|
Titel
4
|
Kærlighed og parforhold
Kærlighed og parforhold
I dette forløb handler det om de nære relationer i voksenlivet: Kærlighed og parforhold. Hvorfor forelsker vi os i dem vi gør? Hvordan opstår tilknytning mellem partnere? Hvad er kærlighed? Vi ser på adfærd, trivsel, problemer i parforhold.
Vi arbejder med kognition og køn, tilknytningsteori, neuropsykologi, evolutionspsykologi, seksualitet, Giddens teori om det rene forhold og Sternbergs triangulære kærlighedsteori. Desuden arbejder vi med grundlæggende forklaringsmodeller i forbindelse med, hvorfor vi er dem, vi er: 1. Arv (genetik og biologi), 2. Kemisk miljø (hormoner mv) og 3. Opvækst miljø (omsorg, tilknytning og erfaringer).
Forløbet afsluttes med en prøveeksamen, der træner eleverne i at bruge deres faglige viden inden for rammerne af eksamenskrav på C-niveau.
I forhold til lærerplanens kernestof fokuserer vi primært på:
Udviklingspsykologi (menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur. Tilknytning)
Personlighed og identitet (identitet og personlighed. Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer)
Men kommer også ind på:
Socialpsykologi (social adfærd, kommunikation i sociale sammenhænge. Stereotyper, fordomme)
Kognition og læring (psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring. Tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen).
Derudover diverse supplerende tekster og film.
Forløbet danner grundlag for at udvikle adskillige kompetencer inden for lærerplanens faglige mål, herunder:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Gennemgået teori og begreber:
Kognitiv psykologi og kønsforskelle:
Kognitive skemaer
Assimilation
Akkomodation
Andre forklaringer på kønsforskelle (behaviorisme/social indlæring, neuropsyk., evolutionspsyk., social psyk., postmoderne psyk.)
Tilknytning:
Bowlbys forklaring af tilknytning
Indre arbejdsmodeller
Ainsworths fremmedsituationstest
De fire tilknytningstyper
Hazan og Shavers undersøgelser angående tilknytning hos voksne par
Neuropsykologi i kærlighed:
Hormoner der frigives ved kærlighed: Noradrenalin, dopamin, serotonin
Hormoner ved tilknytning: Oxytocin og Vasopressin
Hellen Fishers forskning i hjerneaktivitet (VTA-kredsløbet) og kærlighed
Feromoner og MHC-profil
Evolutionspsykologi:
Seksuel selektion
Darwin og arternes overlevelse
Seksualitet:
Seksualitet (overordnet set)
Homoseksualitet
Sadomasochisme
Erotisk kapital
Tændingsmønstre
Evt.: Kink og fetich
Forklaringsmodeller (kan bruges til andet end seksualitet: hvorfor man er som man er):
Forklaring 1:
Arv (genetik og biologi)
Forklaring 2:
Kemisk og hormonelt miljø
Forklaring 3:
Miljø: Opvækst og erfaringer
Giddens om senmoderne (nutidige) parforhold:
Det rene forhold (definition, og modsætning til tidligere tiders parforhold)
Konfluerende kærlighed
Den plastiske seksualitet
Samafhængighed (inkl. modstillingen mellem afhængighed og intimitet)
Sternbergs triangulære teori (kærlighedens trekant):
Kærlighedstrekanten: Lidenskab, intimitet og forpligtelse
Sternbergs 7 forskellige parforhold
|