|
Titel
2
|
Tragedien "Antigone"
Forløb: Litterær læsning af Sofokles' tragedie og værk: "Antigone", der blev opført som en del af en tragediekonkurrence i Athen ca. 442 f.v.t.
Tema: Kreons skæbne og tragiske fejl (harmatia).
1. Vi analyserer værket: Sofokles: "Antigone", 442 f.v.t. som en græsk tragedie med den tragiske hovedperson: Kreon og hans omskifte (gr. peripeti) i skæbnen fra storhed til fald!
- Hvordan så grækerne på skæbnen? (moira og tyche)
- Hvorfor er Kreon den tragiske hovedperson?
Kreon er forblindet (ate), men af hvad?
Hvor og hvordan begår Kreon en tragisk fejl (harmartia), begår overmod (hybris) og påfører staten besmittelse (miasma), og får gudernes straf (nemesis)?
Hvordan oplever Kreon et skifte (gr. peripeti) i sin skæbne fra lykke til ulykke?
Hvordan får vi som publikum medynk med Kreon, men også en følelse af skræk og rædsel over at se ham handle, som han gør?
Hvad kan vi som publikum lære af at se den tragiske hovedperson gå til grunde?
2. Vi analyserer værket: Sofokles: "Antigone", 442 f.v.t. som et skuespil og drama om forbrydelse og straf, hvor Antigone bryder Kreons dekret i bystaten Athen og betaler den største pris for det med dødsstraf!
Modsætninger:
- Kreon > < Antigone
- Leder af bystaten (gr. polis) > < Yngste del af familien (gr. oikos) og slægten (gr. genos).
- De omskiftelige, politiske love (gr. nomos) > < De evige, guddommelige love (gr. fysis)
- Hævn, ære (gr. time) og skam > < Pligt, ære (gr. time) og skam
Kreon, leder af bystaten (gr. polis) og Kreons dekret (gr. nomos):
- Den fornuftige leder, lytter til folket > < Den følelsesprægede leder, en ufleksibel tyran.
- Den, der har arvet magten som konge > < Den, der har taget magten som tyran.
- Den, der bruger magten til at tage retfærdige beslutninger > < Den, der bruger magten til at hævne sig.
Antigone, pligten overfor familien (gr. oikos), slægten (gr. genos) og gudernes love (gr. fysis):
- Den pligtopfyldende datter af Kong Ødipus, der forsøger at redde familiens ære og ry ved at begrave sin bror Polyneikes.
- Den, der har arvet skam fra sin fars skæbne og er barn af incest (tabu)
- Den, der følger gudernes love (pligt, gudsfrygt) .
3. Vi perspektiverer og sammenligner værket: "Antigone" og tematikken med opførelsen af Jean Anouilhs udgave af ”Antigone” i Paris i 1944, hvor Frankrig samarbejdede med Nazisterne (Tyskland) under 2. Verdenskrig:
- Vi ser de samme personer i handlingsforløbet og næsten det samme handlingsforløb som i Sofokles’ værk: "Antigone". Men med vi ser en større vægtning af Antigones valg og overvejelse af, om hun vælger at begrave sin bror af pligt eller af impulsivitet og ulykkelig kærlighed, da Haimon grinte af hende og afviste hende aftenen før.
- Pligt og gudsfrygt > < forblindede af forelskelse (gr. eros).
- Vi ser en anden afslutning og morale, hvor Kreon taler om magt og om at livet må gå videre for staten. For statens lykke er samfundets og folkets lykke.
- Nu er ethvert menneske ansvarlig for sine valg og handlinger, ingen skæbne, og nu vil Kreon gå videre med dagens opgaver som statens leder og være tro mod statens lykke.
- Den fornuftige leder er nu den, der lytter til staten (samarbejder med Nazisterne) og magten (Nazisterne) > < Den følelsesprægede leder, der lytter til folket og er oprørsk (Modstandsbevægelsen).
Indhold:
- Se de enkelte moduler med baggrundsviden om tragedien, arbejdsark til de enkelte dele af Sofokles: "Antigone", ca. 442 f.v.t., samt ark til definition af de græske begreber om skæbnen og til analyse af den græske tragedie.
- Se modul med perspektivering til Jean Anouilh: "Antigone", 1944 og spørgsmål til sammenligninger.
Eksamenstekst, se kernestof. Du kan komme til eksamen i maks. 50 vers fra følgende dele af Sofokles: "Antigone" i oversættelse af Otto Steen Due:
- Prologos (Antigone og Ismene taler om Kreons dekret)
- Parodos (Koret synger om Polyneikes, der forrådte bystaten)
- 1. Epeisodion (Kreons tale og dekret og vagten fortæller om brud på dekretet)
- 2. Epeisodion (Vagten har taget Antigone på fersk gerning, Kreon og Antigone)
- 3. Epeisodion (Kreon og Haimon, og Kreon idømmer Antigone dødsstraf)
- 3. Stasimon (Om forelskelsens, eros' magt)
- 1. Kommos (Antigones klagesang over sin skæbne)
- 4. Epeisodion (Keon og Antigone om gudernes love/fysis og menneskets love-dekret/nomos)
- 2. Kommos (Antigone siger farvel til bystaten, taler om pligt imod guder og slægt)
- 5. Epeisodion (Teiresias' advarer Kreon)
- 6. Epeisodion (Budbringerberetningen og Kreon ændrer mening)
- 3. Kommos (Haimons båre føres ind på scenen. Kreon holder om liget. Kreons genkendelse (gr. anagnorisis af skyld, ansvar og straf).
- Koret får det sidste ord og fortæller om lykken og vejen til lykken gennem fornuft, mådehold overfor gudernes love = sofrosyne kontra hybris og nemesis. Se sidste side.
(I alt ca. 50 sider)
|