Holdet 2025 SA_BH2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Storm Carsten Sandorff Storm
Hold 2025 SA_BH2 (2h Sa/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Familieliv og ulighed.
Titel 2 Velfærdsstaten v.2
Titel 3 Demokrati, valg og vælgeadfærd
Titel 4 Kampen om Arktis
Titel 5 EU og det danske valg
Titel 6 Dansk økonomi i et international perspektiv
Titel 7 Generationer og identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Familieliv og ulighed.

Dette samfundsfaglige forløb giver eleverne en tematiseret indføring i samfundsudvikling og sociologiske teorier fra landbrugssamfundet til det senmoderne samfund, suppleret med undersøgelser af livsformer, social arv, ulighed og ligestilling. Undervisningen veksler mellem oplæg, analysearbejde og kreative elevaktiviteter og inddrager digitale værktøjer til informationssøgning, statistik og formidling. Eleverne trænes i at anvende faglige begreber og teorier på aktuelle problemstillinger samt at formulere og diskutere egne løsninger i dialog med andre.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden fra sociologi, politik og økonomi til at undersøge og diskutere aktuelle problemstillinger.

Bruge faglige begreber og simple teorier til at forklare virkelighedsnære problemstillinger.

Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre.

Formulere problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde materiale, herunder statistik.

Formidle faglige sammenhænge struktureret og nuanceret og argumentere sammenhængende for egne synspunkter.

Anvende digitale værktøjer til informationssøgning, dataanalyse og formidling.

Kernestof:

Sociologi: identitetsdannelse og socialisering; politisk meningsdannelse og medier; social differentiering og kulturelle mønstre.

Politik: politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd; magtbegreber og demokrati; politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU.

Økonomi: velfærdsprincipper (stat, marked, civilsamfund); det økonomiske kredsløb og økonomiske mål; globaliseringens og EU’s betydning for Danmark.

Metoder: komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Digitale redskaber: simulation, målrettet informationssøgning, data‑ og diagrambehandling, vidensdeling og debat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærdsstaten v.2

Hvordan kan man kombinere et fleksibelt arbejdsmarked med høj social tryghed? Det er kernen i den danske flexicurity-model og udgangspunktet for dette forløb.

Eleverne arbejder med politiske ideologier og partier og deres syn på velfærd, arbejdsmarked og statens rolle. Samtidig undersøges, hvordan politiske beslutninger bliver til, og hvilke aktører der påvirker dem.

Flexicurity bruges som case til at forstå samspillet mellem stat, marked og civilsamfund samt centrale begreber som velfærdsmodeller, omfordeling, rettigheder og pligter. Målet er, at eleverne kan analysere og vurdere den danske model i en global sammenhæng.

Faglige mål:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.

Kernestof:
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode: komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati, valg og vælgeadfærd

Hvad er demokrati, og hvordan fungerer det i praksis?

Eleverne arbejder med forskellige forståelser af demokrati med særligt fokus på Hal Koch og Alf Ross, der repræsenterer to centrale positioner: demokrati som samtale og deltagelse over for demokrati som et formelt system af regler og rettigheder.

Derudover undersøges valg, valgret og politiske institutioner samt vælgeradfærd og valgteorier, så eleverne kan forstå, hvorfor mennesker stemmer, som de gør. Forløbet kobles til aktuelle samfundstendenser, fx konkurrencestaten og unges forhold til præstation og deltagelse.

Målet er, at eleverne kan analysere og diskutere demokrati som styreform og vurdere deres egen rolle som borgere.

Forløbet afsluttes med et fokus på køn og politik, hvor eleverne arbejder med, hvordan køn, identitet og ligestilling indgår i politiske dagsordener og påvirker både deltagelse og vælgeradfærd.

Faglige mål:
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kampen om Arktis

Hvorfor er Arktis blevet et af verdens vigtigste konflikt- og samarbejdsområder?
I dette forløb arbejder eleverne med Arktis som case til at forstå international politik. Der er fokus på de arktiske stater, territoriale interesser og de økonomiske og klimamæssige forandringer, der gør området stadig vigtigere globalt.
Eleverne introduceres til centrale teorier i international politik, herunder realisme, liberalisme og neorealisme, og anvender dem til at analysere stormagters adfærd og interesser i Arktis.
Forløbet kobler teori og virkelighed gennem aktuelle eksempler, herunder Kinas voksende interesse i regionen og betydningen af Grønland.
Målet er, at eleverne kan analysere internationale konflikter og samarbejde med brug af teori og vurdere Arktis’ rolle i en global magtpolitisk sammenhæng.

Kernestof:
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
Frmidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 EU og det danske valg

Hvordan påvirker EU dansk politik – og hvilken rolle spiller EU i et dansk folketingsvalg?

I dette forløb arbejder eleverne med EU’s opbygning, beslutningsprocesser og centrale politikområder med særligt fokus på, hvordan EU påvirker Danmark. Der er fokus på europæisk integration, EU’s institutioner og forholdet mellem nationalt demokrati og EU-niveauet.

Eleverne undersøger konkrete politiske områder, herunder migration og økonomi, og arbejder med, hvad EU bestemmer – og hvad medlemslandene selv bestemmer.

Parallelt med forløbet afholdes et dansk folketingsvalg, som inddrages aktivt. Eleverne analyserer partiernes holdninger til EU, følger valgkampen og arbejder med vælgeradfærd, flertalsdannelse og centrale politiske skillelinjer.

Målet er, at eleverne kan analysere samspillet mellem EU og dansk politik og vurdere, hvordan EU spiller ind i nationale valg og politiske beslutninger.

Kernestof:
Sociale og kulturelle forskelle.
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Faglige mål:
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk økonomi i et international perspektiv

Hvordan påvirkes dansk økonomi af internationale forhold og politiske beslutninger?

I dette forløb arbejder eleverne med dansk økonomi i en global sammenhæng med fokus på samspillet mellem national økonomi og internationale strukturer, herunder EU.

Eleverne introduceres til centrale økonomiske mål som vækst, inflation, arbejdsløshed og betalingsbalance samt økonomiske konjunkturer. Der arbejdes med økonomisk politik, herunder skatter, afgifter og velfærdsstatens finansiering.

Gennem cases og øvelser – bl.a. simulationsspil – analyserer eleverne, hvordan økonomiske beslutninger træffes, og hvilke konsekvenser de har for samfundet.

Målet er, at eleverne kan analysere dansk økonomi med brug af faglige begreber og vurdere, hvordan internationale forhold påvirker økonomisk udvikling og politiske prioriteringer.

Faglige mål

Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at redegøre for og diskutere samfundsøkonomiske problemer.
Anvende begreber og faglige sammenhænge til at forklare økonomiske udviklinger.
Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
Undersøge politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.

Kernestof

Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Velfærdsprincipper: stat, marked og civilsamfund.
Politiske beslutningsprocesser i en global sammenhæng.
Kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Generationer og identitet

Generationer og identitet.
Med afsæt i velfærdsstatens udvikling og teori om generationer og identitet arbejdes der med de forskellige generationers livsvilkår og identitetsdannelse. Der arbejdes med sociologiske forklaringsmodeller på forskelle generationer imellem. I forløbet vil der desuden være fokus på familiestrukturer, arbejdsmarked, uddannelse, køn og muligheder i velfærdsstaten.


Faglige mål:
Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

kernestof
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer