Tårnby Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Tårnby Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2p ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskrift
print
Udskriv i A3-format
print
Udskriv i A4-format
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26 - 2026/27
Institution
Tårnby Gymnasium
Fag og niveau
K og S faggrup. -
Lærer(e)
Angellinah November Lotus Mogensen, Aske Åbo Lund, Mads Thorbjørn Jensen
Hold
2025 ks/p (
1p ks
,
1p ks-Hi
,
1p ks-re
,
1p ks-sa
,
2p ks
,
2p ks-Hi
,
2p ks-re
,
2p ks-sa
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Forløb 1 - HIstorie: Vikingetiden
Titel 2
Israel/Palæstina
Titel 3
Det gode samfund (Ulighed og velfærd- samfundsfag)
Titel 4
Kristendom og det gode samfund
Titel 5
Det gode samfund - Historie
Titel 6
Islam
Titel 7
Holocaust
Titel 8
Demokrati og magt
Titel 9
Besættelsen under 2. verdenskrig
Titel 10
Økonomi og forbrugeradfærd
Titel 11
Imperialismen
Titel 12
Indisk religion (hinduisme)
Titel 13
USA
Titel 14
USA - Historie
Titel 15
Civilreligion i USA
Titel 16
Repetition (samfundsfag)
Titel 17
Repetition
Titel 18
Forløb#16
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Forløb 1 - HIstorie: Vikingetiden
Formål:
Formålet med dette forløb er at give eleverne en forståelse for vikingetiden i Danmark. Eleverne vil undersøge samfundets politiske, sociale og kulturelle aspekter og få en forståelse for, hvordan disse elementer bidrog til udviklingen af vikingetidens Danmark.
Faglige mål:
At kunne beskrive og analysere vikingetidens samfund i Danmark, herunder politisk og social organisation, religion og kultur
At kunne forstå og analysere vikingetidens betydning for Danmark og den europæiske historie
At kunne anvende kilder til at undersøge og fortolke vikingetidens samfund og kultur
Indhold
Kernestof:
Afsnit
OCR behand. DK mellem erindring og glemsel s. 29-34.pdf
description
Vikingetiden__Historie_eller_Hukommelse__Sandheden_bag_Danmarks_Nationalmyte.m4a
description
Dokumentar: Historien om Danmark - Vikingetiden
Kilder - To krøniker.docx
https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175)
3 Fremstillingstekster om vikingetiden - OCR behandlet.pdf
description
https://quizlet.com/dk/1077934177/kildekritik-og-fremstillinger-flash-cards/?new
Vinkler på vikingetiden s. 87-90 - OCR-behandlet.pdf
description
Fra_Alveblot_til_Kirkeklokker__Da_Norden_blev_kristent_-_Og_Hvo.mp4
description
Fra_Vikingeguder_til_Kongemagt.mp4
description
Vinkler på vikingetiden s. 8-10, 106-109 og 111 - OCR-behandlet.pdf
description
Gruppearbejde: Historiebrug og vikingetiden I har 30 min til gruppearbejdet, og så skal I præsentere jeres kilder i klassen i rækkefølge. I skal ud i grupper og arbejde med nogle forskellige kilder, der på hver sin måde viser noget om, hvordan viking
Historiebrug.pptx
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Søge information
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Israel/Palæstina
Formål:
Formålet med dette forløb er at give eleverne en historisk forståelse af konflikten mellem israelere og palæstinensere med fokus på udviklingen fra zionismens opkomst i slutningen af 1800-tallet til nutidens geopolitiske situation. Gennem arbejdet med centrale begivenheder – såsom det osmanniske riges fald, Balfour-erklæringen, oprettelsen af staten Israel i 1948, krigene i 1967 og 1973, intifadaerne og fredsforhandlingerne – undersøger eleverne årsagerne til og konsekvenserne af konflikten. Eleverne skal arbejde med både israelske og palæstinensiske perspektiver og diskutere, hvordan historien bruges i nutidens politiske og identitetsmæssige kamp.
Indhold
Kernestof:
Introduktion til religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f.Kr. - 1900 e-Kr.) 0,5 side
Palæstina 0,8 side
Det zionistiske projekt 1,9 side
Jerusalem og de tre verdensreligioner 1,1 side
Zionisme 1,7 side
Første verdenskrig − britisk dobbeltspil i Mellemøsten (1914−1918)
Optakt til 1. verdenskrig
1. verdenskrig og Storbritanniens dobbeltspil
Balfour-erklæringen og krigens afslutning
Versailles-traktaten og mandatforordningen
Etablering af Palæstina-mandatet
Anden verdenskrig og Israels oprettelse − en jødisk stat i Mellemøsten (1939−1948) 0,5 s.
Illegal jødisk indvandring 1,8 s.
Borgerkrig i Palæstina 0,7 s.
FNs delingsplan, 1947 2,5 s.
Israels oprettelse og Palæstinakrigen – 1948-49 1,7 s.
Seksdageskrigen – et vendepunkt i konflikten (1964−1970) 0,5 s.
Optakt til Seksdageskrigen 1,8 s.
Krig i seks dage i juni 1967 1,3 s.
Organiseret palæstinensisk modstand 1,6 s.
Araberne vil ikke forhandle 1,6 s.
https://mitcfu.dk/Materialer/CurrentLoan
Kampen om Palæstina 2025.docx
description
Israel - en regional stormagt (ca. 1967-1974) 0,6 s.
Nye toner fra Egypten 0,9 s.
Oktoberkrigen, 1973 1,7 s.
PLO opnår international anerkendelse 1,8 s.
The Special Relationship – Holocaust og værdifællesskab 1. s
Ny amerikansk mellemøstpolitik – en strategisk alliance med Israel 1,3 s.
Den magtfulde israelske lobby i USA 1,6 s.
https://www.dr.dk/ligetil/israelske-gidsler-frigivet-og-palaestinensiske-fanger-loesladt-forstaa-sagen
Spørgsmål til special relationship
The Special relationship.pptx
Oslo-aftalerne: En fredsproces indledes | Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion
Fredsforhandlinger efter Den Anden Golfkrig | Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion
Oslo-aftalerne på standby | Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
The origins of the Hamas-Israel war explained | ABC News
Obama, Netanyahu og Trump 1 s.
Gazakrigene 2 s.
Atomvåben-aftale med Iran 0,7 s.
Hvor bevæger Palæstinakonflikten sig hen - tre gammelkendte udfordringer 1,5 s.
https://www.dr.dk/drtv/program/no-other-land_512123
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Det gode samfund (Ulighed og velfærd- samfundsfag)
Overblik over forløbet:
Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne stifter til sidst bekendtskab med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed. I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, en tv-dokumentar og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd.
Fokuspunkter:
- Begrebet ”ulighed” – økonomisk ulighed og social ulighed
- Lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed, resultatlighed)
- Økonomisk ulighed i Danmark (ginikoefficienten)
- Ulighed i de forskellige sociale klasser (husk de forskellige ‘beholdere’)
- Teoretiske bud på, hvorfor der er ulighed
- Funktionalismen
- Pierre Bourdieus teori (herunder betydningen af socialisering)
- Forskellige politiske ideologier og deres syn på ulighed
- Velfærdsstaten og forskellige velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer
- Den centrale pointe: Forsøget på at løse udfordringerne – især spørgsmålet om at øge arbejdsudbuddet – øger uligheden
- Arbejdsmarkedspolitiske strategier (stramnings- og opkvalificeringsstrategien)
- Flexicurity-modellen
- Fremtiden for den danske velfærdsstat?
Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Identitetsdannelse og socialisering (i kraft af fokus på Bourdieu)
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Lærebogsmateriale: kap. 1 i Vores samfund (Forlaget Columbus), link:
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
Supplerende materiale:
• DR (2023). Ik’ så mange penge. Dokumentar. 28 min.
•
Klassesamfund.dk
: ”Tema 2: Den sociale arv i Danmark." Opgaver og udvalgte figurer og tabeller.
Indhold
Kernestof:
DRTV - Statsministerens nytårstale
Første modul i 1p (samfundsfag).pptx
description
Velkommen til ks-samfundsfag! Vi hilser på hinanden og går så småt i gang med et forløb om velfærdsstaten kaldet "Det gode samfund". Jeg ser frem til at møde jer!
The origins of the Hamas-Israel war explained | ABC News
Gazakrigene 2 s.
Atomvåben-aftale med Iran 0,7 s.
Hvor bevæger Palæstinakonflikten sig hen - tre gammelkendte udfordringer 1,5 s.
https://www.dr.dk/drtv/program/no-other-land_512123
Obama, Netanyahu og Trump 1 s.
OneNote klassenotesbog
Hvad er religion? | KLAR TIL KS
Ninian Smarts 7 dimensioner
Medbring computer
https://www.menti.com/al5ovkqttkdg
https://create.kahoot.it/my-library/kahoots/b5aa0ed2-9585-4045-a484-cf0055b3c81b
Historie: Velfærdssstaten i Danmark | KS-BOGEN
DRTV dokumentar: Ik' så mange penge | Filmen
Spørgsmål til dokumentaren (Ik' så mange penge).docx
description
Ulighed og velfærd 1. modul (1p).pptx
description
Hvilke myter og historier fortæller de kristne? | RELIGION KORT OG GODT
Indefra/udefra synsvinkel
Fremstillingstekst: Columbus - KS-bogen - Historie: Kirken og den danske Velfærdsstat
Spørgsmål til 125 års velfærdshistorie.docx
description
Afsnit
Fremstillingstekst: Columbus - KS-bogen - Historie: Fra almisse til hjælp til selvhjælp
Hvad tror de kristne på? | RELIGION KORT OG GODT
1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund?
Fattigdom i barndommen har konsekvenser langt ind i voksenlivet - vive.dk
Den økonomiske ulighed i DK (OPGAVER).docx
description
Ulighed og velfærd 2. modul (1p).pptx
description
I, der var fraværende i sidste modul, bedes se dokumentaren Ik' så mange penge, som ligger på Lectio under sidste modul. Den tager ca. 20 min. Undervejs skal I fokusere på børnenes økonomiske situation og de afsavn, de må lide. I undervisningen samle
1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser?
1.3.1: Ressourcebeholderne
Opgaver til dagens modul (19.01.26) 1p.docx
description
Ulighed og velfærd 3. modul (1p).pptx
description
Dagens lektie er at se nedenstående video, som introducerer til, hvad der menes med sociale klasser. Når du har set videoen, skal du kunne redegøre for de fem sociale klasser. Overvej derefter, hvilke sociale klasser vi får indblik i i dokumentaren I
Klasseanalysen (Vores samfund - Kapitel 1)
Spørgsmål til dokumentaren
1.4: Hvorfor er der ulighed? | VORES SAMFUND
Spørgsmål til teorier om ulighed (1p).docx
description
Ulighed og velfærd 4. modul (1p).pptx
description
Dagens lektie er til de elever, der var fraværende i mandags. Det drejer sig om at læse nedenstående to (korte) kapitler og svare på nedenstående forståelsesspørgsmål.
1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? | VORES SAMFUND
1.3.1: Ressourcebeholderne | VORES SAMFUND
Sommerfuglemodellen: https://kristendom.systime.dk/?id=151#c1262
På vej mod universalisme | KS-BOGEN
Analyse af tekst, billede, film, hjemmeside og feltarbejde | Grundbogen til Religion C
Ulighed og velfærd 5. modul (1p).pptx
description
I sidste modul - inden PP2-ugen - så vi på forskellige teoretiske forklaringer på ulighed. Vi har nogenlunde styr på funktionalismen, men vi mangler Bourdieus teori. Den skal I læse om til dagens modul. Læg mærke til nedenstående forståelsesspørgsmål
1.4.2: Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres | VORES SAMFUND
1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? | VORES SAMFUND
Arbejdsspørgsmål til de klassiske ideologier.docx
description
Ulighed og velfærd (6. modul) 1p.pptx
description
Ingen lektier. I dagens modul skal vi arbejde med de politiske ideologier - dét er (også) spændende!
Link til møde på Teams
1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? | VORES SAMFUND
1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller | VORES SAMFUND
Ulighed og velfærd (7. modul) 1p.pptx
description
Dagens lektie er, at I skal forberede jer på en prøve i de klassiske politiske ideologier. Prøven er uden hjælpemidler. Man kan med fordel forberede sig ved at genlæse (eller skimme) kapitlerne fra fredagens modul før ferien.
Poul Møller og Bent Rold Andersen.pdf
description
https://quizlet.com/dk/1145297230/velfaerdsstaten-flash-cards/?new
"Noget for noget" | KS-BOGEN
https://www.youtube.com/watch?v=NF64xletTy4
Opgave om det danske velfærdssamfund (1p ks sa).pdf
description
Lektien til i dag er at læse om de forskellige velfærdsmodeller. Læg mærke til, at I har fået til opgave at fokusere på hver jeres velfærdsmodel. Når I møder til modulet, skal I være klar til at præsentere 'jeres' velfærdsmodel for to-tre klassekamme
Lektie til 1p.png
3.3 Fra Luther til velfærdsstaten | Kampen for det gode samfund
Lektie: Se denne korte video (1 min) derhjemme Professor: Luthers økonomikritik taler lige ind i vores tid med svindelsager
Lektie til elever, der var fraværende i går: Se denne korte video (5 min) derhjemme Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der?
Hvem tør udfordre
1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden? | VORES SAMFUND
Ulighed og velfærd (9. modul) 1p.pptx
description
I fredagens modul skitserede jeg velfærdsstatens forskellige udfordringer, og vi fokuserede især på den udfordring, der knytter sig til den demografiske udvikling. Til dagens modul bedes I læse nedenstående kapitel, som omtaler alle de relevante udfo
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? | VORES SAMFUND
Gå sammen i grupperne og forbered præsentationer af de relevante slides om velfærdsstatens udfordringer. Grupperne markeret med fed lægger ud med at fremlægger om "den demografiske udvikling".
3.3.3 Kristendom og velfærdsstaten | Kampen for det gode samfund
Lektie: Medbring tuscher eller farveblyanter, så I kan tegne. Medbring også computer.
I morgen træder det nye kontanthjælpssystem i kraft - men det er ikke uden bagsider
Det skriftlige produkt | KLAR TIL KS
Ulighed og velfærd (10. modul) 1p.pptx
description
Til dagens modul bedes I læse nedenstående kapitel om forskellige arbejdsmarkedspolitiske strategier. Det drejer sig med andre ord om "pisken" og "guleroden", som jeg omtalte i slutningen af mandagens modul.
1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien | VORES SAMFUND
Synopsis - Det gode eksempel.pdf
description
Dagens lektie er at have læst det bilagsmateriale, der hører til ks-projektet. I modulet vil vi bl.a. fokusere på at lave en god problemformulering.
Hvad er folkedrab?
Fremlæggelser af forskellige folkedrab
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000010580
Adolf Hitler og nazistpartietHitler bliver Rigskansler 1933
Opsamling på forløbet Ulighed og velfærd 1p ks.sa.pptx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 43
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Kristendom og det gode samfund
Eleverne har fået en kort introduktion til religionsfaget og dets metoder, og derefter arbejdet med protestantisk kristendom. Vi har arbejdet med ritualerne dåb og nadver, den kristne grundfortælling, Jesus, kristen etik og næstekærlighed.
Centrale fokuspunkter/begreber:
Religionsdefinitioner
Indefra/udefra
Ninian Smarts 7 dimensioner
Ritual - ritualtyper, Ritualteori – funktionalistisk
Myter
Individualisering og sekularisering
religionsshopping/eklekticisme
Kategorisering af religiøse udøvere
Ift. kristendom:
Skabelse og pagt
Kristendommens historie
Den kristne grundfortælling
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner - kristen etik og næstekærlighed
Jesus korsfæstelse og død
Den kristne dåb
Reformation (og kristne retninger)
Luther og velfærdsstaten med perspektiv til USA
Kvindelige præster
Nadver
Eleverne har også deltaget i et flerfagligt forløb om "Det gode samfund", hvor de har anvendt deres viden om kristendom.
Indhold
Kernestof:
DRTV - Statsministerens nytårstale
Første modul i 1p (samfundsfag).pptx
description
Velkommen til ks-samfundsfag! Vi hilser på hinanden og går så småt i gang med et forløb om velfærdsstaten kaldet "Det gode samfund". Jeg ser frem til at møde jer!
The origins of the Hamas-Israel war explained | ABC News
Gazakrigene 2 s.
Atomvåben-aftale med Iran 0,7 s.
Hvor bevæger Palæstinakonflikten sig hen - tre gammelkendte udfordringer 1,5 s.
https://www.dr.dk/drtv/program/no-other-land_512123
Obama, Netanyahu og Trump 1 s.
OneNote klassenotesbog
Hvad er religion? | KLAR TIL KS
Ninian Smarts 7 dimensioner
Medbring computer
https://www.menti.com/al5ovkqttkdg
https://create.kahoot.it/my-library/kahoots/b5aa0ed2-9585-4045-a484-cf0055b3c81b
Historie: Velfærdssstaten i Danmark | KS-BOGEN
DRTV dokumentar: Ik' så mange penge | Filmen
Spørgsmål til dokumentaren (Ik' så mange penge).docx
description
Ulighed og velfærd 1. modul (1p).pptx
description
Hvilke myter og historier fortæller de kristne? | RELIGION KORT OG GODT
Indefra/udefra synsvinkel
Fremstillingstekst: Columbus - KS-bogen - Historie: Kirken og den danske Velfærdsstat
Spørgsmål til 125 års velfærdshistorie.docx
description
Afsnit
Fremstillingstekst: Columbus - KS-bogen - Historie: Fra almisse til hjælp til selvhjælp
Hvad tror de kristne på? | RELIGION KORT OG GODT
1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund?
Fattigdom i barndommen har konsekvenser langt ind i voksenlivet - vive.dk
Den økonomiske ulighed i DK (OPGAVER).docx
description
Ulighed og velfærd 2. modul (1p).pptx
description
I, der var fraværende i sidste modul, bedes se dokumentaren Ik' så mange penge, som ligger på Lectio under sidste modul. Den tager ca. 20 min. Undervejs skal I fokusere på børnenes økonomiske situation og de afsavn, de må lide. I undervisningen samle
1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser?
1.3.1: Ressourcebeholderne
Opgaver til dagens modul (19.01.26) 1p.docx
description
Ulighed og velfærd 3. modul (1p).pptx
description
Dagens lektie er at se nedenstående video, som introducerer til, hvad der menes med sociale klasser. Når du har set videoen, skal du kunne redegøre for de fem sociale klasser. Overvej derefter, hvilke sociale klasser vi får indblik i i dokumentaren I
Klasseanalysen (Vores samfund - Kapitel 1)
Spørgsmål til dokumentaren
1.4: Hvorfor er der ulighed? | VORES SAMFUND
Spørgsmål til teorier om ulighed (1p).docx
description
Ulighed og velfærd 4. modul (1p).pptx
description
Dagens lektie er til de elever, der var fraværende i mandags. Det drejer sig om at læse nedenstående to (korte) kapitler og svare på nedenstående forståelsesspørgsmål.
1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? | VORES SAMFUND
1.3.1: Ressourcebeholderne | VORES SAMFUND
Sommerfuglemodellen: https://kristendom.systime.dk/?id=151#c1262
På vej mod universalisme | KS-BOGEN
Analyse af tekst, billede, film, hjemmeside og feltarbejde | Grundbogen til Religion C
Ulighed og velfærd 5. modul (1p).pptx
description
I sidste modul - inden PP2-ugen - så vi på forskellige teoretiske forklaringer på ulighed. Vi har nogenlunde styr på funktionalismen, men vi mangler Bourdieus teori. Den skal I læse om til dagens modul. Læg mærke til nedenstående forståelsesspørgsmål
1.4.2: Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres | VORES SAMFUND
1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? | VORES SAMFUND
Arbejdsspørgsmål til de klassiske ideologier.docx
description
Ulighed og velfærd (6. modul) 1p.pptx
description
Ingen lektier. I dagens modul skal vi arbejde med de politiske ideologier - dét er (også) spændende!
Link til møde på Teams
1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? | VORES SAMFUND
1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller | VORES SAMFUND
Ulighed og velfærd (7. modul) 1p.pptx
description
Dagens lektie er, at I skal forberede jer på en prøve i de klassiske politiske ideologier. Prøven er uden hjælpemidler. Man kan med fordel forberede sig ved at genlæse (eller skimme) kapitlerne fra fredagens modul før ferien.
Poul Møller og Bent Rold Andersen.pdf
description
https://quizlet.com/dk/1145297230/velfaerdsstaten-flash-cards/?new
"Noget for noget" | KS-BOGEN
https://www.youtube.com/watch?v=NF64xletTy4
Opgave om det danske velfærdssamfund (1p ks sa).pdf
description
Lektien til i dag er at læse om de forskellige velfærdsmodeller. Læg mærke til, at I har fået til opgave at fokusere på hver jeres velfærdsmodel. Når I møder til modulet, skal I være klar til at præsentere 'jeres' velfærdsmodel for to-tre klassekamme
Lektie til 1p.png
3.3 Fra Luther til velfærdsstaten | Kampen for det gode samfund
Lektie: Se denne korte video (1 min) derhjemme Professor: Luthers økonomikritik taler lige ind i vores tid med svindelsager
Lektie til elever, der var fraværende i går: Se denne korte video (5 min) derhjemme Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der?
Hvem tør udfordre
1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden? | VORES SAMFUND
Ulighed og velfærd (9. modul) 1p.pptx
description
I fredagens modul skitserede jeg velfærdsstatens forskellige udfordringer, og vi fokuserede især på den udfordring, der knytter sig til den demografiske udvikling. Til dagens modul bedes I læse nedenstående kapitel, som omtaler alle de relevante udfo
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? | VORES SAMFUND
Gå sammen i grupperne og forbered præsentationer af de relevante slides om velfærdsstatens udfordringer. Grupperne markeret med fed lægger ud med at fremlægger om "den demografiske udvikling".
3.3.3 Kristendom og velfærdsstaten | Kampen for det gode samfund
Lektie: Medbring tuscher eller farveblyanter, så I kan tegne. Medbring også computer.
I morgen træder det nye kontanthjælpssystem i kraft - men det er ikke uden bagsider
Det skriftlige produkt | KLAR TIL KS
Ulighed og velfærd (10. modul) 1p.pptx
description
Til dagens modul bedes I læse nedenstående kapitel om forskellige arbejdsmarkedspolitiske strategier. Det drejer sig med andre ord om "pisken" og "guleroden", som jeg omtalte i slutningen af mandagens modul.
1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien | VORES SAMFUND
Synopsis - Det gode eksempel.pdf
description
Dagens lektie er at have læst det bilagsmateriale, der hører til ks-projektet. I modulet vil vi bl.a. fokusere på at lave en god problemformulering.
Hvad er folkedrab?
Fremlæggelser af forskellige folkedrab
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000010580
Adolf Hitler og nazistpartietHitler bliver Rigskansler 1933
Opsamling på forløbet Ulighed og velfærd 1p ks.sa.pptx
description
Hvilke ritualer har de kristne? | RELIGION KORT OG GODT
Hitler bliver Rigskansler 1933
Kapitel 2 Nazisme, racisme og antisemitismeRacisme og socialdarwinismeNazismen og antisemitismenAntisemitismen og Holocaust
https://quizlet.com/dk/951769305/antisemitisme-flash-cards/
"En tysk skolepiges syn på jøderne".
Grupper i 1p, 13.03.26.png
Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret?
Arbejdsark 1 (demokrati og magt) 1p.docx
description
Demokrati og magt (2. modul) 1p ks-sa.pptx
description
Arbejdsark 2 (1p ks-sa).docx
description
Læs nedenstående kapitler om demokrati. Husk at være i stand til at svare på forståelsesspørgsmålene.
Hvordan er det at være kristen? | RELIGION KORT OG GODT
De første indgreb mod jøderneNürnberg-lovene 1935Krystalnatten 1938
The Path to Nazi Genocide, Chapter 3/4: From Citizens to Outcasts, 1933–1938
Kilder – Nazisme og Holocaust | Historieportalen
"Befolkningens reaktioner på Nürnberg lovene"Diskuter følgende:Hvem er afsender af disse beretninger?Hvad er kildernes tendens?Hvordan kan beretningerne bruges til at sige noget om den almindelige tyskers holdning til jøderne?
Fakta om religion i det senmoderne samfund | Grundbogen til Religion C
Religion i det senmoderne samfund | Grundbogen til Religion C
Kristne trosforestillinger og menneskesyn
Folkekirken og kønsdebat | Religion og det senmoderne samfund
Manden med en forkrøblet hånd
Quizlet om kristendoms begreber
Arbejdsark 3 (1p ks-sa).docx
description
Demokrati og magt (3. modul 1p ks-sa).pptx
description
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 60
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Det gode samfund - Historie
Formål:
Formålet med dette forløb er at give eleverne en forståelse af velfærdsstatens udvikling i Danmark fra natvægterstaten til den moderne velfærdsstat. Eleverne vil undersøge, hvordan samfundet har udviklet sig fra at være en natvægterstat til at blive et samfund, der prioriterer velfærd og social sikkerhed.
Faglige mål:
At kunne redegøre for og analysere samfundets udvikling fra natvægterstat til velfærdsstat
At kunne analysere og vurdere betydningen af velfærdsstaten for samfundet og samfundets medlemmer
At kunne anvende forskellige historiske kilder og metoder til at undersøge og fortolke velfærdsstatens udvikling i Danmark
Indhold
Kernestof:
https://www.menti.com/al5ovkqttkdg
https://create.kahoot.it/my-library/kahoots/b5aa0ed2-9585-4045-a484-cf0055b3c81b
Historie: Velfærdssstaten i Danmark | KS-BOGEN
Fremstillingstekst: Columbus - KS-bogen - Historie: Kirken og den danske Velfærdsstat
Spørgsmål til 125 års velfærdshistorie.docx
description
Afsnit
Fremstillingstekst: Columbus - KS-bogen - Historie: Fra almisse til hjælp til selvhjælp
Spørgsmål til dokumentaren
På vej mod universalisme | KS-BOGEN
Poul Møller og Bent Rold Andersen.pdf
description
https://quizlet.com/dk/1145297230/velfaerdsstaten-flash-cards/?new
"Noget for noget" | KS-BOGEN
https://www.youtube.com/watch?v=NF64xletTy4
Hvem tør udfordre
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Islam
Forløbet har handlet om islams tilblivelse, religionens tro og praksis samt hellige skrift og steder. Vi har også arbejdet med islam i Danmark ift. konversion, ikke-muslimsk islam samt feminisme.
Centrale fokuspunkter/begreber:
Islams tilblivelse
Koran, sura og hadith
Muhammad og sunna
Mekka (Kabaen) og Medina
De sekstrosartikler
De fem søjler - især pilgrimsrejse (Hajj) og faste (sawm)
Sharia
Jihad (den store og lille jihad)
ikke-muslimsk islam
Tørklæde & feminisme
Religionsfaglige metoder/begreber:
Konvertitter - Rambos model
Sekularisering og individualisering
Jan Hjärpes model
Ninian Smarts 7 dimensioner
Billedanalyse
Indhold
Kernestof:
Opsamling på forløbet Ulighed og velfærd 1p ks.sa.pptx
description
Hvilke ritualer har de kristne? | RELIGION KORT OG GODT
Medbring computer
Grupper i 1p, 13.03.26.png
Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret?
Arbejdsark 1 (demokrati og magt) 1p.docx
description
Demokrati og magt (2. modul) 1p ks-sa.pptx
description
Arbejdsark 2 (1p ks-sa).docx
description
Læs nedenstående kapitler om demokrati. Husk at være i stand til at svare på forståelsesspørgsmålene.
Hvordan er det at være kristen? | RELIGION KORT OG GODT
Fakta om religion i det senmoderne samfund | Grundbogen til Religion C
Religion i det senmoderne samfund | Grundbogen til Religion C
Kristne trosforestillinger og menneskesyn
Folkekirken og kønsdebat | Religion og det senmoderne samfund
Manden med en forkrøblet hånd
Quizlet om kristendoms begreber
Arbejdsark 3 (1p ks-sa).docx
description
Demokrati og magt (3. modul 1p ks-sa).pptx
description
Øjenåbner: Hvorfor være muslim? | Grundbogen til Religion C
Fakta om islam | Grundbogen til Religion C
Arbejdsark 4 (demokrati og magt).docx
description
Demokrati og magt (4. modul, 1p ks-sa).pptx
description
Læs nedenstående to kapitler om de politiske partier og fordelings- og værdipolitik. Svar også på forståelsesspørgsmålene.
3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de? | VORES SAMFUND
3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik | VORES SAMFUND
3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd | VORES SAMFUND
Arbejdsark 5 (Demokrati og magt) 1p ks-sa.docx
description
Demokrati og magt (5. modul, 1p ks-sa).pptx
description
I dagens modul begynder vi med at repetere viden om partier og partiadfærd. Derefter kaster vi os over et nyt emne, nemlig vælgerne og to forskellige teorier om vælgeradfærd. Ingen lektier til dagens modul.
Hvad tror muslimer på? | Grundbogen til Religion C
Lektie: Se på modellen derhjemme, så du kan bruge den i timen: Analyse af tekst, billede, film, hjemmeside og feltarbejde | Grundbogen til Religion C
3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde?
3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund
Arbejdsark (medier og politik og politisk kommunikation) 1p ks-sa.docx
description
Demokrati og magt (6. modul) 1p ks-sa.pptx
description
Ingen lektier til dagens modul, hvor vi kort samler op på vores tema om vælgeradfærd, inden vi vender blikket mod de aktører, der 'forstyrrer' den parlamentariske styringskæde. Det drejer sig med andre ord om at forstå, hvordan demokratiet påvirkes a
Dylan Page, TikTok, Post om Trump og Pave Leo
Trump kaldte paven 'blødsøden': 'Jeg er ikke bange for Trump-administrationen', lyder modsvaret
Nyhedsformidling og politisk kommunikation (OPGAVER) 1p ks-sa.docx
description
Genlæs 'lektien' fra sidst, nærmere bestemt den del, der handler om politisk kommunikation. I skal læse den del af kapitlet, der hedder "Hvordan kommunikerer politikerne ud til befolkningen?"
Overgangsritualer | Religion: Teori – fænomenologi – metode
Demokrati og magt (8. modul) 1p ks-sa.pptx
description
Vi fortsætter vores forløb (Demokrati og magt) og skal i dette modul stifte bekendtskab med Eastons model og forskellige definitioner på, hvad magt er. Som lektie bedes I læse nedenstående kapitel og svar på forståelsesspørgsmålene.
3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? | VORES SAMFUND
Explainer: Sådan her hænger magten sammen i Danmark| Zetland
Dagens lektie er at læse hele kapitel 3.6 og derefter løse opgave 1 i arbejdsarket. Link til kapitlet + arbejdsarket finder I nedenfor. Sæt ca. 20 min. af til arbejdet med lektien.
3.6: Hvem har magten? | VORES SAMFUND
Arbejdsark (8. modul, Demokrati og magt).docx
description
Jihad
Demokrati og magt (11.05.26) 1p ks-sa.pptx
description
Læs nedenstående kapitel om det liberale demokratis udfordringer. NB: Læs om de første fire udfordringer, og så tager vi resten i undervisningen.
3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? | VORES SAMFUND
Hvordan er muslimernes etik? | RELIGION KORT OG GODT
Lektie: Du skal have lavet arbejdet til det virtuelle modul d. 8/5 og være forberedt til opsamling i denne lektion
Gruppearbejde om det liberale demokratis udfordringer (1p ks-sa).docx
description
Det liberale demokratis udfordringer
10.2 Det økonomiske kredsløb | Samf C – din samfundsfagsbog
10.1 Hvad er økonomi? | Samf C – din samfundsfagsbog
Hvad er økonomi + det økonomiske kredsløb.pptx
description
OneNote Klassenotesbog
Lektie: Sæt dig ind i vores emne om islam fra før sommerferien, så det er friskt i din hukommelse
Klassiske og repræsentative tekster til islam | Horisont C - grundbog i religion
Køn og moske: Imamen | Religionsportalen
The Mariam Mosque | Women-led mosque Denmark | Copenhagen, Denmark
Det hellige og det profane | KLAR TIL KS
De religiøse individers forhold til omverden
Et overblik over dansk økonomi (Danmarks Statistik)
Dansk økonomi anno 2026 (opgaver).docx
description
Konjunkturer og de samfundsøkonomiske mål (2p).pptx
description
Som jeg nævnte i forrige modul, så forsøger vis os med en ordning, hvor der læses lektier EFTER modul. Således bedes I skimme nedenstående kapitler, som handler om præcis det, vi beskæftigede os med i torsdags. Vi begynder dagens modul med at samle o
Hinduismens historie | Horisont C - grundbog i religion
Lektie: The Mariam Mosque | Women-led mosque Denmark | Copenhagen, Denmark
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 35
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Holocaust
Indhold
Kernestof:
Adolf Hitler og nazistpartietHitler bliver Rigskansler 1933
Hitler bliver Rigskansler 1933
Kapitel 2 Nazisme, racisme og antisemitismeRacisme og socialdarwinismeNazismen og antisemitismenAntisemitismen og Holocaust
https://quizlet.com/dk/951769305/antisemitisme-flash-cards/
"En tysk skolepiges syn på jøderne".
De første indgreb mod jøderneNürnberg-lovene 1935Krystalnatten 1938
The Path to Nazi Genocide, Chapter 3/4: From Citizens to Outcasts, 1933–1938
Kilder – Nazisme og Holocaust | Historieportalen
"Befolkningens reaktioner på Nürnberg lovene"Diskuter følgende:Hvem er afsender af disse beretninger?Hvad er kildernes tendens?Hvordan kan beretningerne bruges til at sige noget om den almindelige tyskers holdning til jøderne?
Einsatzkommandoer og ghettoer
Jøderne isoleres
Isolation: Ghettoer og koncentrationslejre
Gruppearbejde: I deles op i grupper og får ansvaret for en af følgende opgaver:Udarbejd et powerpoint eller prezi, der fortæller om de 4 Einsatzkommandoer.Udarbejd et powerpoint eller prezi, der fortæller om de jødiske ghettoer i Polen.Udarbejd et po
Hvem var gerningsmændene?
Jødernes situation efter krigen
Tilskuernes og de allieredes ansvar
Hvem var gerningsmændene?Hvorfor deltog folk i myrderierne?Hvorfor deltager flere civile tilsyneladende frivilligt flere steder i mordene? (Kaunas nævnes som eksempel i dagens lektie).Hvad gik Stanley Milgrams forsøg ud på?Hvorfor gjorde de allierede
Navn på gerningsmanden -( )-svarHvad lavede vedkommende inden krigen? Hvad lavede vedkommende under krigen? Hvordan endte de som mordere? Modtog vedkommende en dom for sine forbrydelser?
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Demokrati og magt
Formål:
Formålet med forløbet er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på
dem. Forløbet vil endeligt rumme muligheder for elevernes arbejde med, hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan.
Fokuspunkter:
- forskellige styreformer
- demokrati (repræsentativt vs. direkte) med særligt fokus på det liberale demokrati
- demokratiforståelser (konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati)
- den parlamentariske styringskæde
- Eastons model over det polititiske system
- partityper og teorier om partiadfærd (Kaare Strøms teori og Downs' teori)
- fordelingspolitik og værdipolitik
- vælgertyper (kerne- og marginalvælger) og teorier om vælgeradfærd (fokus på issue-voting)
- forskellige medietyper og mediernes rolle i demokratiet
- magtformer
- det liberale demokratis udfordringer
Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Lærebogsmateriale/kernestof:
- Brøndum og Carlsen: Vores samfund, Forlaget Columbus, HELE kap. 3, link:
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
Supplerende materiale (bl.a.):
- Zetland: Explainer: Sådan her hænger magten sammen i Danmark| Zetland (link:
https://www.youtube.com/watch?v=DZ4WrAp2bds
)
Indhold
Kernestof:
Grupper i 1p, 13.03.26.png
Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret?
Arbejdsark 1 (demokrati og magt) 1p.docx
description
Demokrati og magt (2. modul) 1p ks-sa.pptx
description
Arbejdsark 2 (1p ks-sa).docx
description
Læs nedenstående kapitler om demokrati. Husk at være i stand til at svare på forståelsesspørgsmålene.
Arbejdsark 3 (1p ks-sa).docx
description
Demokrati og magt (3. modul 1p ks-sa).pptx
description
Arbejdsark 4 (demokrati og magt).docx
description
Demokrati og magt (4. modul, 1p ks-sa).pptx
description
Læs nedenstående to kapitler om de politiske partier og fordelings- og værdipolitik. Svar også på forståelsesspørgsmålene.
3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de? | VORES SAMFUND
3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik | VORES SAMFUND
3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd | VORES SAMFUND
Arbejdsark 5 (Demokrati og magt) 1p ks-sa.docx
description
Demokrati og magt (5. modul, 1p ks-sa).pptx
description
I dagens modul begynder vi med at repetere viden om partier og partiadfærd. Derefter kaster vi os over et nyt emne, nemlig vælgerne og to forskellige teorier om vælgeradfærd. Ingen lektier til dagens modul.
3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde?
3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund
Arbejdsark (medier og politik og politisk kommunikation) 1p ks-sa.docx
description
Demokrati og magt (6. modul) 1p ks-sa.pptx
description
Ingen lektier til dagens modul, hvor vi kort samler op på vores tema om vælgeradfærd, inden vi vender blikket mod de aktører, der 'forstyrrer' den parlamentariske styringskæde. Det drejer sig med andre ord om at forstå, hvordan demokratiet påvirkes a
Dylan Page, TikTok, Post om Trump og Pave Leo
Trump kaldte paven 'blødsøden': 'Jeg er ikke bange for Trump-administrationen', lyder modsvaret
Nyhedsformidling og politisk kommunikation (OPGAVER) 1p ks-sa.docx
description
Genlæs 'lektien' fra sidst, nærmere bestemt den del, der handler om politisk kommunikation. I skal læse den del af kapitlet, der hedder "Hvordan kommunikerer politikerne ud til befolkningen?"
Demokrati og magt (8. modul) 1p ks-sa.pptx
description
Vi fortsætter vores forløb (Demokrati og magt) og skal i dette modul stifte bekendtskab med Eastons model og forskellige definitioner på, hvad magt er. Som lektie bedes I læse nedenstående kapitel og svar på forståelsesspørgsmålene.
3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? | VORES SAMFUND
Explainer: Sådan her hænger magten sammen i Danmark| Zetland
Dagens lektie er at læse hele kapitel 3.6 og derefter løse opgave 1 i arbejdsarket. Link til kapitlet + arbejdsarket finder I nedenfor. Sæt ca. 20 min. af til arbejdet med lektien.
3.6: Hvem har magten? | VORES SAMFUND
Arbejdsark (8. modul, Demokrati og magt).docx
description
Demokrati og magt (11.05.26) 1p ks-sa.pptx
description
Læs nedenstående kapitel om det liberale demokratis udfordringer. NB: Læs om de første fire udfordringer, og så tager vi resten i undervisningen.
3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? | VORES SAMFUND
Gruppearbejde om det liberale demokratis udfordringer (1p ks-sa).docx
description
Det liberale demokratis udfordringer
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Besættelsen under 2. verdenskrig
Indhold
Kernestof:
Afsnit
Dagsorden
Gennemfør dilemmaspillet om 9. april sammen med din makker
Spørgsmål til teksterne
Krigsudbruddet september 1939
Den 9. april 1940: Operation Weserübung
Besættelsen bekendtgøres over for befolkningen
Chok og forvirring
Det storpolitiske spil den 9. april 1940
Danmark og det besatte Europa
Samarbejdspolitikken tager form
Det økonomiske samarbejde
Modstanden organiseresModstanden var ikke noget let valgSabotageBesættelsesmagtens reaktion på sabotagen
https://quizlet.com/797596624/samarbejdspolitikken-og-modstandskampen-flash-cards/?new
Telegramkrisen
Departementschefstyret
Det endelige brud i 1943
Spørgsmål
Brita Stenstrup – Med den ene fod på Danmarks fremtid, Berlingske, 03.11.2003
Bent Blüdnikow – Europa betalte prisen for vores egoisme, Berlingske, 22.08.2004
Opgaven
Redegør for de to ”modstandere” i debatten. Hvad har de af argumenter for deres sag, hvad anklager de samarbejdspolitikken for? Hvordan forsvarer man den?
Jødeaktionen efteråret 1943
Frihedsrådet dannes
Modstanden militariseres
Stikkerlikvideringer
Opstart skriveøvelse (HiO m. fokus på korrekte henvisninger
General
Politiets interneringDen tyske modterrorDen lille borgerkrigKriminalitet og begyndende opløsningPolitikerne, officererne og Frihedsrådet
Vejledning til historieopgaven.pdf
description
https://tgy.dk/skriftstedettg/#1633337520172-447e7dda-e60f
Maj 1945
Retsopgøret
Efterskrift
Problemformuleringer HIO:
Historieopgave.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Økonomi og forbrugeradfærd
Faglige fokuspunkter:
- Introduktion til økonomi
- Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
- Sammenhæng mellem forskellige typer økonomi og politiske ideologier
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske konjunkturer
- Samfundsøkonomiske mål + introduktion til målkonflikter
- Økonomisk politik (finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik (opkvalificerings-, stramnings- og belønningsstrategi)
- Flexicurity-modellen
- Perspektiv til velfærdsstatens udfordringer (behandlet i forløbet om Ulighed og velfærd)
Lærebogsmateriale:
- Samf C (Systime): kap. 10.1., 10.2, 10.4 og 10.5 (link til kap. 10:
https://samfc.systime.dk/?id=272
)
Øvrigt materiale:
- Danmarks Statistik: Overblik over dansk økonomi (link:
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi
)
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
10.2 Det økonomiske kredsløb | Samf C – din samfundsfagsbog
10.1 Hvad er økonomi? | Samf C – din samfundsfagsbog
Hvad er økonomi + det økonomiske kredsløb.pptx
description
Et overblik over dansk økonomi (Danmarks Statistik)
Dansk økonomi anno 2026 (opgaver).docx
description
Konjunkturer og de samfundsøkonomiske mål (2p).pptx
description
Som jeg nævnte i forrige modul, så forsøger vis os med en ordning, hvor der læses lektier EFTER modul. Således bedes I skimme nedenstående kapitler, som handler om præcis det, vi beskæftigede os med i torsdags. Vi begynder dagens modul med at samle o
10.5 Økonomisk politik | Samf C – din samfundsfagsbog
Som opsamling på sidste modul bedes I læse nedenstående kapitel, som omhandler økonomiske konjunkturer og de forskellige samfundsøkonomiske mål.
10.3 Penge og renter | Samf C – din samfundsfagsbog
10.4 Økonomiske mål | Samf C – din samfundsfagsbog
Spørgsmål til nedenstående kapitler:
4.3.2: Når markedet fejler
4.3.3: Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet
Markedsfejl og politisk regulering.pptx
description
2.3 Hvilken rolle spiller forbrug og livsstil i en tid med klimaforandringer? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.3.1 Hvordan har vores forbrugskultur ændret sig? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Økonomi og klimaadfærd (2p ks-sa), 01.09.26.pptx
description
Til dagens modul bedes I læse nedenstående kapitel og svare på følgende spørgsmål. Det viden, som ALLE bør tilegne sig, så derfor er der en vis chance for, at I allerede ved det...
4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? | VORES SAMFUND
Vi danskere undervurderer hinandens klimaopbakning: Forsker peger på to årsager
Økonomi og klimaadfærd (07.09.26).pptx
description
Forklaringer på menneskers klimaadfærd.png
Afslutning på forløb 2p ks-sa.pptx
description
Eksamensspørgsmål - økonomi og klimakrise (2p ks-sa).docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Imperialismen
Indhold
Kernestof:
Makkerskabsgrupper 2P.xlsx
description
Opdagelserne
Koloniseringen.pptx
Uddrag fra ibogen Opdaget.docx
Imperialismens drivkræfter og forudsætninger
Billedeanalyse
Opsamling fra sidst
From the Cape to Cairo 1902
Imperialismens baggrund
Uddrag af Afrikas historie s. 69-80.docx
Opsamling Jules Ferry og Charles Dilke
Dokumentar: Det danske Congo-eventyr (30min)
Opgave om Tintin i Congo.docx
description
Overordnet spørgsmål:
Læsespørgsmål til kapitel 5: Hvidt overherredømme og egne vaklende ben
Vurderinger af imperialismen
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Indisk religion (hinduisme)
Indhold
Kernestof:
10.5 Økonomisk politik | Samf C – din samfundsfagsbog
Som opsamling på sidste modul bedes I læse nedenstående kapitel, som omhandler økonomiske konjunkturer og de forskellige samfundsøkonomiske mål.
10.3 Penge og renter | Samf C – din samfundsfagsbog
10.4 Økonomiske mål | Samf C – din samfundsfagsbog
Spørgsmål til nedenstående kapitler:
4.3.2: Når markedet fejler
4.3.3: Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet
Markedsfejl og politisk regulering.pptx
description
Lektie: I skal have læst siden samt besvaret spørgsmålene nedenunder inden timen: Hinduismens historie | Horisont C - grundbog i religion
2.3 Hvilken rolle spiller forbrug og livsstil i en tid med klimaforandringer? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.3.1 Hvordan har vores forbrugskultur ændret sig? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Økonomi og klimaadfærd (2p ks-sa), 01.09.26.pptx
description
Til dagens modul bedes I læse nedenstående kapitel og svare på følgende spørgsmål. Det viden, som ALLE bør tilegne sig, så derfor er der en vis chance for, at I allerede ved det...
4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? | VORES SAMFUND
13.2 Fire livsaldre | Hinduismen
Centrale forestillinger i hinduismen | Horisont C - grundbog i religion
- YouTube video
Lektie: Husk en bog til TG læser!
Vi danskere undervurderer hinandens klimaopbakning: Forsker peger på to årsager
Økonomi og klimaadfærd (07.09.26).pptx
description
Forklaringer på menneskers klimaadfærd.png
Afslutning på forløb 2p ks-sa.pptx
description
Eksamensspørgsmål - økonomi og klimakrise (2p ks-sa).docx
description
Kapitel 2: USA - et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise? | USA"S UDFORDRINGER
2.5 Præsidenten, partierne og valgsystemet i USA | USA. Historie, samfund, religion
DRTV - Trump og tyveriet
I dag tager vi hul på det fællesfaglige forløb om USA. I samfundsfag vil vi mest have fokus på de politiske aspekter af udviklingen i USA, og vi vil især fokusere på demokratiets tilstand i USA. Som forberedelse til første modul bedes I læse nedenstå
2.2 Hvad er United States of America? | USA. Historie, samfund, religion
Stater, føderationer og internationalt samarbejde | USA. Historie, samfund, religion
3.6 Civilreligion i Guds eget land | USA. Historie, samfund, religion
Begrebet civilreligion – den teoretiske baggrund | USA. Historie, samfund, religion
Civilreligion | Begrebsnøglen til religion – teori og metode
Medbring computer
Kapitel 2: Den højreorienterede populisme | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Teoretisk overblik over højrepopulismen | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Opgaver til højrepopulisme (2p ks-sa).docx
description
USA_s i krise (2. modul).pptx
description
Til dagens modul bedes I se resten af dokumentaren Stopping The Steal. Vi nåede til minuttal 48:00. Hvis man var fraværende sidste modul, ser man selvfølgelig hele dokumentaren.
Modulplan: 24-09-2026 virtuelt modul.docx
description
I finder opgaven på OneNote - gå blot ind i din egen sektion
Kapitel 6: Populismen og det liberale demokrati | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrepopulismen undergraver det liberale aspekt | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrepopulismen undergraver det demokratiske aspekt | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
USA's krise (3. modul).pptx
description
Læs de to kapitler om polarisering i amerikansk politik. Det er vigtigt stof, som I skal kunne anvende i jeres ks-projekt.
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? | USA"S UDFORDRINGER
2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? | USA"S UDFORDRINGER
KS USA (flerfaglig prøve) 1.docx
description
Rækkefølge (ks-prøve):
Spørgsmål til Politiken-artikel om det forestående midtvejsvalg i USA
Få svar: Hvad går midtvejsvalget ud på?
Trump kommer ikke til at acceptere at være en lame duck (Politiken 17.10.26).docx
description
En demokratisk sejr kan 'gøre livet surt' for Trump
Om forskellige styreformer og især det liberale demokrati (2p ks-sa).docx
description
Amnesty: Trump har sat turbo på globalt angreb på rettigheder
Medbring pc
Lektie: Hvad tror hinduerne på? | RELIGION KORT OG GODT - skriv gerne inde på OneNote
Grundlæggende Information om Sherin Khankan
THE REFORMIST - A FEMALE IMAM I TRAILER I NP2019
Repetition af højrepopulisme (2p ks-sa).pptx
description
Repetér de væsentligste begreber om højrepopulisme, herunder anti-elitisme og antipluralisme. Repetér også, hvordan højrepopulismen kan være en udfordring for det liberale demokrati. Brug vores undervisningsbeskrivelse og materialerne fra undervisnin
Lektie: I skal have lavet arbejdet på denne Side på OneNote
EKSAMENSOPGAVE 1 (sa C).docx
description
Til dagens modul skal I to ting: 1) Få styr på jeres noter fra forløbet "Det gode samfund". 2) Download de pp-præsentationer, vi har anvendt i samfundsfagsundervisningen. I finder dem via undervisningsbeskrivelsen. Læg disse i en mappe på jeres digit
I modulet får I 20 min. til at gøre jeres præsentationer klar, og derefter trækkes der lod om, hvem der skal fremlægge.
Endnu flere unge end ventet står til at få skåret i SU’en, viser finanslovsudspil
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 34
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
USA
Et forløb, som undersøger tilstanden i USA's demokrati
Vigtige begreber/fokuspunkter:
- Den amerikanske politiske system + magtens tredeling i USA: Kongressen, Præsidenten og domstolene (i sidste ende Højesteret/The Supreme Court)
- Politiske partier i USA (demokraterne og republikanerne, dvs. tilnærmelsesvis et to-parti-system)
- Forskellen mellem det føderale niveau og det delstatslige niveau
- Valgmetode i USA ("winner takes all"/flertalsvalg i enkeltmandskredse)
- Hvad kendetegner det liberale demokrati?
- Højrepopulismen og dens centrale kendetegn: anti-elitisme, antipluralisme og autoritære tendenser
- Højrepopulismen som en udfordring for det liberale demokrati (højrepopulismen undergraver både det demokratisk og det liberale aspekt)
- Politisk polarisering (den negative polarisering og den positive polarisering)
Lærebogsmateriale:
- Populisme og identitetspolitik (Forlaget Plenum), kap. 2.0, 2.1, 6.0, 6.1 og 6.2
- USA. Historie, samfund og religion (Systime), kap. 2.2, kap. 2.5
- USA's udfordringer (Forlaget Plenum), kap. 2.6 og 2.6.1
Supplerende materiale:
- Dokumentar: Trump og tyveriet ("Stopping The Steal"), BBC, 2024, link:
https://www.dr.dk/drtv/program/trump-og-tyveriet_476969
Indhold
Kernestof:
Vi danskere undervurderer hinandens klimaopbakning: Forsker peger på to årsager
Økonomi og klimaadfærd (07.09.26).pptx
description
Forklaringer på menneskers klimaadfærd.png
Afslutning på forløb 2p ks-sa.pptx
description
Eksamensspørgsmål - økonomi og klimakrise (2p ks-sa).docx
description
Kapitel 2: USA - et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise? | USA"S UDFORDRINGER
2.5 Præsidenten, partierne og valgsystemet i USA | USA. Historie, samfund, religion
DRTV - Trump og tyveriet
I dag tager vi hul på det fællesfaglige forløb om USA. I samfundsfag vil vi mest have fokus på de politiske aspekter af udviklingen i USA, og vi vil især fokusere på demokratiets tilstand i USA. Som forberedelse til første modul bedes I læse nedenstå
2.2 Hvad er United States of America? | USA. Historie, samfund, religion
Stater, føderationer og internationalt samarbejde | USA. Historie, samfund, religion
Kapitel 2: Den højreorienterede populisme | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Teoretisk overblik over højrepopulismen | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Opgaver til højrepopulisme (2p ks-sa).docx
description
USA_s i krise (2. modul).pptx
description
Til dagens modul bedes I se resten af dokumentaren Stopping The Steal. Vi nåede til minuttal 48:00. Hvis man var fraværende sidste modul, ser man selvfølgelig hele dokumentaren.
Kapitel 6: Populismen og det liberale demokrati | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrepopulismen undergraver det liberale aspekt | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrepopulismen undergraver det demokratiske aspekt | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
USA's krise (3. modul).pptx
description
Læs de to kapitler om polarisering i amerikansk politik. Det er vigtigt stof, som I skal kunne anvende i jeres ks-projekt.
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? | USA"S UDFORDRINGER
2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? | USA"S UDFORDRINGER
Rækkefølge (ks-prøve):
Spørgsmål til Politiken-artikel om det forestående midtvejsvalg i USA
Få svar: Hvad går midtvejsvalget ud på?
Trump kommer ikke til at acceptere at være en lame duck (Politiken 17.10.26).docx
description
En demokratisk sejr kan 'gøre livet surt' for Trump
Om forskellige styreformer og især det liberale demokrati (2p ks-sa).docx
description
Amnesty: Trump har sat turbo på globalt angreb på rettigheder
Repetition af højrepopulisme (2p ks-sa).pptx
description
Repetér de væsentligste begreber om højrepopulisme, herunder anti-elitisme og antipluralisme. Repetér også, hvordan højrepopulismen kan være en udfordring for det liberale demokrati. Brug vores undervisningsbeskrivelse og materialerne fra undervisnin
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
USA - Historie
Indhold
Kernestof:
8. Revolutionernes epoke | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
2.5: Den Amerikanske Revolution i nutiden | USA"S TILBLIVELSE
Den amerikanske revolution 1776 | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
World War II 101 - SNL
Den amerikanske uafhængighed | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Hvordan kan vi bruge historiefaget til at forstå USA i dag?
Spørgsmål til Den amerikanske revolution
Oplysningstiden_introduktion.pptx
description
Kilde Uafhængighedserklæringen 1776.docx
description
Den amerikanske uafhængighedserklæring 4.juli 1776
Afsnit
MitCFU - Dokumentar til 33 min
Begrebsøvelse:
USA - historie og identitet s. 9-21 - OCR-behandlet.pdf
description
Dokumentar: De sorte amerikaneres historie (3) I Ilden 1861-1896
Sindberg og Banke: USA – historie, samfund, religion, Systime - Slaveri og Borgerkrig
We, the people | USA. Historie og identitet
Præsidentembedet | USA. Historie og identitet
Et demokrati under ombygning | USA. Historie og identitet
Magtens tredeling i USA
The forgotten Man 2011
Partier og polarisering | USA. Historie og identitet
Forandring, vi har brug for | USA. Historie og identitet
Lad os tage vores land tilbage | USA. Historie og identitet
Ligsynet | USA. Historie og identitet
Erindringshistorisk byvandring i København.docx
https://youtu.be/1KCsSjd22lQ
Videoeinweisung English Abenteuerpark Potsdam
Make America Great Again | USA. Historie og identitet
Trumpismen | USA. Historie og identitet
Den store løgn | USA. Historie og identitet
Stormen på Kongressen | USA. Historie og identitet
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000125827&s=50491154&n=1&o=hits stormen på Capitol
KS USA (flerfaglig prøve) 1.docx
description
Rækkefølge (ks-prøve):
Dikussionspørgsmål
Spørgsmål til teksterne
Senator Angus King - Vi er ved et vendepunkt i historien (uddrag) - 19. oktober 2021.docx
Race and Ethnicity in the United States: 2010 Census and 2020 Census
250px-Complete_history_of_the_Racial_and_ethnic_demographics_of_the_United_States_in_percentage_of_the_population.svg.png
Aske Noter
S3 E30: President-Elect Trump: Last Week Tonight with John Oliver
https://www.youtube.com/watch?v=2yxkD_5G24E - video af selve talen - til 18 min
Opsamling - kildeskema - kildetekst
Opsamling USA
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 25
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15
Civilreligion i USA
Indhold
Kernestof:
Modulplan: 24-09-2026 virtuelt modul.docx
description
I finder opgaven på OneNote - gå blot ind i din egen sektion
Kapitel 6: Populismen og det liberale demokrati | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrepopulismen undergraver det liberale aspekt | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrepopulismen undergraver det demokratiske aspekt | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
USA's krise (3. modul).pptx
description
Læs de to kapitler om polarisering i amerikansk politik. Det er vigtigt stof, som I skal kunne anvende i jeres ks-projekt.
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? | USA"S UDFORDRINGER
2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? | USA"S UDFORDRINGER
KS USA (flerfaglig prøve) 1.docx
description
Rækkefølge (ks-prøve):
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16
Repetition (samfundsfag)
Indhold
Kernestof:
Om forskellige styreformer og især det liberale demokrati (2p ks-sa).docx
description
Amnesty: Trump har sat turbo på globalt angreb på rettigheder
Spørgsmål til teksterne
Senator Angus King - Vi er ved et vendepunkt i historien (uddrag) - 19. oktober 2021.docx
Race and Ethnicity in the United States: 2010 Census and 2020 Census
250px-Complete_history_of_the_Racial_and_ethnic_demographics_of_the_United_States_in_percentage_of_the_population.svg.png
Aske Noter
Medbring pc
Lektie: Hvad tror hinduerne på? | RELIGION KORT OG GODT - skriv gerne inde på OneNote
Grundlæggende Information om Sherin Khankan
THE REFORMIST - A FEMALE IMAM I TRAILER I NP2019
S3 E30: President-Elect Trump: Last Week Tonight with John Oliver
Repetition af højrepopulisme (2p ks-sa).pptx
description
Repetér de væsentligste begreber om højrepopulisme, herunder anti-elitisme og antipluralisme. Repetér også, hvordan højrepopulismen kan være en udfordring for det liberale demokrati. Brug vores undervisningsbeskrivelse og materialerne fra undervisnin
Medbring computer
https://www.youtube.com/watch?v=2yxkD_5G24E - video af selve talen - til 18 min
Opsamling - kildeskema - kildetekst
Opsamling USA
Lektie: I skal have lavet arbejdet på denne Side på OneNote
Historie: Velfærdssstaten i Danmark | KS-BOGEN
Overblik: Velfærdsstaten
EKSAMENSOPGAVE 1 (sa C).docx
description
Til dagens modul skal I to ting: 1) Få styr på jeres noter fra forløbet "Det gode samfund". 2) Download de pp-præsentationer, vi har anvendt i samfundsfagsundervisningen. I finder dem via undervisningsbeskrivelsen. Læg disse i en mappe på jeres digit
I modulet får I 20 min. til at gøre jeres præsentationer klar, og derefter trækkes der lod om, hvem der skal fremlægge.
Endnu flere unge end ventet står til at få skåret i SU’en, viser finanslovsudspil
Opgave
Lektie: Læs baggrundsstoffet på https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=230 og svar på nedenstående læsefokusspørgsmål:
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17
Repetition
Indhold
Kernestof:
Opsamling - kildeskema - kildetekst
Opsamling USA
Historie: Velfærdssstaten i Danmark | KS-BOGEN
Overblik: Velfærdsstaten
Opgave
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18
Forløb#16
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72665459194", "T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72665459194", "H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72665459194" }