Holdet 2022 ol/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jette Outsen
Hold 2022 ol/z (3z ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Herodot om menneskets lykke, storhed og fald.
Titel 2 Filosofi
Titel 3 Sofokles om Ødipus' lykke, storhed og fald.
Titel 4 Skulptur, det smukke og gode menneskes skæbne
Titel 5 Homers epos om heltens skæbne
Titel 6 Eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Herodot om menneskets lykke, storhed og fald.

Introduktion til livet som en fri, græsk mand i bystaten Athen:
- borger (polites) i bystaten (polis)
- politiske og juridiske rettigheder i det direkte demokrati
- patriark i familien (oikos)

Læsning af Herodots historie med fokus på opfattelsen af den frie, græske mands skæbne og dennes lykke og ulykke, storhed og fald - og forklaring på, hvorfor nogle store riger og menneskers skæbne ender tragisk!

Herodot 1. bog 1-5 + 29-34: Solons lykkebegreb (5 ns)
Herodot 3. bog 39-43 + 124-125: Polykrates' Ring (5 ns)

Perspektivering:
Vi sammenligner Homer som fortæller (poesi og digter med musen i øret) med Herodot som fortæller (prosa og historiker) og opsummerer Herodot forløb ved at læse H.C. Andersen: "Boghveden", 1842.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Filosofi

Filosofiforløb om romersk stoicisme formuleret af Seneca (ca. 4 f.v.t. og 65 e.v.t.):

Tema: Skæbnen og det gode liv med fokus på det stoiske menneskesyn og vejen til lykken og personlig blomstring (gr. eudaimonia) gennem stoisk ro (gr. apatheia, apati) og det vil sige at styrke sjælen gennem fordybelse i filosofi og litteratur og leve et praktisk liv i frihed fra lidenskaberne og følelserne (la. affectus).

1) I begynder forløbet med at undersøge, hvordan nutidige filosoffer mener, at det senmoderne menneske kan bruge de stoiske tanker til at leve et mere roligt og lykkeligt liv i det senmoderne, komplekse samfund.  

- I ser en moderne filosof anvende uddrag af Senecas værk: "Om vrede" og stoicismen i et senmoderne samfund og sammenligne med livet i Rom (anvendt filosofi i dag).

- I læser en artikel af en moderne filosof og psykolog Anders D. Sørensen, der påstår at stoicismen kan hjælpe det senmoderne menneske med at leve mere roligt og dermed lykkeligere: https://www.kristeligt-dagblad.dk/stoicismen-kan-laere-os-leve-vores-liv-paa-en-god-og-smuk-maade

- Formulering af et stoisk råd fra Seneca og til Achilleus i 1. sang, da han bliver vred på Agamemnon og ønsker hævn.


- Til sidst i forløbet læser vi en artikel af filosoffen Svend Brinkmann, der bruger stoicismens tanker til at beskrive, at vi alle er underlagt en livstråd (skæbnen) og forhold, vi ikke kan gøre noget ved, og må lære at tage vores livsforhold på os og leve med dem for at blive lykkelige (gr. eudaimonia). fx kan vi ikke blive, hvad vi vil, da vi har overtaget en livstråd fra vores forældre. se link, https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/svend-brinkmann


2) I opbygger baggrundsviden om den stoiske filosofi og dens grundbegreber, se jeres begrebskort.
- I har bl.a. arbejdet med det stoiske syn på verdensfornuften (den guddommelige logos) og på mennesket, der består af en krop og en guddommelig sjæl. Mennesket skal gennem livet træne og lære at leve i overensstemmelse med verdensfornuften som et fornuftsvæsen (la. ratio), der lader sig selv forme og opdrage (paideia) efter dyder (gr. arete, la. virtus) som mildhed for at leve i selvbeherskelse og ro fra lidenskaberne og følelserne (la. affectus) i sjælen uanset, hvad skæbnen (lod, gr. moira og la. fatum/fata) byder en af medgang eller modgang (skæbnen som tilfælde, gr. tyche og la. fortuna).       


I anvender denne baggrundsviden i læsningen af uddrag af Senecas værker (romersk stoiker):

- Seneca: "Brev 47", ca. år 60-65 e.v.t. til vennen Lucilius:
Om at vi alle er mennesker og bør behandle hinanden med mildhed og venlighed til gavn og nytte for både egen sjælero og andre mennesker omkring os. Ellers ingen personlig blomstring!

- Seneca: Uddrag af "Om Sjælefred", ca. år 60-65 e.v.t.:
Om at vi alle er underlagt skæbnen og med stoiske råd til at være forberedt på døden og fortuna.  

- Seneca: "Brev 1" om Skæbnen og "Brev 41":
Om den guddommelige sjæl og tiden.   
  


3) Til sidst perspektiverer I den romerske, stoiske filosofi til den græske tragedie: "Kong Ødipus":  
- Brevskrivning til Kong Ødipus, da han flygtede fra orakelsvaret i Delfi, med et stoisk råd fra Seneca.


Omfang: kernestof ca. 8 siders prosa
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sofokles om Ødipus' lykke, storhed og fald.

Tema: Mennesket i lykke og ulykke, en skæbnefortælling om Kong Ødipus' (helten, kongen, landsfaderen, patriarkens) storhed og fald, forblindelse (ate) og vej til genkendelse af, hvem han er, og seende.  

VÆRK Sofokles: "Kong Ødipus" i oversættelse af Søren Ulrik Thomsen og Ulrik Mejer, Gyldendal 2021-2023 (70 ns.)  

Anvendelse af baggrundsviden og Aristoteles' teori og begreber om tragedien i læsningen af Kong Ødipus. Se note nedenfor og arbejdsark.

Moderne perspektivering til og sammenligning med Thomas Vinterberg: "Festen", 1998.  

__________

Aristoteles' begreber til analyse af en græsk tragedie (genretræk ved en græsk tragedie)

Prologos er en åbningsscene, hvor vi introduceres til tragediens konflikt og hovedperson, dennes historie og skæbne (anslag).
- beskriv omfanget af konflikten (Apollons pest - Theben)  
- beskriv Ødipus som hovedperson, hans historie og skæbne ud fra offerpræstens bøn
- Kreon kommer med svar fra oraklet i Delphi (Apollon), hvad er årsagen til at Apollon sender pest?   

1. Epeisodion er en uddybning af konflikten og dens tematik: ”Mennesket i lykke og ulykke”.
- Ødipus holder en tale for borgerne i Theben, hvilken rolle påtager hans sig og hvordan forbander han både morderen og sig selv i talen?
- Ødipus hidkalder Teiresias, hvad er årsagen til pesten ifølge Teiresias (den religiøse seer)?
- hvilke tematiske modsætninger præsenteres i dialogen og skænderiet mellem Ødipus og Teiresias? – hvordan optræder Ødipus som en forblindet person, der mister sin sofrosyne (mådehold) og begår hybris (overmod, brud på gudernes love, fysis) og må forvente en nemesis (Apollons straf)?   

2. Epeisodion er en uddybning af hovedpersonen og viser, hvordan hovedpersonen er forblindet (ate) af sin magt ved at erklære sig som tyran (enehersker, der ikke lytter til andres råd og bruger kongemagten til eget formål).
- Ødipus beskylder Kreon og Teiresias for et komplot mod hans kongemagt, hvordan er Ødipus forblindet i samtalen med Kreon? (fornuft vs. følelse)  
- hvordan forsøger Iokaste at berolige Ødipus og hvordan optræder hun som en forblindet person, der mister sin sofrosyne (mådehold) og begår hybris (overmod, brud på gudernes love, fysis) og må forvente en nemesis (Apollons straf)?   
- Iokaste får omtalt kong Laios’ drab ved en korsvej (et tegn), som Ødipus genkender fra sin historie i sin beroligelse af Ødipus (beroligelse – tegn – ængstelse)
- Ødipus’ bekender drabet på en fremmed mand ved en korsvej, hvor den eneste overlevende - vidnet, kong Laios’ tjener, nu hyrde, hidkaldes af Ødipus.

Vi venter på hyrden fra Theben (kong Laios’ gamle tjener) …. Imens kommer budbringeren fra Korinth (manden fra Korinth)

3. Epeisodion er en budbringerscene og konfliktoptrapning
- hvem er budbringeren (manden fra Korinth)? Hvad er det gode nyt og det dårlige nyt?
- hvad vil budbringeren berolige Ødipus om og får omtalt Ødipus’ gennemborede fødder som bevis, men på hvad? (beroligelse – tegn – ængstelse)
- hvordan reagerer Iokaste og hvorfor? Hvad forventer hun, at der vil ske, når manden fra Korinth og hyrden fra Theben (den tidligere tro tjener for kong Laios og Iokaste) og hvorfor det?

4. Epeisodion er en scene, hvor der er et klimaks og et omslag (peripeti) i hovedpersonens skæbne fra lykke til ulykke. Dette sker i mødet mellem buddet fra Korinth og hyrden fra Theben:
- hvem oplever omslaget i sin skæbne?  
- hvordan kommer sandheden frem? Og hvad er sandheden, der skaber omslaget (peripetien)?  

4. Stasimon beskriver tragediens Tema: mennesket i lykke og ulykke og erkendelse af Apollons etik: Intet til overmål – sofrosyne ellers vil du glemme din dødelighed og forblindet (ate) begå hybris (menneskets overmod) og få nemesis (gudernes straf):
- Hvis skæbne falder nu for Apollons etik? Fra hvilken status, magt og ære og til hvilken?
- Hvordan betragtes menneskets skæbne i den apollinske tankegang?

5. Epeisodion er en genkendelsesscene (anagnorisis), hvor hovedpersonen gennemskuer tragediens konflikt og tema med tragiske konsekvenser til følge ved at en person dør. Det tragiske handlingsforløb vækker frygt og medynk hos publikum og blev anset som rensende (karthasis) i antikkens tragedie:  
- hvem gennemskuer tragediens konflikt og problemstilling, der er? – og tema, der er?
- hvem dør og hvordan, hvad siger budbringeren, der kommer inde fra slottet og har set med egne øjne?
- hvordan ændrer Ødipus udseende? Inddrag en overvejelse af ære – skam, smukke – grimme
- hvordan har Ødipus begået hybris og hvilken nemesis har han nu fået?

Exodos gengiver tragediens morale eller hvad kan publikum lære af at høre om Ødipus’ skæbne?
- hvad er tragediens morale ifølge koret, der får det sidste ord i tragedien?

HUSK baggrundsviden om ”Mennesket i lykke og ulykke” fra forløb om Herodot i Paideia og pdf: ”Teori om den upersonlige magt Skæbnen”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Skulptur, det smukke og gode menneskes skæbne

Tema: Antikkens skønhedsidealer
- Kalos kai agathos, det smukke og det gode menneske, hvordan ser det ud i antikken og ved nedslag i kunsthistorien? Bevidstgørelse af, hvordan grækerne fokuserede på det idealiserede menneske og den bedste (aristos) i kunsten.  

Skulptur-forløb med fokus på de kunsthistoriske perioder:
Egyptiske skulpturer, Græske (700-31 f.v.t.), Romerske (31 f.v.t. - 400 e.v.t.) og Nyklassicismen (1790-1850).

Skulpturforløb, hvor de skulpturer, som vi analyserer i undervisningen, opgives som kendte skulpturer til eksamen.
Det vil sige, at du trækker til eksamen BÅDE et stykke kendt tekst OG med enten en ukendt, perspektiverende tekst (50%) eller med en kendt skulptur og en ukendt, perspektiverende skulptur (50%).


Indhold, se det enkelte modul for mere information:  

1) Baggrundsviden:  
- Krop, køn og magt, vi ser udstillingen: "Ikonoklasme" på Glyptoteket.
- Bemaling af græske og romerske skulpturer.  
- Se materialer om stil-træk i de enkelte kunsthistoriske perioder (teori).  
- Se analysemodel (metode).

2) KENDT SKULPTUR TIL EKSAMEN ER Græske skulpturer, der opgives med henvisning til slides i ppt: "Græske skulpturer fra 700-31 f.v.t. (empiri)":

Skulpturer fra Arkaisk tid (700-480 f.v.t.):
Vi opgiver skulpturerne på Slide 4, 5, 6-7, 8-9, 12-13 som kendt skulptur til eksamen:
- 4. "Auxerre-koren", ca. 640-630 f.v.t.
- 5. "Kouros fra Sounion", ca. 590-580 f.v.t.
- 6-7. "Kleobis og Biton", ca. 580 f.v.t.
- 8-9. "Peplos-koren", ca. 530 f.v.t.
- 12-13. "Anyvysos", ca. 530-525 f.v.t.

Skulpturer fra Tidlig klassisk tid (480-450 f.v.t.):
Vi opgiver skulpturerne på Slide 18 som kendt skulptur til eksamen:   
- 18. "Kritios-drengen", absolut dateret 480 f.v.t.

Skulpturer fra Høj klassisk tid (450-400 f.v.t.):
Vi opgiver skulpturerne på Slide 22 og 23 og 24 som kendt skulptur til eksamen:
- 22. Fidias: "Apollon fra Kassel", ca. 450 f.v.t.
- 23. Fidias: "Athene Lemnia", ca. 440 f.v.t.
- 24. Polyklet: "Spydbæreren" - kanon, ca. 440 f.v.t.

Skulpturer fra Sen klassisk tid (400-323 f.v.t.):
Vi opgiver skulpturerne på Slide 26-27, 30 som kendt skulptur til eksamen.:
- 26-27. Praxiteles: "Hermes med det lille Dionysos-barn", ca. 350 f.v.t.
- 30. Praxiteles: "Venus/Afrodite fra Knidos", ca. 340 f.v.t.

Skulpturer fra Hellenismen (323-31 f.v.t.):
Vi opgiver skulpturerne på Slide 32, 33, 34, og de tre skulpturer på Slide 38 som kendt skulptur til eksamen:
- 32. "Apollon Belvedere", ca. 200 f.v.t.
- 33. "Galler, der dræber sig selv og sin hustru", ca. 100 f.v.t.
- 34. "Laokoon - gruppen", ca. 100 f.v.t.
- 38. 3 Afrodite-skulpturer   


KENDT SKULPTUR TIL EKSAMEN ER Romersk skulptur fra Romersk tid (31 f.v.t. - 476 e.v.t.) med fokus på Kejsertiden, hvor vi opgiver slide 13-16 i ppt: "Skulpturer i romersk tid (teori og billeder)":
- 13-16. "Augustus Prima Porta", ca. 13 f.v.t.


3) Analyse og sammenligning med efterantikke skulpturer i den kunsthistoriske periode: Nyklassicismen (1790-1850):
- Nedslag i senere kunsthistoriske perioder, hvor vi undersøger hvordan den antikke stil og formsprog lever videre og fortolkes op gennem den europæiske kunsthistorie. Fokus på Nyklassicismen (1790-1850) og besøg på Glyptoteket, byvandring og "Kristus" i Vor Frue Kirke.

Omfang: Kernestof, næranalyseret 15 skulpturer plus set andre, der viser sammenhæng i tid og stil.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Homers epos om heltens skæbne

Tema: Heltens ære (time) og ry (kleos) som grundlag for lykken, en god skæbne, men også storhed og fald!

1) Vi begynder med en moderne perspektivering til Wolfgang Petersen: "TROY", 2004 med fokus på, hvordan fremstilles en antik helt (hero) i vores samtid? Hvordan reagerer publikum på heltens kompromisløshed og hævn i dag? Skæbne og den stærkes ret.   

2) Vi læser i Homer: "Iliaden"
1. sang vers 1-611.
16. sang vers 1-100 + 218-283 + 684-867.
22. sang vers 1-515
24. sang vers 469-561
(ca. 50 ns.)

3) Vi analyserer "Iliaden" med brug af "baggrundsviden om Iliaden" og "kernebegreber til Iliaden".  

4) Vi sammenligner "Achilleus' vrede på Agamemnon" i 1. sang, "Patroklos' heltedåd (aristeia) i 16. sang, "Thetis og Achilleus' samtale om skæbnen" i 18. sang, og "tvekampen mellem Achilleus og Hektor" i 22. sang med lignende scener fra filmen "Troy" (fokus på ligheder og forskelle)

4) Vi diskuterer den græske helt og lykken med inddragelse af viden om Solons Lykkebegreb fra Herodot 1. bog.

5) Vi slutter af med en litterær perspektivering til Klaus Rifbjergs digt "Achilleus", 1996 og sammenligning med Homers digt "Iliaden", ca. 700 f.v.t.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer