Holdet 2q ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anne Fischer Thomsen, Peder Mertner Vind, René Klint Jacobsen
Hold 2025 ks/q (1q ks, 1q ks-Hi, 1q ks-re, 1q ks-sa, 2q ks, 2q ks-Hi, 2q ks-re, 2q ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken, Styreformer og samfundsliv
Titel 2 Middelalderens styreformer og samfundsliv
Titel 3 Renæssance og Reformation
Titel 4 Enevælde og Oplysningstid
Titel 5 DK i 1800tallet
Titel 6 Ulighed og velfærdsstat
Titel 7 Velfærdssamfundet og kristendom
Titel 8 1. verdenskrig
Titel 9 Velfærdsstaten Historie
Titel 10 Nazisme og Holocaust
Titel 11 Demokrati og magt
Titel 12 Buddhismen
Titel 13 Nazisme og Holocaust
Titel 14 Kriminalitet og straf
Titel 15 islam
Titel 16 Indien
Titel 17 Indien - hinduisme
Titel 18 Indien - flerfagligt forløb
Titel 19 Indien Historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)





Titel 6 Ulighed og velfærdsstat

Formål
Dette forløb indgår i det fælles ks - forløb om det gode samfund, som afsluttes med at I skriver en synopsis og laver en mundtlig fremlæggelse.
Vi undersøger hvad ulighed er, hvordan den opstår og hvilket forhold der er mellem ulighed og fattigdom. Herunder ser vi dokumentaren om børnefattigdom: "Ultra Ægte - ik´så mange penge".
Spørgsmålet om ulighed er godt eller skidt hænger sammen med holdninger til det gode samfund. Vi ser på hvordan de tre klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme opfatter ulighed og det gode samfund.

Vi undersøger hvordan den danske velfærdsstat er indrettet, sammenlignet med andre velfærdsmodeller, og diskuterer, hvorfor der er ulighed i Danmark, når vi har en universel velfærdsmodel.

Vi har fokus på de udfordringer den danske velfærdsstat står over for, bl.a. den demografiske udfordring, unges mistrivsel og klimakrisen og diskuterer løsninger med afsæt i de forskellige velfærdsprincipper (stat, marked og civilt samfund)

Kernestof
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶  politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål
-anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
-kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Lærebogs materiale:
Vores samfund , Columbus 2024, ISBN: 978-87-7970-837-2

https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228
Gå ind til venstre på siden og find  kapitlerne

1.1.1: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
1.1.2: Ulighed og fattigdom er ikke det samme
1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed
1.2.1: Økonomisk ulighed
1.2.2: Stigende ulighed
1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser
1.3.1: Ressourcebeholderne
1.3.2: Social mobilitet og social arv
1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed
1.6.1: Liberalismen
1.6.2: Konservatismen
1.6.3: Socialismen
1.7: Hvad er en velfærdsstat og Maslows behovspyramide
1.7.1:  De tre forskellige velfærdsmodeller
1.8: Hvilke opgaver løser den offentlige sektor
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer
1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien
1.10.2: Løsninger på velfærdsstatens udfordringer og konsekvenser for uligheden

Supplerende stof:
Vi har set dokumentaren: "Ultra Ægte - ik´så mange penge"

Begreber:
Formel lighed - chancelighed- resultatlighed
Relativ fattigdom - absolut fattigdom
Ginikoefficient
Overførselsindkomster - disponibel indkomst
Stratifikation
Sociale klasser
Levevilkår
Ressourcebeholdere
Generationsmobilitet
Karrieremobilitet
Social arv
Mønsterbryder
Politisk ideologi
Liberalisme - konservatisme - socialisme
Velfærdsstat
Maslows behovspyramide
Velfærdsmodeller: Universel - korporativ - residual
Velfærdsprincipper: Stat - marked - civilt samfund
Den offentlige sektor
Velfærdsstatens udfordringer: Demografisk -  udgifter til klima, forsvar - individualisering, forventningspres.
Løsninger: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategi
Konkurrencestat
Flexicurity- model
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdssamfundet og kristendom

I religion har fokus især været rettet imod kristendommen, og dens indflydelse på velfærdsstatens grundlæggelse. Vi har fokus på næstekærlighedsbudet, frelse ved troen, Luther og religion i det senmoderne samfund.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Velfærdsstaten Historie

ra Fattighjælp til velfærdsstat
Kanslergadeforlig
Årsager til den skandinaviske velfærdsstats udvikling
Velfærdsstatens udvikling og udfordringer
Politiske holdninger til velfærdsstaten

Faglige Mål:
anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande ̶
formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof ̶
forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger ̶
kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog ̶
kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
styreformer i historisk og nutidigt perspektiv ̶
ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nazisme og Holocaust

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Demokrati og magt

Formål:
I dette forløb er formålet at få en forståelse af hvad demokrati er, og hvordan det fungerer i Danmark. Vi undersøger det danske politiske system med fokus på folketingsvalget 24. marts 2026 og den efterfølgende regeringsdannelse.
Vi undersøger  det politiske landskab, partiernes værdi- og fordelingspolitik ( herunder ideologier) og diskuterer ændringer i tilslutningen siden  folketingsvalget 2022 med udgangspunkt i teorier om parti- og vælgeradfærd.
Desuden diskuterer vi, hvad der skal til for at man kan tale om et demokrati og hvilke forhold, der udfordrer demokratiet i dag.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
-formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
-undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
-argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Lærebogs materiale:

Luk samfundet op, Columbus 2029, ISBN: 9788779704688
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=392&L=10
Find kapitlerne på siden i menuen tv
6.1: Politik og politiske styringsformer
HELE Kapt. 6.2: Hvad er et demokrati? inklusive: Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati

Pdf: Hal Koch og Alf Ross

Samfundsfag C, Systime
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1252&loopRedirect=1
Partiernes historie

Vores samfund, Columbus 2024, ISBN: 978-87-7970-837-2
Find kapitlerne på siden i menuen tv
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=200
3.1.1: Repræsentativt demokrati
3.1.3: Medborgerskab
3.1.4: Demokratiets modsætninger - autokratiet og teokratiet
3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de?
3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik
3.2.2: Partityper
3.3: Hvordan fordeles den politiske magt - den parlamentariske styringskæde
3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd
HELE 3.3.2: Folketinget . lovgivning og partiadfærd, herunder lovgivningsprocessen
3.3.3: Parlamentarisme og regeringstyper
3.3.5 Tredeling af magten
3.4 Hvordan "forstyrres" den parlamentariske styringskæde?
3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer
3.5 Eastons model

Begreber
Politiske styreformer: Demokrati - autokrati - teokrati
Direkte - repræsentativt demokrati
Konkurrencedemokrati - deltagelsesdemokrati
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Rød og blå blok  ( hvordan er partierne placeret)
Partityper: Klasseparti - catch all parti - markedsparti
Vælgernes dagsorden
Den parlamentariske styringskæde
Forholdstalsvalg
Kernevælger - marginalvælger
Partiadfærdsteorier: Downs, Kaare Strøms og Molins model
Vælgeradfærdsteorier: Downs model, issue - vælger-modellen (nærheds- og retningsprincippet
Parlamentarisme - positiv og negativ parlamentarisme
Flertals- og mindretalsregeringer
Eastons model
Græsrods- og interesseorganisationer
Magtens tre-deling: Udøvende - lovgivende - dømmende
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Buddhismen

Generel indføring med udgangspunkt i den tidlige buddhisme.

Der lægges en stor vægt på at eleverne forstår og kan bruge begreberne:
Nirvana, Samsara, Karma, Dharma, Buddha, Mahayana, Theravada/Hinayana, Vajrayana, Bodhisattva, de Fire ædle sandheder, den 8-leddede vej, De 5 skandhaer, Anatman, Lama, Reinkarnation, Livshjulet, Middelvej, forgængelighed.
Teorier: Konversionsteorier (Rambo) med indragelse af Giddens ift senmoderne samfund.

Hvordan buddhismen indgår i den vestlige verden vil også blive behandlet, samt forholdet mellem religion og senmoderne samfund.

Dertil vil forskellige modeller bliver brugt på buddhistiske riter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Nazisme og Holocaust

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kriminalitet og straf

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 islam

Islam:
I dette islamforløb fokuserer vi på klassiske islam med gudsopfattelsen, Muhammeds åbenbaringer, koranen, hadith og profetinstitutionen. De fem søjler.

Slægt over for umma (menighed).

Dertil vil forskellige modeller bliver brugt på muslimske riter.

Desuden arbejder vi med væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og senmoderne samfund i en global kontekst, herunder: sharia, jihad, kvinder.

Dette vil ske via både historiske og moderne kildetekster - indeholdende både indefra og udefra synsvinkel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Indien - hinduisme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Indien - flerfagligt forløb

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve-synopsis 22-11-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Indien Historie

Forløbet undersøger Indiens udvikling fra britisk handelskoloni til selvstændigt demokrati og moderne vækstøkonomi med særligt fokus på kolonialismens konsekvenser, afkolonisering, nationalisme og historiebrug:
• Tidlig kolonialisme (1739–1857): East India Companys udvikling fra handelskompagni til territorial magt (Slaget ved Plassey 1757), britisk administration (Clive, Hastings, Wellesley) og årsagerne til Sepoy-oprøret i 1857.
• Kronkoloni og frihedskamp (1858–1920): Overgangen til direkte britisk styre (British Raj), "del og hersk"-politik, økonomisk udbytning, Jallianwala-massakren (1919) samt Kongresbevægelsens og Mahatma Gandhis ikke-voldelige modstand.
• Mod deling og folkestyre (1920–1964): Saltmarchen (1930), Den Muslimske Liga, Anden Verdenskrig samt uafhængigheden og den blodige deling af Indien og Pakistan i 1947 (Nehru, Jinnah, Mountbatten, Kashmir-konflikten). Opbygningen af det sekulære demokrati under Nehru.
• Nehru-klanens storhed og fald (1964–2014): Den Grønne Revolution, Indira Gandhis magtcentralisering, undtagelsestilstanden (1975–77) og konflikten i Punjab (Operation Blue Star 1984). Økonomisk krise og liberalisering i 1991, fremvæksten af hindunationalisme og kastepolitik frem mod valget i 2014.
• Historieskrivning og historiebrug: Kontinuerligt fokus på forskellen mellem kolonialistisk og postkolonialistisk historieskrivning samt hvordan fortiden bruges politisk i nutidens Indien.

Arbejdsformer og elevaktiviteter

• Problemstillinger og kildetekster: Løbende analyse af periodespecifikke problemstillinger og historiske fortolkninger (herunder et virtuelt modul med skriftlig besvarelse).
• Kreative og visualiserende øvelser: Udarbejdelse af fiktive aktørprofiler (Fakebook) for centrale personer i kolonitiden samt konstruktion af en historisk tidslinje over frihedskampen.
• Audiovisuelt materiale: Inddragelse af dokumentariske klip til perspektivering af det britiske imperiums historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer