Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Cecilie Karlsson, Frederik Schildt Nabe-Nielsen, René Klint Jacobsen, Thomas Møgelmose
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks-Hi, 1p ks-re, 1p ks-sa, 2p ks, 2p ks-Hi, 2p ks-re, 2p ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. særfaglige forløb. intro samt vikingetidsforløb
Titel 2 2. forløb introduktion til politiske ideologier.
Titel 3 Introduktion til religion
Titel 4 Det gode liv sa, 1. tværfaglige forløb
Titel 5 1. tværfaglige forløb Det gode samfund
Titel 6 Det gode samfund - religion
Titel 7 3. særfaglige forløb
Titel 8 Kristendom
Titel 9 Dansk økoomi, 1. særfagligt forløb samf
Titel 10 Jehovas Vidner
Titel 11 islam
Titel 12 Er demokratiet udfordret?
Titel 13 Kina - konfucianisme, maoisme og civilreligion
Titel 14 Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. særfaglige forløb. intro samt vikingetidsforløb

Vi ser på hvilket billede samtidige kilder giver af vikingen, hvordan vikingen og vikingetiden opfindes og etableres som brand i 1800 tallet, samt hvordan vikingen fungerer som nationalt symbol i dag.
Danmarks tilblivelse og kristning berøres desuden i forløbet, hvor vi bl.a. læser Widukind og Adam af Bremens version af kristningen. Vi ser endvidere afsnit af Historien om Danmark om vikingetiden samt "Gåden om Danmarks første konge" I forbindelse med kristningen ser vi bl.a. på den sejrende og den lidende kristusfigur, ligesom vi ser øvrige billeder fra tiden. (passet samt billede af døbefont med både kors og torshammer)
Endvidere læses arabiske og engelske kilder, og vi ser på hvilket billede disse kilder giver af vikingen.
Som afrunding af forløbet har vi set på hvordan vikingen optræder senere i historie. Bl.a. i forbindelse med besættelsen. Vi berører i forløbet kort erindringshistorisk teori med særligt fokus på fysiske erindringssteder. Her kom vi bl.a. ind på historiebrug og den hyggelige og den kommercielle viking, samt vikingen som identifikation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. forløb introduktion til politiske ideologier.

Crash course introduktion til ideologiernes ophav og historie. Som en forret på det fællesfaglige forløb om "det gode samfund", gennemgår vi kort hvad de forskellige ideologier opstod på baggrund af. Her så vi på hhv. liberalismens, konservatismens, socialismen og socialliberalismens opståen. I forløbet behandlede vi desuden eksempler på moderne partiers partiprogrammer, for at finde levn fra deres ophav og oprindelse.
Korte YouTube-videoer blev benyttet til forklaring af flere af ideologierne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Det gode liv sa, 1. tværfaglige forløb

Det gode liv SA1p KS
I dette forløb har fokus været på en det gode liv, herunder de forskellige ideologiers syn på hvordan vi indretter samfundet til det gode liv, i den forbindelse har vi kigget på de tre velfærdsmodeller og synet på lighed/ulighed i Danmark.
Materialer:
”Det gode samfund”:
1.1Hvad er ulighed?: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168 (1 side)
1.1.1: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228 (0,5 side)
1.6 hvordan ser de forskellige ideologier på ulighed https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163 (0,5 sider)
1.6.1: Liberalismen: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=217 (2,5 sider)
1.7.1 De tre forskellige velfærdsmodeller: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=213 (5,5 sider)
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160 (3 sider)
1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund?: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167 (1,5 sider)
1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser?: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166 (2,8 side)
1.4.2: Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c291 (3 sider)
1.5.1: Lønforskelle mellem mænd og kvinder: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=220 (3,5 sider)



Andet mateiale:
Dokumentaren ”Ik’ så mange penge”: https://www.dr.dk/drtv/se/ultra-aegte_-ik-saa-mange-penge-_-filmen_386404 (29 min.) (5,3 sider)
Kronik: Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”: https://www.regioner.dk/services/nyheder/2024/januar/kronik-vi-bliver-ikke-lige-sunde-af-at-goere-lige-meget-for-alle/ (2,5 sider)
Alytinget ” Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”: https://www.altinget.dk/artikel/naar-vi-beder-kvinder-om-at-arbejde-mere-proever-vi-at-fikse-kvinden-i-stedet-for-systemet (2 sider)
Altinget: LA: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer: https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/ligestillingsordfoerer-kvinder-har-faerre-topstillinger-paa-grund-af-deres-egne-prioriteringer (1,6 sider)
Genstart: ”klassen forfølger dig”: Genstart | Klassen forfølger dig | DR LYD  ( 27 min.) (4,9 sider)

Sider i alt: 37,1 sider

Faglige mål:

-anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestoffet samf i KS:
-identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ ligestilling mellem kønnene  
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

̶Begreber:
- Formel lighed
- Chancelighed
- Resultatlighed
- Relativ fattigdom
- Absolut fattigdom
- Økonomisk ulighed
o Disponibel indkomst
o Ginikoefficienten
- Social ulighed
Ideologierne
Liberalisme, herunder
- Menneskesyn
- Synet på statens rolle
- Synet på samfundet
- Centrale værdier for ideologien
- Liberalismens syn på ulighed
Konservatisme, herunder
- Menneskesyn
- Synet på statens rolle
- Synet på samfundet
- Centrale værdier for ideologien
- Liberalismens syn på ulighed
Socialisme, herunder
- Menneskesyn
- Synet på statens rolle
- Synet på samfundet
- Centrale værdier for ideologien
- Liberalismens syn på ulighed
Velfærdsmodeller
- Den universelle
- Den korporative
- Den residuale
Velfærdsstatens udfordringer
- Demografisk udvikling
- Faldene arbejdsudbud
- Stigende udgifter til forsvar og klima
- Stigende invidualisering- og forventningspres

Socialklasser
- Overklasse
- Højere middelklasse
- Middelklasse
- Arbejderklassen
- Uden for arbejdsmarkedet
Social mobilitet
Social arv
Normer
Metode:
- Kvalitativ
- Kvantitativ
Bourdieus teori:
- Habitus
- Felt
- Økonomisk kapital
- Kulturel kapital
- Social kapital

Ligestilling
- Strukturperspektiv
- Aktørperspektiv
- Ressourcebeholdere
- (HUSK øvrige begreber fra forløbet kan også bruge i forståelsen af ligestillingsdebatten)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 1. tværfaglige forløb Det gode samfund

Tværfagligt forløb
I forløbet arbejdede vi i historie særligt med velfærdsstatens begyndelse og udvikling.
Vi så særligt på forholdene før velfærdsstatens udvikling, samt på de konsekvenser de socialpolitiske reformer havde for samfundet. Særligt kiggede vi på kanslergadeforlig og folkepensionen 1956. Endvidere så vi på velfærdsstatens

Vi arbejdede bl.a. med kilder som:
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)
Uddrag af K.K. Steinckes Sociallovgivning 1933.
”Uddrag af Folkepensionen 1956”, fra danmarkshistorien.dk, 15. oktober 2012

FIlm og dokumentarer
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten samt lidt af "det svære demokrati"
Ludere, lommetyve og Lirekassemænd, Der skal ydes før der kan nydes, 1849-1880
Emil fra Lønneberg, Julegildet på Kathult
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 3. særfaglige forløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kristendom

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk økoomi, 1. særfagligt forløb samf

Økonomi 1p KS
I dette forløb har fokus været på en introduktion til grundbegreber indenfor økonomi. Vi har taget udgangspunkt i Danmark, og undersøgt hvordan Dansk økonomi har det lige nu med udgangspunkt i tal fra Danmarks statistik samt en kvalitativ artikel om forbrug af jordens ressourcer.

Materialer:
”Det gode samfund”:
4.4.1Det økonomike kredsløb: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175 (3,5 sider)
4.1 Hvad handler økonomi om?: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142 (2 sider)
4.4.2 Samfundsøkonomiens temperatur: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174 (5,5 sider)
4.4.4 Økonomien bevæger sig op og ned: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172#c510 (2 sider)
4.4.5 Økonomisk politik: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=230 (4,3 sider)

”Luk samfundet op”
8.2 Danskernes forskellige veje til behovsopfyldelse: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=186 (7 sider)

Andet mateiale:
- https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi tilgået april 2024. (3 sider)
”Overshoot day” I dag har vi brugt jordens ressourcer for i år: Her er landene med det største overforbrug (tilgået april 2025) (3,5 sider)

Sider i alt: 30,3


Faglige mål:  

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
-undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
Metode:
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
-formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
Kernestoffet samf i KS

̶̶ politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

Centrale begreber:
Det økonomiske kredsløb:
- Offentlig sektor
- Husholdninger
- Finansiel sektor
- Virksomheder
- Udlandet
- Vare/tjenester
Økonomiske mål:
- Høj vækst
- Lav arbejdsløshed
- Lav inflation
- Balance på betalingsbalancen
- Balance på de offentlige budgetter
- Grøn og
Markedet
Civilsamfundet
Staten
Konjunkturer:
- Opgangskonjunktur
- Højkonjunktur
- Nedgangskonjunktur
- Lavkonjunktur

Finanspolitik
Strukturpolitik:
- Opkvalificeringsstrategi
- Stramningsstrategi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 islam

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Er demokratiet udfordret?

Forløbsbeskrivelse Er demokratiet udfordret 2p KS samf
I dette forløb har fokus været på hvorvidt demokratiet er udfordret eller ej. Vi har primært beskæftigede os med Danmark, dog også med et generelt blik på demokratiets tilstand i verden herunder også Tyskland. Vi har kigget på demokrati som styreform herunder både deskriptive og normative demokratiopfattelser, frihedsrettigheder samt alternativet til demokrati – autokrati.
Materialer
Materialer:
Bogen ”Vores samfund” for specifikation se modulerne.
Bogen ”Tyskerne og Nazismen” for specifikation se modulerne.


Andet mateiale:
Artiklen ”Foruroligende udvikling: demokratiet på tilbagetog i hele verden”: Forudroligende udvikling. 2 sider.
Filmen ”de andres liv”. 137 min.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger,
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.


Kernestoffet samf i KS:
̶ sociale og kulturelle forskelle

̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
̶ politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
̶Begreber:
- Demokrati
- Autokrati
- Repræsentativt demokrati
- Direkte demokrati
- Deltagelses demokrati
- Konkurrence demokrati
- Medborger
- Modborger
- Frihedsrettighederne
- Retsstatsprincippet
- Frie og lige valg
- Indikatorer for demokrati (valgdeltagelse, tillid til politikerne, mulighed for at komme til orde for almindelige mennesker, politisk deltagelse gennem diverse aktiviteter)
- Demokratiet i Tyskland (AFD, national-konservativisme)
- Kvalitativ og kvantitativ
- Lovgivningsprocessen i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kina - konfucianisme, maoisme og civilreligion

Forløb hvor vi undersøger Kinas historie, religion og kultur.

Forløbets historiske fokus er primært på Mao Zedongs formands-tid og overgangen til Deng Xiaopings styre. (dvs. 1949-1989)
I forløbet tager vi udgangspunkt i et kort blik på den lange historie og den konfuzianske filosofis opståen og indvirkning på det kinesiske samfund i det 20. århundrede. Vi kigger kort på Webers og Huntingtons ideer om civilisation og stat. Herefter behandler vi Kinas fortolkning af kommunismen i praksis med dyk ned i 5 års planer, det store spring fremad, kulturrevolutionen, Deng Xiaopings økonomiske reformer og oprøret på den himmelske freds plads.
Vi ser kort på den moderne kinesiske stats behandling af befolkning og propaganda.

Religion arbejdede bl.a. med Maoisme som civilreligion. Dette gjorde vi ved hjælp af Ninian Smarts teorier om civilreligion.
Desuden arbejdede vi en del på ideologierne, med hovedfokus på kommunisme.

I forløbet arbejdede vi bl.a. følgende kilder
Forskellige eksempler på propagandaplakater for bla. det store spring fremad og kulturrevolutionen.
Om spurvejagten i Det store spring Fremad, https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-kina/kildetekst-34/
Maos direktiv vedrørende spørgsmålet om "Rød og Ekspert" fra den 31. januar 1958
Jung Chang: Oplevelser under Kulturrevolutionen, 1991

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kina

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve-synopse 25-11-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer