Holdet 3x ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Morten Blach Jørgensen
Hold 2023 ol/x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Iliaden
Titel 2 Arkitektur og demokrati
Titel 3 ff 4: Magt og arkitektur (old og hi)
Titel 4 Tragedie - Medea
Titel 5 Herodots historie - Hellener og barbar
Titel 6 Seneca og stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Iliaden

Vi har i dette forløb læst et uddrag fra Iliadens 18. sang; 22. sang (den hele) og et uddrag fra 24. sang
Under læsningen af "Iliaden" ser vi bl.a. set på:
Genren epos
De homeriske digtes tilblivelseshistorie, det "homeriske spørgsmål" og teorien om mundtlighed.
De særlige stilistiske træk: Prooimion, musepåkaldelse, det daktyliske heksameter, epitheton ornans, gentagelser, formelvers, homeriske lignelser.

Den homeriske hero:
Hvilket syn på ære (timé), ry (kleos), "bedsthed" (arete), livet, døden og skæbnen (moira, det tragiske livssyn) de homeriske heroer (Achilleus og Hektor) har.

Hvilken rolle vrede (menis) spiller i Iliaden.

Forholdet mellem mennesker og guder i Iliaden (antropomorfe guder, theofani, do, ut des)

Vi har perspektiveret til et uddrag fra Christa Wolfs roman "Kassandra" og diskuteret, hvordan og hvorfor hun i sin roman har brugt Achilleus og myten om Troja. Vi har også set filmen Troy og sammenlignet den med de uddrag, vi har læst.

Materiale:
Kernetekster:

Homers Iliade, 18. sang (vers 73-137)

Homers Iliade, 22. sang. (den hele)

Homers Iliade, 24. sang (vers 477-549)

Supplerende og perspektiverende materiale:
Kapitlet "Epos" fra Paideia - En grundbog i oldtidskundskab: https://paideia.systime.dk/?id=p142
Christa Wolf: uddrag fra "Kassandra"
Wolfgang Peters: Troja (Film fra 2004)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Arkitektur og demokrati

Vi har set på arkitektur gennem tiderne, men med hovedvægten på oldtidens Grækenland
Vi begyndte med at undersøge arkitekturen i det klassiske Athen og lære, hvad der er de særlige karakteristika ved den græske arkitektur, og hvordan man beskriver et stykke arkitektur. (dorisk, ionisk og korinthisk søjleorden)
Vi har også set filmen "Sandheden om det athenske demokrati" for at få viden om den historiske kontekst.
Bagefter gik vi gå på strejftog i den romerske arkitektur og så, hvilke træk den har lånt fra grækerne, og hvilke træk, der er særegne for den periode.
Dertil har vi set lidt på den periode, der hedder klassicismen, hvor vi især så på arkitekturen i 1800-tallets København.
Som en del af forløbet har vi også med historie afviklet et fællesfagligt forløb under titlen "Magtens arkitektur", hvor vi har undersøgt, hvordan arktektur kn blive brugt til at iscenesætte magt. Her har vi sammenlignet arkitekturen på Athens Akropolis på Perikles' tid med byggeprojektet "Germania" af arktiekten Albert Speer.

Vi kommer også senere til at kigge lidt på det græske teaters arkitektur, når vi skal læse græsk tragedie.

Kernestof:
Græsk arkitektur
• Hefaistostemplet i Athen (ca. 450 f.kr)
• Parthenon (447- 438 f.kr.)
• Niketemplet på Akropolis (427-24 f.kr.)
• Erechteion på Akropolis (421-406 f.kr.)

Romersk arkitektur:
• Maison Carrée
• Pantheon
• Konstantins triumfbue

Perspektiverende arkitektur: Klassicisme i københavn
- Domhuset i Kbh
- Vor frue kirke

Supplerende materiale:
- Sandheden om Athens demokrati 1" (dokumentar)
- Ibogen "Kunsten at se på monumenter":
- Især kapitlet om "Religiøse monumenter" i "Højklassisk tid": https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=p220  
- Powerpoint om græsk tempelarkitektur.
- PowerPoint om romersk arkitektur. (i notesfeltet kan man læse om de vigtige fagtermer til analysen af romersk arkitektur) - med link i Powerpointet til hjemmesider, hvor I kan læse om de romerske monumenter.
- Powerpoint med nyklassicistisk arkitektur
- Ribe katedralskoles hjemmeside:
- Maison Carre: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/nimes/maisoncarree.htm
- pantheon: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/marsmarken/pantheon/pantheon.htm
- Konstantinbuen: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/konstantinbuen/konstantinbuen.htm
- "Klassicismen og antikken" (pdf)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
old-arkitekturopgave 17-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 ff 4: Magt og arkitektur (old og hi)

Magtens arkitektur (FF4 Old + His)
Lærere: MO + AH

Problemformulering
Hvordan bliver arkitektur brugt til at iscenesætte magt og ideologi?

Problemstillinger
1. Redegør for Albert Speers byggeprojekt Germania.
2. Lav en analyse og fortolkning af Folkets hal og Zeppelinerpladsen. I analysen skal der være særligt fokus på, hvordan Speer anvendte antikkens formsprog.
3. Diskuter på baggrund af analyserne, hvilken sammenhæng der kan være mellem arkitektur og iscenesættelse af magt og politisk ideologi og perspektiver til antikken.

Produktkrav
I skal i grupper på 4 elever lave en mundtlig præsentation af jeres besvarelse af problemformuleringen, problemstillingerne og præsentere jeres metodiske tilgang.
• Der skal anvendes både old- og historiefaglig analysemetode.
• I skal inddrage videnskabsteoretiske begrebspar i jeres metodediskussion. De nedenstående skal inddrages:
o Idiografisk – nomotetisk
o Diakron – synkron
Et godt råd: Tænk metoderne og videnskabsteori ind fra starten og ikke som en eftertanke, og anvend dem kun i det omfang, det giver mening i forhold til problemformuleringen og jeres problemstillinger!
• Hver fremlæggelse tager i alt ca. 20 min: Selve fremlæggelsen skal vare ca. 10 min. Bagefter skal I indgå i en faglig samtale om jeres opgave og får mundtlig feedback.
• Alle skal bidrage til fremlæggelsen!
• I kan læse om videnskabsteoretiske begrebspar i Ibogen Vidensmønstre: https://vidensmoenstre.systime.dk/ – det forventes at alle som minimum har læst kapitlet ”De tre fakulteters kendetegn” og om de relevante begrebspar (det er noget I skal have styr på til jeres SRP!)

Bedømmelseskriterier
I jeres præsentation bliver der især lagt vægt på, at I får besvaret problemformuleringen og problemstillingerne udtømmende, og at I kan kunne forklare jeres metodiske tilgang til at løse opgaven:
• Kom med konkrete eksempler på, hvordan og hvor I har anvendt fagenes metoder.
• Hvad har oldtidskundskab og fagets metode kunne bidrage med?
• Hvad har historie og fagets metode kunne bidrage med?
• Hvad er de to fags styrker og svagheder, og hvordan kan de supplere hinanden?
• Hvilke videnskabsteoretiske begrebspar er relevante at bruge, for at kunne forklare den metodiske tilgang til at løse opgaven?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tragedie - Medea

Vi har læst "Medea" med fokus på genre (græsk tragedie) og strukturen i et hævnplot og kønsroller.
Vi har sammarbejdet med dansk, hvor vi har perspektiveret til "Et dukkehjem" fra det moderne gennembrud og en nyere film, "En frygtelig kvinder", der sætter forholdet mellem kønnene til debat.

I læningen har vi bl.a haft fokus på (se vores analyseark)
- temaerne: Xenia. filia >< gamos, Hikesia, Hybris-nemesis, Ate, mand >< kvinde, metis, time, kleos, oikos, misogyni, Barbar >< hellener, "at gavne sine venner og skade sine fjender".
- Medas indre konflikt symbolsieret ved gudinderne Artemis, Afrodite og Hekate.
- Hævnplot: Grievance-overcoming of obstacles-deception-murder-celebration of success- reversal.
-genrebedømmelse (Aristotelses' dramateori: eleos, fobos, kartarsis,  peripeteia, anagnorisis, etos, desis, lysis)

Tekst
Medea, oversat af Marcel Lech (den hele)

Perspektivering
Filmen "en frygtelig kvinde (set i dansk)
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (læst med dansk)

Supplerende materiale
kapitlet "Drama" fra Paideia
Dokumentaren "Demokrater" om tragedie og demokrati i oldtidens Athen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Herodots historie - Hellener og barbar

Vi har  læst Herodots historier om Polykrates, Kroisos' møde med Solon og om slaget ved Thermopylæ.
Som perspektivering har vi set filmen "300" og læst et essay of Montaigne.

Vi har især lagt vægt på følgende:
Opfattelsen af lykke (det solonistiske lykkebegreb)
Perserkrigene og Herodots syn på de kulturelle forskelle mellem hellenere og barbarer

Vi har bl.a. lært og anvendt disse kernebegreber:
Hybris, ate, nemesis, moira, tyké, ftonos, sofrosyne.


Materiale:
Kernetekster:
Herodot i udvalg (Hastrup og Hjortsø)
s. 7 (indledning)
s. 11-15 (Kroisos' møde med Solon),
s.31-34 (Polykrates' ring)
s.49-51 (Xerxes' march over Hellesponten)
s 62-71 (slaget ved Thermopylæ)



perspektiverende tekster:
"300" (film af Zack Snyder, 2006)
Montaigne: "Om ikke at kalde sig lykkelig før efter  hans død."
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Seneca og stoicisme

Vi har  læst  et uddrag og to breve af den romerske stoiske filosof Seneca og diskuteret hans syn på det lykkelige liv og den gode død (etik). Som perspektivering har vi  læst et interview med Svend Brinkmann og undersøgt, hordan han er inspireret af stoisk filosofi.

Vi har her lært om romersk stoicisme: Fatum, fortuna, ratio, affectus, stoisk ro, defensiv pessimisme/negativ visualisering, commune ius animantium, og den stoiske vismand.

Vi har kigget lidt på, hvordan debattør og professor i psykologi Svend Brinkmann henter inspiration fra de gamle grækere og romere.

Materiale:
Kernetekster

Seneca:  
"Om sjælefred" (uddrag)
brev 47 og 54 til Lucilius.

perspektiverende tekster:
"Hold op med at mærke efter efter i dig selv": artikel fra Information med interview af Svend Brinkmann
Uddrag fra Deadline (04.01.2021): Interview med Brinkmann om coronakrisen

Baggrundsstof og supplerende materiale
Kapitlet i Paideia om stoicisme:https://paideia.systime.dk/?id=p183
Dokumentar: Seneca om vrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer