|
Titel
9
|
Hvordan brødføder vi milliarder
Titel: Hvordan brødføder vi milliarder?
Forløbsbeskrivelse:
I en verden hvor det globale befolkningstal fortsat er stigende, selv om vækstraten er faldet meget, er det naturligt at stille spørgsmålet: Hvordan brødføder vi milliarder?
Denne aktuelle problemstilling er netop omdrejningspunktet i dette forløb.
Frem med år 2050 forventes det at verdens befolkning vil stige fra 8 til 9,7 milliarder mennesker. Det er bekymrende, at de lande hvor væksten i befolkningstallet er størst uheldigvis også er der, hvor jorden er mindst frugtbar og fattigdommen stor, og allerede nu har landene ofte en stor befolkning – ikke i forhold til landets areal, men i forhold til deres naturressourcer og dyrkningspotentiale. Det stigende befolkningstal øger presset på de knappe ressourcer og skaber konflikter om jord og vand. Over 800 mio. mennesker – svarende til over 10% af verdens befolkning sulter og er fejlernærede, og antallet, der sulter, er efter flere års fald igen begyndt at stige. Hertil kommer klimaændringernes påvirkning af fødevareproduktionen.
Hvordan fortsætter vi med at producere nok fødevarer til alle - både nu og i fremtiden, og hvordan sikrer vi en tilstrækkelig rig og varieret kost, så antallet der sulter og er fejlernærede falder? Kan vi inddrage mere jord til opdyrkning? Kan vi øge høstudbyttet på den eksisterende landbrugsjord?
Og hvilken indflydelse har vores eget (over)forbrug af mad på de globale fødevarepriser og dermed på muligheden for verdens fattigste befolkning at skaffe sig nok mad? Er der brug for, at vi ændrer vores kostvaner? Hvordan påvirker vores fødevarevalg Jordens klima? Og hvordan vil det mon gå, når stigende velstand i tidligere udviklingslande øger efterspørgslen på energi, vand og kød?
I forløbet arbejdes der med befolkningsudvikling, herunder den demografiske transitionsmodel og befolkningspyramider med data fra nogle af verdens fattigste lande. De naturgivne forhold (herunder hydrotermfigurer, klimazoner/plantebælter, globale vindsystem og ITK-zonen) og jordens frugtbarhed analyseres i forhold til hvilken betydning der har for landbrugsproduktionen og vi ser på den generelle kostsammensætning og hvilke konsekvenser den har.
Derudover arbejdes der med globale fødevarepriser, kampen om jorden og hvordan vores eget madforbrug – både ift. madspild og kødforbrug – er en del af udfordringen, men måske også løsningen? Det stigende befolkningstal i verdens fattigste lande udgør også en arbejdskraft og en menneskelig ressource for landet, der måske kan igangsætte en større og mere bæredygtig produktion?
En del af forløbet har været et samarbejde med samfundsfag-A i forbindelse med SRO.
I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- Verdens befolkningsudvikling.
- demografi.
- befolkningsprognoser.
- fødselsrate, dødsrate, befolkningstilvækst (naturlig og nettovandring), fertilitet.
- demografiske transitionsmodel.
- push- og pull-faktorer.
- befolkningspyramider.
- hydrotermfigurer.
- klimazoner og plantebælter.
- det globale vindsystem, herunder ITK-zonen og nedbørsdannelse.
- kødforbrug/produktion, arealanvendelse og klima.
- fødevareindtag/kostsammensætning, under- og fejlernæring.
- jordens frugtbarhed og plantevækst, herunder Liebigs minimumslov, kunstgødning.
- landbrugsproduktion i Mali.
- madspild.
- fattigdom, sult, fødevarepriser, urbanisering, global konkurrence, kampen om jorden.
- FN’s bæredygtighedsmål.
Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
- Global befolkningsvækst
- Den demografiske transitionsmodel.
- Demografisk analyse.
- Malis naturgivne forhold (afleveringsopgave).
- Malis naturgivne forhold – det globale vindsystem.
- Globalt kødforbrug og fødevareproduktion.
- Ernæring, madspild og fødevareforbrug.
- Naturgrundlag og fødevareproduktionen i Mali.
- Land grabbing – kampen om jorden.
- Hvordan brødføder vi milliarder.
Materialer:
Naturgeografiportalen (Ibog systime, ISBN: 9788761699725):
Kap. 2.2.1 Lufttryk
Kap. 2.2.3 Termisk tryk
Kap. 2.2.4 Cirkulationsmodellen
Kap. 2.6.1 Den intertropiske konvergenszone (ITK)
Kap. 2.7.1 Klimasystemer og klimazoner
Kap. 3.2.1 Global befolkningsvækst
Kap. 3.2.2 Befolkningsbalanceligningen
Kap. 3.2.3 Den demografiske transitionsmodel
Kap. 3.2.4 Den demografiske transition i Danmark
Kap. 3.2.5 Befolkningspyramider
Kap. 5.6.1.1 Mere mad til flere milliarder
Kap. 5.6.2.1 Mad nok
Kap. 5.6.3.2 Land grabbing
Kap. 5.6.7 Sunde fødevarer giver sunde mennesker
Hagensen, J. og Jørgensen, L. (2016): “Hvordan brødføder vi verden”, Columbus, side 24-27.
Thomsen, R.P., Husted, S. og de Neergaard, A. (2013): Mad til milliarder, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, s. 21-25, 27-29, 101-109.
Tall, O. (2018): “Herders vs Farmers: Resolving deadly conflict in the Sahel and West Africa”, OECD Follow.
Jakobsen, T.G. (2020, 4. juni): ”Analyse: Mad nok til alle, når verdens befolkning topper”, Verdens Bedste Nyheder.
“Explainer: Hvorfor smider vi så meget mad ud?”, sæson 2023, episode 17, DR.
Film: ”Kampen om jorden”, DR2 (set på CFU).
Estimeret omfang: ca. 64 normalsider.
I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge.
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
|