sensorer (herunder bygget deres eget termometer)


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Opgaver: Ladning og elektrisk strøm
Elektrisk strøm og Kirchhoffs 1.lov (journalforsøg)
Opgaver: Elektrisk strøm og Kirchhoffs 1.lov
Opgaver: Elektrisk strøm og spændingsforskel
En undersøgelse af sammenhængen mellem strømstyrke og spændingsforskel (journalforsøg)
Opgaver: Resistans og effekt
Energiomsætningen i en resistor – Joules lov (rapportaflevering)
Opgaver: Serie- og parallelkobling
Bestemmelse af erstatningsresistans for serie- og parallelkobling (journalforsøg)
Temperaturmåling med en elektrisk sensor


Materialer:
Brydensholt, M., Gjøe, T., Grønager, J., Ingwersen, J., Jessen, C., Keller, O., Møller, J. og Pedersen, S. (2017): Orbit B stx, 1. udgave, 1. oplag, Systime, side: 200-207, 208-211, 212-214, 216-220, 237-243

Jessen C., Møller. J., Pedersen, S., Ingwersen, J., Grønager, J., Brydensholt, M., Keller. O. og Gjøe, T. (2016):
Orbit B stx (Ibog), ISBN: 9788761683908, Systime:
Kap. 6.9 Halvledere

Estimeret omfang: ca. 31 normalsider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
- ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
- kende til simple eksempler på simulering eller styring af fysiske systemers opførsel ved hjælp af it-værktøjer
- gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
- kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
Elektriske kredsløb
- simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fysikaflevering 2 08-10-2024
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 3 Mekanik, tryk og opdrift

Titel: Mekanik, tryk og opdrift


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- Kraftbegrebet og udregning af samlet (resulterende) kraft
- Kræfternes parallelogram
- Tyngdekraften
- Newtons 1., 2. og 3. lov
- Kræfter og bevægelse
- Hastighed (gennemsnitshastighed og øjeblikshastighed)
- Acceleration (gennemsnitsacceleration og øjebliksacceleration)
- Stedfunktion, hastighedsfunktion, accelerationsfunktion og sammenhængen mellem dem ved differentialregning
- Bevægelse med konstant hastighed i 1 dimension
- Bevægelse med konstant acceleration i 1 dimension
- Det frie fald, tyngdekraft
- Gnidningskraft, gnidningskoefficient (statisk og dynamisk), normalkraft, friktion mellem forskellige overflader
- Luftmodstand, formfaktor.
- Tryk, atmosfære/pascal
- Trykket af en væskesøjle
- Archimedes lov og opdrift


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Opgave: Hvad er en kraft – fotosafari
Opgaver: Kræfter og kræfternes parallelogram
Opgaver: Kræfter og Newtons love
Sammensætningen af kræfter (journalforsøg)
Hastighed og acceleration (journalforsøg)
Opgaver: kinematik – hastighed og (s,t)-grafer
Opgaver: bevægelsesfunktioner
Bevægelsesanalyse (rapportaflevering med videoanalyse)
Frit fald (journalforsøg)
Gnidningskraften mellem overflader (journalforsøg).
Opgaver: Kinematik – hastighed EKSTRA
Luftmodstand (journalforsøg)
Opgaver: Tryk
Trykket i en væskesøjle (rapportaflevering)
Opgaver: tryk og opdrift
Archimedes lov (journalforsøg)


Materialer:
Brydensholt, M., Gjøe, T., Grønager, J., Ingwersen, J., Jessen, C., Keller, O., Møller, J. og Pedersen, S. (2017): Orbit B stx, 1. udgave, 1. oplag, Systime, side: 348-352, 358-360, 363-364, 366-371, 373-375, 376-379, 383-389, 391-395, 398-400, 415-417, 426-429, 429-432, 433-436.

Pedersen, D. og Michelsen, K.G. (2019): En verden af fysik B (i-bog, Systime, ISBN: 9788702290226):
Kap. 8.2.4 Luftmodstand (ca. 5 sider)

Estimeret omfang: ca. 58 normalsider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
- ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
- kende til simple eksempler på simulering eller styring af fysiske systemers opførsel ved hjælp af it-værktøjer
- gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
- kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
- kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
- kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
Energi
- kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden

Mekanik
- kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
- kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift
- Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fysikaflevering 3 16-12-2024
Fysikaflevering 4 07-02-2025
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 Kernefysik og radioaktivitet

Titel: Kernefysik og radioaktivitet


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- Atomer og atomkerners opbygning (elektroner, protoner, neutroner og kvarker)
- Bohrs atommodel, emission og absorption
- Kerneomdannelse, isotoper
- Henfaldstyper (alfa, betaminus, betaplus, gamma og elektronindfangning)
- Henfaldsskemaer, kernekort, bevarelsessætninger
- Terningemodellen
- Aktivitet, henfaldskonstant, tælletal og baggrundsstråling
- Henfaldsloven, halveringstid, moderkerner og datterkerner
- Absorption, halveringstykkelse og absorptionskoefficient
- Ækvivalens mellem masse og energi (E=mc^2)
- Massedefekt og bindingsenergi
- Q-værdi ved kernereaktioner


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Kernefysik – atomets opbygning
Kernefysik – atomets opbygning og henfaldstyper
Terningemodellen for radioaktive henfald
Opgaver: Henfaldsloven og aktivitet
Radioaktivitet og halveringstykkelse (rapportaflevering)
Opgaver: Kerneenergi – massedefekt og bindingsenergi
Opgaver: Kerneenergi og Q-værdi


Materialer:
Brydensholt, M., Gjøe, T., Grønager, J., Ingwersen, J., Jessen, C., Keller, O., Møller, J. og Pedersen, S. (2017): Orbit B stx, 1. udgave, 1. oplag, Systime, side: 298-308, 446-453, 454-460, 461-472, 474-488, 489-500, 508-514

Estimeret omfang: ca. 72 normalsider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
- gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
- kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
Energi
- ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner

Kvantefysik
- atomers og atomkerners opbygning
- fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre
- radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fysikaflevering 5 25-03-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Universet og jagten på exoplaneter

Titel: Universet og jagten på exoplaneter


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- Atomkerner og bindingsenergi
- Fusion
- Dannelse af grundstoffer, stjerner som grundstoffabrikker
- Stjerners dannelse og livsforløb (herunder pp-processen)
- Kernereaktioner, Q-værdi (exoterm/endoterm)
- Astronomisk afstandsmåling, lysår, parallaksemetoden, afstandsstigen
- Det elektromagnetiske spektrum
- Termisk stråling (Planck-stråling), Wiens forskydningslov, Stefan-Boltzmanns lov
- Afstandskvadratloven
- Milankovitch-teorien
- Big Bang og grundtrækkene i Universets udviklingshistorie
- Hubbles lov og Hubblekonstanten
- Universets udvidelse
- Rødforskydning, dopplereffekt
- Kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling
- Solsystemet
- Exoplaneter, Goldilock-zonen
- Planetpassager (transitmetoden), lysstyrkekurver, radialhastighed


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Opgaver: Stjerner – fusion og dannelsen af grundstoffer
Opgaver: Astronomisk afstandsbestemmelse.
Afstandskvadratloven (rapportaflevering)
Opgave: Solen, Jorden, termisk stråling og strålingsbalancen
Opgaver: Hubbles lov, rødforskydning og Universets udvidelse
Undersøgelser af planetpassager – lyskurvesimulator
Analyse af data fra Kepler-missionen


Materialer:
Brydensholt, M., Gjøe, T., Grønager, J., Ingwersen, J., Jessen, C., Keller, O., Møller, J. og Pedersen, S. (2017): Orbit B stx, 1. udgave, 1. oplag, Systime, side: 271-272, 281-287, 522-534, 554-558, 572-582,

Petersen, K. (2003): Milankovitch-teorien – istidernes astronomiske forklaring, Geologisk Nyt nr. 2, side 26-29.

Kjeldsen, H. og Arentoft, T. (2014): Exoplaneter (i-bog, Systime, ISBN: 9788761658333):
Kap. 1.1 Milliarder af planeter som Jorden
Kap. 1.2 Vores Solsystem
Kap. 2.2 Udforskningen af exoplaneter
Kap. 2.3 Planetpassager
Kap. 2.4 NASA’s Kepler-mission
Kap. 3.1 Densiteten af exoplaneter
Kap. 3.3 Bestemmelse af exoplaneternes masse

Film: ”Begyndelsen og enden på Universet (1)”, DR K (set på CFU).

Estimeret omfang: ca. 76 normalsider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
- kende til simple eksempler på simulering eller styring af fysiske systemers opførsel ved hjælp af it-værktøjer
- gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
- kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
- grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og spektrallinjers rødforskydning
- Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
- naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie

Bølger
- grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
- lyd og lys som eksempler på bølger
- det elektromagnetiske spektrum

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fysikaflevering 6 25-04-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning