Holdet 2023 ol/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Ann-Claire Olsen
Hold 2023 ol/z (3z ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Styreformer - det retfærdige samfund
Titel 2 Skæbnen og lykken: Græker og barbar I
Titel 3 Drama; Medea - græker og barbar II
Titel 4 Epos:  Hybris og nemesis (Græker og barbar III)
Titel 5 Arkitektur: græsk pg romersk:

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Styreformer - det retfærdige samfund

Intro til det athenske demokrati - polis - styreformer - Herodots forfatningsdebat - Platons demokratikritik/Hulelignelsen - Ciceros fjerde stat.

Vi indleder med fakta om det athenske demokrati og en læserbrev af Jesper: hvad er demokratiets svagheder og styrker. Vi fortsætter med Herodot: Forfatningsdebatten og får en diskussion af det retfærdige samfund: enmandsstyre, fåmandsstyre eller fleremandsstyre. Hvilke pro og cons er der. Otanes ender som den eneste frie mand. Derefter læser vi uddrag af Platons Staten: Hulelignelsen om den retfærdige /gode leder = filosoffen der "kommer op ad hulen" og har sand indsigt (episteme)i det sande og gode(ideerne), tredelingen af staten og Platons kritik af demokratiet og sofisterne. Vi slutter med uddrag af Ciceros Staten, hvor den optimale styreform bliver en blanding, der afspejler den romerske republik.

Begreber: Pnyx/Agora, lodtrækning, 500-mandsråd, prytaner, en/få/flere-mandsstyre, monarki/tyranni, oligarki/aristokrati, demokrati, pøbelvælde, ideer (former)/fænomener, (enkelt ting), arbejdere/vogtere/filosoffer, hulelignelsen, aporia, episteme, doxa, arete,de fire kardinaldyder: mod, mådehold, visdom og retfærdighed,  den romerske republik, consul, cursus honorum (romerske embedsmænd), folkeforsamling, direkte/indirekte demokrati, sofister, , pøbelvælde, timokrati

Primærtekster:
Herodot: Forfatningsdebatten, i: M.H.Hansen, Kilder til det athenske demokrati (PDF)
Platon: Uddrag af STATEN (Hulelignesen) i: Filosofi og teknologi: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=146
Cicero: Om den gode og stabile stat: https://oldportalen.systime.dk/?id=529#c1087




Sekundærstof/Baggrundsviden:
1) om det athenske demokrati og dets institutioner
Det direkte demokrati : https://athenernesdemokrati.systime.dk/?id=132
afsnit: 2.1.1. - 2.1.4
2) Om Platon:
https://filosofigrund.systime.dk/?id=144
https://refleksion.systime.dk/?id=163
3) om Cicero og den romerske republik
https://latinbogen.systime.dk/?id=142#c367
4) om overgang fra mythos til logos: sofister og naturfilosoffer
https://oldportalen.systime.dk/?id=388#c1560 (sofisterne)
https://oldportalen.systime.dk/?id=388 (naturfilosofferne)
5) om Herodot: Baggrundsviden om tekststykke og forfatter, i:M.H.Hansen, Kilder til det athenske demokrati (PDF)

PERSPEKTIV:
Læserbrev: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8572439/et-demokratisk-opraab-vi-skal-have-indfoert-det-direkte-demokrati/
https://www.borgerforslag.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skæbnen og lykken: Græker og barbar I

I dette forløb introduceres genre: historieskrivning og to emner, som vi også skal undersøge i de kommende tekster: grækerens møde med den "fremmede" og tanker om det lykkelige liv og skæbnen.
Vi læser uddrag af Herodots historie  om Kroisos og analyserer Kroisos' udvikling fra uvidende konge/hybris-udøvende konge til hans nye indsigt gennem lidelse. Vi undersøger Solons begreb om lykken. Derefter introduceres til stoicismens skæbne- og livssyn og tanken om stoisk ro som et svar på skæbnens omskiftelser. Vi læser slavebrevet, hvor samfundets normer kontrasteres med den fælles menneskelige fysis. I forløbet behandles genren: historieskrivning og essay. Vi ser kort på naturfilosofferne og deres nye metode/logos som en optakt til Herodots historieskrivning.
Som perspektivtekst ser vi video med Overgård om stoicismen og vi diskuterer hvad begrebet kan bruges til i dag, hvor vi ikke tror på skæbnen.

PRIMÆRTEKSTER:
Herodot, I. Udvalg ved Hatrup/Hjortsø.
s.7- - 27.
Seneca, brev 47: https://oldportalen.systime.dk/?loopRedirect=1&id=556#c2421
BAGGRUNDSTEKSTER:
Om stoicismen: https://paideia.systime.dk/?id=183
Om Herodot som historiker/Skæbnen: https://paideia.systime.dk/?id=150

PERSPEKTIV:
Seneca - film: Om at beherske sin vrede (MitCFU)

https://www.google.com/search?q=overg%C3%A5rd+%2B+stoicisme&rlz=1C1GCEU_daDK1186DK1187&oq=overg%C3%A5rd+%2B+stoicisme&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUyBggAEEUYOTIICAEQABgWGB4yCAgCEAAYFhgeMggIAxAAGBYYHjIHCAQQABjvBdIBCjE0NjIyajBqMTWoAgiwAgHxBZ9dLok0qX0f&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:4ba7f6ff,vid:3WyQzQMYQbQ,st:0


Begreber: Solon/Kroisos, Lydien/Halikarnassos, oraklet i Delphi, Pythia/Apollon, hybris/nemesis, oikos/polis, arete, time/kleos, olbos(rigdom), sofrosyne, do ut des, ate, subjektiv/objektiv skyld,  empiri, overgang fra mytos >> logos, Thales/naturfilosofferne, teori, kildekritik, kronologi, moira/tyche, fata, affectus/ratio, nomos/fysis, stoisk ro/den stoiske vismand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Drama; Medea - græker og barbar II

I dette forløb genoptages det tidligere emne om grækeren og "den fremmede" + skæbnen, Der introduceres til tragediegenren og der læses Medea med fokus på æresbegreber (time/kleos) og kønsroller. Medea er fanget i en mandeverden, der ikke respekterer hende og hun bruger alle kneb for at opnå respekt, men samtidig er hun splittet mellem kriger og moder. Euripides giver ordet til kvinden, der er marginaliseret, ligesom Seneca gav ordet til den marginaliserede slave.Den græske mand fremstår her svag og kujonagtig, og hans ideal om time og kleos er destruktivt fordi det udarter til egoisme.

Begreber: tragisk helt, tragisk ironi, ate, hybris, nemesis,. timé, kleos, oikos, sofrosyne, kaos/kosmos, miasma, appelformer: logos, ethos, pathos, koret, korsang, teater som retssal, agon, peripeti, anagnorisis, sofistik, prologos, epilog, episode, Dionyssosfest, maske, scaena, theatron, parodos.

Vi behandler tragediegenren og ser på fremstillingen af den græske (anti)helt og på kvinden. Medea bliver "offer" for det heltekodeks som er alment anerkendt: time og kleos. Men dette kodeks medfører undergang. Sofrosyne er svaret på disse voldsomme følelser, som både Jason og Medea gribes af.

PRIMÆRTEKST:
Euripides: Medea; v/Marcel Lysgaard
s. 8-27, 30-37, 40-49, 52-56, 99-68, 72-79 (minus korsange)

Baggrundsstof:
Om myten: PDF
Om teater: https://paideia.systime.dk/?id=154
Om myter og deres plasticitet: https://oldportalen.systime.dk/?id=637#c2743
https://oldportalen.systime.dk/?id=637#c2744
https://oldportalen.systime.dk/?id=223#c2764

Perspektiv: video af Det kongelige Teaters opsætning, hvor det er den traditionelle kvinderolles begrænsning i 1980'erne der er i fokus.
https://www.google.com/search?q=medea+%2B+det+kongelige+teater+%2B+youtube&rlz=1C1GCEA_enDK1153DK1153&oq=medea+%2B+det+kongelige+teater+%2B+youtube&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUyBggAEEUYOTIKCAEQABiiBBiJBTIHCAIQABjvBTIHCAMQABjvBdIBCTY0OTRqMGoxNagCCLACAfEFmJ8lWCWcVQk&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:ca2d2cba,vid:EelRmbNa2PE,st:0

https://www.facebook.com/kglteater/videos/medea-trailer/662338811578342/


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Epos: Hybris og nemesis (Græker og barbar III)

Intro til eposgenren: Her sluttes ringen, idet vi vender tilbage til emnet: skæbne og guderne, den græske mand og "den fremmede" Odysseus måler kyklop med sin egen forestilling om civilisation = manipulation af naturen. PÅ samme måde manipuleres Kyklop. O. kan bruge sin ratio/logos til at tænke mulige scenarier igennem, mens Kyklop kun kender en/sin egen virkelighed.
Vi starter med proømium og Gudeforsamlingen i 1. sang og fortsætter med hele 9. sang.

Den hierakiske tænkning hos grækerne som senere problematiseres hos Euripides og Seneca vises ved sin begyndelse. Natur >< civilisation, barbar ><græker. I sit overmod begår O.  hybris og straffes: en grundlæggende tematik hos grækerne.

PRIMÆRTEKST:
Homer: Odysseen v/Otto Steen Due. (udleveret i PDF)
1. sang v. 1-105
9. sang

Baggrundslitt:
Om eposgenren:
https://oldbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167
https://oldbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
https://paideia.systime.dk/?id=135

PERSPEKTIVTEKST:
Rifbjerg: Penelope på Ithaka (kønsroller i 70'erne, jvf Medea)
https://oldportalen.systime.dk/?id=591#c2679

Begreber: epostræk: muse, proømium, patronymikon, epifani, epitet, heksameter, homerisk lignelse, det homeriske spørgsmål, formelvers, mundtlighed, rapsode, æblestriden/Trojansk krig/Iliaden, hybris, nemesis, gæstevenskab (xenia), metis (list), hybris, nemesis, moira, trojansk krig, nostos (hjemrejse), Athene, Zeus, Gudernes forsamling,  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arkitektur: græsk pg romersk:

Vi ser på antikke monumenter med fokus på  templer - bemærk at emnet er læst sideløbende med et tekstemne.

Følgende templer/bygninger er inddraget og analyseret i undervisningen:
Begreber: fagtermer til at beskrive tempelgrundplaner og de tre søjleordner - alt kan findes i grundbogen:
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=129   intro
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=139#c315
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=182
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=161  den doriske orden
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=140  den joniske orden
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=160   den korinthiske orden
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=167   grundplaner

Græsk
Hefaistostemplet (Agora) : /https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=190#c999 + https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/agora/hephaisteion/hephaisteion.htm
Concordia (Sicilien)  https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=161#c819

Zeustemplet i Athen : https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/olympieion/olympieion.htm + https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/olympieion/olympieion.htm

Niketemplet (Akropolis) https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=188#c537
´+ https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/niketemplet.htm



Romersk arkitektur: Susan Woodford (PDF)
Augustustemplet i Nimes
Pantheon (Rom)'


Perspektiv: Barok og klassicisme : Andrea delle Valle + Biblioteket i Athen

https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=155
https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=154#c882


Grundbog: At se på monumenter : https://kunstenatsepaamonumenter.systime.dk/?id=139#c315
Susan Woodford: s. 102 - 113 (pdf)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer