Holdet 2a la (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Jette Outsen
Hold 2024 la/a (2a la)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget og det latinske sprog
Titel 2 Romersk humor og kultur
Titel 3 Filosofi: Epikuræisme og Stoicisme
Titel 4 Eksamensvejledning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget og det latinske sprog

I dette forløb har I haft undervisning om:

GRAMMATIK:
- Du opbygger viden om de grundlæggende led i en sætning (S, V, DO, IO, SP, A) og tilhørende latinsk grammatik, se ark: "Metode til syntaksanalyse og oversættelse fra latin til dansk".  

- Du opbygger viden om den romerske kultur og historie, som du bruger i din indholdsanalyse af teksterne, som vi læser i latin.


TEKSTER på latin og i oversættelse:
- Vi læser konstruerede, begyndertekster på latin (de er ikke eksamenstekster) om den romerske politiker Lucius Calpurnius Piso Caesoninus (ca. 100-43 f.Kr.), hvor vi indøver den grundlæggende grammatik og metode til syntaksanalyse og oversættelse.

- Vi lærer at anvende vores grammatik: Via ad Sapientiam (VAS)

- Vi læser kilder i oversættelse og ser billeder af materielle levn fra den romerske kultur.


KULTUR:
- Vi hører om byen Herculaneum og Vesuvs udbrud år 79 e.kr., der har bevaret mange materielle levn fra den romerske kultur.

- Vi hører om livet som en fri, rig romersk mand som f.eks. Lucius Calpurnius Piso Caesoninus (ca. 100-43 f.kr.), der var Herre over sit hus (la. domus), sit landsted (la. villa), ejendom, kvinder og børn, samt slaver (la. servus) - og blev kaldt en pater familias.

- Vi hører om, at den frie, rige romerske mand havde en stand i samfundet, der gav ham ret til at være senator i den romerske republik (la. res publica) og dermed få indflydelse i statens anliggender. For at sikre stand og magt sørgede f.eks. Lucius for at få sin datter arrangeret i et ægteskab med en rig og magtfuld mand, Julius Cajus Cæsar (104-44 f.v.t.).  

- Vi hører om, at de frie, rige romerske mænd var en del af et klientsystem, hvor den rige og indflydelsesrige mand var patron (la. patronus) og havde klienter, der betalte for at patron brugte sin indflydelse til at fremme klientens interesser (noget for noget).


HVEM VAR LUCIUS, som vi læser om i de konstruerede tekster?
Han var en historisk person og de konstruerede tekster bygger på latinske tekster.

Lucius Calpurnius Piso Caesoninus
Hovedpersonen i bogens begyndertekster er den romerske politiker Lucius Calpurnius Piso Caesoninus (ca. 100-43 f.Kr.). Han var en del af Piso-familien, som længe havde tilhørt Roms politiske elite (rig og magtfuld, fri romersk mand).

Lucius fulgte familiens tradition og gik ind i politik. I 58 f.Kr. blev han valgt til det højeste embede i den romerske republik: embedet som konsul. Året forinden var hans datter blevet gift med den berømte romerske politiker, Gajus Julius Cæsar (100-44 f.Kr.). Efter konsulperioden, der altid varede ét år, blev han udsendt som prokonsul, en slags guvernør, til Makedonien i det nordlige Grækenland. Det har formentlig passet ham godt, da han elskede græsk kunst, kultur og filosofi. Det er denne Cæsar, der forsøger at kuppe republikken i 49 f.kr. og blev dræbt i 44 f.kr.

I det første tekststykke om Lucius og hans familie møder vi – ud over Lucius, som er familiens pater familias:

Rutilia, Lucius' kone
Calpurnia, Lucius og Rutilias datter.


MATERIALE:
GRUNDBOG: Kapitel 1 i i-bogen "Latinbogen": ”Romerriget og det latinske sprog” med alle underkapitler. (Svenningsen & Pedersen, Systime, 2022): https://latinbogen.systime.dk/?id=132

GRAMMATIK: Via ad Sapientiam (Bendix & Jørgensen, Klassikerforeningen, 2018)

ORDBOG: Latin-dansk netordbog: https://latinskordbog.dk/forside
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romersk humor og kultur

FOKUS i dette forløb:
- Vi arbejder med særlige træk ved den romersk humor i antikken og hvordan de træk kommer til udtryk i Martials digte, der er epigrammer.

INDHOLD:  

BAGGUNDSVIDEN til at beskrive forfatter, værk, tid, sted og genre og lave indholdsanalyse af eksamensteksterne:

- Viden om Ciceros 7 kriterier for humor: https://latinbogen.systime.dk/?id=133#c575
Den romerske humor var direkte og udstillede folks særheder med bid og hån!

- Viden om digteren Martial (40-103 e.Kr.) og epigram som genre: https://latinbogen.systime.dk/?id=154

Marcus Valerius Martialis (40-103 e.Kr.) stammede fra Spanien, men levede det meste af sit liv i Rom, hvor han skrev 12 bøger med epigrammer. Et epigram er et kort, satirisk digt, ofte kun på to verselinjer. Satirisk digtning forsøger at vise mennesker deres egne og andres fejl, så de morer sig over dem og derved kommer frem til en bedre indsigt. I sine epigrammer beskriver Martial emner som penge, ægteskab og seksualvaner med ironi og bid.


Se hjælpeark til syntaksanalyse, oversættelse og indholdsanalyse, samt efter læsningsøvelser i I-bogen:
- Metode til syntaksanalyse og oversættelse.
- Analysemodel ved Martials epigrammer.
- Retteark til selvretning.


KERNESTOF = digte på latin (i alt ca. 6 sider):

- Martial: Digte om udseende: Epigram 5.43 (sorte eller hvide tænder), 1.9 (Cotta), 4.36 (Olus' skæg og hår) og 12.88 (Tongillianus' store næse):
https://latinbogen.systime.dk/?id=158 (læst statarisk = eksamenstekster)
- mere om Martial: Epigram 1.9 (Cotta) fra AP, https://jegersprog.systime.dk/?id=158#c534

- Martial: Digte om irriterende opførsel: Epigram 2.38 (På landet), 7.3 (Bøger), 10.8 (Gamle Paula), 11.64 (Breve til piger):
https://latinbogen.systime.dk/?id=159 (læst statarisk = eksamenstekster)

- Martial: Digte om livet i Rom med berømmelse, sladder om de unge, smukke og rige og sladder om årsager til at søge et ægteskab:
Epigram 1.64 (Fabulla), 6.60 (Mit Rom), 1.10 (Gemellus og Maronilla):
https://latinbogen.systime.dk/?id=163 (læst statarisk = eksamenstekster)
- mere om Martial: Epigram 1.64 (Fabulla) fra AP,  https://jegersprog.systime.dk/?id=136

- Martial 9.10 (Hvem vil gifte sig med hvem og hvorfor? Årsager til ægteskab udstilles) https://sprogpaaspil.systime.dk/?id=236#c882 (læst statarisk = eksamenstekst)

- Martial 12.20 (Hvorfor har Themision ikke en kone?) https://sprogpaaspil.systime.dk/?id=236#c886 (læst kursorisk, så ikke eksamenstekst, men et eksempel på, hvor rå den romerske satire kunne være).

- Martial: Længere digt om misundelse: Epigram 9.97:
https://latinbogen.systime.dk/?id=160 (læst statarisk = eksamenstekst)


Romerske tekster læst i oversættelse, som du kan sammenligne din eksamenstekst med  
- Martial epigrammer: 1.73 (billig!), 1.33 (Falsk!), 1.19 (Grim!), 5.73 (Talentløs!): https://latinbogen.systime.dk/?id=172


SUPPLERENDE STOF = viden og øvelser til at oversætte, lave syntaktisk analyse og indholdsanalyse af kernestof:

Kapitel 2 i I-bogen "Latinbogen": ”Romerriget og det latinske sprog” inkl. alle underkapitler. (Svenningsen & Pedersen, Systime, 2022): https://latinbogen.systime.dk/?id=133

Grammatik: Via ad Sapientiam (Bendix & Jørgensen, Klassikerforeningen, 2018)
Latin-dansk netordbog: https://latinskordbog.dk/forside
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
VIRTUEL OPGAVE 12.01.26 2a latin 12-01-2026
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi: Epikuræisme og Stoicisme

FOKUS:
Filosofi - forløb:
Kan en filosof blive i sit otium (privat liv i fred fra verdens lidelse) og bruge sit liv på filosofi og litteratur og nyde livets nydelser sammen med sine venner eller er filosoffen også forpligtet på at gøre nytte i samfundet, fællesskabet (negotium)?

Tema: Otium eller negotium? https://latinbogen.systime.dk/?id=193

Forløbet består af A) om EPIKURÆSIME (otium) og B) om STOICISME (negotium)
__________________________________

INDHOLD:

A) om EPIKURÆISME og tema: Otium og svaret: "Ja, den kloge filosof bliver i sit otium (privat liv i fred fra verdens lidelse) og bruger sit liv på at filosofere og nyde livets nydelser sammen med sine venner".

Fokus på Epikuræisme, hvor vi læser og fortolker tekster af Martial og Catul på latin og i oversættelse, samt Horats i oversættelse.

Baggrundsviden:
Om den græske filosof Epikur, der har grundlagt tankerne i epikuræismen, Vi ser dokumentar: "Epikur om lykke" (CFU).     

Om epikuræiske begreber: https://latinbogen.systime.dk/?id=184#c876
- Tempus fugit (tiden iler)
- Memento mori (husk døden, respekter den og lev uden frygt for den)
- Carpe diem (pluk dagen, nænsomt)
- Materialisme (en materialistisk filosofi med fokus på nydelse af materielle goder og dem, du kan gribe om som menneske i dette liv, stræb ikke væk fra det, du har!)
- Voluptas (nydelse, af de simple materielle goder og fravær af smerte)
- Otium (leve et privat - liv, fritid og væk fra det offentlige liv)
- Amicitia (venskabet, venner og omgangskreds)
- Synet på guderne (guderne er fraværende i dette liv eller blot en illusion, ateisme)
- Opfattelsen af døden som en lang nat , så frygt ikke døden. Men memento mori, sådan at du ikke bruger dit liv på de forkerte ting.  

Om de 4 epikuræiske leveregler: https://latinbogen.systime.dk/?id=146#c512
1. Frygt ikke guden.
2. Bekymr dig ikke om døden.
3. Det gode er let at opnå.
4. Det frygtelige udholdes let.

KERNESTOF = digte med et epikuræisk budskab på latin (ca. 4,5 sider):
  
- Martial 5.58 "I morgen" (læst statarisk = eksamenstekst):
https://latinbogen.systime.dk/?id=189#c893

- Martial 10.47 "Det gode liv" (læst statarisk = eksamenstekst): https://latinbogen.systime.dk/?id=188#c907

- Catul Digt 5 "Lad os leve og Lad os elske" (læst statarisk = eksamenstekst): https://latinbogen.systime.dk/?id=187#c924

Om ulykkelig kærlighed og lidelse i ens otium:
- Catul Digt 92 "Elsker og hader Lesbia" (læst kursorisk, så ikke eksamenstekst):
https://jegersprog.systime.dk/?id=161
- Martial 1.32 "Sabidius" (læst kursorisk, så ikke eksamenstekst):
https://jegersprog.systime.dk/?id=162


Perspektiverende, antikke tekster, læst i oversættelse:
- Horats 1.11 "Carpe Diem" https://latinbogen.systime.dk/?id=185#c960
- Martial 1.15 "Lev i dag" https://latinbogen.systime.dk/?id=185#c968
- Martial 5.20 "Sorgløse dage" https://latinbogen.systime.dk/?id=188#c1086

Perspektiverende tekst, efter-antik:
- Emil Aarestrup: Angst (1838)

MATERIALER:

- Materialer fra Kapitel: Epikuræisme i I-bogen "Latinbogen": ”Romerriget og det latinske sprog” inkl. alle underkapitler. (Svenningsen & Pedersen, Systime, 2022): https://latinbogen.systime.dk/?id=184

- Grammatik: Via ad Sapientiam (Bendix & Jørgensen, Klassikerforeningen, 2018)
- Latin-dansk netordbog: https://latinskordbog.dk/forside


B) om STOICISME og tema: Negotium og svaret: "Nej, den klog filosof kan ikke bare gemme sig i sit otium (privat liv i fred fra verdens lidelse) og bruge livet på at tænke og nyde livets nydelser sammen med sine venner, han er OGSÅ forpligtet på at gøre nytte i samfundet, fællesskabet (negotium)!"

Baggrundsviden:
Om filosoffen Seneca (4 f.v.t. - 65 e.v.t.) https://latinbogen.systime.dk/?id=183

Om Tema: Otium eller negotium? https://latinbogen.systime.dk/?id=193

Om Senecas syn på det gode liv og lykken (gr. eudaimonia), hvor et menneske BÅDE skal være et filosoferende menneske med indre ro, der søger fordybelse og viden, OG et godt menneske med mod, mådehold, mildhed, venlighed og retfærdig, der deltager i staten og fællesskabet (aktiv i staten, nyttig borger).

KERNESTOF = prosa tekster med et stoisk budskab på latin (ca. 2 sider):

Først viser Seneca i Brev 56 Tekststykke 1, at en filosof med indre ro sagtens kan trække sig tilbage til studier trods larm og lyde omkring sig i byen Rom. Dernæst håner han de borgere, der bruger tiden på at pleje sin forgængelige, ydre krop med træning, imens han sidder i sit hjem og plejer sin indre sjæl med fordybelse i filosofi, viden og litteratur.
Tema: Filosoffens liv i Otium eller Negotium?
Tema: Vejen til lykken, er det en ydre eller indre vej?

- Seneca: "Brev 56", tekststykke 1 https://latinbogen.systime.dk/?id=194#c1007 (læst statarisk = eksamenstekst)

- Seneca: "Brev 56", tekststykke 2 https://latinbogen.systime.dk/?id=194#c1012 (læst kursorisk, IKKE eksamenstekst, men bruges til at uddybe tekststykke 1).


Perspektiverende tekster, læst i oversættelse:
- Seneca: "Brev 41" (om sjælen og indre stoisk ro i sjælen) i oversættelse, https://latinbogen.systime.dk/?id=185#c965
- Seneca: "De Otio, kap. 3" (om fordybelse og fællesskab) i oversættelse, https://latinbogen.systime.dk/?id=193
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eksamensvejledning

Eksamen i latin c er en mundtlig eksamen

En kort opsummering af de vigtigste pointer i vedhæftet "Læreplan" og "Ved det grønne bord"

Forberedelsen er 60 min, eksaminationen 30 min. og forvent 24 min. inde ved eksamensbordet.

I eksamineres i kendt tekst på latin fra humor- og filosofiforløbet (se studieplan, eksamenstekst = statarisk læst).
I eksamineres desuden i en perspektiverende tekst i dansk oversættelse af en af de romerske forfattere, vi har arbejdet med.

... Men du må gerne medbringe alle dine noter og undervisningsmateriale mm. i forberedelsen.
Til selve eksaminationen må du kun bruge de noter, du har taget i forberedelsen. Du må ikke medbringe en samlet oversættelse af eksamensteksten eller oversættelse af større sammenhængende dele af teksten til selve eksaminationen - men du må gerne have stikord med og skrive gloser ned.

Du skal læse den latinske tekst op på latin og oversætte hele teksten. Bagefter vil du får udpeget nogle sætninger, som du også skal lave en sproglig analyse af (syntaks og morfologi). Du skal derefter udlægge tekstens indhold, og sætte den ind i en større sammenhæng - her skal du bruge det, du har lært om romersk humor og filosofi og inddrage baggrundstoffet, relevante begreber og andre af de tekster, vi har læst - også dem i oversættelse!
Den perspektiverende tekst skal du kunne sætte ind i en sammenhæng med de emner og temaer, vi har arbejdet med i undervisningen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer