Holdet 2024 ng/y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ng/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Tårnby Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Peter Mark Jacobsen
Hold	2024 ng/y (1y ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Geologi: Lithosfærepladernes bevægelse
Titel 2	2. Danmark under is?
Titel 3	3. Klimaforandringer - hvorfor sker de hurtigere
Titel 4	4. Et vådere Danmark?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Geologi: Lithosfærepladernes bevægelse Forløbsbeskrivelse 1. Geologi - hvorfor bevæger kontinenterne sig? Bemærk: alle materialer til undervisningen findes samlet på One-note. Forsøg: • Bjergarters densitet: hvorfor "flyder" sten oven på sten? • Viskositet, vulkaner og vulkanisme Faglige mål • benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt • identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre • Udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium. • forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden Kort om forløbet Hvorfor er vi ret sikre på at kontinenterne bevæger sig? Hvorfor er vi sikre på at kontinenterne til alle tider (næsten) har bevæget sig - og hvorfor er vi sikre på at kontinenternes bevægelse forsat vil præge jorden fremadrettet? Hvorfor finder vi fossiler som er bemærkelsesværdigt ens og aflejret på samme tid i Sydamerika og Afrika? Og hvorfor er det vigtigt at disse fossiler ikke kan have svømmet i saltvand - og slet ikke svømmet + 3000 km? Disse spørgsmål dykker vi ned i, når vi forsøger at genskabe jorden som vi tror den har har set ud i en fjern geologisk fortid. Erkendelsen: at jordens lithosfæreplader til alle tider har bevæget sig, er vi kommet frem til ved at se nærmere på de utallige observationer som geologer har indsamlet og tolket for os. Det geologiske kredsløb og forståelsen af at bjergarterne (sedimentære, metamorfe og magmatiske) til alle tider indgår i et kredsløb giver et hint om hvordan og hvorfor lithosfærepladerne bevæger sig. Et nærmere blik på Atlanterhavets adskillelse giver os en god ide om hastigheden på den relative bevægelse af de specifikke lithosfæreplader. Fossilargumentet, den relative pladebevægelse og den konstruktive pladerandszone peger alle i den samme retning - det må forholde sig således. Fagbegreber fra undervisningen: Jordens kerne, kappe, mesosfære og lithosfære, pladetektonik og relativ pladebevægelse, konvektionsstrømme, det geologiske kredsløb, pladerande (destruktiv, konstruktiv og transform), bjergarter (sedimentær, metamorf og magmatisk), det geologiske kredsløb, densitetsforskelle (basalt og magma), vulkantyper og viskositet. Bemærk: alle materialer til undervisningen findes samlet på One-note.
Indhold	Kernestof: Hvordan påvirkes I af afbrydelser? How the earth was made - noter til filmen.docx How the Earth Was Made (2007) 1.1 Jordens opbygning \| NaturgeografiGrundbogen C 1.2 Pladetektonik \| NaturgeografiGrundbogen C Webgeology: Pladetektonik Webgeology: earthquakes_dk 1.3 Jordskælv \| NaturgeografiGrundbogen C Vi laver forsøget "Eksperiment: Jordskælvsbølger". Pladetektonik- øvelse i lokalisering af jordskælv Travel-time Curves: How they are created- Incorporated Research Institutions for Seismology 3-Component Seismogram Records Seismic-wave Motion- Incorporated Research Institutions for Seismology Samme lektie som sidst Hvis haves tages følgende med: en blyant, lineal og en passer! Vejledning bjergarters densitet.docx Den dynamiske jord - s 6-9.pdf Øvelse - figuranalyse i naturgeografi .docx $Feedbackskema Naturgeografi C_ hvad bestemmer din karakter.docx Journaløvelse_viskositet.docx 1.1.4 Vulkanisme1.1.5 Bjergkæder og vulkaner Webgeology: Bjergarter 1.6 Geologiske ressourcer \| NaturgeografiGrundbogen C Øvelse A: Det geologiske kredsløb og bjergarter Øvelse B: Find eksempler på det geologiske kredsløb via Google Maps USGS (2011) The M9.0 Great Tohoku Earthquake (northeast Honshu, Japan) of March 11, 2011-1.pdf Larsen et al (2013) 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2. Danmark under is? Kort om forløbet Hvorfor vi er ret sikre på at klimaet må have varieret i fortiden? Bemærk: alle materialer til undervisningen findes samlet på One-note. Da man først er begyndt at lave målinger på klimaet i slutningen af 1800-tallet og endnu senere at lave pålidelige, systematiske målinger fra 1960'erne og frem, så skulle man tro vi ikke kan sige noget præcist om fortidens klima. Denne tanke er dog langt fra den videnskabelige virkelighed, for vi har mange videnskabeligt pålidelige måder at vurdere hvordan fortidens klima har været. Vi kan sige noget om fortidens klima ved at undersøge iskerner fra indlandsisen (som er gammelt nedbør), vi kan undersøge aflejringer (nogle aflejringer må og kan kun være et resultat af is og glestcher bevægelser) og vi kan finde sten som er fragtet (eller skubbet om man vil) nordfra i Danmark. Og endnu mere interessant, mange af disse observationer kan vi genfinde andre steder end blot Danmark....måske var det ikke kun Danmark som var dækket af is? Vigtige begreber 2. Istidslandskabet - hvorfor må Danmark have været dækket af is? Bemærk: alle materialer til undervisningen findes samlet på One-note. Faglige mål som gennemgåes i forløbet I forlængelse af forløbet vil eleverne være istand til følgende: • benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt • udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer • give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer • indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser • demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder Vi ser nærmere på et grundlæggende spørgsmål: • Hvorfor tror vi at jorden har været dækkes af is? • I forlængelse heraf, så er det oplagt at spørge: hvad kan forklare disse ændringer i klimaet? • Hvor ofte skete disse ændringer i datidens klima og hvor længe dækkede gletschere Danmark og USA? I forløbet ser vi således nærmere på den evidens (beviser) og empiri (data) som ligger til grund for den brede enighed: at glestchere og istider har været en vigtig faktor i dannelsen af landskaberne som vi kender dem. Vi undersøger hvordan - og hvorfor - vi er sikre på at vand og is påvirker landskaber forskelligt. Hvordan kan vi være sikre på at vand har påvirket landskabet og ikke is? Svaret er simpelt: vand sorterer i materialer, det gør is ikke. Hvor meget af den nordlige halvkugle har været dækket af is og hvorfor tror vi at der har været flere forskellige gletschere fremstød? Svaret ligger igen lige for: gletschere opfører sig altid på samme måde - de flytter materialer foran sig. Når de trækker sig tilbage, så efterlades sedimenterne som en genkendelig vold af aflejringer. Der hvor randmorænen er, det er der hvor gletscherens rand har været. Vi ser nærmere på hvad der kan forklare disse temperaturskift og kobler dem til erkendelser fra iskerneboringer foretaget på Antarktis. Fra de selvsamme iskerneboringer får vi en vigtig bonusinfo: temperaturer og mængden af CO2 har været tæt forbundet i fortiden. Med andre ord: der er en tæt korrelation (matematisk sammenhæng) mellem CO2 og temperaturændringer. Relevante fagbegreber: Gletschere og istidsaflejringer, aflejringer, sedimenter, iskerneboringer, Milankovich cyklusser, istidslandskaber i Vestdanmark og Østdanmark, Hovedopholdslinjen, smeltevandsdale, glacial erosion, leddeblokke, sne som sedimenter og indikator for fortidens temperaturer, Antarktis og Vostok iskernedata, is- og albedo feedbackmekanismen, smeltevandssletter, dødsislandskaber, randmoræner. Bemærk: alle materialer til undervisningen findes samlet på One-note.
Indhold	Kernestof: Filmen ses i timen Nelson (2009) America´s ice age (HTEWM) .mp4 01 Nordamerika under is.docx Link til lektien: image-20250115100324-1.jpg Læs om Landskabet i Vest- og Østdanmark Vi arbejder med øvelsen fra grundbogen i timen: (Gen)læs lektien omkring 1.2.2 Istiden i Danmark Øvelse: Milankovitch-teorien 1.2.1 Klimaet varierer – Årsager https://www.geoviden.dk/fortidsklima Arbejde med hjemmesiden omkring iskerneboringer og Vostok-iskernen Buchardt (2008) Hvad fortæller iskerner om fortidens klima.pdf 3. Iskernen fra Dome C 4. Istiden i Grønland og Antarktis Iskerner og data og viden om fortidens klima. Afsnit 2.1.4 Klimaets feedback – havstrømme https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=542 Øvelse: Positiv feedback-mekanisme Evaluering af læring og karakter Evaluering af læring Figurer og evaluering af læring (1).pdf Bemærk: elever som ikke er til samtale med PM ser disse videoer og besvarer spørgsmålene individuelt. Grupper som samtaler med PM.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3. Klimaforandringer - hvorfor sker de hurtigere 3. Klimaforandringer - hvorfor sker de hurtigere nu? Bemærk: alle materialer til undervisningen findes samlet på One-note. Forsøg: Strålingsbalance i lokalområdet. Oliemigration. Faglige mål I forlængelse af forløbet vil eleverne være istand til følgende: benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre udføre simple former for empiribaseret arbejde i felten udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmulighed demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder Kort om forløbet I dette forløb ser vi nærmere på hvorfor mediernes, uddannelsesinstitutionerne og politikernes fokus alle er rettet mod klimaet. Den korte forklaring kender de fleste: vi har observeret systematiske ændringer i klimaet på mange parametre. Disse parametre tæller observerede temperaturer, nedbør, udbredelse af havis, udledning af drivhusgasser og mange andre faktorer. Vi dykker ned i hvorfor forskere med stor sikkerhed kan sige at mennesket har påvirket klimaet og det (globalt set) bliver varmere. Vi ser nærmere på observationer af temperaturermålingerne - lokalt og globalt, undersøger hvordan solens kortbølgede stråling påvirker lokale temperaturer, samt hvordan atmosfærens opvarmning følges ad med den globale udledning af drivhusgasser. Vi lærer at skelne mellem vejr og klima, undersøger Vahls klimazoner og hvorfor årstidsvariationer er normale og altid har fundet sted. Vi undersøger sammenhængen mellem den menneskelige udledning af drivhusgasser, atmosfærens øgede indhold af drivhusgasser og påvirkningen af disse gasser på jordens drivhuseffekt. Drivhuseffekten er et naturligt fænomen, men vi som mennesker forstærker en allerede eksisterende effekt. Med andre ord: der findes både en kausal sammenhæng og en korrelation mellem udledning af kuldioxid og de målte temperaturer. Relevante fagbegreber: Klima, klimanomalier, strålings- og energibalancen (kortbølget og langbølget stråling), klimaobservationer, Keeling kurven, temperaturanomalier, solens indstrålingsvinkel og solhøjden, albedo, Vahls klimadefinition (tropisk, subtropisk, tempereret og polar klima), hydrotermfigurer, oliedannelsen (olievinduet og sedimention), reservoir-, kilde- og seglbjergart, selvforsyningsgrad, seismik, det globale vindsystem, vindenergi, vestenvindsbæltet, det globale kulstofkredsløb og geofaglige sammenhænge, klimazoner og plantebælter, klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Indhold	Kernestof: 2.1.1 Fortidens og fremtidens klima Afsnit Hvordan bliver vejret (potentielt set) på Roskilde festival i 2050? Hvad er der sket med den globale gennemsnitstemperatur? Vi ser nærmere på data. 2.1.2 Mennesket påvirker temperaturen 3.2 Mennesket påvirker temperaturen \| NaturgeografiGrundbogen C Tip: Lav din egen tegnede version af strålingsbalancen og indplacer også dine data heri i den tegnede version. På den måde kan du få en idé om hvad du måler og hvordan det passer med de teoretiske målinger. (Indplacer også forkortelser for typerne af 3.3 Klimaændringerne påvirker klimazonerne \| NaturgeografiGrundbogen C Vi arbejder med øvelsen: "Klimadata" og, hvis tiden er til det "Øvelse: Lav en hydrotermfigur for dit område". Begge øvelser kan findes i lektien. 7.3 Problemet ved fossil energi \| NaturgeografiGrundbogen C 7.5 Dannelse af gas og olie \| NaturgeografiGrundbogen C Forsøg_ Oliemigration - Konstruér din egen oliefælde.docx 7.1 Det nuværende energiforbrug \| NaturgeografiGrundbogen C 7.4 Eftersøgning efter gas og olie \| NaturgeografiGrundbogen C Øvelse: Vindmølleenergi i Danmark 7.6 Vedvarende energiteknologier \| NaturgeografiGrundbogen C 7.10 Vindenergi \| NaturgeografiGrundbogen C 5.2 Vind og lufttryk \| NaturgeografiGrundbogen C Laves i timen: Øvelse: Undersøg vejrforholdene i et profil 8.1 Arbejdsformer og de faglige mål \| NaturgeografiGrundbogen C
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4. Et vådere Danmark? 4. Vand - et vådere Danmark? Bemærk: alle materialer til undervisningen findes samlet på One-note. Forsøg: - Dugpunktskurven - Varmekapaciteten af vand og sand. Faglige mål I forlængelse af forløbet vil eleverne være istand til følgende: • benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt • udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer • give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer • indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets Omgivelser • demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder Kort om forløbet Det danske vejr er foranderligt og svært at blive klog på - men hvad med det danske klima? Regner det virkeligt mere end det gjorde tidligere, eller er det bare noget du bilder dig ind, når du sidder på cyklen og igen har glemt regnjakken? I dette forløb, så ser vi nærmere på observationerne og den teoretiske viden som ligger til grund for storstilede projekter som Lynetteholmen og opgravning af store dele af København. Den bagvedliggende årsag: vi har observeret en stigende mængde nedbør. Denne tendens gør sig gældende for den samlede mængde nedbør året igennem, men endnu værre maksimal nedbør målt pr. døgn. På dansk: skybrud kommer oftere og de bliver kraftigere. Hvis man bor i Nordjylland og har have, så er det irriterende, men hvis man bor i en by som København, så er det problem som skal tages hånd om. Problemet med vand kan dog ikke kun isoleres til stigende nedbør, for det virkelige problem består i vand som kommer nedefra. Vindstuvning og oversvømmelser er også noget som vi i stigende grad skal tage stilling til. Med andre ord: klimaforandringer i Danmark er (ikke kun) ensbetydende med varmere temperaturer. Klimaforandringer er ensbetydende med stigende mængder af vand - oppefra som nedefra. Relevante fagbegreber fra undervisningen Vandets kredsløb og vandbalanceligningen (fordampning, afstrømning - overfladisk og underjordisk, nedbør og ændringer i grundvandsreserver), fordampning og nedbør (dugpunktet og dugpunktskurven), observerede ændringer i nedbør, vindstuvning, det globale vindsystem og vestenvindsbæltet, det frie stræk, globale vandstandsændringer. Bemærk: alle materialer til undervisningen findes samlet på One-note.
Indhold	Kernestof: Afsnit 3.5 Danmark rammes af klimaforandringer \| NaturgeografiGrundbogen C 4.1 Vandressourcer og vandmangel \| NaturgeografiGrundbogen C Øvelse:Vandbalance og nedbørsforhold 4.2 Vandet i naturen \| NaturgeografiGrundbogen C 5.2 Vind og lufttryk \| NaturgeografiGrundbogen C Lektie: 5.6 Nedbørsvariationer Link Se forsøgsbeskrivelse i OneNote. . Det danske vejr Theilgaard.pdf 8.6 Eksamen Naturgeografi C (stx) \| NaturgeografiGrundbogen C
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb