|
Titel
2
|
Kreon som en tragisk hovedperson
Forløb: Litterær læsning af Sofokles' tragedie og værk: "Antigone", opført i Athen ca. 442 f.v.t.
Tema: Den tragiske skæbne og hvorfor gik Kreon til grunde?
1. Vi analyserer værket som en græsk tragedie med den tragiske hovedperson: Kreon og hans omskifte (gr. peripeti) i skæbnen fra storhed til fald!
- Hvordan så grækerne på skæbnen? (moira, tyche og Solons lykkebegreb)
- Hvordan er Kreon den tragiske hovedperson?
Kreon er forblindet (ate), men af hvad?
Hvor og hvordan begår Kreon overmod (hybris), påfører staten besmittelse (miasma), og får gudernes straf (nemesis)?
Hvordan oplever Kreon et skifte (gr. peripeti) i sin skæbne fra lykke til ulykke?
Hvordan får vi som publikum medynk med Kreon, men også en følelse af skræk og rædsel over at se ham handle, som han gør?
Hvad kan vi som publikum lære af at se den tragiske hovedperson gå til grunde?
2. Vi analyserer værket som et skuespil og drama om civil ulydighed, forbrydelse og straf, hvor Antigone åbenlyst bryder Kreons dekret i bystaten Athen og betaler den største pris for det med døden!
- Kreon > < Antigone
- Bystat (polis) > < Familie (oikos) og Slægten (genos)
- Nomos (dødelige, politiske love) > < Fysis ( evige, guddommelige love)
Herunder arbejder vi med Kreon som en ny leder af bystaten Theben:
- Den fornuftige leder, lyttende til folket > < Den følelsesprægede leder, en ufleksibel tyran.
- Den, der har arvet magten som konge > < Den, der har taget magten som tyran.
Sofokles’ tragediedigt er et drama om menneskets skæbne og dødelighed, og spørgsmålet er, hvordan lever og dør vi med ære (gr. time) overfor guderne, familien og slægten, selvom vi bor i en bystat, hvor vi må indgå store kompromis?! Inddragelse af de 4 kardinaldyder (mod, mådehold, retfærdighed og sandhed).
3. Vi perspektiverer og sammenligner værket og tematikken til opførelsen af Jean Anouilhs udgave af ”Antigone” i Paris i 1944, hvor Frankrig samarbejdede med Nazisterne (Tyskland) under 2. Verdenskrig:
- Vi ser de samme personer i handlingsforløbet og næsten det samme handlingsforløb som i Sofokles’ Antigone. Men med en større vægtning af, at Haimon og Antigone er forblindede af forelskelse (gr. eros), og at det er derfor, at de er så oprørske!
- Vi ser en anden afslutning og morale, hvor den IKKE slutter med en tragisk genkendelse (gr. anagnorisis) af skyld og ansvar hos Kreon, der afgiver magten og tager ansvaret for sin kone, sin søn og dennes forlovedes selvmord på sig, men med, at NU taler Kreon om magten og at livet går videre for staten!
Nu er ethvert menneske ansvarlig for sine egne valg og handlinger og nu vil Kreon gå videre med dagens opgaver som statens leder – og være tro mod statens ve og vel som første prioritet!
- Den fornuftige leder er nu den, der lytter til staten (samarbejder med Nazisterne) og magten (Nazisterne) > < Den følelsesprægede leder, der lytter til folket og er oprørsk (Modstandsbevægelsen)
Indhold:
- Se de enkelte moduler med baggrundsviden om tragedien, arbejdsark til de enkelte dele af Sofokles: "Antigone", ca. 442 f.v.t., samt ark til definition af de græske begreber om skæbnen og til analyse af den græske tragedie.
- Se modul med perspektivering til Jean Anouilh: "Antigone", 1944 og spørgsmål til sammenligninger.
Eksamenstekst, se kernestof. Du kan komme til eksamen i maks. 50 vers fra følgende dele af Sofokles: "Antigone" i oversættelse af Otto Steen Due:
- Prologos (Antigone og Ismene taler om Kreons dekret)
- Parodos (Koret synger om Polyneikes, der forrådte bystaten)
- 1. Epeisodion (Kreons tale og dekret og vagten fortæller om brud på dekretet)
- 2. Epeisodion (Vagten har taget Antigone på fersk gerning, Kreon og Antigone)
- 3. Epeisodion (Kreon og Haimon, og Kreon idømmer Antigone dødsstraf)
- 3. Stasimon (Om forelskelsens, eros' magt)
- 1. Kommos (Antigones klagesang over sin skæbne)
- 4. Epeisodion (Keon og Antigone om gudernes love/fysis og menneskets love-dekret/nomos)
- 2. Kommos (Antigone siger farvel til bystaten, taler om pligt imod guder og slægt)
- 5. Epeisodion (Teiresias' advarer Kreon)
- 6. Epeisodion (Budbringerberetningen og Kreon ændrer mening)
- 3. Kommos (Haimons båre føres ind på scenen. Kreon holder om liget. Kreons genkendelse (gr. anagnorisis af skyld, ansvar og straf).
- Koret får det sidste ord og fortæller om lykken og vejen til lykken gennem fornuft, mådehold overfor gudernes love = sofrosyne kontra hybris og nemesis. Se sidste side.
PENSUM: 53 sider
|