|
Titel
2
|
Kristendom
Kristendom
Kristendomsforløbet begynder med Messias-forestillingen, som kendes fra jødedom. Herefter arbejdes der med den historiske Jesus af Nazareth og den mytiske Jesus Kristus. Her lægges der vægt på Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet samt Jesus mirakler, som de skildres i Johannesevangeliet.
Vi gennemgår begreberne synd og næstekærlighed ved læsning af et udvalg af Paulus' breve.
Derudover læser vi om nadveren i Lukasevangeliet.
Endeligt arbejder vi med korsfæstelsen og opstandelsen gennem en sammenligning af skildringen af Jesus i de fire evangelier i Det Nye Testamente.
Efter en kort gennemgang af Luther og reformationen vendes fokus på Folkekirken og kristendom i nutidens Danmark, herunder debatten om kvindelige præster i Folkekirken. Her præsenteres også begreberne sekularisering og individualisering.
Endelig arbejdes der med kristendom uden for Europa, primært i USA, og vi sammenligner religiøsiteten i Danmark og USA. I en amerikansk kontekst skal vi også berøre kristen fundamentalisme ifbm. abortspørgsmålet og kristen zionisme som ideologi.
Faglige mål
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
|