Holdet 2024 nf/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Karen Nitschke, Louise Jakobsen, Mikkel Ulfeldt Hede
Hold 2024 nf/1 (1h nf/1, 1h nf-bi/1, 1h nf-ge/1, 1h nf-ke/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Enkeltfagligt biologi: Celler og økologi
Titel 2 Enkeltfagligt kemi: Det periodiske system
Titel 3 Tværfagligt forløb 1: Hvor kommer drikkevand fra
Titel 4 Tværfagligt forløb 1 - geografi
Titel 5 Enkeltfagligt kemi: Molekyler og blandbarhed
Titel 6 Enkeltfaglige kemi: Ionforbindelser
Titel 7 Tværfagligt forløb 2 - Kost og klima
Titel 8 Tværfagligt forløb 2 - geografi
Titel 9 Enkeltfagligt kemi: Stofmængdeberegninger
Titel 10 Enkeltfagligt biologi: Kost, sundhed og klima
Titel 11 Enkeltfagligt kemi: Organiske stoffer - Alkaner
Titel 12 Tværfagligt forløb 3 - Tøjproduktion
Titel 13 Enkeltfagligt biologi: Gener og bioteknologi
Titel 14 Tværfagligt forløb 3 - geografi
Titel 15 Enkeltfagligt kemi: Reaktionstyper inkl. syre/base
Titel 16 Tværfagligt emne: Tøj og klimaaftryk
Titel 17 Enkelt fagligt: Hvorfor er Jordens overflade under
Titel 18 Afsluttende skriftlig opgave
Titel 19 Repetition og eksamensforberedelse
Titel 20 Repetition og eksamensforberedelse - geografi
Titel 21 Enkeltfagligt biologi: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Enkeltfagligt biologi: Celler og økologi

Enkeltfagligt biologi: Celler og økologi

I forløbet er arbejdet med prokaryote og eukaryote cellers opbygget, samt forskellen i placering af DNA i cellerne.
Vi har desuden arbejdet med cellemembranens opbygning, samt passiv og aktiv transport. I den forbindelse undersøger eleverne, hvad der sker med vandet i cellerne, når vi tilsætter salt i forsøget "Undersøgelse af osmotisk tryk i en celle" og overføre denne viden til eksempler til hverdagen.
Eleverne har læst om økosystemer. De har været ude i naturen, for at finde et økosystem og optaget en video, hvor de har vist hvilke abiotiske og biotiske faktorer, der spiller ind på det. Eleverne har undersøgt vandkvaliteten i en sø ud fra makroindeksmetoden og herunder arbejdet med begreber som fødekæder, nedbryderfødekæde, næringsrige og næringsfattige søer samt sørestaurering. I samme forbindelse har de læst om kulstofkredsløb og fødekæder, samt økosystemets producenter og konsumenter.
Eleverne har også arbejdet med fotosyntese og respiration og biodiversitet.

Kernestof:
- Cellers opbygning, celleorganellernes funktion og cellulære processer
- Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Materiale:
- Biologi i udvikling i-bog s.129, 130-131, 133-137, 184
Hvad er liv? https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=129
Livets forudsætninger: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=131
Cellen: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=130
Den prokaryote celle: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=133
Den eukaryote celle: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=134
Cellemembranen og transportformer: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=135
Passiv transport: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=136
Aktiv transport: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=137
Energi i økosystemet: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=184

- Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave s. 142-144
Celler: https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=142
Prokaryote celler: https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=143
Eukaryote celler: https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=144

- Biologibogen C hf: s. 896, 904, 916-917, 920, 937.
Økosystemer: https://biologibogenchf.systime.dk/?id=904
https://biologibogenchf.systime.dk/?id=937
Tema: Søen: https://biologibogenchf.systime.dk/?id=896
Oligotrofe og eutrofe søer: https://biologibogenchf.systime.dk/?id=920
Sørestaurering: https://biologibogenchf.systime.dk/?id=916
Forurening af søer: https://biologibogenchf.systime.dk/?id=917

- Biologibogen C: s. 184, 473, 658
Abiotiske og biotiske faktorer: https://biologibogenc.systime.dk/?id=658
Økosystemer: https://biologibogenc.systime.dk/?id=473
Energi i økosystemet: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=184

Biologibogen:
Biodiversitet: https://biologibogen.systime.dk/?id=590&L=0 (læst til modulet d. 12/5)

Tekster:
- Teksten: ”Fotosyntese, respiration og kulstofkredsløb i økosystemer” (se modul d. 23/9).
- Øvelsesvejledning: Makroindeksmetode til undersøgelse af vandkvaliteten i en sø

Videoer:
- Cellestrukturer: https://www.youtube.com/watch?v=URUJD5NEXC8
- Søen fra GeoBio Science Centeret Syd: https://www.youtube.com/watch?v=9VEkEOx0jmA&list=PLmkAISCaIeTswy4UxItUrhe4kVEVQCfg8&t=112s
- Vild Klog?! På biodiversitet: https://www.youtube.com/watch?v=e5Kon_NnmD0 (på modulet d. 12/5)

Øvelser:
- Mikroskopi af celler (mundskrab og planteceller)
- Undersøgelse af fotosyntese (kolbe med plastikslange - boblen der bevæger sig).
- Osmotisk tryk i celle (osmoseforsøg med kartofler)
- Makroindeksmetode (undersøgelse af vandkvaliteten i en sø)

Opgave:
Tværfaglig opgave vand

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional sammenhæng og forstå globale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Enkeltfagligt kemi: Det periodiske system

Det periodiske system, atomopbygning med protoner, neutroner og elektroner, ædelgasser, ædelgas reglen.

Der er læst efter Lone Als Egebo: I gang med kemi, Nucleus 2022, med de afsnit fra iBibliotekt, der står under indhold.

Video: Gymnasiekemi C -2 Atomer

Øvelse:
Introforsøg med reaktion: Hydrogenperoxid.
PJ molekylbyggeøvelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tværfagligt forløb 1: Hvor kommer drikkevand fra

Forløbstitel: Hvor kommer drikkevand fra og er der nok vand til fremtiden? (tværfagligt projekt 1)


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- vands kemiske sammensætning og tilstandsformer.
- vand som molekyle
- Elektronegativitet og polaritet
- Opløselighed og blandbarhed
- vandets kredsløb (fordampning, fortætning, nedbør, overjordisk afstrømning, underjordisk afstrømning, nedsivning, transpiration).
- sedimenttyper (grus, sand, ler) og kornstørrelser.
- porøsitet.
- permeabilitet.
- umættet zone, mættet zone, grundvandsspejl.
- drikkevand/drikkevandskvalitet.
- forureningskilder, (punkt-, linje- og fladeforurening).
- jordartskort.
- vandforbrug.
- udnyttelsesgrad.
- bæredygtighed.


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Introduktion til ”Vand – hvor kommer det fra? Er der nok?”
Vandets kredsløb.
Nedsivning af vand gennem forskellige sedimenttyper (rapportforsøg med aflevering).
Hvad er grundvand og hvordan dannes det.
Drikkevand – kvalitet og trusler.
Vandforbrug og bæredygtighed.



Materialer:
Siegumfeldt, A. L., Jepsen, K., Bruun, K. P. og Pedersen, S. K. (2024): NF i HF naturvidenskabelig faggruppe for HF-C NF i HF, Gymnasieforlaget, side 56-57, 86-90, 92-93, 100-105

Estimeret omfang: ca. 15 normalsider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene.
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder.
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer.
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme.
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed.

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Enkeltfaglig kemi 1 Rapport over forsøg 04-10-2024
NF tværfaglig opgave 1 (OBS: MILEPÆL) 22-10-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tværfagligt forløb 1 - geografi

Forløbstitel: Hvor kommer drikkevand fra og er der nok vand til fremtiden? (tværfagligt projekt 1)


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- vands kemiske sammensætning og tilstandsformer.
- vandets kredsløb (fordampning, fortætning, nedbør, overjordisk afstrømning, underjordisk afstrømning, nedsivning, transpiration).
- sedimenttyper (grus, sand, ler) og kornstørrelser.
- porøsitet.
- permeabilitet.
- umættet zone, mættet zone, grundvandsspejl.
- drikkevand/drikkevandskvalitet.
- forureningskilder, (punkt-, linje- og fladeforurening).
- jordartskort.
- vandforbrug.
- udnyttelsesgrad.
- bæredygtighed.


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Introduktion til ”Vand – hvor kommer det fra? Er der nok?”
Vandets kredsløb.
Nedsivning af vand gennem forskellige sedimenttyper (rapportforsøg med aflevering).
Hvad er grundvand og hvordan dannes det.
Drikkevand – kvalitet og trusler.
Vandforbrug og bæredygtighed.



Materialer:
Siegumfeldt, A. L., Jepsen, K., Bruun, K. P. og Pedersen, S. K. (2024): NF i HF naturvidenskabelig faggruppe for HF-C NF i HF, Gymnasieforlaget, side 56-57, 86-90, 92-93, 100-105

Estimeret omfang: ca. 15 sider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene.
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder.
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer.
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme.
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed.

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Enkeltfagligt kemi: Molekyler og blandbarhed

Elektronparbinding/kovalent binding, elektronegativitet, polaritet og blandbarhed, molekylers formler og navne. Indhold i en kemirapport.

Der er læst efter Lone Als Egebo: I gang med kemi, Nucleus 2022, med de afsnit fra iBibliotekt, der står under indhold.


Øvelse:
Hydrofobe og hydrofile forsøg.
PJ molekylmodeller øvelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Enkeltfaglige kemi: Ionforbindelser

Ioner, ioner og ædelgas struktur, navngivning, ionforbindelser, ionbinding, fældningsreaktioner, opløselighed og udfældning.
En-atomige ioner og deres navne.
Fler-atomige ioner og deres navne.

Der er læst efter Lone Als Egebo: I gang med kemi, Nucleus 2022, med de afsnit fra iBibliotekt, der står under indhold.


Øvelse:
Innovativ øvelse med forskellige saltopløsninger og fældning (LMFK-blad)
Kaliumchlorats opløselighed i vand i forhold til temperatur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Tværfagligt forløb 2 - Kost og klima

Forløbstitel: Kost og klima (tværfagligt projekt 2).


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- den kemiske opbygning af fedtstoffer
- navngivning af fedtstoffer
- mættede og umættede fedtsyrer
- polaritet af fedt
- solindstråling, intensitet, årstidsvariation.
- Jordens strålingsbalance, kortbølget og langbølget stråling, refleksion.
- drivhuseffekten og drivhusgasser.
- verdens befolkningsudvikling.
- befolkningsprognose.
- push- og pull-faktorer.
- befolkningstilvækst.
- demografiske transitionsmodel.
- fødselsrate, dødsrate, fertilitet, naturlig befolkningstilvækst, nettovandring.
- sult, fattigdom, fejl- og underernæring, børnedødelighed.
- kødforbrug, arealanvendelse og ressourceforbrug samt klimapåvirkning.
- hydrotermfigurer, klimazoner og plantebælter.
- det globale vindsystem (termiske lufttryk, vind, den intertropiske konvergenszone).
- nedbørsvariationer og nedbørsfordelingen i Mali.
- Liebigs minimumslov, udbyttepotentiale, arealanvendelse, Danmarks jorde vs. tropiske jorde.
- fødevaremangel/fordelingsproblem, fødevarepriser.


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Solens indstrålingsvinkel, temperatur og årstider (rapportforsøg med aflevering).
Jordens strålingsbalance og drivhuseffekt.
Verdens befolkningsudvikling.
Befolkningsprognose og den demografiske transitionsmodel.
Demografisk analyse USA og Mali.
Kødforbrug, fødevareproduktion og klima.
Klimazoner og plantebælter – Mali.
Nedbørsvariationer og fødevareproduktion.
Naturgrundlag og fødevareproduktion.
- forsøg i kemi: Fedt i chips


Materialer:
Siegumfeldt, A. L., Jepsen, K., Bruun, K. P. og Pedersen, S. K. (2024): NF i HF naturvidenskabelig faggruppe for HF-C NF i HF, Gymnasieforlaget, side 26-31, 94-95, 132-133, 184-187, 158-159, 162-163.

Hagensen, J. og Jørgensen, L. (2016): Hvordan brødføder vi verden, Columbus, side 24-27.

Thomsen, R.P., Husted, S. og de Neergaard, A. (2013): Mad til milliarder, side 21-25, 27-29.

Benthe Schou: Kost og Ernæring, Kemi om fedt, udleveret som pdf.

Estimeret omfang: ca. 26 sider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene.
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder.
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser.
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer.
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed.
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NF tværfaglig opgave 1 (OBS: MILEPÆL) 22-10-2024
Ny opgave 13-11-2024
Enkeltfaglig kemi 2 Rap. Syntese af Natriumchlorid 19-12-2024
NF tværfaglig opgave 2 10-01-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Tværfagligt forløb 2 - geografi

Forløbstitel: Kost og klima (tværfagligt projekt 2).


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- solindstråling, intensitet, årstidsvariation.
- Jordens strålingsbalance, kortbølget og langbølget stråling, refleksion.
- drivhuseffekten og drivhusgasser.
- verdens befolkningsudvikling.
- befolkningsprognose.
- push- og pull-faktorer.
- befolkningstilvækst.
- demografiske transitionsmodel.
- fødselsrate, dødsrate, fertilitet, naturlig befolkningstilvækst, nettovandring.
- sult, fattigdom, fejl- og underernæring, børnedødelighed.
- kødforbrug, arealanvendelse og ressourceforbrug samt klimapåvirkning.
- hydrotermfigurer, klimazoner og plantebælter.
- det globale vindsystem (termiske lufttryk, vind, den intertropiske konvergenszone).
- nedbørsvariationer og nedbørsfordelingen i Mali.
- Liebigs minimumslov, udbyttepotentiale, arealanvendelse, Danmarks jorde vs. tropiske jorde.
- fødevaremangel/fordelingsproblem, fødevarepriser.


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Solens indstrålingsvinkel, temperatur og årstider (rapportforsøg med aflevering).
Jordens strålingsbalance og drivhuseffekt.
Verdens befolkningsudvikling.
Befolkningsprognose og den demografiske transitionsmodel.
Demografisk analyse USA og Mali.
Kødforbrug, fødevareproduktion og klima.
Klimazoner og plantebælter – Mali.
Nedbørsvariationer og fødevareproduktion.
Naturgrundlag og fødevareproduktion.


Materialer:
Siegumfeldt, A. L., Jepsen, K., Bruun, K. P. og Pedersen, S. K. (2024): NF i HF naturvidenskabelig faggruppe for HF-C NF i HF, Gymnasieforlaget, side 26-31, 94-95, 132-133, 184-187

Hagensen, J. og Jørgensen, L. (2016): Hvordan brødføder vi verden, Columbus, side 24-27.

Thomsen, R.P., Husted, S. og de Neergaard, A. (2013): Mad til milliarder, side 21-25, 27-29.

Estimeret omfang: ca. 26 sider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene.
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder.
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser.
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer.
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed.
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Enkeltfagligt kemi: Stofmængdeberegninger

Reaktionsskemaer, afstemning af reaktionsskemaer, Stofmængde og enheden mol, atommasse, Avogadros konstant og molarmasse, masse, stofmængdekoncentration.

Der er læst efter Lone Als Egebo: I gang med kemi, Nucleus 2022, med de afsnit fra iBibliotekt, der står under indhold.


Øvelse:
Syntese af NaCl.
Eddikesyre i lage fra syltede agurker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Enkeltfagligt biologi: Kost, sundhed og klima

Enkeltfagligt biologi: Kost, sundhed og klima

I forløbet har eleverne arbejdet med:
- Makromolekyler: Overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiner.
- Energibalance (ligevægt mellem energiindtag i forhold til energibehov)
- Blodsukkerregulering herunder betydningen af et stabilt blodsukker sammenholdt med den virtuelle øvelse "blodsukkermåling", hvor vi så på forskellen i blodsukkerstigningen ved indtag af enten æbleskiver (primært stivelse) eller rugbrød (cellulose).
- Fordøjelsessystemets opbygning, samt hvordan kulhydrater, fedtstoffer og proteiner nedbrydes og enzymers betydning for nedbrydningen
- Livsstilssygdomme, som er forbundet med indtag af en uhensigtsmæssig kost og manglede fysisk aktivitet med særlig fokus på hjertekarsygdomme og type 2 diabetes.

Fysiologidelen af forløbet er blevet kørt i slutningen af året, men hører til her under dette forløb:
Vi har arbejdet med hvordan lungerne, hjertet og blodkredsløbet er opbygget og fungerer i kroppen. Vi har haft fokus på, hvordan ilt og kuldioxid transporteres rundt i blodet, og hvordan disse gasser udveksles i lungerne og optages i kroppens celler gennem diffusion. Derudover har vi arbejdet med minutvolumen samt blodtryk.

Kernestof:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- Enzymer
- Organsystemers opbygning og funktion

Pensum
Biologi til tiden s. 19-29 (10 sider).
Biologi til tiden s. 35-41 (find pdf-en d. 27/3) (6 sider) (læst i slutningen af året)

Kroppen i fokus (fysiologi)
https://kroppenifokus.ibog.nucleus.dk/?id=150 (2,1 sider) - læst i slutningen af året
https://kroppenifokus.ibog.nucleus.dk/?id=151 (1,1 sider) - læst i slutningen af året
https://kroppenifokus.ibog.nucleus.dk/?id=152 (0,6 side) - læst i slutningen af året

Global opvarmning - e-bog: s. 185.
Mad og global opvarmning: https://globalopvarmning.systime.dk/?id=185

Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave: s. 171
Diabetes: https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=171

Grundbog i Bioteknologi 1 – stx: s. 223
https://grundbogibioteknologi1stx.systime.dk/?id=223

Videoer og links:
DTU fødevareinstituttet til analyse af kost og væskeindtag: https://frida.fooddata.dk
Den store klimadatabase til analyse af madens klimaaftryk: https://denstoreklimadatabase.dk
Tabel fra Biologi til tiden til analyse af energiforbrug (fra modulet d. 13/1)

Øvelser:
- Din sundhedstilstand (måling af BMI, fedtprocent, blodtryk og kondital (den danske steptest)).
- Blodsukkermåling ved juletid - indtag af henholdsvis æbleskiver og rugbrød
- Registrering af kost, væske og fysisk aktivitet
- Dissekering af svinehjerte

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional sammenhæng og forstå globale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 11 Enkeltfagligt kemi: Organiske stoffer - Alkaner

Organiske stoffer i kemi, grundstoffet carbon, alkaners navngivning og opbygning, samt egenskaber og anvendelse, fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner.

Der er læst efter Lone Als Egebo: I gang med kemi, Nucleus 2022, med de afsnit fra iBibliotekt, der står under indhold. Samt afsnit om Organiske forbindelser og sikkerhed.

Samt fysisk bog: Astrid Leick Siegumfeldt m.fl: NF i HF, Gymnasieforlaget side 110-112.


Øvelse:
Fedt i chips
Alkaner-øvelse TGY, alkaners egenskaber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Tværfagligt forløb 3 - Tøjproduktion

Forløbstitel: Tøjproduktion (tværfagligt projekt 3).
Hvilke konsekvenser er der ved tøjproduktion og vores tøjforbrug, og hvilke løsningsforslag kan NF-fagene bidrage med?


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- monomerer, polymerer, cellulose, polyester, nylon, mikroplast, bioplast, råolie, forbrændingsreaktioner.
- fast fashion og tøjforbruget i en globaliseret verden.
- varmefylde (specifikke varmekapacitet).
- kystklima, fastlandsklima.
- klimazoner og plantebælter.
- hydrotermfigurer.
- nedbørsdannelse (dugpunkt, absolut luftfugtighed, maksimal luftfugtighed, relativ luftfugtighed).
- nedbørsformer.
- hvad er tøjet lavet af, fordele og ulemper ved forskellige tekstiltyper.
- bomuldsproduktion, vandforbrug, pesticider.
- Aralsøen, bomuldsproduktion, ændringer i vandstand og klima (fastlandsklima vs. kystklima).
- dannelsen af olie og gas, olie/gas-vinduet, kulstofkredsløbet.


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Møgbeskidt fashion (spørgsmål til dokumentarfilm).
Varmekapacitetens betydning for klimaet (forsøg).
Hvad er dit tøj lavet af? En undersøgelse af dit klædeskab.
Kend dit garderobeskab – diskussion og refleksion.
Nedbørsdannelse
Skydannelse (journalforsøg).
Aralsøens udbredelse og de naturgivne forhold.
Dannelsen af olie (og gas) – en forløber for polyester
Journal Fremstilling af bioplast.


Materialer:
Siegumfeldt, A. L., Jepsen, K., Bruun, K. P. og Pedersen, S. K. (2024): NF i HF naturvidenskabelig faggruppe for HF-C NF i HF, Gymnasieforlaget, side 58-59, 128-129.

”Kend dit garderobeskab: Ved du, hvad dit tøj er lavet af?”, Videnskab.dk, 13. august 2020.

”Hvordan køber man bæredygtigt tøj?”, Videnskab.dk, 12. august 2020.

” Kæmpe sø er tømt: Mennesker har forvandlet den til livsfarlig ørken”, DR, 12. januar 2019.

Dokumentarfilm: ”Møgbeskidt fashion”, DR2, (set på CFU).

Læst NF projekt 3 tekst kemi om Bioemballage og bæredygtighed side 15-19 , udleveret i pdf.

Estimeret omfang: ca. 17 sider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Stoffer, materialer og produkter.
Miljø og bæredygtighed.
Naturvidenskab i elevernes hverdag.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Enkeltfaglig kemi 3 Fedt i chips 20-02-2025
NF tværfaglig opgave 3 14-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Enkeltfagligt biologi: Gener og bioteknologi

Enkeltfagligt biologi: Gener og bioteknologi

DNA´s opbygning, det centrale dogme ved DNA-kopiering, den genetiske kode og proteinsyntese i grove træk. Vi har set lidt på mutationer og meget kort været ind på mutationers betydning for evolution.
Herunder er der arbejdet med begreberne: Karyotype, gener, alleler, krydsningsskema, dominant og recessiv, samt kønsbunden nedarvning, homozygot/heterozygot, genotype/fænotype.

Kernestof:
- Genetik og DNA’s rolle
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse
- Enzymer

Pensum:
- Biologi i udvikling: side 158, 161-164, 173-174
Arvematerialet indeholder gener: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=158 (0,6 side)
Genetik og genetiske grundbegreber: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=161 (1,6 sider)
Nedarvningsmønstre for monogene egenskaber: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=162 (2,3 sider)
Krydsningsskemaer: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=163 (2,6 sider)
Stamtavler: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=164 (1,9 sider)
Genmutationer: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=173 (1,3 sider)
Genteknologiske undersøgelser: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=174 (0,3 side)

- Biologibogen s. 540-541
Genmutationer: https://biologibogen.systime.dk/?id=540 (2,1 sider)
Kromosommutationer: https://biologibogen.systime.dk/?id=541 (0,8 side)

- Biologi til tiden s. 149-153, 101-111, 141-147 (20 sider) - ligger som pdf-filere på modulerne.
- Gærcellen - en levende mikrofabrik (pdf-fil d. 27/2) (1 side)

Videoer:
Cellestruktur: https://www.youtube.com/watch?v=URUJD5NEXC8 (7,21 min - ca. 2,1 sider)
Det centrale dogme: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/centralt_dogme/ (2 min. - ca. 0,8 side).

I alt: 37,4 sider.

Supplerende stof:
DNA-opbygning: https://www.youtube.com/watch?v=hywRdDVR76A
Gener, DNA og kromosomer: https://www.youtube.com/watch?v=hywRdDVR76A

Øvelse:
- Gæringsforsøg med ballon - med fokus på vækstfaktorer.

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional sammenhæng og forstå globale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 14 Tværfagligt forløb 3 - geografi

Forløbstitel: Tøjproduktion (tværfagligt projekt 3).


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- fast fashion og tøjforbruget i en globaliseret verden.
- varmefylde (specifikke varmekapacitet).
- kystklima, fastlandsklima.
- klimazoner og plantebælter.
- hydrotermfigurer.
- nedbørsdannelse (dugpunkt, absolut luftfugtighed, maksimal luftfugtighed, relativ luftfugtighed).
- nedbørsformer.
- hvad er tøjet lavet af, fordele og ulemper ved forskellige tekstiltyper.
- bomuldsproduktion, vandforbrug, pesticider.
- Aralsøen, bomuldsproduktion, ændringer i vandstand og klima (fastlandsklima vs. kystklima).
- dannelsen af olie og gas, olie/gas-vinduet, kulstofkredsløbet.


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Møgbeskidt fashion (spørgsmål til dokumentarfilm).
Varmekapacitetens betydning for klimaet (forsøg).
Hvad er dit tøj lavet af? En undersøgelse af dit klædeskab.
Kend dit garderobeskab – diskussion og refleksion.
Nedbørsdannelse
Skydannelse (journalforsøg).
Aralsøens udbredelse og de naturgivne forhold.
Dannelsen af olie (og gas) – en forløber for polyester


Materialer:
Siegumfeldt, A. L., Jepsen, K., Bruun, K. P. og Pedersen, S. K. (2024): NF i HF naturvidenskabelig faggruppe for HF-C NF i HF, Gymnasieforlaget, side 58-59, 128-129.

”Kend dit garderobeskab: Ved du, hvad dit tøj er lavet af?”, Videnskab.dk, 13. august 2020.

”Hvordan køber man bæredygtigt tøj?”, Videnskab.dk, 12. august 2020.

” Kæmpe sø er tømt: Mennesker har forvandlet den til livsfarlig ørken”, DR, 12. januar 2019.

Dokumentarfilm: ”Møgbeskidt fashion”, DR2, (set på CFU).

Estimeret omfang: ca. 47 sider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Enkeltfagligt kemi: Reaktionstyper inkl. syre/base

Syrer og baser, hydroner, oxonium, hydroxid, vands reaktion med vand, pH i opløsninger, indikatorer, syrebasereaktioner.

Redoxreaktioner og spændingsrækken.

Der er læst efter Lone Als Egebo: I gang med kemi, Nucleus 2022, med de afsnit fra iBibliotekt, der står under indhold.

You tube video: Gymnasiekemi C, Syrer, baser og amfolytter, Kemi C - 17.

Øvelse:
Rødkålsindikator
Eddikesyre i lage fra syltede agurker
Små forsøg med spændingsrækken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Tværfagligt emne: Tøj og klimaaftryk

Tøj og klimaaftryk
- Vi har arbejdet med modeindustriens klimaaftryk (står for 20 procent af verdens forbrug af spildevand og 10 procent af verdens samlede CO2 udslip).
- Enzymer og enzymaktivitet i forbindelse med behandling af tekstiler i form af tøjvask
- Undersøgelse af eget tøj og tekstiltyper.
- Undersøgelse af forskellige tekstiler ud fra mikroskopering, lugtprøve, brandprøve, vådstyrkeprøve og trådundersøgelse.
- Bæredygtighed og cirkulær økonomi

Pensum:
E-bøger:
Biologibogen C s. 421-422
Enzymer: https://biologibogenc.systime.dk/?id=421 (0,7 side)
Enzymaktivitet: https://biologibogenc.systime.dk/?id=422 (1,3 side)

Links:
- Kaskelot – tema tekstilbiologi – tøj som undervisningsstof.pdf (d. 3/3)
- https://verdensskove.org/wp-content/uploads/2024/10/Forbruger-Guide-layout-fin-v4.pdf s. 12-14
- https://www.dn.dk/nyheder/6-alarmerende-facts-om-toj-og-tekstil-du-skal-kende/
- https://videnskab.dk/teknologi/kend-dit-garderobeskab-ved-du-hvad-dit-toej-er-lavet-af/
- https://taenk.dk/forbrugerliv/baeredygtighed/toej-saadan-skader-produktionen
- https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/baeredygtighed/cirkulaer-okonomi/
- https://samvirke.dk/artikler/vask-i-koldt-vand-arktiske-enzymer-kan-give-en-kaempe-klimaforbedring
- https://videnskab.dk/teknologi-innovation/kend-dit-garderobeskab-ved-du-hvad-dit-toej-er-lavet-af

Videoer:
- Klimaklog på 2 min. om cirkulær økonomi: https://video.dn.dk/klimaklog-pa-2-minutter-om-2
- The life cycle of a t-shirt: https://www.youtube.com/watch?v=BiSYoeqb_VY
Enzymer og vaskemiddel: https://www.youtube.com/watch?v=gFoxtZi9Z5s

Øvelse:
- Undersøgelse af forskellige typer tekstiler – dagens tøj
- Tekstilidentifikation af eget tøj
- Enzymer i vaskepulver

Tværfaglig opgave: Tøj og klimaaftryk.

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional sammenhæng og forstå globale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Enkelt fagligt: Hvorfor er Jordens overflade under

Forløbstitel: Hvorfor er Jordens overflade under konstant forandring?


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- Jordens opbygning.
- Den pladetektoniske model, Alfred Wegener og ”Teorien om kontinentaldrift”.
- densitet af basalt og granit (kontinentalskorpe og oceanbundsskorpe).
- pladegrænsetyper og deres kendetegn (konstruktive, destruktive og bevarende).
- drivkraften bag kontinentaldrift, konvektionsceller.
- jordskælv (hypocenter, epicenter, P-bølger, S-bølger, overfladebølger, Richterskalaen).
- tsunami.


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
- Jordens opbygning og den pladetektoniske model.
- Bestemmelse af bjergarters densitet (rapportaflevering).
- Kontinentaldrift og pladegrænsetyper.
- Jordskælv.
- Tsunami-bølgers hastighed (journalforsøg).


Materialer:
Naturgeografi Grundbogen C (i-bog, Systime, ISBN: 9788761688354 ):
Kap. 1.1 Jordens opbygning
Kap. 1.2 Pladetektonik
Kap. 1.3 Jordskælv

”Tsunami – hvad er det og hvordan opstår den?”, Illustreret videnskab (3. august, 2011).

Estimeret omfang: ca. 23 normalsider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene.
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- Jordens og landskabernes processer.

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1h nf/1 skr. aflevering 11-04-2025
1h nf/1 skr. aflevering 11-04-2025
Geografiaflevering 3 22-04-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Afsluttende skriftlig opgave

1) Vand  
Problemformulering:
Redegør for vandets kredsløb og forklar hvilke processer, der styrer vandets kredsløb, herunder fordampning og nedbørsdannelse. Hvad er vand og salte kemisk set og hvordan påvirker tilførslen af næringssalte og andre kemikalier vores drikkevand, samt påvirker vandkvaliteten i et økosystem som søen og hvordan kan de påvises kemisk? Forklar desuden hvordan man kan bestemme søens vandkvalitet ud fra de organismer der lever der.

2) Kost og klima
Problemformulering:
Hvordan er kosten opbygget og sammensat forskellige steder i Verden, og hvad betyder det for befolkningers almene sundhedstilstand? Undersøg i den forbindelse betydningen af forbrug og indtagelse af forskellige makronæringsstoffer med særligt fokus på mættet og umættet fedt, herunder den kemiske opbygning og polaritet af fedttyperne. Hvilke problemer knytter der sig til at sikre den fremtidige fødevareforsyning til verdens befolkning og hvordan påvirker vores fødevarevalg klimaet?

3) Tøj, plastik og bæredygtighed
Problemformulering:
Forklar hvad der menes med begrebet fast fashion og diskuter hvilke miljømæssige og klimatiske konsekvenser der er ved den måde vi producerer og forbruger tøj på i dag. Hvad er fordele og ulemper ved forskellige materialer som anvendes i tøjproduktion.

 1. Materialer
De materialer, der skal bruges i opgaven, er de udleverede kemi-, geografi- og biologibøger samt eventuelt supplerende materiale (links, artikler m.m.), som dine faglærere har uddelt. Noter fra undervisningen kan også bruges, ligesom resultater fra eksperimenter og tidligere udarbejdede rapporter og opgaver. Der kan også søges information på Internettet og i andre bøger, men husk at henvise med noter.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Repetition og eksamensforberedelse

Repetition af enkeltfaglig kemi: Repetér alle forsøg og sikkerhed. Eksempel på eksamensspørgsmål.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Repetition og eksamensforberedelse - geografi

Repetition og eksamensforberedelse - geografi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Enkeltfagligt biologi: Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer