Holdet 2022 ol/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Morten Blach Jørgensen
Hold 2022 ol/u (3u ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv, død og skæbne (Homer og Seneca)
Titel 2 Græsk filosofi (FF-forløb)
Titel 3 Ødipus
Titel 4 Arkitektur
Titel 5 Herodots historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Liv, død og skæbne (Homer og Seneca)

Vi har kigget på antikke og moderne tekster, der behandler menneskets forhold til livet, døden og skæbnen. Vi har læst uddrag af Iliaden, set filmen "Troja", læst et lille udvalg af Senecas breve og perspektiveret til Svend Brinkmann.

Vi har i dette forløb læst et uddrag fra Iliadens 18. sang; 22. sang (den hele) og et uddrag fra 24. sang
Under læsningen af "Iliaden" har vi bl.a. set på:
Genren epos
De homeriske digtes tilblivelseshistorie, det "homeriske spørgsmål" og teorien om mundtlighed.
De særlige stilistiske træk: Prooimion, musepåkaldelse, det daktyliske heksameter, epitheton ornans, gentagelser, formelvers, homeriske lignelser.

Den homeriske hero:
Hvilket syn på ære (timé), ry (kleos), "bedsthed" (arete), livet, døden og skæbnen (moira, det tragiske livssyn), de homeriske heroer (Achilleus og Hektor) har.

Hvilken rolle vrede (menis) spiller i Iliaden.

Forholdet mellem mennesker og guder i Iliaden (antropomorfe guder, theofani, do, ut des)

Vi har læst uddrag af Senecas "Om sjælefred" og brev 47 og 54 til Lucilius. Vi har her lært om romersk stoicisme: Fatum, fortuna, ratio, affectus, stoisk ro, defensiv pessimisme/negativ visualisering, commune ius animantium, og den stoiske vismand.

Vi har kigget lidt på, hvordan debattør og professor i psykologi Svend Brinkmann henter inspiration fra de gamle grækere og romere.

Materiale:
Kernetekster:

Homers Iliade, 18. sang (vers 73-137)
Homers Iliade, 22. sang. (den hele)
Homers Iliade, 24. sang (vers 477-549)
Seneca: Om Sjælefred (i uddrag)
Seneca: brev 47 og 54 til Lucilius

Supplerende og perspektiverende materiale:
Kapitlet "Epos" fra Paideia - En grundbog i oldtidskundskab: https://paideia.systime.dk/?id=p142
Wolfgang Peters: Troja (FIlm fra 2004)
Kapitlet i Paideia om stoicisme:https://paideia.systime.dk/?id=p183
Dokumentar: Seneca om vrede
"Hold op med at mærke efter efter i dig selv": artikel fra Information med interview af Svend Brinkmann
Uddrag fra Deadline (04.01.2021): Interview med Brinkmann om coronakrisen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Græsk filosofi (FF-forløb)

I dette forløb har vi arbejdet med græsk filosofis udvikling til og med Platon. Vi har læst korte uddrag og fragmenter fra forskellige græske filosoffer, men med hovedvægt på Platons "Hulelignelsen"fra værket "Staten"
Vi har læst om og af følgende filosoffer:
Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides, Zenon, Sofisterne (Protagoras), Sokrates, Demokrit, Platon.

Vi har arbejdet med begreberne: arché, emprister >< rationalister, materialisme >< idealisme, monisme, skepticisme, relativisme, induktiv >< deduktiv metode.
I forbindelse med Platon har vi især brugt begreberne: dualisme, ide >< fænomen, doxa >< episteme, apori, majeutik, dialektik.

Vi har i forbindelse med Platon også talt om hans Idealstats indretning, som baggrund for tolkning af hulelignelsen.

En del af forløbet er afviklet som et fællesfagligt forløb med historie under overskriften "Demokrati og filosofi i oldtidens Athen"

Som perspektivtekst har vi også læst et uddrag af en populærvidenskabelig bog af Albert Einstein og diskuteret, hvorledes oldtidens filosofi har været en vigtig forudsætning for den klassiske videnskab.
Vi har også læst et digt af den danske digter Staffeldt som et eksempel på opfattelsen af Platon i romantikken

Materiale:
Kernestof:
Platon: uddrag fra "Menon" (s.30 i "Den første filosofi")
Platons Hulelignelse (s. 38-43 i "Den første filosofi")
Dertil en række korte fragmenter af ovennævnte filosoffer spredt rundt i "Den første filosofi"

Supplerende materiale:
Baggrundsstoffet i Astrid Holm: "Den første filosofi", s. 7-43.
"Sandheden om det Athenske demokrati 1" - Dokumentarfilm set i historie som en del af det fællesfaglige forløb
"Al magt til filosofferne": https://filosofigrund.systime.dk/?id=144 (baggrundsstof om Platons politiske filosofi og hans værk "Staten", som "Hulebilledet" er et uddrag fra)

Perspektiverende materiale:
Uddrag fra Einstein og Infeld: "Det moderne verdensbillede"
Staffeldt: "Indvielsen"
Wachowski: "The Matrix" (1999) - film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ødipus

Vi har læst den græske tragedie "Ødipus".

Vi har læst og fortolket den med særlig fokus på tragedien som en kommentar til paradigmeskiftet i samtiden fra en religiøs og mytologisk forklaringsmodel af tilværelsen (mytos) til en rationel og naturfilosofisk (logos).

Vi har derudover talt om den græske tragedie og berørt dens opståen, dens udvikling, de store tragediedigtere, skuespillerne og det græske teaters arkitektur.
Vi har talt om Aristoteles teori om tragedien (mytos, etos, fobos og eleos, katarsis, den tragiske helt, peripeti og anagnorisis).
Vi har også lært om tragediens opbygning i talte passager og korsange (prologos, epeisodion, stasimon, kommos, eksodos)
Vi har talt om brugen af tragisk ironi

Vi har talt om begreberne hybris og nemesis
Vi har talt om det syn på skæbne (moira/tyke), syn/blindhed (até), guder/mennesker, der kommer til udtryk i tragedien.
Vi har talt om Freuds teori om ødipuskomplekset og læst tekster og set på kunst og andre medier, der er inspireret af myten om Ødipus og/eller Freud.

Materiale:
kernetekster:
- Sofokles' Ødipus (Mejer og Thomsen 2023 - genoptryk af Vindrose, 1990). Udleveret som bog

Perspektiverende og supplerende materiale:
- Peer Hultberg: "Requiem" (tekst)
- PowerPoint om Ødipus-myten
- Eric Fischl, "Den slemme dreng", "Sprøjtet" (billede)
- Kapitlet "Drama hos grækerne" fra Paideia (ibog): https://paideia.systime.dk/?id=p154
- "Demokrater": Dokumentar om sammenhængen mellem demokrati og tragedie i oldtidens Athen
Powerpoint om Aristoteles
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Arkitektur

Vi har set på arkitektur gennem tiderne, men med hovedvægten på oldtidens Grækenland
Vi begyndte med at undersøge arkitekturen i det klassiske Athen og lære, hvad der er de særlige karakteristika ved den græske arkitektur, og hvordan man beskriver et stykke arkitektur. (dorisk, ionisk og korinthisk søjleorden)
Bagefter gik vi gå på strejftog i den romerske arkitektur og så, hvilke træk den har lånt fra grækerne, og hvilke træk, der er særegne for den periode.
Til sidst har vi set lidt på den periode, der hedder klassicismen, hvor vi især så på arkitekturen i 1800-tallets København

Vi kommer også senere til at kigge lidt på det græske teaters arkitektur, når vi skal læse græsk tragedie.

Kernestof:
Græsk arkitektur
• Hefaistostemplet i Athen (ca. 450 f.kr)
• Parthenon (447- 438 f.kr.)
• Niketemplet på Akropolis (427-24 f.kr.)
• Erechteion på Akropolis (421-406 f.kr.)

Romersk arkitektur:
• Maison Carrée
• Pantheon
• Konstantins triumfbue

Perspektiverende arkitektur: Klassicisme i københavn
- Domhuset i Kbh
- Vor frue kirke

Supplerende materiale:
- Sandheden om Athens demokrati 1" (dokumentar)
- Ibogen "Kunsten at se på monumenter":
- Især kapitlet om "Religiøse monumenter" i "Højklassisk tid": https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=p220  
- Powerpoint om græsk tempelarkitektur.
- PowerPoint om romersk arkitektur. (i notesfeltet kan man læse om de vigtige fagtermer til analysen af romersk arkitektur) - med link i Powerpointet til hjemmesider, hvor I kan læse om de romerske monumenter.
- Powerpoint med nyklassicistisk arkitektur
- Ribe katedralskoles hjemmeside:
- Maison Carre: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/nimes/maisoncarree.htm
- pantheon: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/marsmarken/pantheon/pantheon.htm
- Konstantinbuen: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/konstantinbuen/konstantinbuen.htm
- "Klassicismen og antikken" (pdf)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Herodots historie

Vi har  læst Herodots historier om Polykrates og Kroisos og sat fortællingerne ind i den større kontekst, der er Herodots værk om perserkrigene (490-479 f. kr.)

Vi har bl.a. lært og anvendt disse kernebegreber til fortolkningen af Herodot: Hybris, ate, nemesis, moira, tyke, ftonos, sofrosyne, hellener>< barbar.

Materiale:
Kernetekster:

Herodot i udvalg (Hastrup og Hjortsø) s. 7 (indledning)
s7-27 (Kroisos), s.31-34 (Polykrates' ring)

Perspektiverende tekster:
Montaigne: "Om ikke at prise nogen lykkelig før efter hans død"

Baggrundsstof:
Kapitlet i Paideia om historiografi: https://paideia.systime.dk/?id=p143
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer