Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Tårnby Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
René Klint Jacobsen
|
|
Hold
|
2022 re/a (3a re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro og kristendom
Med udgangspunkt i kanoniske tekster i kristendommens formative periode gennemgås centrale forestillinger inden for kristendommen.
Lignelser, Messias-begrebet, Jesu død som en soningsdød.
Den kristne grundmyte.
Bjergprædikenen.
Dertil vil forskellige modeller blive brugt på kristne riter.
Derefter gennemgås det globale (europæiske/danske) perspektiv i kristendommen via Reformationen og kristendommens rolle i det senmoderne samfund.
Dette vil ske via både historiske og moderne kildetekster - indeholdende både indefra og udefra synsvinkel.
Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår
tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i
europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Religion-intro 3.A.pdf
-
Andreasen Esben - FagDep + 27: Religion og Kultur - en grundbog 2.Udg 3, Systime; sider: 19-23, 130, 144-152, 156-161, 168-170, 235-240
-
Vielsesritualet.pdf
-
Første Mosebog - kap. 1-2.pdf
-
Første Mosebog kap. 3, 1-24 - Syndefaldet.pdf
-
Den apostolske trosbekendelse.pdf
-
Messias-forventningen i Gamle Testamente.pdf
-
Bjergprædikenen - Matthæusevangeliet kap. 5-7.pdf
-
De ti bud - Anden Mosebog - kap. 19, v. 1-6 og kap. 20, v. 1-17.pdf
-
Lignelser i Lukasevangeliet.pdf
-
Markusevangeliet, kap. 14, v. 1-2, kap. 14, v. 10 kap. 16, v. 20.pdf
-
Kuplen, Muren, Graven - s. 177-180 - Protestantismen.pdf
-
Kuplen, Muren, Graven - s. 169-174 - Romersk-Katolske Kirke.pdf
-
Spørgsmål:
-
Gruppe 1
-
Martin Luthers 95 teser.pdf
-
Anthony Giddens og det senmoderne samfund.pdf
-
Et gudløst Europa har fremtiden for sig.pdf
-
Danskerne er det mest religiøse folk i verden.pdf
-
Præsten tror ikke på gud.pdf
-
Præsteløftet og Den apostolske trosbekendelse.pdf
-
Under præstekjolen
-
Fokuspunkter til 'Under præstekjolen'.docx
-
Religion, senmodernitet og konversion 3.A.pptx
-
Analyse af tekster i religion.pdf
-
Præst suspenderet - Tror på reinkarnation.pdf
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kina - konfucianisme, maoisme og civilreligion
I forløbet har fokus ligget på at behandle konfucianismen som en religion, hvor vi både har brugt Ninian Smarts 7 dimensioner og van Genneps overgangsritualmodel.
Vi har inddraget teorien omkring civilreligion og set på Mao-kulten med civilreligiøse briller. Dertil har vi også berørt Kulturrevolutionen og kommunismens forhold til religioner
Kernestof:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Faglige mål
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Islam
I dette islamforløb fokuserer vi på klassiske islam med gudsopfattelsen, Muhammeds åbenbaringer, koranen, hadith og profetinstitutionen. De fem søjler.
Slægt over for umma (menighed).
Dertil vil forskellige modeller bliver brugt på muslimske riter.
Desuden arbejder vi med væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og senmoderne samfund i en global kontekst, herunder: sharia, jihad og kvinders rolle.
Dette vil ske via både historiske og moderne kildetekster - indeholdende både indefra og udefra synsvinkel.
Kernestof:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra
Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Buddhisme
Generel indføring med udgangspunkt i den tidlige buddhisme
Der lægges en stor vægt på at eleverne forstår og kan bruge begreberne:
Nirvana, Samsara, Karma, Dharma, Sangha, Buddha, Mahayana, Theravada/Hinayana, Vajrayana, Bodhisattva, de Fire ædle sandheder, den 8-leddede vej, De 5 skandhaer , Anatman, Lama, Reinkarnation, Livshjulet, Middelvej, forgængelighed.
Vi har også har beskæftiget os med udgaver af buddhismen, der i mindre grad minder om klassisk buddhisme. Vi har beskæftiget os med Ashin Wirathu i Myanmar og Shinbuddhisme i Japan
Hvordan buddhismen indgår i den vestlige verden vil også blive behandlet, samt forholdet mellem religion og senmoderne samfund.
Teorier: Konversionsteorier (Rambo) med indragelse af Giddens ift senmoderne samfund og Stark (rational choice), essentialisme og socialkonstruktivisme.
Dertil vil forskellige modeller bliver brugt på buddhistiske riter.
Dette vil ske via både historiske og moderne kildetekster - indeholdende både indefra og udefra synsvinkel.
Kernestof:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65946950384",
"T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65946950384",
"H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65946950384"
}