|
Titel
4
|
Hvordan kan en T-shirt udtørre en sø?
Titel: Hvordan kan en T-shirt udtørre en sø?
Forløbet er udarbejdet og gennemført af pædagogikumkandidat under vejledning
I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- Vandets kredsløb.
- Vandbalanceligningen (nedbør, overfladeafstrømning, underjordisk afstrømning, fordampning, nedsivning).
- Porøsitet.
- Permeabilitet.
- Kornstørrelse.
- Grundvand, grundvandsdannelse, mættet og umættet zone.
- Nedbørsdannelse (dugpunkt, relativ luftfugtighed, mætning, kondensationskerner, nedbørstyper).
- Fast fashion, tøjproduktion.
- Bomuldsproduktion, vand- og pesticidforbrug.
- Det globale vindsystem (bl.a. lufttryk, termiske høj/lavtryk, coriolis-effekten, ITK-zonen,).
- Kystklima og fastlandsklima, varmefylde.
- Klimazoner og plantebælter.
- Hydrotermfigurer.
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
- Tip en 13’ner om tøj og miljø
- Vandets kredsløb (det hydrologiske kredsløb)
- Definitionen på en ressource og en reserve
- Vandbalancen for Kasakhstan og Aralsøen
- Vand (journalforsøg)
- Konvektionsnedbør
- Konvektion (journalforsøg)
- Skydannelse
- Vandets kredsløb og nedbørsdannelse (stop-motion aflevering)
- Lufttryk – Aralsøen
- Det globale vindsystem
- Grundvand og Aralsøen
- Nedsivning af vand gennem forskellige sedimenttyper (journalforsøg)
- Varmekapacitetens betydning for klimaet (journalforsøg)
- Klimazone og plantebælte for Aralsøen
- Kendt dit klædeskab
Materialer:
Naturgeografiportalen (Ibog systime, ISBN: 9788761699725):
Kap. 2.2.1 Lufttryk
Kap. 2.2.4 Cirkulationsmodellen
Kap. 2.5.1 Fugtighed
Kap. 2.5.2 Skyer
Kap. 2.7.1 Klimasystemer og klimazoner
Kap. 2.8.1 Vandets kredsløb
Kap. 2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer
Kap. 2.9.3 Jordvand og grundvand
Kap. 3.1.2 Begrebet bæredygtighed
Kap. 3.1.5 FN og bæredygtig udvikling
NaturgeografiGrundbogen C (Ibog systime, ISBN: 9788761688354):
Kap. 5.3 Det globale lufttryk- og vindsystem
Så meget vand gemmer der sig i din t-shirt (set på Tekstilrevolutionen.dk 12. marts 2025)
”Hvordan køber man bæredygtigt tøj”, Videnskab.dk, set den 2/4-2024.
”Kend dit garderobeskab: Ved du, hvad dit tøj er lavet af?”, Videnskab.dk, set den 2/4-2024.
Dokumentarfilm: ”Møgbeskidt fashion”, DR2, (set på CFU).
Estimeret omfang: ca. 66 sider.
I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
Jordens og landskabernes processer
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Titel: Energi – vores evige afhængighed og påvirkning af klimaet
I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- Energiforbrug og energikilder
- Geografisk fordelingen af energi-ressourcer og dens betydning
- Iskerner som klimaarkiv, iltisotopmålinger som temperaturindikator.
- Termohaline cirkulation og dybvandsdannelse (Grønlandspumpen).
- Milankovitch-teorien.
- Dannelse af olie og gas.
- Olie/gasvinduet.
- Kildebjergart, reservoirbjergart og seglbjergart.
- Kulstofkredsløbet.
- Olie- og gasproduktion, prognose og forsyningssikkerhed, selvforsyningsgrad.
Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
- Udviklingen i vores energiforbrug.
- Iskerner – et arkiv over fortidens klima.
- Grønlandspumpen – og dens betydning for klimaet og klimaets betydning for grønlandspumpen (rapportforsøg med aflevering).
- Milankovitch teorien – istidernes astronomiske forklaring.
- Dannelsen af olie og gas.
- Danmarks energiforsyning.
Materialer:
Naturgeografiportalen (Ibog systime, ISBN: 9788761699725):
Kap. 3.5.3 Energistrømme
Kap. 3.5.4 Udviklingen i det globale energiforbrug
Kap. 3.6.1 Olie og naturgas
Kap. 3.6.2 Dannelsen a folie og naturgas
Kap. 5.4.6.2 Milankovitch-teorien
Kap. 5.8.3.1 Den danske olie- og gasproduktion
5.8.3.2 Danmarks energipolitik
Kap. 5.9.4.8 Iskerner – et naturhistorisk klimaarkiv
”Havstrøm nærmer sig et ”tipping point” – kan få konsekvenser for menneskeheden”, TV2 (11. feb., 2024).
”Dybvandspumpen” (set på Dybvandspumpen - NOAH's klimasider den 8/4).
Film: Store danske videnskabsfolk – Willi Dansgaard, DR K (30 min., set på CFU).
Estimeret omfang: ca. 25,5 sider.
I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
Jordens og landskabernes processer
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre.
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold.
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug.
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
|