Holdet 3u ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Morten Blach Jørgensen
Hold 2023 ol/u (3u ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Iliaden
Titel 2 Græsk filosofi ( og FF-forløb)
Titel 3 Demokrati og begrebshistorie (FF4)
Titel 4 Ødipus
Titel 5 Skulptur
Titel 6 Seneca og stoicisme
Titel 7 Eksamen - information
Titel 8 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Iliaden

Vi har i dette forløb læst et uddrag fra Iliadens 18. sang; 22. sang (den hele) og et uddrag fra 24. sang
Under læsningen af "Iliaden" ser vi bl.a. set på:
Genren epos
De homeriske digtes tilblivelseshistorie, det "homeriske spørgsmål" og teorien om mundtlighed.
De særlige stilistiske træk: Prooimion, musepåkaldelse, det daktyliske heksameter, epitheton ornans, gentagelser, formelvers, homeriske lignelser.

Den homeriske hero:
Hvilket syn på ære (timé), ry (kleos), "bedsthed" (arete), livet, døden og skæbnen (moira, det tragiske livssyn) de homeriske heroer (Achilleus og Hektor) har.

Hvilken rolle vrede (menis) spiller i Iliaden.

Forholdet mellem mennesker og guder i Iliaden (antropomorfe guder, theofani, do, ut des)

Vi har perspektiveret til et uddrag fra Christa Wolfs roman "Kassandra" og diskuteret, hvordan og hvorfor hun i sin roman har brugt Achilleus og myten om Troja. Vi har også set filmen Troy og sammenlignet den med de uddrag, vi har læst.

Materiale:
Kernetekster:

Homers Iliade, 18. sang (vers 73-137)

Homers Iliade, 22. sang. (den hele)

Homers Iliade, 24. sang (vers 477-549)

Supplerende og perspektiverende materiale:
Kapitlet "Epos" fra Paideia - En grundbog i oldtidskundskab: https://paideia.systime.dk/?id=p142
Christa Wolf: uddrag fra "Kassandra"
Wolfgang Peters: Troja (Film fra 2004)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Græsk filosofi ( og FF-forløb)

I dette forløb har vi arbejdet med græsk filosofis udvikling til og med Platon. Vi har læst korte uddrag og fragmenter fra forskellige græske filosoffer, men med hovedvægt på Platons "Hulelignelsen"fra værket "Staten"
Vi har læst om og af følgende filosoffer:
Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides, Zenon, Sofisterne (Protagoras), Sokrates, Demokrit, Platon.

Vi har arbejdet med begreberne: arché, emprister >< rationalister, materialisme >< idealisme, monisme, skepticisme, relativisme, induktiv >< deduktiv metode.
I forbindelse med Platon har vi især brugt begreberne: dualisme, ide >< fænomen, doxa >< episteme, apori, majeutik, dialektik.

Vi har i forbindelse med Platon også talt om hans Idealstats indretning, som baggrund for tolkning af hulelignelsen.

En del af forløbet er afviklet som et fællesfagligt forløb med historie under overskriften "Demokrati og filosofi i oldtidens Athen"

Som perspektivtekst har vi set filmen "The Matrix,
Vi har også læst "Skrubtudsen" af H.C.Andersen som et eksempel på opfattelsen af Platon i romantikken (Nyplatonisme)

Materiale:
Kernestof:
Platon: uddrag fra "Menon" (s.30 i "Den første filosofi")
Platons Hulelignelse (s. 38-43 i "Den første filosofi")
Dertil en række korte fragmenter af ovennævnte filosoffer spredt rundt i "Den første filosofi"

Læst med historie
Kilder (historie):
- Perikles om Athens demokrati: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=290&L=10&loopRedirect=1
- Den gamle oligarks kritik af Athens demokrati: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=289&L=10&loopRedirect=1
- Hvilken forfatning er bedst? Ciceros diskussion af antikkens styreformer: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=149#c336

Supplerende materiale:
Baggrundsstoffet i Astrid Holm: "Den første filosofi", s. 7-43.
"Sandheden om det Athenske demokrati 1" - Dokumentarfilm set i historie som en del af det fællesfaglige forløb
"Al magt til filosofferne": https://filosofigrund.systime.dk/?id=144 (baggrundsstof om Platons politiske filosofi og hans værk "Staten", som "Hulebilledet" er et uddrag fra)

Perspektiverende materiale:
Uddrag fra Einstein og Infeld: "Det moderne verdensbillede"
H.C. Andersen: "Skrubtudsen"
Wachowski: "The Matrix" (1999) - film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og begrebshistorie (FF4)

FF4 (ol og Hi) om demokrati og filosofi i oldtidens Athen samt demokratibegrebet over tid (begrebshistorie).
Eleverne har lavet en synopsis og et oplæg ud fra følgende problemformulering:

Problemformulering: Hvordan blev det direkte demokrati opfattet, diskuteret og italesat som styreform i oldtidens Athen?
- Gør kort rede for det athenske demokrati og Platons filosofi.
- Undersøg, hvordan demokratiet blev debatteret i oldtidens Athen. Inddrag i undersøgelsen en analyse og fortolkning af Platons ”Hulebilledet” og inddrag andre samtidige kildetekster.
- Diskutér kort, hvilke begrebshistoriske konsekvenser filosoffernes holdning til demokratiet i oldtiden havde for eftertidens ordskal ”Demokrati”.

Produktkrav
I skal i grupper på 4 elever lave en mundtlig præsentation af jeres besvarelse af problemformuleringen, problemstillingerne og præsentere jeres metodiske tilgang.
• Der skal anvendes både old- og historiefaglig analysemetode.
• I skal inddrage videnskabsteoretiske begrebspar i jeres metodediskussion. De nedenstående skal inddrages:
o Idiografisk – nomotetisk
o Diakron – synkron
Et godt råd: Tænk metoderne og videnskabsteori ind fra starten og ikke som en eftertanke, og anvend dem kun i det omfang, det giver mening i forhold til problemformuleringen og jeres problemstillinger!
• Hver fremlæggelse tager i alt ca. 20 min: Selve fremlæggelsen skal vare ca. 10 min. Bagefter skal I indgå i en faglig samtale om jeres opgave og får mundtlig feedback.
• Alle skal bidrage til fremlæggelsen!
• I kan læse om videnskabsteoretiske begrebspar i Ibogen Vidensmønstre: https://vidensmoenstre.systime.dk/ – det forventes at alle som minimum har læst kapitlet ”De tre fakulteters kendetegn” og om de relevante begrebspar (det er noget I skal have styr på til jeres SRP!)

Bedømmelseskriterier
I jeres præsentation bliver der især lagt vægt på, at I får besvaret problemformuleringen og problemstillingerne udtømmende, og at I kan kunne forklare jeres metodiske tilgang til at løse opgaven:
• Kom med konkrete eksempler på, hvordan og hvor I har anvendt fagenes metoder.
• Hvad har oldtidskundskab og fagets metode kunne bidrage med?
• Hvad har historie og fagets metode kunne bidrage med?
• Hvad er de to fags styrker og svagheder, og hvordan kan de supplere hinanden?
• Hvilke videnskabsteoretiske begrebspar er relevante at bruge, for at kunne forklare den metodiske tilgang til at løse opgaven?

Faglige mål (historie):
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof (historie):
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Baggrundstekster/fremstillingstekster (historie):
- Da demokratiet blev opfundet og genopfundet, side 7 - 29
- Demokratiet i Athen: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=149#c337
- Den romerske republik (PowerPoint)
- USA og Rom (Powerpoint)
- Demokratiet som konsensusbegreb og demokratibegrebets fremtid: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=154

Metoder, begreber og videnskabsteori:
- Begrebshistorie (PowerPoint)

Kilder (historie):
- Perikles om Athens demokrati: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=290&L=10&loopRedirect=1
- Den gamle oligarks kritik af Athens demokrati: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=289&L=10&loopRedirect=1
- Hvilken forfatning er bedst? Ciceros diskussion af antikkens styreformer: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=149#c336
- Så tæt er USA på at være et diktatur: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-04-23-saa-taet-er-usa-paa-at-vaere-et-diktatur

Medietekster (historie):
- Sandheden om Athens demokrati (via mitCFU)
- Dit demokrati - hvem må stemme?: https://www.youtube.com/watch?v=l5iRg-JX5J4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ødipus

Vi har læst den græske tragedie "Ødipus".

Vi har læst og fortolket den med særlig fokus på tragedien som en kommentar til paradigmeskiftet i samtiden fra en religiøs og mytologisk forklaringsmodel af tilværelsen (mytos) til en rationel og naturfilosofisk (logos).

Vi har derudover talt om den græske tragedie og berørt dens opståen, dens udvikling, de store tragediedigtere, skuespillerne og det græske teaters arkitektur.
Vi har talt om Aristoteles teori om tragedien (mytos, etos, fobos og eleos, katarsis, den tragiske helt, peripeti og anagnorisis).
Vi har også lært om tragediens opbygning i talte passager og korsange (prologos, epeisodion, stasimon, kommos, eksodos)
Vi har talt om brugen af tragisk ironi

Vi har talt om begreberne hybris og nemesis
Vi har talt om det syn på skæbne (moira/tyke), syn/blindhed (até), guder/mennesker, der kommer til udtryk i tragedien.
Vi har talt om Freuds teori om ødipuskomplekset og læst tekster og set på kunst og andre medier, der er inspireret af myten om Ødipus og/eller Freud.

Materiale:
kernetekster:
- Sofokles' Ødipus (Mejer og Thomsen 2023 - genoptryk af Vindrose, 1990). Udleveret som bog

Perspektiverende og supplerende materiale:
- Peer Hultberg: "Requiem" (tekst)
- PowerPoint om Ødipus-myten
- Eric Fischl, "Den slemme dreng", "Sprøjtet" (billede)
- Kapitlet "Drama hos grækerne" fra Paideia (ibog): https://paideia.systime.dk/?id=p154

Powerpoint om Aristoteles
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skulptur

Vi har arbejdet med skulptur fra antikken og set på, hvilken indflydelse antikkens skulptur har haft på senere tiders kunst. Vi har set på stiludviklingen i oldtidens Grækenland og Rom og desuden diskuteret de idealer, der knyttede sig til kroppen i disse perioder.  Til sidst har vi perspektiveret til nyklassicisme og Bertel Thorvaldsens skulpturer
Vi har også været en tur på Glyptoteket

Kernemateriale:
ARKAISK SKULPTUR:
• "Dioskurerne"
• "Anavysos-kouros" (="Kroisos")
• "Rayet-hovedet"
• "Kore fra Athens Akropolis"
• "Kritiosdrengen"

KLASSISK TID:
• "Poseidon/Zeus fra Artemision"
• "Diskoskasteren" Af Myron
• "Athene" af Myron
• "Spydbæreren" af Polyklet
• "Karyatide" fra Erechteion-templet
• "Den sandalbindende Nike" fra Nike-templet
• "Afrodite fra Knidos"
• "Hermes med Dionysosbarnet" af Praxiteles
• "Skraberen" af Praxiteles

HELLENISTISK TID:
• "portræt af Alexander den store" af Lysippos
• "Demosthenes" af Polyeuktos
• "Galler, der dræber sig selv og sin hustru"
• "Gammel markedskone"
• "Laookoon"
• "Afrodite og Pan"


Perspektiverende:

NYKLASSISSICME (Bertel Thorvaldsen)
• "Jason"
• "Psyche"


BAGGRUNDSMATERIALE
• Powerpoints brugt i undervisningen
• Oversigter over de forskellige perioders stiltræk
• Dokumentarfilmene "kroppen i kunsten", afsnit 1+2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Seneca og stoicisme

Vi har  læst  et uddrag og to breve af den romerske stoiske filosof Seneca og diskuteret hans syn på det lykkelige liv og den gode død (etik). Som perspektivering har vi  læst et interview med Svend Brinkmann og undersøgt, hordan han er inspireret af stoisk filosofi.

Vi har her lært om romersk stoicisme: Fatum, fortuna, ratio, affectus, stoisk ro, defensiv pessimisme/negativ visualisering, commune ius animantium, og den stoiske vismand.

Vi har kigget lidt på, hvordan debattør og professor i psykologi Svend Brinkmann henter inspiration fra de gamle grækere og romere.

Materiale:
Kernetekster

Seneca:  
"Om sjælefred" (uddrag)
brev 47 og 54 til Lucilius.

perspektiverende tekster:
"Hold op med at mærke efter efter i dig selv": artikel fra Information med interview af Svend Brinkmann

Baggrundsstof og supplerende materiale
Kapitlet i Paideia om stoicisme:https://paideia.systime.dk/?id=p183
Dokumentar: Seneca om vrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Eksamen - information

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer