Holdet 2024 ng/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Blaike Owen Sambo-Hingst
Hold 2024 ng/w (1w ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pladetektonik
Titel 2 Vejr og klima
Titel 3 Energi, bæredygtighed og klimaændringer
Titel 4 FF2: Verdensmål 13: Klima- og adfærdsændring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pladetektonik

I forløbet har det faglige fokus været på:
- Jordens opbygning (kerne, kappe, skorpe, lithosfære, asthenosfære)
- Den pladetektoniske model, Alfred Wegener og ”Teorien om kontinentaldrift”.
- Konvektionsstrømme.
- Pladegrænser (konstruktive, destruktive og bevarende).
- Jordskælv (især P-bølger og S-bølger, overfladebølger, lokalisering samt epi- og hypocenter, Richterskalaen).
- Vulkanisme (herunder hvor og hvordan vulkaner dannes, viskositet, lava, magma, gasindhold, eksplosivitet).
- Vulkantyper (især).

Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Bestemmelse af bjergarters densitet (massefylde)
Øvelse: Lokalisering af jordskælv
Journaløvelse: viskositet (sejhed)
Google Earth (GE) øvelse om vulkaner

I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof:
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt.
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre.
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten.
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer.
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden.
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vejr og klima

I forløbet har det faglige fokus været på:
- Vandets kredsløb.
- Vandbalanceligningen (nedbør, nettonedbør, overfladeafstrømning, underjordisk afstrømning, fordampning, nedsivning).
- Porøsitet.
- Permeabilitet.
- Kornstørrelse.
- Grundvand, grundvandsdannelse, grundvandsmagasiner, mættet og umættet zone.
- Nedbørsdannelse (dugpunktskurven, aktuel og relativ luftfugtighed, nedbørstyper: med fokus på stigningsregn).
- Drikkevandskvalitet, trusler mod grundvandet, vandforbrug og water footprint.
- Vand- og pesticidforbrug.
- Det globale vindsystem (bl.a. lufttryk, termiske høj/lavtryk, coriolis-effekten, ITK-zonen,).
- Klimazoner og plantebælter.
- Kyst- og fastlandsklima.
- Hydrotermfigurer.
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Vandets kredsløb
Skydannelse
Nedsivning af vand gennem gennem tre sedimenttyper
Amagers vandbalance
Amagers vandkvalitet
Klimazoner og plantebælter
Journalforsøg varmekapacitetens betydning for klimaet

I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof:
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Energi, bæredygtighed og klimaændringer

I forløbet har det faglige fokus været på:
- Dannelsen af fossile brændsler og koblinger til kulstofkredsløbet og strålingsbalancen (med fokus på drivhuseffekten).
- Grønlandspumpen samt Golfstrømmen – og deres betydning for klimaet og vejret i Danmark.
- Hvad er det bæredygtige liv (vandforbrug og CO2-aftryk)?
- En analyse af forskellige ”grønne” energiformer og deres CO2-udledning.
Desuden er der lavet koblinger til NV-ng forløbet: Global opvarmning og havet:
- Jordens strålingsbalance med fokus på albedo og havis.
- Opløselighed af CO2 i vand og andre feedback mekanismer, så som reduktionen af havisudbredelsen og permafrosten.


Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Grønlandspumpen – og dens betydning for klimaet og vejret i Danmark
Estimering af CO2-aftryk
SWOT ift. bæredygtigheden af vedvarende energiformer
NV-naturgeografi: Albedoøvelse
NV-naturgeografi: Opløselighed af CO2 i vand

I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof:
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 FF2: Verdensmål 13: Klima- og adfærdsændring

Verdensmål 13: Klimaforandringer og adfærdsændring
Fake News og klimaforandringer. 
 
Indledende overvejelser forud for FF2: Hvordan kan vi få alle borgere til at ændre adfærd og bør vi overhovedet ændre adfærd for klimaets skyld? Hvor meget betyder det, at Danmark gør det alene? Hvordan kan Danmark få andre lande med?

Forud fra FF2:
NG: Hockeystick, drivhuseffekten, klimaforandringer mv. (fx fra ng-forelæsning 1 – den 13.4)
Samfundsfag: “Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv”.  
Kapitel 2: Klimaforandringer i et sociologisk perspektiv
• Kap. 2.1 Hvordan kan vi forklare individernes klimaadfærd? Hvordan opfattes klimaforandringerne?
• Kap. 2.2 Hvilken rolle spiller forbrug og livsstil i en tid med klimaforandringer? Hvordan forklares individernes klimaadfærd? Hvorfor ændrer vi (ikke) adfærd? Mulige forklaringer: Relationelle, habitus, værdier, struktur og interpersonlige forklaringer [første halvdel af kapitlet]     

Overordnet FF2-opgave: Du skal holde en tale til COP26, hvor du argumenterer for, at borgerne kan og skal ændre deres klimaadfærd. Talen skal tage udgangspunkt i din viden om både science og mulige politiske påvirkninger. I talen inkorporeres ligeledes et videnskabeligt (science) modsvar til en udokumenteret myte om klimaet (f.eks. fra skeptical science hjemmeside). Din tale skal optages på en digital platforme.

NG:
Forskellen på science og non-science
Film: Before the flood
Orientering om COP26

SA-forelæsning:
Escape Room:
o “Fag og videnskab”.  
o Faktuel – normativ.   
o Kvantitativ – kvalitativ  
o Kendetegn ved Fake News
Opgaven præsenteres.  

Begrebspar:
- Faktuelt- normativt
- Kvalitativt-kvantitativt

Digitale kompetencer og digital dannelse:
o Kendetegn ved Fake News
o OneNote. Escape Room omkring videnskabsteori  
o Anvendelse af og vurdering af online data.

Materialer:  
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144 (Kapitel 2)
Drivhuseffekt og vandstand  
https://climate.nasa.gov/system/internal_resources/details/original/647_Global_Temperature_Data_File.txt  
ftp://aftp.cmdl.noaa.gov/products/trends/co2/co2_mm_mlo.txt )
https://keelingcurve.ucsd.edu/   
https://klimaogbæredygtighed.ibog.forlagetcolumbus.dk/fileadmin/_processed_/e/6/csm_s14_5932e3c948.jpg (Trump-tweet)
https://skepticalscience.com/argument.php?f=percentage (på engelsk)
https://skepticalscience.com/translation.php?lang=5 (på dansk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer