Holdet 2022 re/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Jette Outsen
Hold 2022 re/t (3t re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religionsfaget
Titel 2 FF5 Antisemitisme og nazistisk civilreligion
Titel 3 Civilreligion i Danmark og under Nazismen
Titel 4 Kristendom med fokus på protestantisme
Titel 5 Islam med fokus på Sunni
Titel 6 Buddhisme med fokus på Mahayana i Øst og Vest
Titel 7 Eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religionsfaget

Synliggørelse af, at religionsfaget er et metodefag, der ligesom biologi, undersøger og beskriver religion som en levende organisme og religiøse mennesker som religiøse aktører.  

Religion c er et metodefag med faglige begreber:  
- Vi vil have fokus på at undersøge og beskrive religiøse kilder med
1. Kildekritik og overvejelse af indefra- og udefra - synsvinkel i kilden.
2. Vi beskriver kildens indhold af religiøse fænomener: myte, ritual, religiøse oplevelser, etik, dogmer, hellige steder og religiøse samfund (= fænomenologi).
3. Vi vurderer religionens funktion for afsender, hvor de religiøse fænomener typisk kan skabe mening med livet, håb ved mangel/deprivation, samt tilhørsforhold til et socialt fællesskab både som familie/rolle og samfund, majoritet og minoritet (= sociologi).    

Se analysemodel ved tekst eller ritualbeskrivelse under de enkelte moduler og oploadet igen til eksamensmodulet.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 FF5 Antisemitisme og nazistisk civilreligion

FF5 - OPGAVEFORMULERING knyttet til emnet: Racisme og fremmedhad med fælles fokus på antisemitisme og nazisme som en ekskluderende form for civilreligion.


BEMÆRK:
OPGAVEFORMULERINGEN DÆKKER HELE VORES FF-FORLØB, I SKAL KUN BESVARE DEL 2 I AFLEVERINGEN MED INDDRAGELSE AF VIDENSKABSTEORI.


Hvorfor møder vi fordomme mod jøder i Europa fra 135 e.v.t. og frem til i dag?

1. Redegør for centrale træk ved begrebet antisemitisme.

2. Giv en kritisk historiefaglig analyse af 'Adolf Hitler: Om det nationale og det sociale tale 1922' s. 13-14 i kompendiet med fokus på, hvordan Hitler forsvarer forskellen på racerne.
Giv en religionsfaglig analyse af Nazismen som civilreligion med inddragelse af Nazistiske symboler, myter og ritualer og inddrag herunder nedslag i Leni Riefenstahls propagandafilm: "Triumph des Willens", 1935 og Baldur von Schirach's udtalelser om Hitler-Jugend og etik i 1934, se kilder fra religionsundervisningen.

3. Udvælg og beskriv fordomme om jøder og diskuter, hvor kommer forestillingerne fra og hvorfor? Inddrag viden om jødernes emancipation i Europa og teori om racisme og fremmedhad. Perspektivér til andre former for fremmedhad.

Inddrag begrebsparrene diakron/synkron og Faktuel/normativ i din opgavebesvarelse. Se Ibiblioteket: Vidensmønstre og afsnit om det humanistiske fakultet, Diakron og Synkron, samt Faktuel og Normativ.
---------------------------------------------

Historie:
Fokus i forløbet:
Jødeforfølgelse før 2. verdenskrig, nazistisk jødeforfølgelse under 2. Verdenskrig, nynazisme og antisemitisme i dag.

Kilder:
NSDAP's Partiprogram' 1920
Forfatteren Stefan Zweig om oplevelsen af krigen og den stærke nationalfølelse .
Grafikeren Otto Kumm om hvorfor han blev nazist i 1930'erne
"Loven til overvindelse af folkets og statens nød" også kaldt Bemyndigelsesloven den 24. marts 1933
Nazistisk propagandaplakat med arisk mand i centrum: Hjælp Hitler med at bygge - køb tyske varer.
Den danske nazistleder Frits Clausen om organismetanken
Nazistisk propagandaplaket med ammende kvinde.
Hitler om det "nationale" og "sociale", tale 1922
Statistik om hadforbrydelser i Danmark.

Dokumentar:
'Jødeforfølgelse i Danmark'
Who ruled Germany before Hitler? Weimar Republic (1918–1933)

Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang ca. 70 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 3 Civilreligion i Danmark og under Nazismen

1) Teori
Definition af civilreligion i en nation og dens indhold af myter, lederskab/institutioner, ritualer, symboler, etik, samt dannelse af et socialt fællesskab i nationen.

Teori om karismatisk ledelse, deprivation og religiøs engagement (minimalisme/maksimalisme).

2) Anvendelse af teori om civilreligion i en undersøgelse af Nazismen som en ekskluderende form for civilreligion i nationen Tyskland i 1930'erne  (se FF5 forløb).

3) Anvendelse af teori om civilreligion i en undersøgelse af civilreligion i nationen Danmark som en inkluderende form for civilreligion med kongehuset som leder.   
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kristendom med fokus på protestantisme

Forløb i kristendom med følgende indhold:  

Historie og myter:
Kristendommen bygger på en frelsermyte om en historisk person og mytologisk skikkelse, Jesus Kristus (Messias):
Hvem var Jesus? - og hvad betyder Messias?
- Jesus som Messias (den salvede af Gud, kongen og frelseren)
- Jesus som Kristus (den opstandne frelser) = Kristus - tro = Kristen - dom.
- Jesus fra Nazareth (historisk person, jøde født i Nazareth ca. år 0 og henrettet af romerne ca. år 30) og Kristus (frelser, Guds søn og del af treenigheden).
- Kristendommen som religionstype: Frelses-religion.  

Troen på den kristne grundmyte:
Den kristne grundmyte handler om Guds skabelse (kosmos) - Menneskets syndefald (kaos) og frelse ved Jesus Kristus' stedfortrædende lidelse - død og genopstandelse (kosmos).  
- I den kristne grundmyte er Gud en almægtig, skaber og skæbnegud ligesom i jødedommen, men en dommer, der nu tilgiver alle syndere.
- I den kristne grundmyte etablerer Gud stadig et fredsrige ligesom i jødedommen, men et kristent Guds rige i et evigt liv efter livet (himlen) og for alle syndere.
- Læsning af tekster fra Bibelen om skabelsen, om syndefaldet og om frelsen ved troen alene på Jesus Kristus stedfortrædende offer og frelser-gerning for alle menneskers synder til alle tider. Herunder tema om julen.

Ritualer i folkekirken, der indvier eller ihukommer J.K. stedfortrædende offerdød og genopstandelse:
- Ritualanalyse af gudstjenesten i folkekirken som et cyklisk ritual
- Ritualanalyse af barnedåben i folkekirken som et indvielsesritual til frelsen og troen på J.K. stedfortrædende offer.
- Ritualanalyse af nadverritualet i folkekirken som et cyklisk ritual til ihukommelse af Jesus Kristus' stedfortrædende offergerning og frelse for alle, der vil tage imod tilgivelsen som en nådegave.

Den nye pagts etik og moral:
- Jesus reformerer = nytænker den jødiske etik fra en regeletik til en sindelagsetik, hvor det er ens intention = det dobbelte kærlighedsbud, der bliver grundlaget for god samvittighed (indre moral), og kræver herunder næstekærlighed, der er en radikal etik om fjendekærlighed, som mennesket ikke kan præstere og derfor ikke kan frelse = gøre sig syndfri af egen vilje og formåen. Men alligevel skal stræbe efter i daglig liv.
- Læsning af tekster fra Bibelen, NT og vi ser, hvordan kristne udlever det dobbelte kærlighedsbud i dag i DK.

Den danske folkekirke som en majoritet i DK og del af civilreligionen i DK, men også en minoritet på verdensplan:
- Eksempler på majoritet og minoritet
- forskellige måder at være kristen på i DK, forskellige reaktioner på modernitet.
- forskellige kristne retninger og frelsen:
protestantisme (troen alene, der frelser)
katolicisme  (troen skal følges op af gode gerninger)  
ortodoks kristendom (troen skal følges op af gode gerninger).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Islam med fokus på Sunni

Forløb i islam med fokus på sunni-islam

1) Religionshistorie:
Islams oprindelse, udbredelse og former som verdensreligion i dag
- herunder læsning af Koranen. Vi læste Sura fra Mekka år 610-622, der handler om troen på Allah og omvendelse til monoteisme og vi læste Sura fra Medina år 622-632, der handler om tro og de 5 søjler og andre regler for at leve som rettroende muslim i et religiøst fællesskab: De rettroendes samfund: Umma.

2) Tro - religiøse forestillinger (myter)
- fokus på de 6 trosartikler og analyse af tekster om Gud, Muhammed og Dommedag

3) Praksis - religiøse handlinger (ritualer og traditioner) på Guds vej (sharia)
- fokus på de 5 søjler og herunder analyse af trosbekendelse (shahada) som et indvielsesritual og tekster mm om Tidebøn og Fasten som cykliske ritualer.

4) Etik og moral som muslim i dag:
- Sharia (på Guds vej): Konsekvensetik, hvor du optjener plus overfor Gud ved at gøre det, Gud siger i Koranen og Hadith og Sharia
- Moderne Sharia: Forskellige måder at være på Guds vej som muslim i dag
(moderne sharia: Kulturmuslim, Sekulær muslim, fundamentalist, traditionel muslim og modernist) og analyse af eksempler på de forskellige måder at være muslim i dag både som konvertit og født muslim.

5) Sunni eller Shia muslim i DK
- Viden om sunni og shia som to retninger indenfor islam
- majoritet eller minoritet? f.eks. muslimer er en minoritet i DK, men sunni muslimer er en majoritet blandt muslimer i Dk og Shia muslimer er en minoritet i en minoritet.

6) Sammenligning af kristendom og islam ud fra dokumentar: "Kristne og muslimer i samtale", se modul for viden om Abraham.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Buddhisme med fokus på Mahayana i Øst og Vest

Buddhisme forløb med fokus på Mahayana-buddhisme i ØST og VEST

Tema Mahayana-buddhisme i ØST og VEST:

Mahayana buddhisme i Øst med fokus på Tibetansk buddhisme:

Dokumentar: Troens ansigter, buddhisme i Dharamsala Indien (område, hvor flygtninge fra Tibet bor i dag efter at Kina har annekteret Tibet og forfulgt tibetanske buddhister).
Eksempel på buddhisme i ØST og traditionalisme.
- Tibetansk buddhisme med eksempler på lægmandsbuddhisme i ØST, der arbejder med deres sind for at forbedre deres karma og genfødsel. De beder med bedkranse, bedeflag, bedemøller mm. og ofre til guderne om god karma og søger hjælp hos orakler (apotropæisk/magisk buddhisme) for at få god karma. De lever ud fra en dydsetik med dyder om mildhed og ikke-vold for at stoppe: begær og had og dermes samlet set forbedre deres karma i dette liv og det næste liv = karmisk buddhisme.
- Tibetansk buddhisme med eksempler på munke i ØST, der arbejder med deres sind for at bekæmpe begær, had og uvidenhed fuldstændigt og dermed opnå nirvana = udslukkelse af jeg'et. Men de lader en sidste snert af medfølelse blive tilbage som følelse, sådan at de kan blive genfødt som boddhisatva for at hjælpe andre til befrielse af livshjulet.  

Mahayana buddhisme i Vest med fokus på Diamantvejsbuddhismen i DK

Dokumentar: Anne på Herrens Mark, Diamantvejsbuddhisme i Danmark
Eksempel på buddhisme i Vesten og senmoderne, religiøs aktør:
- Morten, konvertit og eksempel på Mahayana-buddhisme i VEST, der arbejder med sit sind ud fra etiske dyder om mildhed og ikke-vold og dermed stoppe: begær, had og uvidenhed for at forbedre karma i dette liv og ved evt. genfødsel = karmisk buddhisme. Men han mediterer (vi ser glidefald, mantra, og visualiseringsmeditation) også for stræbe mod oplysning (bodhi) = nirvanisk buddhisme.    
Samt se modul: Buddhisme i Danmark til sidst i forløbet.


HERUNDER viden om klassisk buddhisme:
Tro og religiøse forestillinger (myter):
- Buddha-natur og buddhistiske forestillinger om de 5 Skandha'ere, Livshjulet (karma-samsara), de 4 Hellige Sandheder og den 8 delte Middelvej ud af livshjulet. - og læsning af Benaresprædikenen (klassisk buddhisme).

Religionshistorie:
- Buddhismens oprindelse i Siddhartha Gautama s oplysning (bodhi, der gør ham til en Buddha, den oplyste) og udbredelse til Theravada og Mahayana-buddhisme. - og læsning af Lotus-sutra (klassisk buddhisme) og tekster fra Mahayana-buddhister.

Ritualer:
- Den religiøse praksis som buddhist med fokus på karmisk buddhisme og etik som vejen til bedre karma-sammensætning, apotropæisk buddhisme og ofringer som vejen til magisk held og bedre karma, samt nirvanisk buddhisme og meditationspraksis som vejen til at slukke begæret. - og læsning af teksteksempler, billeder mm.

Etik:
- Sindelagsetik i buddhisme, for det er allerede din indre tanke, følelse og intention, der skaber karma, og dernæst også ord, tale, handling og levevis.
- Led 3.- 4. - 5. på middelvejen, se Benarestalen
- Se kilder fra arbejdet med Mahayanabuddhisme (Opgave 1-2-3)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Eksamen

Religion c:

Mundtlig eksamen i et ukendt eksamensmateriale:
Du kommer til eksamen i et ukendt materiale af et omfang på i alt maks. 1,5 normalsider,
der ligger indenfor de emner og teksttyper, som vi har arbejdet med i undervisningen.
Det ukendte eksamensmateriale kan bestå af en tekst eller flere sammensatte tekster,
statistik og billede (1-3 stk.), der handler om det samme emne og perspektiverer hinanden.
Eksamensmateriale er ikke forsynet med en problemformulering eller et spørgsmål.

Eksamens-forløb:  
Du begynder eksaminationen med et oplæg på mellem 5-10 minutter, hvor du præsenterer din religionsfaglige analyse af det udleverede materiale.
Derefter formes eksaminationen som en samtale. Eksamen varer i alt ca. 18 minutter.
Bedømmelsen af din karakter ligger i om og hvordan du besvarer DE FAGLIGE MÅL.
Der gives 24 minutter til udlevering af spørgsmål, orientering om spørgsmål, eksamination, votering og aflevering af karakteren.
Der gives 24 minutter til forberedelse med alle hjælpemidler og du har ansvar for at have
materialet fra undervisningen med dig.

Aflevering af slukket telefon før forberedelse og kun brug af vedhæftede links i
undervisningsbeskrivelsen, men du har ikke rigtig tid til det.

HUSK
Der er tale om en metode – eksamen, hvor du skal vise, at du kan behandle et ukendt
materiale på en religionsfaglig måde
• Tip, Tænk logisk og overvej, hvad er logikken i det, der bliver sagt og forklarer det.
• Tip, Tænk på at tale sagligt om eksamensmaterialet og holde dine egne meninger
om en religion eller egen tro udenfor.
• Tip, Tænk på at tale fagligt om eksamensmaterialet ved at bruge begreber fra
undervisningen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer