Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Tårnby Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Jette Outsen
|
|
Hold
|
2022 re/c (3c re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Begreber på tværs af religioner
Synliggørelse af, at religionsfaget er et metodefag, der ligesom biologi, undersøger og beskriver religion som en levende organisme og religiøse mennesker som religiøse aktører.
Religion c er et metodefag med faglige begreber (SE ANALYSEMODEL):
- Vi vil have fokus på at undersøge og beskrive religiøse kilder med
1. Karakterisering af kilden: Kildetype, afsender, tid, sted og overvejelse af indefra- og udefra - synsvinkel i kilden.
2. Analyse: Vi beskriver kildens indhold af religiøse fænomener: myte, ritual, religiøse oplevelser, etik, dogmer, hellige steder og religiøse samfund (= fænomenologi) og vi beskriver både indholdet med viden indenfor religionen og de 7 dimensioner.
3. Vurdering: Vi vurderer religionens funktion for afsender, hvor de religiøse fænomener typisk kan skabe mening med livet, håb ved mangel/deprivation og sociale fællesskaber både som mikrosamfund og makrosamfund (= sociologi).
3. Sammenligning: med andre kilder indenfor samme religion og med kilder indenfor de andre religioner, vi har arbejdet med.
Religion c har flere faglige begreber indenfor sociologien:
- Gennemgang af centrale begreber og pointer i studiet af religion og religiøse aktører i det senmoderne samfund.
- Anvendelse af de nye begreber i religionsfaget på en kilde med udgangspunkt i begrebet: En religiøs aktør.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Inuit
Forløb med fokus på det religiøse liv som Inuit i Grønland før end de blev kristne.
1) Introduktion til begrebet: Inuit før og nu
2) Analyse af myter i Inuit:
- Myten om altings oprindelse og tilblivelse (en oprindelsesmyte).
(ingen skabergud, så ingen skabelse, men en oprindelse, se undervisningsmaterialer)
- Viden om animisme og troen på at naturen, dyr og mennesker er besjælet og levende
(se teori om gudsopfattelser, animisme og teisme, samt under punkt 5)
- Myten om Havets Moders oprindelse og betydning for frugtbarheden i naturen og for dyr og mennesker.
- Myten om Månemandens liv og betydning for at holde reglerne (tabureglerne) på bopladsen, ved fangst og menstruation og dermed beskytte fangsten og frugtbarheden.
- Viden om religionstyper: frelsesreligion eller frugtbarhedsreligion.
3) Analyse af etik i Inuit:
- Taburegler til adskillelse af rent >< urent, helligt, naturen ><profant, menneskets blod - død - begær/overmod, kosmos >< kaos
- Viden om normativ etik i Inuit-religion, der handler om at overholde de inuitiske tabu-regler, hvor individet adskiller rent > < urent og holder urent væk fra fangstdyrene og bopladsens beboere, sådan at bopladsen som kollektiv kan opretholde orden og renhed og overleve (= kosmos) og ikke udsættes for kaos = misfangst pga. urenhed hos enten Havets Moder eller straf fra Månemanden.
- Taburegler for fødsel, død, menstruation
- Taburegler for fangst
4) Ritualer i Inuit:
Teori om ritualer (se ritualteori)
Analyse af cykliske ritualer:
- Fangstritualer for bjørn,
- Fangstritualer for sæl,
Analyse af indvielsesritualer:
- Begravelsesritualet,
5) Sjælelæren i Inuit:
- definition af Menneskets sjæle: Tarneq og Navnesjælen: Forfadermagi, evne
- definition af Dyresjælen
- definition af Inua
- definition af Sila
6) Magi i Inuit:
- Viden om teori om magi (lighedsmagi og berøringsmagi)
- Analyse af amuletter og trylleord, der skal fremme fangsten og frugtbarheden
7) Hvorfor er Inuit en frugtbarhedsreligion og ikke en frelsesreligion?
- Vi ser dokumentaren: "Livet i en kummefryser" ... ja, det handler om at de geografiske forhold skaber religionen - og sådan er det også i resten af verdenen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kristendom
Forløb i kristendom med følgende indhold:
Historie og myter:
Kristendommen bygger på en frelsermyte om en historisk person og mytologisk skikkelse, Jesus Kristus (Messias):
Hvem var Jesus? - og hvad betyder Messias?
- Jesus som Messias (den salvede af Gud, kongen og frelseren)
- Jesus som Kristus (den opstandne frelser) = Kristus - tro = Kristen - dom.
- Jesus fra Nazareth (historisk person, jøde født i Nazareth ca. år 0 og henrettet af romerne ca. år 30) og Kristus (frelser, Guds søn og del af treenigheden).
- Kristendommen som religionstype: Frelses-religion.
Troen på den kristne grundmyte:
Den kristne grundmyte handler om Guds skabelse (kosmos) - Menneskets syndefald (kaos) og frelse ved Jesus Kristus' stedfortrædende lidelse - død og genopstandelse (kosmos).
- I den kristne grundmyte er Gud en almægtig, skaber og skæbnegud ligesom i jødedommen, men en dommer, der nu tilgiver alle syndere.
- I den kristne grundmyte etablerer Gud stadig et fredsrige ligesom i jødedommen, men et kristent Guds rige i et evigt liv efter livet (himlen) og for alle syndere.
- Læsning af tekster fra Bibelen om skabelsen, om syndefaldet og om frelsen ved troen alene på Jesus Kristus stedfortrædende offer og frelser-gerning for alle menneskers synder til alle tider. Herunder tema om julen.
Ritualer i folkekirken, der indvier eller ihukommer J.K. stedfortrædende offerdød og genopstandelse:
- Ritualanalyse af gudstjenesten i folkekirken som et cyklisk ritual
- Ritualanalyse af barnedåben i folkekirken som et indvielsesritual til frelsen og troen på J.K. stedfortrædende offer.
- Ritualanalyse af nadverritualet i folkekirken som et cyklisk ritual til ihukommelse af Jesus Kristus' stedfortrædende offergerning og frelse for alle, der vil tage imod tilgivelsen som en nådegave.
Den nye pagts etik og moral:
- Jesus reformerer = nytænker den jødiske etik fra en regeletik til en sindelagsetik, hvor det er ens intention = det dobbelte kærlighedsbud, der bliver grundlaget for god samvittighed (indre moral), og kræver herunder næstekærlighed, der er en radikal etik om fjendekærlighed, som mennesket ikke kan præstere og derfor ikke kan frelse = gøre sig syndfri af egen vilje og formåen. Men alligevel skal stræbe efter i daglig liv.
- Læsning af tekster fra Bibelen, NT og vi ser, hvordan kristne udlever det dobbelte kærlighedsbud i dag i DK.
Kristen aktør i det senmoderne DK og retninger i den danske folkekirke:
I ser dokumentaren: "Jeg mødte Jesus, Sæson 1: Episode 2" og besvarer følgende spørgsmål:
1. Hvem er afsender og har afsender en indefra eller udefra synsvinkel?
2. Emne: Dokumentaren handler om mystik og åbenbaring i det senmoderne liv og om livet med tro og videnskab. Hvad er dokumentarens påstand om dette emne?
3. Redegør for forklaringer af, at afsender får religiøse oplevelser og åbenbaringer ud fra dokumentaren
- Hvad siger religionsvidenskabsmanden Uffe Schjødt?
- Hvad siger lægevidenskaben?
- Hvad siger afsender selv?
4. Hvilke begreber kan vi anvende fra lektien: "Fakta om religion i det senmoderne samfund"?
5. Hvilke begreber kan vi anvende fra lektien: "Grundbegreber"?
6. Hvilke af Ninian Smarts 7 dimensioner er i spil i dokumentaren?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Islam
Forløb i islam med fokus på sunni-islam
1) Religionshistorie:
Islams oprindelse, udbredelse og former som verdensreligion i dag
- herunder læsning af Koranen. Vi læste Sura fra Mekka år 610-622, der handler om troen på Allah og omvendelse til monoteisme og vi læste Sura fra Medina år 622-632, der handler om tro og de 5 søjler og andre regler for at leve som rettroende muslim i et religiøst fællesskab: De rettroendes samfund: Umma.
2) Tro - religiøse forestillinger (myter)
- fokus på de 6 trosartikler og analyse af tekster om Gud, Muhammed og Dommedag
3) Praksis - religiøse handlinger (ritualer og traditioner) på Guds vej (sharia)
- fokus på de 5 søjler og herunder analyse af trosbekendelse (shahada) som et indvielsesritual og tekster mm om Tidebøn og Fasten som cykliske ritualer.
4) Etik og moral som muslim i dag:
- Sharia (på Guds vej): Konsekvensetik, hvor du optjener plus overfor Gud ved at gøre det, Gud siger i Koranen og Hadith og Sharia
- Moderne Sharia: Forskellige måder at være på Guds vej som muslim i dag
(moderne sharia: Kulturmuslim, Sekulær muslim, fundamentalist, traditionel muslim og modernist) og analyse af eksempler på de forskellige måder at være muslim i dag både som konvertit og født muslim.
5) Sunni eller Shia muslim i DK
- Viden om sunni og shia som to retninger indenfor islam
- majoritet eller minoritet? f.eks. muslimer er en minoritet i DK, men sunni muslimer er en majoritet blandt muslimer i Dk og Shia muslimer er en minoritet i en minoritet.
6) Sammenligning af kristendom og islam ud fra dokumentar: "Kristne og muslimer i samtale", se modul for viden om Abraham.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
DR, 2002: "Troens ansigter - Udsagn om islam".
-
Islam | Religionsportalen
-
Læs og besvar læsefokusspørgsmål i bunden af dette link: Islam og muslimer | Klassisk og moderne islam
-
Eksamensteksten ved det grønne bord i religion c.pdf
-
Forman Jens: Muslimernes religion Tro Praksis Sharia, Systime A/S; sider: 13, 29-33, 57-59, 68-70, 77-79, 83-85, 88-94, 96-101, 103-104, 118-119
-
skriftlighed i dansk.html
-
Step-by-Step Guide to Prayer 3/7 (Fajr)
-
Faste i kristendommen
-
Ramadan: Hvordan føles det at faste i et døgn?
-
Troens ansigter: "Kristne og muslimer i samtale", DR 2002
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Buddhisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Eksamensvejledning
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65946955398",
"T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65946955398",
"H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65946955398"
}