Holdet 1ga DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Morten Blach Jørgensen
Hold 2025 DA/ga (1ga DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Selvfortællinger i dansk (grundforløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Selvfortællinger i dansk (grundforløb)

Grundforløb: "Selvfortællingen i dansk"



Formål med forløbet: At introducere danskfaget med udgangspunkt i temaet ”Selvfortællinger”. Temaet fungerer som bred introduktion til faget, da det dækker både det litterære-, sproglige- og mediemæssige perspektiv og sætter de centrale genrer epik, lyrik og drama samt centrale begreber og analysemetoder i spil ved at arbejde med forskellige former for tekster – det udvidede tekstbegreb – og samtidig lade eleverne selv være kreative.

En selvfortælling er, som ordet indikerer, en fortælling som beskriver afsenderen selv. Men det er mere end blot en beskrivelse, for selvfortællinger er identitetsbærende og identitetsskabende. Idet man sætter ord på, hvem man er – og andre læser disse ord – bliver de til virkelighed, fordi afsender og modtager tror på dem. De findes i utallige afskygninger, f.eks. som autofiktion, på SoMe-profiler og i tv-udsendelser.





Når forløbet er afsluttet, forventes det, at eleven kan:

Udvise grundlæggende kendskab til danskfagets genstandsfelt (litteratur, sprog og medier).

Udvise grundlæggende færdigheder inden for danskfagets metode: Analyse og fortolkning af litterære-, sproglige- og mediemæssige tekster.  

Benytte og forstå fagets terminologi.

Begå sig kreativt inden for danskfagets rammer.

Diskutere etiske problemstillinger  

Følgende begreber er bl.a. berørt:

Fakta/fiktion

Fortællertyper (herunder synsvinkler)

Indledende epikanalyse med fokus på tid, miljø, karakterer og handling

Komposition

Personkarakteristik

Tema

Billedsprog og sproglige virkemidler

Semantiske felter

Intertekstualitet

Dokumentargenrer med fokus på Den intime dokumentar





Primærtekster:

• Tove Ditlevsen: ”Til mit døde barn” (1937).

• Lone Hørslev: “Giftige blomster og bær” (2009).

• Natasja: ”I Danmark er jeg født” (2007) (Alternativt: ”Gamle dreng” af Jøden og Jonny Hefty)

• Leonora Christina Skov: ”Den der lever stille” (2017). Uddrag

• Morten Pape: ”Planen” (2015). Uddrag

• Pia Juul: ”Mit forfærdelige ansigt” (2001).

• Hassan Preislers: Brun mands byrde (2015). Dramatisering.

• Kristine Sølling Møller: ”De perfekte piger”. DR P3 dokumentar. (2018).

• Mette Frederiksens eller Rosa Lunds Instagram profil (eller en anden SoMe-aktiv politiker).

• Birgitte Løvkvist: ”Farvel til et årti …” Interview med Leonora Christina Skov. Heartbeats. (2019)

• Ilja Wechselmann: ”Jeg vil sælge bøger, ved at skrive god litteratur…” Uddrag. Information. (2022)



Sekundærtekster (fagteori):

• Mischa Sloth Carlsen: ”Fortællingens spejl – grundforløb i dansk”. IBog

• Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier”. IBog

• Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien på langs og på tværs”. (Kun afsnittet om autofiktion). IBog.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer