Holdet 2022 ol/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Morten Blach Jørgensen
Hold 2022 ol/d (3d ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv, død og skæbne (Homer og Seneca)
Titel 2 Græsk filosofi
Titel 3 Ødipus
Titel 4 Skulptur
Titel 5 Herodots historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Liv, død og skæbne (Homer og Seneca)

Vi har kigget på antikke og moderne tekster, der behandler menneskets forhold til livet, døden og skæbnen. Vi har læst uddrag af Iliaden, set filmen "Troja", læst et lille udvalg af Senecas breve og perspektiveret til Svend Brinkmann.

Vi har i dette forløb læst et uddrag fra Iliadens 18. sang; 22. sang (den hele) og et uddrag fra 24. sang
Under læsningen af "Iliaden" har vi bl.a. set på:
Genren epos
De homeriske digtes tilblivelseshistorie, det "homeriske spørgsmål" og teorien om mundtlighed.
De særlige stilistiske træk: Prooimion, musepåkaldelse, det daktyliske heksameter, epitheton ornans, gentagelser, formelvers, homeriske lignelser.

Den homeriske hero:
Hvilket syn på ære (timé), ry (kleos), "bedsthed" (arete), livet, døden og skæbnen (moira, det tragiske livssyn), de homeriske heroer (Achilleus og Hektor) har.

Hvilken rolle vrede (menis) spiller i Iliaden.

Forholdet mellem mennesker og guder i Iliaden (antropomorfe guder, theofani, do, ut des)

Vi har læst uddrag af Senecas "Om sjælefred" og brev 47 og 54 til Lucilius. Vi har her lært om romersk stoicisme: Fatum, fortuna, ratio, affectus, stoisk ro, defensiv pessimisme/negativ visualisering, commune ius animantium, og den stoiske vismand.

Vi har kigget lidt på, hvordan debattør og professor i psykologi Svend Brinkmann henter inspiration fra de gamle grækere og romere.

Materiale:
Kernetekster:

Homers Iliade, 18. sang (vers 73-137)
Homers Iliade, 22. sang. (den hele)
Homers Iliade, 24. sang (vers 477-549)
Seneca: Om Sjælefred (i uddrag)
Seneca: brev 47 og 54 til Lucilius

Supplerende og perspektiverende materiale:
Kapitlet "Epos" fra Paideia - En grundbog i oldtidskundskab: https://paideia.systime.dk/?id=p142
Wolfgang Peters: Troja (FIlm fra 2004)
Kapitlet i Paideia om stoicisme:https://paideia.systime.dk/?id=p183
Dokumentar: Seneca om vrede
"Hold op med at mærke efter efter i dig selv": artikel fra Information med interview af Svend Brinkmann
Uddrag fra Deadline (04.01.2021): Interview med Brinkmann om coronakrisen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Græsk filosofi

I dette forløb har vi arbejdet med græsk filosofis udvikling til og med Platon. Vi har læst korte uddrag og fragmenter fra forskellige græske filosoffer, men med hovedvægt på Platons "Hulelignelsen"fra værket "Staten"
Vi har læst om og af følgende filosoffer:
Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides, Zenon, Sofisterne (Protagoras), Sokrates, Demokrit, Platon.

Vi har arbejdet med begreberne: arché, emprister >< rationalister, materialisme >< idealisme, monisme, skepticisme, relativisme, induktiv >< deduktiv metode.
I forbindelse med Platon har vi især brugt begreberne: dualisme, ide >< fænomen, doxa >< episteme, apori, majeutik, dialektik.

Vi har i forbindelse med Platon også talt om hans Idealstats indretning, som baggrund for tolkning af hulelignelsen.


Som perspektivtekst har vi også læst et uddrag af en populærvidenskabelig bog af Albert Einstein og diskuteret, hvorledes oldtidens filosofi har været en vigtig forudsætning for den klassiske videnskab.
Vi har også læst et digt af den danske digter Staffeldt som et eksempel på opfattelsen af Platon i romantikken

Materiale:
Kernestof:
Platon: uddrag fra "Menon" (s.30 i "Den første filosofi")
Platons Hulelignelse (s. 38-43 i "Den første filosofi")
Dertil en række korte fragmenter af ovennævnte filosoffer spredt rundt i "Den første filosofi"


Supplerende materiale:
Baggrundsstoffet i Astrid Holm: "Den første filosofi", s. 7-43.
"Sandheden om det Athenske demokrati 1" - Dokumentarfilm set i historie som en del af det fællesfaglige forløb
"Al magt til filosofferne": https://filosofigrund.systime.dk/?id=144 (baggrundsstof om Platons politiske filosofi og hans værk "Staten", som "Hulebilledet" er et uddrag fra)

Perspektiverende materiale:
Uddrag fra Einstein og Infeld: "Det moderne verdensbillede"
Staffeldt: "Indvielsen"
H.C. Andersen: Skrubtudsen
Wachowski: "The Matrix" (1999) - film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ødipus

Vi har læst den græske tragedie "Ødipus".

Vi har læst og fortolket den med særlig fokus på tragedien som en kommentar til paradigmeskiftet i samtiden fra en religiøs og mytologisk forklaringsmodel af tilværelsen (mytos) til en rationel og naturfilosofisk (logos).

Vi har derudover talt om den græske tragedie og berørt dens opståen, dens udvikling, de store tragediedigtere, skuespillerne og det græske teaters arkitektur.
Vi har talt om Aristoteles teori om tragedien (mytos, etos, fobos og eleos, katarsis, den tragiske helt, peripeti og anagnorisis).
Vi har også lært om tragediens opbygning i talte passager og korsange (prologos, epeisodion, stasimon, kommos, eksodos)
Vi har talt om brugen af tragisk ironi

Vi har talt om begreberne hybris og nemesis
Vi har talt om det syn på skæbne (moira/tyke), syn/blindhed (até), guder/mennesker, der kommer til udtryk i tragedien.
Vi har talt om Freuds teori om ødipuskomplekset og læst tekster og set på kunst og andre medier, der er inspireret af myten om Ødipus og/eller Freud.

Materiale:
kernetekster:
- Sofokles' Ødipus (Mejer og Thomsen 2023 - genoptryk af Vindrose, 1990). Udleveret som bog

Perspektiverende og supplerende materiale:
- Peer Hultberg: "Requiem" (tekst)
- PowerPoint om Ødipus-myten
- Eric Fischl, "Den slemme dreng", "Sprøjtet" (billede)
- Kapitlet "Drama hos grækerne" fra Paideia (ibog): https://paideia.systime.dk/?id=p154
- "Demokrater": Dokumentar om sammenhængen mellem demokrati og tragedie i oldtidens Athen
Powerpoint om Aristoteles
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Skulptur

Vi har arbejdet med skulptur fra antikken og set på, hvilken indflydelse antikkens skulptur har haft på senere tiders kunst. Vi har set på stiludviklingen i oldtidens Grækenland og Rom og desuden diskuteret de idealer, der knyttede sig til kroppen i disse perioder. Vi har kigget på kunst i renæssancens Italien og diskuteret inspirationen fra antikken samt de forestillinger, man i den tid forbandt med menneskekroppen sammenlignenet med antikken og middelalderen. Til sidst har vi perspektiveret til nyklassicisme og Bertel Thorvaldsens skulpturer, samt en skulptur af Aske Kreilgaard.

Kernemateriale:
ARKAISK SKULPTUR:
• "Dioskurerne"
• "Anavysos-kouros" (="Kroisos")
• "Rayet-hovedet"
• "Kore fra Athens Akropolis"
• "Kritiosdrengen"

KLASSISK TID:
• "Poseidon/Zeus fra Artemision"
• "Diskoskasteren" Af Myron
• "Athene" af Myron
• "Spydbæreren" af Polyklet
• "Karyatide" fra Erechteion-templet
• "Den sandalbindende Nike" fra Nike-templet
• "Afrodite fra Knidos"
• "Hermes med Dionysosbarnet" af Praxiteles
• "Skraberen" af Praxiteles

HELLENISTISK TID:
• "portræt af Alexander den store" af Lysippos
• "Demosthenes" af Polyeuktos
• "Galler, der dræber sig selv og sin hustru"
• "Gammel markedskone"
• "Laookoon"
• "Afrodite og Pan"


Perspektiverende:

RENNÆSSANCE:
• Boticelli: "Venus' fødsel"
• Michelangelo: "David"
• Tizian "Venus fra Urbino"

NYKLASSISSICME (Bertel Thorvaldsen)
• "Jason"
• "Psyche"

SAMTIDIG KUNST
Aske Kreilgaard: Agape

BAGGRUNDSMATERIALE
• Powerpoints brugt i undervisningen
• Oversigter over de forskellige perioders stiltræk
• Dokumentarfilmene "kroppen i kunsten", afsnit 1+2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Herodots historie

Vi har  læst Herodots historier om Polykrates og Kroisos og sat fortællingerne ind i den større kontekst, der er Herodots værk om perserkrigene (490-479 f. kr.)

Vi har bl.a. lært og anvendt disse kernebegreber til fortolkningen af Herodot: Hybris, ate, nemesis, moira, tyke, ftonos, sofrosyne, hellener>< barbar.

Materiale:
Kernetekster:

Herodot i udvalg (Hastrup og Hjortsø) s. 7 (indledning)
s7-27 (Kroisos), s.31-34 (Polykrates' ring)

Perspektiverende tekster:
Montaigne: "Om ikke at prise nogen lykkelig før efter hans død"

Baggrundsstof:
Kapitlet i Paideia om historiografi: https://paideia.systime.dk/?id=p143
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer