Holdet 2024 nf/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Kasper Ramkær, Mehmet Temizsoy, Thomas Poulsen
Hold 2024 nf/2 (1h nf/2, 1h nf-bi/2, 1h nf-ge/2, 1h nf-ke/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Celler og økosystemer
Titel 2 Kemisk binding - ioner og ionforbindelser
Titel 3 Tværfagligt forløb 1: Vandressourcer og vandmiljø
Titel 4 Kemisk binding - molekylforbindelser
Titel 5 Vejr og Klima I
Titel 6 Tværfaglig opgave 1: Vand og vandmiljø
Titel 7 Kost og sundhed
Titel 8 PP1
Titel 9 Vejr og Klima II
Titel 10 Mængdeberegning
Titel 11 Tværfagligt forløb 2: Ernæring og fødevarer
Titel 12 Organisk kemi (carbonholdige forbindelser)
Titel 13 Tværfaglig opgave 2: Ernæring og fødevarer
Titel 14 Energi og bæredygtighed
Titel 15 Genetik og genteknologi
Titel 16 Tværfaglig opgave 3: Energi og bæredygtighed
Titel 17 Energi og bæredygtighed fortsat
Titel 18 Eksamensopgave + intern eksamen
Titel 19 Syre-basekemi
Titel 20 Demografi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Celler og økosystemer

Cellens opbygning, membraner og membrantransport, fotosyntese og respiration, basal naturvidenskabelig metode, økosystemer, c-kredsløb, produktion (NPP, BPP), søen som økosystem, fødekæder og fødenet, nedbrydning, eutrofiering, sørestaurering, makroindeks, biodiversitet,
Tværfagligt projekt om vand og vandmiljø.

Der afsluttes med en lille fag-faglig prøve og efterfølgende evaluerende samtale.

Øvelser:
Mikroskopi af celler.
Bestemmelse af det osmotiske tryk i en celle.
Undersøgelse af fotosyntesen.
Makroindeks
Undersøgelse af naturtilstand (på vild-med-vilje-område).

Omfang af kernestof (tekst, videoer, øvelsesvejledninger m.m.): ca. 45 sider.

Faglige Mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi  
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af fotosyntesen. 10-10-2024
Milepæl 3: Tværfaglig opgave 1 05-11-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Kemisk binding - ioner og ionforbindelser

Vi arbejder med blandt andet
- Salte er det samme som ionforbindelser.
- Metalioner har positiv ladning.
- Ikke-metalioner har negativ ladning.
- Ladningen af ioner fra hovedgrupperne findes ved hjælp af ædelgasreglen.
- Ladningen af ioner fra undergrupperne er uforudsigelig – ofte er der flere muligheder som fx Fe2+ og Fe3
- Iongitre
- Salte er altid elektrisk neutrale
- Ioner og ionforbindelsers navne - herunder sammensatte ioners navne

Eksperimentelt: Fældningsreaktioner (Fremstilling af tungopløselige salte)

Arbejdsformer:
- fælles tilrettelagt progression i forhold til de faglige må
- opsamlinger, der tydeliggør de enkeltfaglige krav til den enkeltfaglige prøve
- forskellige former for skriftlighed med fokus på læring og på fagenes repræsentationsformer og formidling

Litteratur:
Kapitel 2.1-2.3 i Isis kemi C (i-bog Systime)
https://isiskemic.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tværfagligt forløb 1: Vandressourcer og vandmiljø

Emner:
- Vandets kredsløb
- Vandbalanceligningen
- Nedbør og fordampning
- Afstrømning og infiltration
- Jordvand og grundvand
- Grundvandsindvinding
- Grundvandskvalitet
- Grundvandsforurening
- Den globale vandforsyning

Øvelser og opgaver:
- Vandets kredsløb
- Øvelse: Nedsivning
- Amagers vandbalance
- Demoforsøg: Vandkvalitet
- Vandkvalitet på Amager
- Vandmangel i Sahel-regikonen

Film / TV / Videoer / Animationer:
- Scientists Explore Groundwater in the Sahel with Nuclear Technology

Litteratur m.m. :
Naturgeografi C: side 81-92
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NF-geografi 1 - Nedsivningsøvelse 24-09-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Kemisk binding - molekylforbindelser

Vi arbejder med blandt andet
- Den fælles elektronsky
- Elektronparbinding
- Molekylets kemiske formel
- Dobbelt- og tripelbindinger
- Molekylforbindelsers formler og navne
- Elektronegativitet og elektronegativitetsforskel
- Polære bindinger og bindingers polaritet
- Molekylers polaritet


Resume:
- Atomer får en stabil elektronstruktur, når de danner fælles elektronpar.
- Ikke-metalatomerne binder sig sammen til molekyler med elektronparbindinger.
- De elektronpar, der ikke indgår i bindinger, kaldes frie elektronpar.
- Man kan normalt finde et molekyles formel ud fra ædelgasreglen og viden om atomernes hovedgruppe.
- Vand har en række særlige egenskaber, der er tæt forbundet med molekylets vinklede form.
- Elektronparrene i et molekyle vil frastøde hinanden og placere sig så langt fra hinanden som muligt, men så tæt på kernen som muligt.
- Ved at tælle hvor mange retninger elektronparrene stritter væk fra hinanden, kan man finde bindingsvinklerne.
- I vandmolekylet er elektronerne i bindingerne forskudt mod oxygenatomet. Bindingen er en polær elektronparbinding, og vandmolekylet er en dipol.
- Forskellen i elektronegativitet mellem atomerne i et molekyle giver et indtryk af bindingernes polaritet.


Eksperimentelt: Opløselighed

Arbejdsformer:
- fælles tilrettelagt progression i forhold til de faglige må
- opsamlinger, der tydeliggør de enkeltfaglige krav til den enkeltfaglige prøve
- forskellige former for skriftlighed med fokus på læring og på fagenes repræsentationsformer og formidling

Litteratur:
Kapitel 2.1-2.3 i Isis kemi C (i-bog Systime)
https://isiskemic.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vejr og Klima I

Emner:
- Temperaturer
- Nedbørsdannelse
- Klima- og plantebælter
- Lufttryk og Vinde
- Globale havstrømme


Øvelser og opgaver:
- Globale strålings- og temperaturforhold
- Dugpunktskurveopgave
- Hydrotermfigur-opgave
- Klima- og plantebælter
- De globale vindsystemer
- Øvelse: De globale havstrømme

Film / TV / Videoer / Animationer:
-

Litteratur m.m. :
- Naturgeografi C: side 43-45
- Naturgeografi C: side 49-61
- Naturgeografi C: side 65-74
- De globale havstrømme (Naturvidenskab for alle 2 (2008) uddrag)
- Kæmpe havstrømme på mystisk nedtur (Politiken 30/8 2009)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 Tværfaglig opgave 1: Vand og vandmiljø

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Milepæl 3: Tværfaglig opgave 1 05-11-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kost og sundhed

Hjertets opbygning, blodkredsløbets opbygning, lungernes opbygning, diffusion af ilt og CO2, kondition, minutvolumen, blodtryk, hjerte/kar-sygdomme, livsstilssygdomme, hæmatokritværdi, kulhydrater, fedt, protein, kostfibre, fordøjelse, energifordeling,  varedeklarationer, enzymer.
Tværfagligt projekt om ernæring og sundhed.


Øvelser:

Hjertedissektion.
Estimering af minutvolumen.
Måling af blodtryk.
Måling af hæmatokritværdi.
Analyse af varedeklarationer og energiberegninger.
Identifikation af kulhyhdrater ved smag.
Reaktions-tid for spytamylase.

Omfang af kernestof (tekst, videoer, øvelsesvejledninger m.m.): ca. 55 sider.

Faglige mål:

- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene.

- Indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer.

-  Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hjertedissektion og estimering af minutvolumen. 17-12-2024
Tværfaglig opgave 2: Ernæring og fødevarer 26-02-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 8 PP1

Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vejr og Klima II

Emner:
- Temperaturer
- Nedbørsdannelse
- Klima- og plantebælter
- Lufttryk og Vinde
- Globale havstrømme

Øvelser og opgaver:
- Globale strålings- og temperaturforhold
- Dugpunktskurveopgave
- Hydrotermfigur-opgave
- Klima- og plantebælter
- De globale vindsystemer
- Øvelse: De globale havstrømme

Film / TV / Videoer / Animationer:
-

Litteratur m.m. :
- Naturgeografi C: side 43-45
- Naturgeografi C: side 49-61
- Naturgeografi C: side 65-74
- De globale havstrømme (Naturvidenskab for alle 2 (2008) uddrag)
- Kæmpe havstrømme på mystisk nedtur (Politiken 30/8 2009)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klima- og plantebælteopgave 28-11-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 Mængdeberegning

Vi har arbejdet med blandet andet:
- stofmængde
- masse
- bolarmasse
- beregningsskemaet
- koncentration
- volumen
- fældningstitrering (Mohrs titrering)
- stofmængdekoncentration
-  beregningsskema med stofmængdekoncentration'
- fældningstitrering
- ækvivalenspunktet

Resume:
- Et mol atomer er det antal atomer, der målt i gram vejer det samme som et enkelt atom målt i enheden u.
- Stofmængden har symbolet n og enheden mol.
- Den molare masse er samme talstørrelse som stoffets formelmasse, men enheden er g/mol.
- Stofmængden kan findes ved at dividere massen med stoffets molare masse.
- I en kemisk reaktion er massen altid bevaret, mens stofmængden ikke altid er det.
- I en tabel under reaktionsskemaet kan man indsætte masser, molare masser og stofmængder.
- Når man kender to af størrelserne, kan den tredje altid beregnes.
- De molare masser er stofkonstanter, der kan beregnes ud fra de kemiske formler i reaktionsskemaet.
- Stofmængderne skal have samme forhold som koefficienterne i reaktionsskemaet.
- Stofmængder i samme forhold som reaktionsskemaets koefficienter er ækvivalente.
- Stofmængdekoncentrationen angiver, hvor stor en stofmængde der er opløst i et volumen væske.
- Symbolet for stofmængdekoncentration er c, og enheden er mol/L eller bare M, der siges "molær".
- Stofmængden i en opløsning findes ved at gange koncentration med volumen af opløsningen.
- En opløsning fremstilles ved først at afveje stoffet, dernæst opløse det i en målekolbe med vand og endelig fylde vand i til mærket.

Eksperimentelt: Saltindhold i brød

Litteratur:
Kapitel 3.1-3.4,  og 3.7 i Isis kemi C (i-bog Systime)
https://isiskemic.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Tværfagligt forløb 2: Ernæring og fødevarer

Emner:
- Sult og fejlernæring og dertil hørende sygdomme
- Fødevareproduktion i.f.t. befolkningsudvikling
- Fødevarepriser og fattigdom
- Fødevarevalg og bæredygtighed (vand og CO2)
- Fremtidig fødevareforsyning i.f.t. klimaforandringer
- GMO, kunstgødning og pesticider
- Madspild i i-lande og u-lande
- Bistandsbehov i.f.t. FN's verdensmål

Øvelser og opgaver:
- Mad nok til alle - opsamlingsopgave
- Ernæring og madspildsopgave
- Fødevarecase Afrika-opgave

Film / TV / Videoer / Animationer
- Mad nok til alle - udfordringerne.mp4
- https://frida.fooddata.dk
- https://rapsol.dk

Litteratur m.m. :
- Hvordan brødføder vi Verden: side 8-11
- Det globale fødevareproblem.pdf (Otto Leholt)
- Mangelsygdomme Lex.dk - Den Store Danske.pdf
- Mad til milliarder.pdf - side 7-17 + 101-109
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geografirapport: Globale havstrømme 13-01-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 12 Organisk kemi (carbonholdige forbindelser)

Vi arbejdede blandt andet med:
- Alkaner, alkener og alkoholer og herunder følgende egenskaber:
Struktur
1) Navngivning
2) Kemiske egenskaber som blandt andet:
a) Forbrændingsreaktioner
b) Substitutionsreaktioner
c) Additionsreaktioner

- Fedtstoffer og fedtsyrer og herunder
- mætttede og umættede fedtstoffer

Litteratur:
Kapitel 6.1-6.3, 6.5, 6.6, 6.8, 6.10, 6.13 i Isis kemi C (i-bog Systime)
https://isiskemic.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Tværfaglig opgave 2: Ernæring og fødevarer

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tværfaglig opgave 2: Ernæring og fødevarer 26-02-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Energi og bæredygtighed

Emner:
-Energikilder/ -former
   - Fossile brændsler
     - kul
     - olie
     - naturgas
  - Alternative energikilder
     - solenergi
     - vindenergi
     - vandkraft
     - atomkraft
     - geotermisk energi
     - biobrændsel
- Energiforbrug og miljøpåvirkninger
- CO2-udledning
   - naturlig
   - menneskeskabt
- Drivhuseffekt / Klimaforandringer
- Fremtidig energiforsyning

Øvelser/ opgaver:
- Energiform plancheopgave
- Energistatistik- og CO2-fodaftrykopgave
- CO2-Temperatur demoforsøg

Film / TV / Videoer / Animationer:
-

Litteratur m.m. :
- Naturgeografi C: side 131-151
- Biobrændsel.pdf
- Geotermisk energi.pdf
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Plancheopgave om energi 10-03-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 15 Genetik og genteknologi

DNA´s opbygning, den genetiske kode og proteinsyntesen, gen-mutationer, karyotype, gener, alleler, nedarvning, dominant/recessiv/kønsbunden nedarvning, etgens-udspaltning i majs (øvelse), isolering af DNA (øvelse), gensplejsning (projekt), bio-ethanol (projekt),
Tværfagligt projekt om bæredygtighed, bioethanol og genteknologiens muligheder.

Øvelser:
Etgens-udspaltning i majs
Isolering af DNA fra plantemateriale

Omfang af kernestof (tekst, videoer, øvelsesvejledninger m.m.): ca. 40 sider.

Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi  
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene.

- Indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder.

- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser.

- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tværfaglig opgave 3: Energi og bæredygtighed 04-04-2025
NF-geografi - Energi- og CO2-opgaver 10-04-2025
Etgens-udspaltning i majs 24-04-2025
1h nf/2 skr. aflevering 25-04-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 17 Energi og bæredygtighed fortsat

Emner:
-Energikilder/ -former
   - Fossile brændsler
     - kul
     - olie
     - naturgas
  - Alternative energikilder
     - solenergi
     - vindenergi
     - vandkraft
     - atomkraft
     - geotermisk energi
     - biobrændsel
- Energiforbrug og miljøpåvirkninger
- CO2-udledning
   - naturlig
   - menneskeskabt
- Drivhuseffekt / Klimaforandringer
- Fremtidig energiforsyning

Øvelser/ opgaver:
- Energiform plancheopgave
- Energistatistik- og CO2-fodaftrykopgave
- CO2-Temperatur demoforsøg

Film / TV / Videoer / Animationer:
-

Litteratur m.m. :
- Naturgeografi C: side 131-151
- Biobrændsel.pdf
- Geotermisk energi.pdf
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tværfaglig opgave 3: Energi og bæredygtighed 04-04-2025
NF-geografi - Energi- og CO2-opgaver 10-04-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 18 Eksamensopgave + intern eksamen

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1h nf/2 skr. aflevering 25-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Syre-basekemi

Vi har arbejdet med syrer og baser og herunder:
- syrers egenskaber og eksempler på syrer
- basers egenskaber og eksempler på baser
- syre-basereaktioner med eksempler
- pH-begrebet og definitionen af det
- pH-beregninger i opløsninger af stærke syrer og baser
- syre-basetitrering

Litteratur:
Kapitel 4.1--4.4, 4.6 og 4.7 i Isis kemi C (i-bog Systime)
https://isiskemic.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Demografi

Emner
- Demografiske begreber
   - Befolkningstal
   - Fødselsrate og fertilitet
   - Dødsrate og dødsårsager
   - Migration
- Befolkningsvækst
- Befolkningspyramider
- Den demografiske transitionsmodel (DTM)

Øvelser og opgaver:
- Befolkningspyramideopgave
- Befolkningsstatistikopgave


Film / TV / Videoer / Animationer
- Hans Rosling - Ted-talk om global befolkningsvækst m.m.

Litteratur m.m. :
Alverdens geografi: side 83-88
FN befolkningsdatabase (https://population.un.org/wpp/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde