Holdet 3t re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Jette Outsen
Hold 2023 re/t (3t re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religionsfaget
Titel 2 Kristendom med fokus på protestantisme
Titel 3 Islam med fokus på sunni
Titel 4 Forn Sidr, Asatro i DK 2026
Titel 5 Buddhisme i Vest og Øst
Titel 6 Eksamensvejledning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religionsfaget

Religionsfaget er et metodefag, der ligesom biologi, undersøger og beskriver en religion som en levende organisme af religiøse aktører, der tror (myter og dogmer) og handler (udfører ritualer) og former sig selv og andres adfærd ud fra religiøs etik og et religiøst verdensbillede.   

Religion c er et metodefag med faglige begreber:  
- Vi vil undersøge og beskrive religiøse kilder
1. med redegørelse af Kildekritik og vurdering af indefra- eller udefra - synsvinkel i kilden.
2. med analyse af Kildens indhold af religiøse fænomener: myte, ritual, religiøse oplevelser, etik, dogmer, hellige steder og religiøse samfund (= fænomenologi) med brug af begreber og viden indefra den enkelte religion.  
3. med en vurdering af, at Religion har en funktion for en religiøs aktør og kan f.eks. skabe mening med livet og håb ved mangel og et tilhørsforhold til et socialt fællesskab både som køn og rolle, familie og religiøst samfund og som en majoritet eller en minoritet i et samfund som f.eks. DK.     

Vi arbejder hen imod at kunne anvende denne metode i en analysemodel - ved tekster og ritualbeskrivelser, se f.eks. eksamensmodulet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom med fokus på protestantisme

I dette forløb har vi læst ud fra en grundbog med baggrundsviden om kristne myter, ritualer, etik og retninger, se "Religion og Kultur - en grundbog, side 143-172" (pdf) og andre materialer, se undervisningsbeskrivelsen.    

Herunder følger en oversigt over de emner, som vi har arbejdet med i forløbet.  

JESUS KRISTUS:
Kristendom er en frelses-religion og bygger på en frelses-myte om Jesus Kristus, der både er en historisk person (100% menneske) og Guds søn og en del af treenigheden (100% Gud):
- den 30/9 Om Jesus fra Nazareth (historisk person, jøde født i Nazareth ca. år 0 og henrettet af romerne ca. år 30).
- den 8/10: Jesus er Messias (den salvede af Gud, kongen og frelseren, som de jødiske skrifter taler om).
- den 22/10: Jesus er Kristus (den opstandne frelser) = Kristus - tro = Kristen - dom.

I har læst baggrundsviden fra grundbogen, set religionsnørden, og dokumentar om Messias-begrebet og læst i Bibelen, GT: Esajas kap. 53 og sammenligner med NT: Markusevangeliet kap. 15-16.

TROEN PÅ DEN KRISTNE GRUNDMYTE:
Den kristne grundmyte handler om Guds skabelse (kosmos) (se den 27/8 og 2/9) og om Menneskets syndefald (kaos) (se den 10/9) og om Guds Frelse af alle syndere, der tror på Jesus Kristus' stedfortrædende lidelse, død og genopstandelse (kosmos) (se den 30/9, 8/10, 22/10).    
- I den kristne grundmyte er Gud en almægtig skaber og skæbnegud ligesom i jødedom og islam, men i kristendom er Gud en dommer, der tilgiver alle syndere (se den 24/9).
- I den kristne grundmyte lover Gud et fredsrige ligesom i jødedom, men som et kristent Guds rige i et evigt liv efter livet (kaldet Himlen), denne tanke går videre i islam Paradis. I kristendom kan alle, der tror på J.K. stedfortrædende lidelse, død og genopstandelse få frelse (se den 22/10).

I har læst myteteori og baggrundsviden fra grundbogen og tekster fra Bibelen, GT (1. Mosebog kap. 1-3): Om skabelsen og syndefaldet og fra Bibelen, NT (Paulus): Om frelsen ved troen alene på Jesus Kristus stedfortrædende offer og frelser-gerning for alle menneskers synder til alle tider, samt tekst fra Folkekirken om tro, håb og kærlighed.  

KLIMAHANDLEDAG OG DEN DANSKE FOLKEKIRKE (se den 16/9):
Diskussion af konsekvenser af den kristne grundmyte med et verdensbillede med mennesket i centrum og naturen underlagt menneskets forvaltning.

Hvad kan vi sige om et kristent syn på naturen?
1. Hvad siger teologen i lektie 1 om natursyn i kristendommen?
2. Hvad siger Jens-André P. Herbener i lektie 2 om natursyn i kristendommen?
3. Hvad siger kreationisme? intelligent Design teorien i dag? (pdf: Det kristne verdensbillede)
4. Hvad sker der med synet på universet, jorden, naturen og mennesket, hvis vi står alene med Darwins evolutionsteori? inddrag begreber: mening><tilfældighed, godt><ondt, besjælet><materiale og liv><død.

I har læst tekster og min oversigt over det kristne verdensbillede.

RITUALER I DEN DANSKE FOLKEKIRKE:
Ritualer i folkekirken, der indvier (dåb) eller ihukommer (nadver) J.K. stedfortrædende offerdød og genopstandelse:
- Ritualanalyse af gudstjenesten i folkekirken som et cyklisk ritual (se den 6/11 og 11/11)
- Ritualanalyse af barnedåben i folkekirken som et indvielsesritual til frelsen i Himlen efter døden og troen på J.K. stedfortrædende offer. (se den 6/11)
- Præsentation af nadverritualet i folkekirken som et cyklisk ritual til ihukommelse af Jesus Kristus' stedfortrædende offergerning og frelse for alle, der vil tage imod tilgivelsen som en nådegave. Nadveren som et kultdrama, se virtuel uv. den 11.11.25.

I har læst ritualteori og ritualbeskrivelser af gudstjenesten, dåben og nadveren i den danske folkekirke, samt tekster om betydningen af dåb og nadver i folkekirken.

SINDELAGSETIK I DEN DANSKE FOLKEKIRKE:  
Den nye pagts etik og moral:
- Jesus reformerer = nytænker den jødiske etik fra en regeletik til en sindelagsetik, hvor det er ens intention = det dobbelte kærlighedsbud, der bliver grundlaget for god samvittighed (indre moral), (se den 14/11 og begrebet: religiøs pligtetik).  

- Jesus kræver herunder næstekærlighed som intention i alt man gør og en radikal etik om fjendekærlighed (se den 20/11). Men mennesket kan ikke præstere fjendekærlighed og kan derfor ikke frelse sig selv = gøre sig syndfri af egen vilje og formåen. Men det skal  stræbe efter at udføre næstekærlighed i sit daglige liv, (se den 28/11).

I har læst teori om kristen etik i arbejdsark, samt baggrundsviden om kristen etik fra grundbogen, samt tekster fra Bibelen, NT og set religionsnørden fortælle om pligtetik og en dokumentar om, hvordan kristne udlever det dobbelte kærlighedsbud i dag i DK i Frelserens Hær.

FORSKELLIGE MÅDER AT VÆRE KRISTEN PÅ I DK OG VERDENEN I DAG (se den 4/12):  
Kristne kirker i DK:
- forskellige kristne retninger og frelsen:
... Protestantisme (troen alene, der frelser)
... Katolicisme  (troen skal følges op af gode gerninger)  
... Ortodoks kristendom (troen skal følges op af gode gerninger).

Retninger i Den danske Folkekirke:
- forskellige måder at være kristen på i DK, forskellige reaktioner på modernitet.
MODERNISME og tilpasning:
... Kierkegaards eksistentialisme (Din tro på Gud og sandheden bag meningsløsheden i denne verden og dine handlinger skaber essens i dit liv. Essens som mening, tro som tillid, din sandhed og væren, men også meningsløshed)
... Grundtvigs folkelige kristendom ("For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem." (Matt 18:20) og fokus på at leve som kristen og væren i en menighed).
TRADITIONALISME og segregration:
Becks Indre Mission (Bibel-fundamentalisme og tilbage til Guds Ord i Bibelen som fundament for det kristne liv og den indre vækkelse af sjælen og troen gennem at lytte til Guds ord og læse Bibelen ord og udleve Guds ord i gode gerninger).

I har læst materialer fra I-bogen: "Grundbogen til Religion C".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam med fokus på sunni

Forløb i islam med fokus på sunni-islam

1) Muslim i DK, en minoritet med forskellige etniske og religiøse baggrunde, se den 27/10 og den 06/01 og den 12/01:
- Sherin Khankan som modernist og mødet med hende til fællesforelæsning.
- Fakta om den religiøse minoritet: "Muslimer" og viden om, at det ikke er en homogen gruppe, men en fragmenteret minoritet med forskellige etniske og religiøse baggrunde og forskellige måder at være muslim på fra kulturmuslim til Hizb ut-Tahrir.  
- Fakta om, at mange tror, at der er dobbelt så mange muslimer i DK end der er.
- Analyse af tekster, der repræsenterer en sekulær tilgang til islam (Tekst 5 – Moustapha Kassem m.fl.: Vi tror på en sekulær islam) og en fundamentalistisk tilgang til islam (Tekst 6: Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet).
- Virtuel opgave, hvor "Tekst 1 Sygeplejerske og muslim" analyseres med brug af analysemodel i religion c. Herunder overvejelse af, hvordan man lever som muslim i DK.

Herunder viden om Sunni eller Shia muslim i DK
- Viden om sunni og shia som to retninger indenfor islam
- majoritet eller minoritet? f.eks. muslimer er en minoritet i DK, men sunni muslimer er en majoritet blandt muslimer i Dk og Shia muslimer er en minoritet i en minoritet.

2) Religionshistorie, se den 12/12:
- Fakta om islam i dag
- Viden om Islams oprindelse, udbredelse og former som verdensreligion i dag

2) Tro - religiøse forestillinger (myter), se den 07/01 og den 15/01 og den 20/01:
- Viden om de 6 trosartikler og analyse af tekster om Gud, Muhammed og Dommedag
- Dokumentar: "Troens ansigter 2: Udsagn om islam", om at være traditionel muslim i DK.

3) Praksis - religiøse handlinger (ritualer og traditioner) på Guds vej (sharia), se den 18/12 og den 30/01 og den 06/02:
- Viden om de 5 søjler og herunder analyse af trosbekendelse (shahada) som et indvielsesritual og tekster mm om Tidebønnen og Fasten som cykliske ritualer.
- Sammenligning med de kristne ritualer: dåb og nadver.

4) Etik og moral som muslim i dag, se den 16/02 og den 19/02:
- Sharia (på Guds vej): Konsekvensetik, hvor du optjener plus overfor Gud ved at gøre det, Gud siger i Koranen og Hadith og Sharia
- Moderne Sharia: Forskellige måder at være på Guds vej som muslim i dag
(moderne sharia: Kulturmuslim, Sekulær muslim, fundamentalist, traditionel muslim og modernist) og analyse af eksempler på de forskellige måder at være muslim i dag både som konvertit og født muslim.

5) Sammenligning af kristendom og islam ud fra dokumentar: "Kristne og muslimer i samtale", se den 19/02-26 og den 08/10-25 om Abraham i kristendomsforløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forn Sidr, Asatro i DK 2026

Forn Sidr - er et eksempel på senmoderne Asatro og et senmoderne Ase-Vane trossamfund i Danmark 2026

Se uv den 26/2-26:
Forn Sidr er et af staten anerkendt trossamfund i Danmark:
- Hvad er et anerkendt trossamfund i DK?
https://samtidsreligion.au.dk/religion-i-danmark/begrebsforklaringer
- Database over anerkendte trossamfund i DK:  
https://samtidsreligion.au.dk/religion-i-danmark/om-soegebasen/

Forn Sidr er et eksempel på religion i det senmoderne samfund:
- Teori om religion i det senmoderne samfund:

Det anerkendte trossamfund Forn Sidr:
Hvem er de?
Hvordan blev de godkendt som trossamfund og hvad indebærer det?
Hvorfor er det et trossamfund i vækst i det senmoderne DK? (inddragelse af teori om religion i det senmoderne samfund)

Se uv den 03/03 og 09/03-26:
Tro, Myter og dogmer:
Hvad tror de på? (Asatro og religiøse forestillinger om det hellige, religiøse væsener og forholdet mellem mennesker - væsener - natur)

Se uv den 12/03-26:
Handlinger, Ritualer:
Hvad indebærer det at udføre ritualet blót? (Blót og religiøse handlinger, ritualer og magi) og hvordan kan ritualet tiltale et individ i det senmoderne samfund?)  

Se uv den 09/04-26:
Etik, moral:
Hvad vil det sige at være et godt menneske? (Havamål "Odins tale" og religiøs dydsetik, med en blanding med sekulær etik og en tilbagevenden til det oprindelige menneske og liv i Norden før kristendommen i 900 tallet)

Se uv den 13/04-26:
Fordybelse i Forn-Sidr og Asatro som et eksempel på en senmoderne religion og religiøsitet som religiøs aktør:  
- Se opgavebeskrivelse den 13.04.26
- Det fælles for Asa-tro er rammerne: myter om de nordiske guder, ritualet blót, etik i "Havamål" og det individuelle er så at udvælge og fortolke rammerne i forhold til egne livsforhold.
- Sammenligning med video af en anden Asa-tro gruppe: "Nordisk Tingsfælling". Herunder diskussion af brugen af www med brug af hjemmesider, facebook og youtube m.fl. (medialisering).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Buddhisme i Vest og Øst

Buddhisme forløb med fokus på Mahayana-buddhisme
i VEST (Mahayanabuddhisme som konvertitbuddhisme) og
i ØST (Mahayanabuddhisme som den udføres af enten en lægmand, mainstream eller af en munk/nonne, elite):

Mahayana buddhisme i Vest med fokus på Diamantvejsbuddhismen i DK, se uv den 14/4-26:

Dokumentar: Anne på Herrens Mark, Diamantvejsbuddhisme i Danmark
Eksempel på buddhisme i Vesten og senmoderne, religiøs aktør:

- Morten, konvertit og eksempel på Mahayana-buddhisme i VEST, der arbejder med sit sind ud fra buddhistiske dyder om mildhed og ikke-vold og dermed en praktisk vej til at stoppe: begær, had og uvidenhed for at forbedre karma i dette liv og ved evt. genfødsel = karmisk buddhisme.
Men han mediterer (vi ser glidefald, mantra, og visualiseringsmeditation) også for stræbe mod oplysning (bodhi) = nirvanisk buddhisme. Herunder ser vi sindelagsetik, hvor han handler ud fra intentionen om ikke at skade andre levende væsener, f.eks. som lystfisker.     
Samt se modul: Buddhisme i Danmark til sidst i forløbet.

Mahayana buddhisme i Øst med fokus på Tibetansk buddhisme, se uv den 17/04-26 og den 05/05-26 og den 07/05-26:

Dokumentar: Troens ansigter, buddhisme i Dharamsala Indien (område, hvor flygtninge fra Tibet bor i dag efter at Kina har annekteret Tibet og forfulgt tibetanske buddhister).
Eksempel på buddhisme i ØST og traditionalisme.

- Tibetansk buddhisme med eksempler på lægmandsbuddhisme i ØST, der arbejder med deres sind for at forbedre deres karma og genfødsel. De beder med bedkranse, bedeflag, bedemøller mm. og ofre til guderne om god karma og søger hjælp hos orakler (apotropæisk/magisk buddhisme) for at få god karma. De lever ud fra en dydsetik med dyder om mildhed og ikke-vold for at stoppe: begær og had og dermes samlet set forbedre deres karma i dette liv og det næste liv = karmisk buddhisme.

- Tibetansk buddhisme med eksempler på munke i ØST, der arbejder med deres sind for at bekæmpe begær, had og uvidenhed fuldstændigt og dermed opnå nirvana = udslukkelse af jeg'et. Men de lader en sidste snert af medfølelse blive tilbage som følelse, sådan at de kan blive genfødt som boddhisatva for at hjælpe andre til befrielse af livshjulet. Munke og nonner lever med karuna (medfølelse) som en sindelagsetik.  

HERUNDER viden om klassisk buddhisme:

Religionshistorie, se den 20/4-26:
- Buddhismens oprindelse i Siddhartha Gautamas oplysning (bodhi, der gør ham til en Buddha, den oplyste) og udbredelse til Theravada og Mahayana-buddhisme. - og læsning af tekst 7-8-9 og 14 til Buddha-legenden.

Tro og religiøse forestillinger (myter), se uv den 23/4 og den 28/4 og den 30/4:
- Buddha-natur og buddhistiske forestillinger om de 5 Skandha'ere, Livshjulet (karma-samsara), de 4 Hellige Sandheder og den 8 delte Middelvej ud af livshjulet. - og læsning af Tekst 20 Benarestalen (klassisk buddhisme).

Ritualer, se den 05/05-26:
- Den religiøse praksis som buddhist med fokus på karmisk buddhisme og etik som vejen til bedre karma-sammensætning og ofringer som vejen til magisk held og bedre karma, samt nirvanisk buddhisme og meditationspraksis som vejen til at slukke begæret. - og læsning af teksteksempler, billeder og video af sati-meditation, meditation over en gylden Buddha og glidefald som meditation.  

Etik ,se den 04/05-26:
- Der er en sindelagsetik (intention om ikke at skade andre levende væsener) i den rette levevis (Led 5 på Middelvejen), for det er allerede din indre tanke, følelse og intention, der skaber karma, og dernæst også ord, tale, handling og levevis.
- Men dette kan f.eks. i Led 3 (det rette ord) og 4 (den rette handling) praktiseres som en dydsetik (dyder til ikke at skade andre levende væsener) - alt efter den enkeltes forståelse af Middelvejen.
- Led 3.- 4. - 5. på middelvejen, se arbejdsark til Benarestalen
- Se kilder fra arbejdet med Mahayanabuddhisme (Opgave 1-2-3)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensvejledning

Religion c:

Mundtlig eksamen i et ukendt eksamensmateriale:
Du kommer til eksamen i et ukendt materiale af et omfang på i alt maks. 1,5 normalsider,
der ligger indenfor de emner og teksttyper, som vi har arbejdet med i undervisningen.
Det ukendte eksamensmateriale kan bestå af en tekst eller flere sammensatte tekster,
statistik og billede (1-3 stk.), der handler om det samme emne og perspektiverer hinanden.
Eksamensmateriale er ikke forsynet med en problemformulering eller et spørgsmål.

Eksamens-forløb:  
Du begynder eksaminationen med et oplæg på mellem 5-10 minutter, hvor du præsenterer din religionsfaglige analyse af det udleverede materiale.
Derefter formes eksaminationen som en samtale. Eksamen varer i alt ca. 18 minutter.
Bedømmelsen af din karakter ligger i om og hvordan du besvarer DE FAGLIGE MÅL.
Der gives 24 minutter til udlevering af spørgsmål, orientering om spørgsmål, eksamination, votering og aflevering af karakteren.
Der gives 24 minutter til forberedelse med alle hjælpemidler og du har ansvar for at have
materialet fra undervisningen med dig.

Aflevering af slukket telefon før forberedelse og kun brug af vedhæftede links i
undervisningsbeskrivelsen, men du har ikke rigtig tid til det.

HUSK
Der er tale om en metode – eksamen, hvor du skal vise, at du kan behandle et ukendt
materiale på en religionsfaglig måde
• Tip, Tænk logisk og overvej, hvad er logikken i det, der bliver sagt og forklarer det.
• Tip, Tænk på at tale sagligt om eksamensmaterialet og holde dine egne meninger
om en religion eller egen tro udenfor.
• Tip, Tænk på at tale fagligt om eksamensmaterialet ved at bruge begreber fra
undervisningen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer