Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Tårnby Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Jette Outsen
|
|
Hold
|
2022 re/z (3z re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
FF5 Nazisme som civilreligion
Opstil i grupper en synopsis om nazisme og civilreligion på baggrund af nedenstående OPGAVEFORMULERING og materialer fra undervisningen i Historie A, se studieplan for tidligere forløb i Nazismen, samt i Religion C, se studieplan for FF5.
Husk at inddrage fagenes metoder og videnskabsteoretiske begrebspar fra Vidensmønstre.
OPGAVEFORMULERING:
Hvordan er Leni Riefenstahl: ”Triumph des Willens”, 1935 et udtryk for civilreligion og propaganda og havde instruktøren Leni Riefenstahl et ansvar?
1. Redegør for teori om civilreligion og det karismatiske lederskab.
2. Giv en analyse af Leni Riefenstahl: "Triumph des Willens", 1935 som et udtryk for civilreligion og propaganda. Herunder ønskes en vurdering af, om der er tale om en inkluderende og/eller ekskluderende form for civilreligion i 1930'ernes Tyskland?
3. Diskuter historiefaget og religionsfagets metoder og genstandsfelter i arbejdet med spørgsmål 2.
Faglige mål (historie)
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof (historie)
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Materiale (historie)
- Historisk metode, kort oversigt (PDF)
- Riefenstahl, det 3. rige (PDF)
Kilder:
- Leni Riefenstahl: "Triumph des Willens", 1935
Estimeret omfang: 20 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Civilreligion i Danmark og under Nazismen
1) Teori
Definition af civilreligion i en nation og dens indhold af myter, lederskab/institutioner, ritualer, symboler, etik, samt dannelse af et socialt fællesskab i nationen.
Teori om karismatisk ledelse, deprivation og religiøs engagement (minimalisme/maksimalisme).
2) Anvendelse af teori om civilreligion i en undersøgelse af Nazismen som en ekskluderende form for civilreligion i nationen Tyskland i 1930'erne (se FF5 forløb).
3) Anvendelse af teori om civilreligion i en undersøgelse af civilreligion i nationen Danmark som en inkluderende form for civilreligion med kongehuset som leder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kristendom med fokus på protestantisme
Forløb i kristendom med følgende indhold:
Historie og myter:
Kristendommen bygger på en frelsermyte om en historisk person og mytologisk skikkelse, Jesus Kristus (Messias):
Hvem var Jesus? - og hvad betyder Messias?
- Jesus som Messias (den salvede af Gud, kongen og frelseren)
- Jesus som Kristus (den opstandne frelser) = Kristus - tro = Kristen - dom.
- Jesus fra Nazareth (historisk person, jøde født i Nazareth ca. år 0 og henrettet af romerne ca. år 30) og Kristus (frelser, Guds søn og del af treenigheden).
- Kristendommen som religionstype: Frelses-religion.
Troen på den kristne grundmyte:
Den kristne grundmyte handler om Guds skabelse (kosmos) - Menneskets syndefald (kaos) og frelse ved Jesus Kristus' stedfortrædende lidelse - død og genopstandelse (kosmos).
- I den kristne grundmyte er Gud en almægtig, skaber og skæbnegud ligesom i jødedommen, men en dommer, der nu tilgiver alle syndere.
- I den kristne grundmyte etablerer Gud stadig et fredsrige ligesom i jødedommen, men et kristent Guds rige i et evigt liv efter livet (himlen) og for alle syndere.
- Læsning af tekster fra Bibelen om skabelsen, om syndefaldet og om frelsen ved troen alene på Jesus Kristus stedfortrædende offer og frelser-gerning for alle menneskers synder til alle tider. Herunder tema om julen.
Ritualer i folkekirken, der indvier eller ihukommer J.K. stedfortrædende offer, død og genopstandelse (= den syndfries offer-gerning for alle syndige mennesker):
- Ritualanalyse af gudstjenesten i folkekirken som et cyklisk ritual
- Ritualanalyse af barnedåben i folkekirken som et indvielsesritual til frelsen og troen på J.K. stedfortrædende offer.
- Ritualanalyse af nadverritualet i folkekirken som et cyklisk ritual til ihukommelse af Jesus Kristus' stedfortrædende offergerning og frelse for alle, der vil tage imod tilgivelsen som en nådegave.
Den nye pagts etik og moral:
- Jesus reformerer = nytænker den jødiske etik fra en regeletik til en sindelagsetik, hvor det er ens intention = det dobbelte kærlighedsbud, der bliver grundlaget for god samvittighed (indre moral), og kræver herunder næstekærlighed, der er en radikal etik om fjendekærlighed, som mennesket ikke kan præstere og derfor ikke kan frelse = gøre sig syndfri af egen vilje og formåen. Men alligevel skal stræbe efter i daglig liv.
- Læsning af tekster fra Bibelen, NT og vi ser, hvordan kristne udlever det dobbelte kærlighedsbud i dag i DK.
Kristen aktør i det senmoderne DK:
I ser dokumentaren: "Jeg mødte Jesus, Sæson 1: Episode 2" og besvarer følgende spørgsmål:
1. Hvem er afsender og har afsender en indefra eller udefra synsvinkel?
2. Emne: Dokumentaren handler om mystik og åbenbaring i det senmoderne liv og om livet med tro og videnskab. Hvad er dokumentarens påstand om dette emne?
3. Redegør for forklaringer af, at afsender får religiøse oplevelser og åbenbaringer ud fra dokumentaren
- Hvad siger religionsvidenskabsmanden Uffe Schjødt?
- Hvad siger lægevidenskaben?
- Hvad siger afsender selv?
4. Hvilke begreber kan vi anvende fra lektien: "Fakta om religion i det senmoderne samfund"?
5. Hvilke begreber kan vi anvende fra lektien: "Grundbegreber"?
6. Hvilke af Ninian Smarts 7 dimensioner er i spil i dokumentaren?
Kristne retninger i DK:
1) Kort om valget af den nye pave, Leo 14. i den katolske kirke ved Jette
2) Majoritet og minoriteter i DK, se det sidste modul:
Hvem udgør majoriteten i DK? Hvem udgør minoriteterne i DK? (brug af link a og b)
Herunder skitse af ligheder og forskelle i synet på vejen til frelse i protestantisk kristendom (troen alene), katolsk (tro og praksis) og ortodoks (tro og praksis) - og i islam (tro og praksis) og buddhisme (troen og bevidstheden om an-atman alene, alene 5. skandha fører til 0-karma). (link c)
3) Opgave: Demokrati og kristendom.
- Om protestantisk kristendom og samfundet og civilreligionen i Danmark (brug af link d)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Islam med fokus på sunni islam og livet i DK
Forløb i islam med fokus på sunni-islam
1) Religionshistorie:
Islams oprindelse, udbredelse og former som verdensreligion i dag
- herunder læsning af Koranen. Vi læste Sura fra Mekka år 610-622, der handler om troen på Allah og omvendelse til monoteisme og vi læste Sura fra Medina år 622-632, der handler om tro og de 5 søjler og andre regler for at leve som rettroende muslim i et religiøst fællesskab: De rettroendes samfund: Umma.
2) Tro - religiøse forestillinger (myter)
- fokus på de 6 trosartikler og analyse af tekster om Gud, Muhammed og Dommedag
3) Praksis - religiøse handlinger (ritualer og traditioner) på Guds vej (sharia)
- fokus på de 5 søjler og herunder analyse af trosbekendelse (shahada) som et indvielsesritual og tekster mm om Tidebøn og Fasten som cykliske ritualer.
4) Etik og moral som muslim i dag:
- Sharia (på Guds vej): Konsekvensetik, hvor du optjener plus overfor Gud ved at gøre det, Gud siger i Koranen og Hadith og Sharia
- Moderne Sharia: Forskellige måder at være på Guds vej som muslim i dag
(moderne sharia: Kulturmuslim, Sekulær muslim, fundamentalist, traditionel muslim og modernist) og analyse af eksempler på de forskellige måder at være muslim i dag både som konvertit og født muslim.
5) Sunni eller Shia muslim i DK
- Viden om sunni og shia som to retninger indenfor islam
- majoritet eller minoritet? f.eks. muslimer er en minoritet i DK, men sunni muslimer er en majoritet blandt muslimer i Dk og Shia muslimer er en minoritet i en minoritet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
DR dokumentar, 2002: "Troens ansigter - Udsagn om islam"
-
Forman Jens: Muslimernes religion Tro Praksis Sharia, Systime A/S; sider: 29-33, 49, 57-59, 68-70, 77-79, 83-85, 96-101, 103-104, 116-120
-
DR 2002, Troens ansigter: "Kristne og muslimer i samtale".
-
Step-by-Step Guide to Prayer 3/7 (Fajr)
-
Dagens plan om fasten (sawn).docx
-
Faste i kristendommen
-
Ramadan: Hvordan føles det at faste i et døgn?
-
Specialhistorie: Her er det religiøse Danmark
-
Moskeer i Danmark | Klassisk og moderne islam
-
Konvertitter – at vælge islam | Klassisk og moderne islam
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Buddhisme med fokus på Mahayana i Øst og Vest
Buddhisme forløb med fokus på Mahayana-buddhisme i ØST og VEST
Tema Mahayana-buddhisme i ØST og VEST:
Mahayana buddhisme i Øst med fokus på Tibetansk buddhisme
Dokumentar: Troens ansigter, buddhisme i Dharamsala Indien (område, hvor flygtninge fra Tibet bor i dag efter at Kina har annekteret Tibet og forfulgt tibetanske buddhister).
Eksempel på buddhisme i ØST og traditionalisme.
- Tibetansk buddhisme med eksempler på lægmandsbuddhisme i ØST, der arbejder med deres sind for at forbedre deres karma og genfødsel. De beder med bedkranse, bedeflag, bedemøller mm. og ofre til guderne om god karma og søger hjælp hos orakler (apotropæisk/magisk buddhisme) for at få god karma. De lever ud fra en dydsetik med dyder om mildhed og ikke-vold for at stoppe: begær og had og dermes samlet set forbedre deres karma i dette liv og det næste liv = karmisk buddhisme.
- Tibetansk buddhisme med eksempler på munke i ØST, der arbejder med deres sind for at bekæmpe begær, had og uvidenhed fuldstændigt og dermed opnå nirvana = udslukkelse af jeg'et. Men de lader en sidste snert af medfølelse blive tilbage som følelse, sådan at de kan blive genfødt som boddhisatva for at hjælpe andre til befrielse af livshjulet.
Mahayana buddhisme i Vest med fokus på Diamantvejsbuddhismen i DK
Dokumentar: Diamantvejsbuddhismen i Danmark missionerer
Eksempel på buddhismen i VEST og modernisering af traditionel buddhisme i Diamantvejsbuddhismen med Ole Nydahl som Lama og Trinley Thaye Dorje som den 17. Karmapa.
Dokumentar: Anne på Herrens Mark, Diamantvejsbuddhisme i Danmark
Eksempel på buddhisme i Vesten og senmoderne, religiøs aktør:
- Morten, konvertit og eksempel på Mahayana-buddhisme i VEST, der arbejder med sit sind ud fra etiske dyder om mildhed og ikke-vold og dermed stoppe: begær, had og uvidenhed for at forbedre karma i dette liv og ved evt. genfødsel = karmisk buddhisme. Men han mediterer (vi ser glidefald, mantra, og visualiseringsmeditation) også for stræbe mod oplysning (bodhi) = nirvanisk buddhisme.
HERUNDER viden om:
Tro og religiøse forestillinger (myter):
- Buddha-natur og buddhistiske forestillinger om de 5 Skandha'ere, Livshjulet (karma-samsara), de 4 Hellige Sandheder og den 8 delte Middelvej ud af livshjulet. - og læsning af Benaresprædikenen (klassisk buddhisme).
Religionshistorie:
- Buddhismens oprindelse i Siddhartha Gautama s oplysning (bodhi, der gør ham til en Buddha, den oplyste) og udbredelse til Theravada og Mahayana-buddhisme. - og læsning af Lotus-sutra (klassisk buddhisme) og tekster fra Mahayana-buddhister.
Ritualer:
- Den religiøse praksis som buddhist med fokus på karmisk buddhisme og etik som vejen til bedre karma-sammensætning, apotropæisk buddhisme og ofringer som vejen til magisk held og bedre karma, samt nirvanisk buddhisme og meditationspraksis som vejen til at slukke begæret. - og læsning af teksteksempler, billeder mm.
Etik:
- Led 3.- 4. - 5. på middelvejen, se Benarestalen
- Se kilder fra arbejdet med Mahayanabuddhisme (Opgave 1-2-3)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Eksamen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65946965284",
"T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65946965284",
"H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65946965284"
}