Holdet 1h nf/3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Blaike Owen Sambo-Hingst, Karen Nitschke
Hold 2025 nf/3 (1h nf/3, 1h nf-bi/3, 1h nf-ge/3, 1h nf-ke/3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Akvatisk økologi
Titel 2 Vand – hvor kommer det fra? Er der nok?
Titel 3 Enkeltfagligt kemi: Det periodiske system
Titel 4 Enkeltfagligt kemi: Molekyler og blandbarhed
Titel 5 Enkeltfaglige kemi: Ionforbindelser
Titel 6 Klima og befolkning
Titel 7 Det sunde liv!?
Titel 8 Tværfaglig projekt 1: Vand
Titel 9 Enkeltfagligt kemi: Stofmængdeberegninger
Titel 10 Enkeltfagligt kemi: Organiske stoffer - Alkaner
Titel 11 Tværfaglig projekt 2: Mad til alle?
Titel 12 Energi, bæredygtighed og klimaændringer
Titel 13 Genetik, bæredygtighed og elbiler
Titel 14 Enkeltfagligt kemi: Reaktionstyper inkl. syre/base
Titel 15 Tværfaglig projektopgave 3: Elbiler/bæredygtighed
Titel 16 Geografi - enkeltfagligt - Den dynamiske jord
Titel 17 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Akvatisk økologi

Hvorfor er vores søer grønne? Og hvordan kan vi gøre dem iltrige og næringsfattige igen?

Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Energiomsætningen i fødekæden, BP, NP og respiration
Fotosynteseaktivitet som funktion af lysintensitet
Makroindeksundersøgelse af Store Høj Søen

I forløbet har det faglige fokus været på:
Forløbet fokuserer på basale kredsløb i søen samt betydningen af vandkvalitet og artsdiversitet. Der laves en feltundersøgelse (makroindeks) hvor søen undersøges. Der arbejdes videre med muligheder for forbedring af vandkvalitet af den næringsrige sø, herunder biomanipulation.

Kernestof:
̶ økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet.
- biokemiske processer: fotosyntese, respiration

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
̶ udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt

Arbejdsformer:
̶ individuelle og kollaborative arbejdsformer
̶ arbejde med udvikling af løsninger
̶ inddragelse af eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand – hvor kommer det fra? Er der nok?

Forløbstitel: Vand – hvor kommer det fra? Er der nok rent drikkevand?

Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Vandets kredsløb med fokus på fordampning og fortætning
Journal skydannelse - flaske med pumpe
Nedsivning af vand gennem 3 forskellige jordarter
Opgave om vandkvalitet på Amager
Opgave vandbalancen nfgeo (Amagers vandbalance)
Grundvandsopgaver

I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- vandets kredsløb (fordampning, kondensation/nedbør, overfladisk afstrømning, underjordisk afstrømning, nedsivning/infiltration).
- vandbalanceligningen.
- nettonedbør.
- jordartskort.
- jordvand, grundvand.
- umættet zone, mættet zone, grundvandsspejl, grundvandsmagasin.
- porøsitet.
- permeabilitet.
- kornstørrelse.
- drikkevand/drikkevandskvalitet.
- vandforbrug.
- bæredygtighed.
- byens vandbalance.
- befæstelsesgrad og arealanvendelse.


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Introduktion til ”Vand – hvor kommer det fra? Er der nok?”
Vandets kredsløb.
Vandressourcen – vandbalancen (Amagers vandbalance).
Nedsivning af vand gennem forskellige sedimenttyper (rapportforsøg med aflevering).
Grundvandsopgaver.


Materialer:
Naturgeografi Grundbogen C (i-bog, Systime, ISBN: 9788761688354 ):
Kap. 2.2.2 Vandet i naturen.
Kap. 2.2.3 Grundvandsdannelse og drikkevand.

NaturgeografiGrundbogen B (i-bog, Systime, ISBN: 9788743324775):
Kap. 3.5 Byens overflader og nedbør).

Geoviden 2019 (nr. 2) side 9.

Estimeret omfang: ca. 20 normalsider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene.
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder.
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer.
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme.
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed.

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nedsivningsforsøg 15-09-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 3 Enkeltfagligt kemi: Det periodiske system

Det periodiske system, atomopbygning med protoner, neutroner og elektroner, ædelgasser, ædelgas reglen.

Der er læst efter Hans Birger Jensen: Isis Kemi C, Systime med de afsnit fra iBibliotekt, der står under indhold. 1.1, 1.2, 1.3.

Video: Gymnasiekemi C -2 Atomer

Øvelse:
PJ molekylbyggeøvelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enkeltfagligt kemi: Molekyler og blandbarhed

Elektronparbinding/kovalent binding, elektronegativitet, polaritet og blandbarhed, molekylers formler og navne. Indhold i en kemirapport.

Der er læst efter Hans Birger Jensen: Isis Kemi C, Systime med de afsnit fra iBiblioteket, der står under indhold. 2.6


Øvelse:
Hydrofobe og hydrofile forsøg.
PJ molekylmodeller øvelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Enkeltfaglige kemi: Ionforbindelser

Ioner, ioner og ædelgas struktur, navngivning, ionforbindelser, ionbinding, fældningsreaktioner, opløselighed og udfældning.
En-atomige ioner og deres navne.
Fler-atomige ioner og deres navne.

Der er læst efter Hans Birger Jensen: Isis Kemi C, Systime, med de afsnit fra iBibliotekt, der står under indhold. 2.1, 2.2, 2.3, 3.7.

Efter dette forløb havde vi Tværfagligt projekt 1: Vand.


Øvelse:
Sherlock holmes
Kaliumchlorats opløselighed i vand i forhold til temperatur (udført 2/12).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klima og befolkning

Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Klimazone og plantebælte for 10 hydrotermfigurer
Tegn en hydrotermfigur og hvorfor er der koldt ved polerne samt regner meget i en regnskov?
Journalforsøg solindstråling og årstider
Verdens befolkningsudvikling
Befolkningspyramider
Den demografiske transitionsmodel



I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- verdens befolkningsudvikling.
- befolkningsprognose.
- befolkningstilvækst.
- demografiske transitionsmodel.
- fødselsrate, dødsrate, fertilitet, børnedødelighed.
- sult, fattigdom.
- fejl- og underernæring, forskelle i fødevareindtag.
- madspild.
- hydrotermfigurer, klimazoner og plantebælter.
- solens indstrålingsvinkel, intensitet og årstidsvariation.
- nedbørsdannelse (dugpunkt, aktuel luftfugtighed, maksimal luftfugtighed, relativ luftfugtighed).
- det globale vindsystem (termiske lufttryk, vind, den intertropiske konvergenszone, coriolis).
- nedbørsvariationer og nedbørsfordelingen i Mali.
- Liebigs minimumslov, udbyttepotentiale, arealanvendelse og udviklingen i dyrkningsareal, Danmarks jorde vs. tropiske jorde.
- fødevareproduktion, nedbørsforhold/vandtilgængelighed.
- fødevaremangel/fordelingsproblem, fødevarepriser, udviklingen i verdens forbrug af pesticider og kunstgødning.


Forsøg, øvelser, skriftligt arbejde og afleveringer:
Verdens befolkningsudvikling.
Befolkningsprognose og den demografiske transitionsmodel.
Demografisk analyse – Uganda (aflevering).
Ernæring og madspild.
Klimazoner og plantebælter.
Solindstråling, intensitet og årstider (journalforsøg).
Nedbørsdannelse.
Nedbørsvariationer og fødevareproduktion.
Naturgrundlag og fødevareproduktion.
Hvordan brødføder vi verden?



I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene.
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder.
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser.
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer.
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed.
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 7 Det sunde liv!?

Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Beregning af BMI og beregning og måling af fedt-%
Vitalkapacitet journal
Dissektion af model-hjerte og -lunger
Fysiologi og træning Måling af Hæmatokrit, øvelsesvejledning
Blodtryk og puls øvelsesvejledning
Bilag 1 Handlingsalgoritme OBST EWS og Bilag 3 OBST EWS Obersvationsskema
Opgaver, energiforbrug
Kostundersøgelse


I forløbet har det faglige fokus været på:
- Den Overordnede opbygning og biologiske funktion af carbohydrater, lipider og proteiner.
- Energibalance (ligevægt mellem energiindtag i forhold til energibehov)
- Fordøjelsesystemets opbygning og enzymers betydning for nedbrydningen samt hvordan kulhydrater, fedtstoffer og proteiner nedbrydes.
- Livsstilssygdomme, som er forbundet med indtag af en uhensigtsmæssig kost

Kernestof:
- Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og DNA
- Enzymer: overordnet opbygning og funktion
- Cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler og membranprocesser

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
- udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed
bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- anvende enkle matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
- formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Arbejdsformer:
̶ individuelle og kollaborative arbejdsformer
̶ faglig læsning af tekster på lærebogsniveau

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tværfaglig projekt 1: Vand

Opgaven
Viden fra alle 3 fag skal inddrages i jeres besvarelse.
I skal beskrive vands kemiske opbygning og dets fysiske og kemiske egenskaber.
I skal forklare hvordan grundvand dannes i Danmark og beskrive de forhold der har betydning for hvor meget der dannes.  Diskutér i denne forbindelse om Danmarks vandforbrug er bæredygtigt. Kom endelig med forslag der vil kunne afhjælpe eventuelle problemer med bæredygtigheden.
I skal redegøre for konsekvenserne ved udledning af for mange næringssalte til søen med fokus på iltforhold. Yderligere skal I forklare hvordan forskellige vanddyr er tilpasset søens biotiske og abiotiske faktorer, og hvordan man kan vurdere vandkvaliteten i en sø (makroindeks og abiotiske målinger). Diskutér til sidst muligheder for at forbedre vandkvaliteten i en eutrofieret sø (næringsstof-belastet sø).

https://vandetsvej.dk/faglig-viden/renseanlaeg



Fagbegreber og emner der skal indgå:

Kemi:
• Ædelgasreglen
• Ioner og molekyler
• Elektronegativitet
• Polaritet
• Ionforbindelser
Geografi
• Vandets kredsløb, herunder også fortætning (kondensering)
• Vandbalanceligningen
• Drikkevandskvalitet
• Forurening
• Vandforbrug og bæredygtighed

Biologi:
• Fotosyntese og respiration
• Diffusion
• Næringssalte (nitrat og fosfat)
• Ilt-svingninger i en sø
• Den næringsrige sø (eutrof), dvs furening med næringssalte
• Vurdering af vandkvalitet (makroindeks og abiotiske målinger)
• Forbedring af vandkvalitet, herunder biomanipulation

Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Enkeltfagligt kemi: Stofmængdeberegninger

Reaktionsskemaer, afstemning af reaktionsskemaer, Stofmængde og enheden mol, atommasse, Avogadros konstant og molarmasse, masse, stofmængdekoncentration.

Der er læst efter Hans Birger Jensen, Isis Kemi C, Systime,  iBibliotekt, med de afsnit der står under indhold.


Øvelse:
Syntese af NaCl.
Eddikesyre i lage fra syltede agurker (under syrer og baser)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Enkeltfagligt kemi: Organiske stoffer - Alkaner

Organiske stoffer i kemi, grundstoffet carbon, alkaners navngivning og opbygning, samt egenskaber og anvendelse, fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner.

Der er læst efter Hans Birger Jensen: Isis Kemi C, Systime,, med de afsnit fra iBibliotekt, der står under indhold.

Tværfagligt projekt 2: Mad til alle? Kemivinkel om Fedt: triglycerider, fedtsyrenavngivning, fedt i chips. Læst efter Benthe Schou Kompendium og Kost og ernæring kapitel: Fedtstof.


Øvelse:
Fedt i chips
Alkaner-øvelse TGY, alkaners egenskaber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Tværfaglig projekt 2: Mad til alle?

Opgaveformulering:
I skal undersøge og analysere sammenhænge og forskelle mellem USA og Mali i forhold til befolkningsudvikling, fødevareindtag og sundhed.
• Beskriv den gennemsnitlige kostsammensætningen for en voksen i henholdsvis USA og (Mali). Der skal både kigges på det gennemsnitlige energiindtag samt energifordelingen i kosten. Find relevante data på https://ourworldindata.org/diet-compositions
• Hvilke fødevaregrupper består hovedparten af kosten af i de nævnte lande og hvorfor? Kig i denne forbindelse især på kostens fedtindhold og redegør for den kemiske opbygning af de fedtstoffer der findes i den mad vi indtager, med grundig redegørelse for, hvad der karakteriserer mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer.  Giv eksempler på fedtsyrer og baggrunden for navngivning af disse, samt i hvilke fødevarer de findes.
• Hvilke følgesygdomme eller konsekvenser kan kostindtaget i de nævnte lande have på længere sigt? Kig igen på energiindtag, fødevaregruppefordeling og eventuelle mangler i kosten (f.eks. kostfibre, vitaminer, mineraler m.m.).
• Beskriv udviklingen i befolkningssammensætningen i henholdsvis USA og Mali. Brug relevante diagrammer fra https://ourworldindata.org/population-growth. Forklar hvilke faktorer der har indflydelse på befolkningsudviklingen i de to lande herunder hvilken betydning fødevareindtaget har for eksempelvis sundhedstilstanden, børnedødeligheden og fertilitetsraten (antal børn per kvinde). Brug i denne sammenhæng evt. viden fra Mali Factsheet - The World Factbook.  Kom til slut med nogle bud på konsekvenserne af udviklingen.
Opgaven bør ud over inddragelse af ovenstående tekst- og bilagsmateriale tillige ledsages af selvvalgte og velvalgte relevante faglige figurer, tabeller m.m.  NB! Med forklaringer NB!







Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Energi, bæredygtighed og klimaændringer

Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Strålingsbalancen (teoretisk gennemgang)
Albedoøvelse
CO2-kredsløbopgave
Oliemigration
Bæredygtighed, CO2-aftryk, drivhuseffekt og vandforbrug
Rapportforsøg Grønlandspumpen– og dens betydning for klimaet og vejret i Danmark

I forløbet har det faglige fokus været på:
- Grønlandspumpen samt Golfstrømmen – og deres betydning for klimaet og vejret i Danmark.
- Ændringer i havvandstanden i forbindelse af global opvarmning.
- Hvad er det bæredygtige liv (vandforbrug og CO2-aftryk)?
- Kulstofkredsløbet og koblingen til drivhuseffekten.
- FN's verdensmål og bæredygtighed.
- Jordens strålingsbalance med fokus på albedo og havis.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Genetik, bæredygtighed og elbiler

Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Genetikopgaver
Genetik- mitose-meiose opgaver. biologi i udvikling
Majs klorofylmutanter (etgens udspaltning)
c smagergen PTC vejledning
Gæringsforsøg

I forløbet har det faglige fokus været på:
Forløbet fokuserer på basal genetisk forståelse for nedarvning (recessiv, dominant og kønsbunden), DNA´s opbygning, DNA-kopiering, den genetiske kode og proteinsyntese i grove træk.

Kernestof:
- Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutation

I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
- udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed
bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed

Arbejdsformer:
̶ individuelle og kollaborative arbejdsformer
̶ arbejde med udvikling af løsninger
̶ inddragelse af eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Enkeltfagligt kemi: Reaktionstyper inkl. syre/base

Under dette forløb er NF-projekt 3 om Elbil produktion: Lithium og kobalt fra jord til batteri. Hvor Spændingsrækken er med.

Syrer og baser, hydroner, oxonium, hydroxid, vands reaktion med vand, pH i opløsninger, indikatorer, syrebasereaktioner.

Redoxreaktioner og spændingsrækken.

Der er læst efter Hans Birger Jensen: Isis Kemi C, Systime, med de afsnit fra iBibliotekt, der står under indhold.

You tube video: Gymnasiekemi C, Syrer, baser og amfolytter, Kemi C - 17.
You tube video: Gymnasiekemi C, pH - skalaen, Kemi C - 18.

Øvelse:
Rødkålsindikator
Eddikesyre i lage fra syltede agurker
Små forsøg med spændingsrækken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Tværfaglig projektopgave 3: Elbiler/bæredygtighed

Elbil produktion:  Lithium og kobalt fra jord til batteri

Indledning
For at drive den grønne omstilling og erstatte fossile brændstoffer forventes det, at elbiler bliver udbredt, og med denne udvikling skal der blandt andet bruges råstofferne lithium og kobalt. Begge metaller udvindes primært under miljømæssigt og etisk vanskelige forhold. I skal undersøge, hvordan denne minedrift påvirker naturen og mennesker, samt de kemiske og miljømæssige processer fra indvinding til produktion af batterier.

Problemformulering:
Hvordan virker et batteri og hvordan påvirker udvindingen af lithium og kobalt til elbil-batterier både natur, samfund, og hvilke udfordringer og muligheder er forbundet hermed i forhold til bæredygtighed?


Geografi:
• Kortlæg hvor i verden der findes de største forekomster af lithium og kobalt.
(https://data.geus.dk/gpub-landingpage/?id=32050 side 41 og 73)
• Hvordan foregår udvindingen og forarbejdningen i minerne?
• Analyser betydningen for hhv. den økonomiske og sociale bæredygtighed for de råstofudvindende lande.

Biologi:
• Hvordan påvirker minedriften de nærliggende økosystemer (fx lithium og saltsøer i Chile, kobalt i DR Congo, vandforurening, tab af levesteder/biodiversitet).
• Hvilke konsekvenser i forhold til sundhed kan der være for mennesker? (arbejdsmiljø, sundhed).
Kemi:
• Hvordan virker et batteri helt grundlæggende (se www.alterkemi.dk – Fremtidens batteri).
• Forklar hvad lithium og kobalt er for stoffer og hvordan de ser ud og hvordan de er bundet i forskellige mineraler i naturen.
• Forklar om spændingsrækken og metallernes evne til at afgive elektroner.

Konklusion:
Afslut med en konklusion i forhold til om elbil-produktionen er bæredygtig eller ej?

Materiale forslag udover jeres grundbøger:
www.alterkemi.dk
https://bilmagasinet.dk/guides/kobolt-elbil-batterier
https://www.information.dk/udland/2017/09/elbilen-oemt-punkt-boernearbejde-koboltminer
https://www.atea.dk/blog/kobolt-den-skjulte-drivkraft-bag-din-elektronik/
https://www.volkswagen.dk/da/elektriske-biler/e-mobilitets-teknologi/ressourcer--hvor-kommer-rastofferne-til-elbiler-fra-.html
https://videnskab.dk/teknologi/nye-batterier-paa-vej-forskere-vil-fjerne-udskaeldt-raastof-fra-elbilbatterier/
https://elbilviden.dk/privat/teknisk-viden-om/elbilbatterier/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Geografi - enkeltfagligt - Den dynamiske jord

Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Simulering af tsunami hastighed
Pladetektonik- Øvelse i lokalisering af jordskælv, epicenter og styrke på Richter skalaen
Bestemmelse af bjergarters densitet


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:
- Jordens opbygning.
- Den pladetektoniske model
- densitet af basalt og granit (kontinentalskorpe og oceanbundsskorpe).
- jordskælv (hypocenter, epicenter, P-bølger, S-bølger, overfladebølger, Richterskalaen).
- tsunami.


Materialer:
Naturgeografi Grundbogen C (i-bog, Systime, ISBN: 9788761688354 ):
Kap. 1.1.1 Jordens opbygning
Kap. 1.1.2 Pladetektonik
Kap. 1.1.3 Jordskælv

Estimeret omfang: ca. 23 normalsider.


I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene.
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer.


I forløbet er der arbejdet med kernestof indenfor områderne:
- Jordens og landskabernes processer.

Herudover kommer der arbejde med supplerende stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 17 Repetition og eksamensforberedelse

Repetition af enkeltfaglig kemi: Repetér alle forsøg og sikkerhed. Eksempel på eksamensspørgsmål.

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges der vægt på, at eksaminanden i det udtrukne fag kan:

-anvende fagets viden, modeller og metoder til beskrivelse af enkle problemstillinger af enkelfaglig karakter

-beskrive udførelsen af eksperimentelt arbejde, feltarbejde og/eller andet empiribaseret arbejde

-præsentere og vurdere data fra eget praktisk arbejde, herunder beskrive og forklare simple sammenhænge mellem det
empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra faget

-udtrykke sig mundtligt ved brug af fagets repræsentationer og begreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer