Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Tårnby Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Blaike Owen Sambo-Hingst
|
|
Hold
|
2025 NG_B2g (2g Ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Den dynamiske jord
I forløbet har det faglige fokus været på:
At undersøge granits, basalts og eklogits densitet som forklaringsmodel for fænomener knyttet til jordens pladetektonik. Analysere dybden og styrken af jordskælv samt hvad jordskælvsbølgerne kan fortælle os om jordens opbygning. Simulere tsunamier og afbilde sammenhængen mellem bølgehastigheden og vanddybden. Set på vulkaner ift. former og lavatyper. Hvordan vi kan bruge hotspot vulkanisme til at beregne pladens bevægelseshastighed.
Hvorfor vi lever tæt på seismisk farlige områder, hvordan vi kan varsle vulkanudbrud og jordskælv samt bygge jordskælvssikre bygninger.
Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Bjergarters densitet
Jordskælvdybdeopgave
Den dynamiske jord- analyse af pladegrænser
Lokalisering af epicenter og triangulering
Simulering af tsunami hastighed
Hotspot vulkanisme og beregning af pladens bevægelseshastighed
I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof:
• Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
• Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
• Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer
I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
• opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. PLADETEKTONIK - Jordens opbygning og den pladetektoniske model ebog (4).docx
-
1. PLADETEKTONIK - Jordens opbygning og den pladetektoniske model.pptx - Repareret (2).pptx
-
Delehold Ng B.docx
-
Webgeologi
-
J. W. Jørgensen og C. S. Møller, 2018, Naturgeografigrundbogen C, iBOG; sider: 588
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/
ISBN: 9788761688354
-
What is the Deepest Hole We Can Possibly Dig?
-
Jørgensen, J. W. (2023). NaturgeografiGrundbogen B, iBOG; sider: 416, 878-880
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/
ISBN: 9788743324775
-
"Continental Drift Pangea Final" Pangea Plate Tectonics (english version)
-
The Whole Saga of the Supercontinents
-
12.5 Wilsons cyklus og det geologiske kredsløb | NaturgeografiGrundbogen B
-
12.2 Pladebevægelse og konvektion | NaturgeografiGrundbogen B
-
Densitet_forsøg.xlsx
-
Eklogit vejledning bjergarters densitet.docx
-
subduktionszone | lex.dk – Den Store Danske
-
Bjergarter fra øvelsen (2).docx
-
Den dynamiske jord- Superkontinent Cyklus (Wilson Cyklus).docx
-
Fire scenarier: Sådan vil Jorden se ud, når det næste superkontinent bliver dannet
-
BH Vejledning bjergarters densitet (3).docx
-
3.4 Pladetektonikken
-
Jordskælvsdybdeopgave aflevering.docx
-
Ny print screen jordskælvsdybdeopgaveark (2) - Kopi.docx
-
Google Earth Pro download
-
Højdeprofil i google earth
-
Jordskælv 11. marts 2011 Japan
-
Jordskælv Sumatra 26. december 2004
-
Jordskælv intro.docx
-
Lykke- Andersen et al. (2018). Naturgeografi- Jorden og mennesket; sider: 68-84
Scannet som PDF, 2. udgave, 5. opslag
-
Travel-time Curves: How they are created- Incorporated Research Institutions for Seismology
-
3-Component Seismogram Records Seismic-wave Motion- Incorporated Research Institutions for Seismology
-
Øvelse lokalisering af jordskælv Japan (1).docx
-
o365itcfyn-my.sharepoint.com
-
tsunami_26dec2004_animation_staff_aist_go_jp_kenji_satake.gif
-
Andersen et al. (1998). Den dynamiske jord; sider: 20-26
https://www.geus.dk/media/8085/ddj.pdf
-
Simulering af tsunami hastighed.docx
-
Fejlkilder og usikkerheder
-
Guidernes guide.docx
-
Folkeskole Simulering af tsunami hastighed.docx
-
Afsnit
-
Analyse af Sumatra 2004 og Japan 2011.docx
-
11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami, Larsen og Dahl-Jensen, GEUS.pdf
-
Japan's Great Wall: Can It Stop A Tsunami? | Foreign Correspondent
-
Magma Viscosity, Gas Content & Milkshakes
-
Hotspot vulkanisme og beregning af pladehastighed_opmåling i google earth (1) (5).docx
-
Vulkaner til GE
-
Geoviden 2007_4_vulkaner med fokus på vulkanformer og lavafomer.pdf
-
Geoviden nr. 4 (2007). Vulkaner; sider: 14-19
https://www.geocenter.dk/wp-content/uploads/2018/07/Geoviden_4_2007.pdf
-
12.4 Vulkanisme | NaturgeografiGrundbogen B
-
How NASA Satellites Can Help Predict Volcanic Eruptions and Limit Damage | WSJ
-
Hvorfor er jordskælv og vulkaner relevante og findes de på andre planeter.docx
-
global.oup.com
-
Download Google Earth!
-
Hotspot – Vulkaneksperten.dk
-
Kontinenterne kan rive sig fra hinanden med enorm hastighed
-
Hvorfor bor vi så tæt på vulkanerne? – Vulkaneksperten.dk
-
Global Volcanism Program | Google Earth Placemarks
-
How Tokyo Made Itself Earthquake-Proof
-
Top 5 Ways Engineers “Earthquake Proof” Buildings - Explained by a Structural Engineer
-
Damptech | Earthquake Protection
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- IT
- Regneark
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
2
|
Ressourcer og reserver
I forløbet har det faglige fokus været på:
At undersøge forskellige typer sand mht. deres aflejringsmiljø og om sandet er velegnet til fremstilling af beton. Desuden har vi set på hvilke konsekvenser den stigende sandefterspørgsel kan have.
Meget kort at se på bjergarternes kredsløb med særlig fokus på FETA modellen af sedimentære bjergarter.
Hvordan vores moderne teknologi er afhængig af sjældne jordarter samt hvilke geopolitiske spændinger, der kan opstå grundet en ujævn forekomst på verdensplan.
Belyse hvordan urban mining og cirkulær økonomi er mere bæredygtig end lineær økonomi.
Jerns og kobbers dannelse og udnyttelse.
Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Sandøvelse
I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof:
• Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
• FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
• ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
• formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Mineralske råstoffers dannelse: Jern og kobber
-
Tyveri på Amager-museum: Brød ind og stjal skulpturer med overraskende høj værdi
-
Geoviden_4_2012 Ressourcer vs. reserver, råstofkriser og priser s. 14-17 mm..pdf
-
Reserver og ressourcer- råstoffer og jældne jordarter som ressource og reserve.docx
-
12.6 Fremtidens råstoffer | NaturgeografiGrundbogen B
-
Jørgensen, J. W. (2023). NaturgeografiGrundbogen B, iBOG; sider: 759, 882
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/
ISBN: 9788743324775
-
Lykke- Andersen et al. (2018). Naturgeografi- Jorden og mennesket; sider: 232-236
Scannet som PDF, 2. udgave, 5. opslag
-
Jorden og mennesket- råstoffer.pdf
-
Ressourcer, reserver, cirkulær økonomi og urban mining.docx
-
Den cirkulære økonomi: Definition, betydning og fordele | Nyheder | Europa-Parlamentet
-
2.1 Lineær og cirkulær materialestrøm | NaturgeografiGrundbogen B
-
Råstoffer – samfundets byggesten
-
Hvad er urban mining og hvad er fordelen og ulemperne
-
Ressourcer og reserver- Analyse af urban mining.docx
-
Trash is cash: ‘urban mining’ for strategic metals in your neighbourhood
-
Sandkrigen (2014). DR2
Læs sammenfatningen på http://mitCFU.dk/mm ved at søge på titlen!
-
Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv
-
1.000.000 m3 sand forvandlet til strandparadis
-
Global sandkrise: Sandtyveri og minedrift ødelægger strande og floder
-
Mette dumpede matematik i gymnasiet: Nu er hendes forskning på forsiden af New York Times
-
Built on Sand - 99% Invisible
-
Ja, ørkenstater importerer sand. Det oversete råstof er ved at blive en mangelvare
-
Kap 27 Fra sand, sten og kalk til beton.pdf
-
Kullberg et al., Fra sand, sten og kalk til beton, Kapitel 27, MIMA
http://mima.geus.dk/geo-gym/
-
NG_Flip2: FETA-modellen
-
Jørgensen, J. W. og Møller, C. S. (2020). NaturgeografiGrundbogen B, iBOG; sider: 834, 880
https://ng.systime.dk/
ISBN: 9788761623096.
-
NG_flip1: Bjergarternes Kredsløb
-
9.2 Den danske undergrund og det geologiske kredsløb | NaturgeografiGrundbogen B
-
12.5 Wilsons cyklus og det geologiske kredsløb | NaturgeografiGrundbogen B
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
Istider og istidslandskaber
I forløbet har det faglige fokus været på:
At undersøge kortmateriale fra danske istidslandskaber dannet under især sidste (Weichsel) og til en mindre del næstsidste istid (Saale).
At bruge ledeblokke samt skurestriber til at analysere isfremstødene under Weichsel-istiden.
At se på hvad istider samt afsmeltning betyder for vandstanden samt landhævninger.
Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Ledeblokke og isfremstød i Danmark under Weichsel-istiden
Istidslandskaber præsentationer
I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof:
• Klimaændringer i forskellig tidsskala
• Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
• ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
• formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Klimaændringer og havet
I forløbet har det faglige fokus været på:
At undersøge hvad ændringer i strålingsbalancens delelementer betyder for jordens overfaldetemperatur. Både mht. Milanković cykler, årstider, breddegrader samt albedo.
Herudover har vi demonstreret hvilken rolle havet spiller ift. klimaændringer, især mht. kulstofkredsløbet samt feedback mekanismer.
Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Solindstråling: Hvorfor har vi forskellige former for klima på Jorden?
IBSE: Kyst vs. fastlandsklima
Grønlandspumpen (FRA Ng c)
Albedo øvelsen (FRA NV-NG GRUNDFORLØBET)
Jordens aktuelle strålingsbalance
Oceanerne og deres betydning for kulstofkredsløbet
Kernestof:
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
• Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
• planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
• ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
• forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
• analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Storbyer og klimatilpasning
I forløbet har det faglige fokus været på:
At undersøge hvordan storbyer bliver påvirket af klimaforandringer samt hvordan storbyer påvirker klimaforandringer. Herudover har vi set på klimatilpasninger af byer.
Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Den urbane varmeøeffekt
Klimatilpasningsprojekt i Tårnby
Kernestof:
• Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
• FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
• identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
• indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
• planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
• opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
6
|
CO2-fangst og ”Geo Engineering”
Er teknologiske fix som CO2-fangst og ”Geo Engineering” en genial redningsplanke eller en farlig sovepude?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71577352273",
"T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71577352273",
"H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71577352273"
}