Holdet 2022 ol/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jette Outsen
Hold 2022 ol/t (3t ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den frie mands skæbne, storhed og fald.
Titel 2 Romersk stoicisme med moderne perspektivering
Titel 3 Tragedien om Kreons storhed og fald
Titel 4 Den frie mand idealiseres i kunsten
Titel 5 Homer: "Odysseen" om Odysseus' skæbne
Titel 6 Eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den frie mands skæbne, storhed og fald.

Herodot: "Historie, bog 1-9", nedskrevet ca. 450-425 f.v.t. og læst op i bystaten Athen.

Forløb, der handler om Herodots historieskrivning om Perserkrigene 490-479 f.v.t.

Herodot skriver en universalhistorie, der rummer en krigshistorie om hellenere >< barbarere og en kulturhistorie om skæbnen og det gode liv. Herunder har vi haft fokus på Herodots syn på skæbnen (moira, lod og tyche, tilfælde af lykke eller ulykke) og vejen til det gode liv gennem mådehold (sofrosyne) og "kend dig selv" som et dødeligt menneske, der er underlagt både skæbnen og guderne og må lade sig forme og opdrage (paideia) af en fælles, kultur og moral. Værkets formål er opdagelse (paideia) af borgerne i bystaten Athen.  
  
Tema: Skæbnen og det gode liv

Kernestof = eksamenstekster:
Vi læser Herodots indledning til værket: Historie i 1. bog
- om Herodot som forfatter, hans projekt og den nye genre: historieskrivning og universalhistorie.  

Vi læser samtalen mellem Solon (hellener) og Kroisos (barbar, lydier) i 1. bog
- om Solons lykkebegreb: opfattelsen af skæbnen og det gode liv, samt forskellen på os, hellenere og dem, barbarerne. Vi inddrager oversigter over skæbnebegreber og centrale begreber i Herodots historieskrivning.

Vi læser Polykrates' ring i 3. bog med brug af nuværende viden om universalhistorie og Herodots syn på skæbnen og det gode liv.
- Definition af en logoi som en skæbnefortælling, en antik novellle.
- Her handler den om Polykrates' skæbne, hvad går den ud på? og hvad kan vi lære af den? Herodot påstod jo i 1.bog: Indledningen, at vi kunne lære af historiens gang, men hvad?     

Litterær og filosofisk perspektivering:
- Romersk perspektivering til Horats, romersk, epikuræisk digter
- Perspektivering og sammenligning til H.C. Andersen: "Boghveden"


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romersk stoicisme med moderne perspektivering

Filosofiforløb om romersk stoicisme formuleret af Seneca (ca. 4 f.v.t. og 65 e.v.t.):

Tema: Skæbnen og det gode liv med fokus på det stoiske menneskesyn og vejen til lykken og personlig blomstring (gr. eudaimonia) gennem stoisk ro (gr. apatheia, apati) og det vil sige at styrke sjælen gennem fordybelse i filosofi og litteratur og leve et praktisk liv i frihed fra lidenskaberne og følelserne (la. affectus).

1) Baggrundsviden om den stoiske filosofi og dens grundbegreber:
Vi har bl.a. arbejdet med det stoiske syn på verdensfornuften (den guddommelige logos) og på mennesket, der består af krop og en guddommelig sjæl. Mennesket skal gennem livet træne at leve i overensstemmelse med verdensfornuften som et fornuftsvæsen (la. ratio), der lader sig selv forme og opdrage (paideia) efter dyder (gr. arete, la. virtus) såsom mod, mådehold, retfærdighed, sandhed og mildhed for at leve i selvbeherskelse og ro fra lidenskaberne og følelserne (la. affectus) i sjælen uanset, hvad skæbnen (lod, gr. moira og la. fatum/fata) byder en af medgang eller modgang (skæbnen som tilfælde, gr. tyche og la. fortuna).       

2) Anvendelse af baggrundsviden i læsningen af uddrag af Senecas værker (romersk stoiker) = eksamenstekster (se kernestof):
- Seneca: Uddrag af "Om Sjælefred", ca. 55 e.v.t.: Vi er alle underlagt skæbnen!  
- Seneca: "Brev 47", ca. år 60-65 e.v.t. til vennen Lucilius: Vi er alle mennesker og bør behandle hinanden med mildhed og venlighed til gavn og nytte for både egen sjælero og andre mennesker omkring os. Ellers ingen personlig blomstring!
- Seneca: ”Brev 82”, ca. 60-65 e.v.t. til vennen Lucilius om filosofiens betydning, faren ved et liv i otium og magelighed og hvorfor en stoiker er forpligtet på at gøre nytte i fællesskabet, negotium.

3) Perspektivering, sammenligning og diskussion:
- Til anvendt filosofi: Anvendelse af uddrag af Senecas værk: "Om vrede" i en moderne verden, dokumentar.
- Til en moderne perspektivering til "Stoicismen lærer os at leve livet på en smuk og god måde": Om eudaimonia - begrebet (den indre lykke) og stoisk ro (den indre ro).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den frie mand idealiseres i kunsten

Tema: Antikkens skønhedsidealer
- Kalos kai agathos, det smukke og det gode menneske, hvordan ser det ud i antikken og ved nedslag i kunsthistorien? Bevidstgørelse af, hvordan grækerne fokuserede på det idealiserede menneske og den bedste (aristos) i kunsten.  

Skulptur-forløb med fokus på de kunsthistoriske perioder:
Egyptiske skulpturer, Græske (700-31 f.v.t.), Romerske (31 f.v.t. - 400 e.v.t.) og Nyklassicismen (1790-1850).

Skulpturforløb, hvor de skulpturer, som vi analyserer i undervisningen, opgives som kendte skulpturer til eksamen.
Det vil sige, at du trækker til eksamen BÅDE et stykke kendt tekst OG med enten en ukendt, perspektiverende tekst (50%) eller med en kendt skulptur og en ukendt, perspektiverende skulptur (50%).


Indhold, se det enkelte modul for mere information:  

1) Baggrundsviden:  
- Krop, køn og magt, vi ser udstillingen: "Ikonoklasme" på Glyptoteket.
- Bemaling af græske og romerske skulpturer.  
- Se materialer om stil-træk i de enkelte kunsthistoriske perioder (teori).  
- Se analysemodel (metode).

2) KENDT SKULPTUR TIL EKSAMEN ER Græske skulpturer, der opgives med henvisning til slides i ppt: "Græske skulpturer fra 700-31 f.v.t. (empiri)":

Skulpturer fra Arkaisk tid (700-480 f.v.t.):
Vi opgiver skulpturerne på Slide 4, 5, 6-7, 8-9, 12-13 som kendt skulptur til eksamen:
- 4. "Auxerre-koren", ca. 640-630 f.v.t.
- 5. "Kouros fra Sounion", ca. 590-580 f.v.t.
- 6-7. "Kleobis og Biton", ca. 580 f.v.t.
- 8-9. "Peplos-koren", ca. 530 f.v.t.
- 12-13. "Anyvysos", ca. 530-525 f.v.t.

Skulpturer fra Tidlig klassisk tid (480-450 f.v.t.):
Vi opgiver skulpturerne på Slide 18 som kendt skulptur til eksamen:   
- 18. "Kritios-drengen", absolut dateret 480 f.v.t.

Skulpturer fra Høj klassisk tid (450-400 f.v.t.):
Vi opgiver skulpturerne på Slide 22 og 23 og 24 som kendt skulptur til eksamen:
- 22. Fidias: "Apollon fra Kassel", ca. 450 f.v.t.
- 23. Fidias: "Athene Lemnia", ca. 440 f.v.t.
- 24. Polyklet: "Spydbæreren" - kanon, ca. 440 f.v.t.

Skulpturer fra Sen klassisk tid (400-323 f.v.t.):
Vi opgiver skulpturerne på Slide 26-27, 30 som kendt skulptur til eksamen.:
- 26-27. Praxiteles: "Hermes med det lille Dionysos-barn", ca. 350 f.v.t.
- 30. Praxiteles: "Venus/Afrodite fra Knidos", ca. 340 f.v.t.

Skulpturer fra Hellenismen (323-31 f.v.t.):
Vi opgiver skulpturerne på Slide 32, 33, 34, og de tre skulpturer på Slide 38 som kendt skulptur til eksamen:
- 32. "Apollon Belvedere", ca. 200 f.v.t.
- 33. "Galler, der dræber sig selv og sin hustru", ca. 100 f.v.t.
- 34. "Laokoon - gruppen", ca. 100 f.v.t.
- 38. 3 Afrodite-skulpturer   


KENDT SKULPTUR TIL EKSAMEN ER Romersk skulptur fra Romersk tid (31 f.v.t. - 476 e.v.t.) med fokus på Kejsertiden, hvor vi opgiver slide 13-16 i ppt: "Skulpturer i romersk tid (teori og billeder)":
- 13-16. "Augustus Prima Porta", ca. 13 f.v.t.


3) Analyse og sammenligning med efterantikke skulpturer i den kunsthistoriske periode: Nyklassicismen (1790-1850):
- Nedslag i senere kunsthistoriske perioder, hvor vi undersøger hvordan den antikke stil og formsprog lever videre og fortolkes op gennem den europæiske kunsthistorie. Fokus på Nyklassicismen (1790-1850) og besøg på Glyptoteket, byvandring og "Kristus" i Vor Frue Kirke.

Omfang: Kernestof, næranalyseret 15 skulpturer plus set andre, der viser sammenhæng i tid og stil.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Homer: "Odysseen" om Odysseus' skæbne

Indhold:
Forløbet handler om Homer: "Odysséen" (genren er et epos-digt = helte-digt),, der blev mundtligt genfortalt fra ca. 1000 f.v.t. af skjalde og frem til en nedskrivning ca. 530 f.v.t., hvor de blev oplæst af rapsoder ved de panathenæiske lege i bystaten Athen.
Værket har til formål at  opdrage (gr. paideia) borgerne i bystaten som mænd med snilde (gr. metis) og styrke (gr. bios).

De homeriske digte blev mundtligt genfortalt i versemålet: Det daktyliske heksamenter og fortalte borgerne om den ærefulde og legendariske fortid, hvor guder og helte gik på jorden, og de helte, de kunne lade sig opdrage (gr. paideia) af.


Tema: Skæbnen og det gode liv med fokus på Odysseus, Telemachos og Penelope og Faiakerne/Nausiikaa, der sættes i kontrast til bejlerne, Polyfemos og Kalypso.


Vi læser udvalgte sange fra Homer: "Odysséen", se arbejdsark mm:
- Vi læser uddrag af 9. sang til eksamenslæsningen, hvor Odysseus fortæller om sin rejse fra Troja til Faiakerne og om sit fantastiske eventyr og hjemrejse (nostos) fra krigen i Troja og årsagen til at Odysseus fik Poseidon som modstander på havet, da han blindede kyklopen Polyfemos.
- 1. sang vers 1-382 (redegørelse vers 383-444):
Om Odysseus' skæbne, situationen på Ithaka og Telemachos rejser sig som Herre i huset med hjælp fra Athene.
- 5. sang vers 1-232 (redegørelse vers 233-493):
Om at Hermes sendes til Kalypso og Odysseus frigives, men ses af Poseidon på havet, der blæser hans jolle/smakke omkuld.
- 6. sang vers 1-331:
Om Odysseus, der driver op på Faiakernes land og søger hjælp til at komme hjem ved Faikerne (Nausiika og hendes forældre, far Alkinoos).
Odysseus er spået, at når Odysseus når Faiakernes land, så må Poseidon ikke længere hævne sig og Odysseus hjælpes hjem til Ithaka.
- Redegørelse af 23.-24. sang:
Om Odysseus' skæbne, der endte godt med en  genetablering af sig selv som konge, der hævner sig på bejlerne, og som patriark, der genforenes med sin far, søn og kone. Således døde Odysseus med en skæbne ligesom Tellos fra Solons lykkebegreb.    

Vi laver en litterær analyse af sangene, hvor du får kendskab til værkets form (genre og genretræk, f.eks. epitheton ornans, patronymikon, lignelser) og værkets indhold (selve fortællingen om Odysseus' 10 år lange hjemrejse fra 10 år i krig, se oversigt over handlingsforløbet), som du tilegner dig baggrundsviden om og anvender i din nærlæsning af det enkelte tekststykke.

Vi laver tematiske analyser af de enkelte sange med fokus på:
- forholdet mellem guder og mennesker, samt gæstevenskab beskyttet af Zeus Xenios,
- Odysseus' skæbne (gr. moira) og længsel hjem (gr. nostos) til et liv som en anerkendt helt, konge og patriark.
- de antikke kønsroller og kønsspecifikke idealer og dyder (gr. arete).
- de forskellige samfund og kulturer, og værket moraliserende sanger, der beskrive nogle kulturer som civiliserede og andre som uciviliserede.  
- mm, se de enkelte arbejdsark.   


3) Perspektivering af den litterære og den tematiske læsning af de enkelte sange i "Odysséen" til kønsrolledebatten i dag og læsning af uddrag af Margaret Atwood: "Penelopiaden", 2005 "Ventetid".

Omfang: kernestof, ca. 57 siders poesi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamen

Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer