Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Tårnby Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Blaike Owen Sambo-Hingst
|
|
Hold
|
2025 ng/u (1u ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Pladetektonik
I forløbet har det faglige fokus været på:
- Jordens opbygning (kerne, kappe, skorpe, lithosfære, asthenosfære)
- Den pladetektoniske model, Alfred Wegener og ”Teorien om kontinentaldrift”.
- Konvektionsstrømme.
- Pladegrænser (konstruktive, destruktive og bevarende).
- Jordskælv (især P-bølger og S-bølger, overfladebølger, lokalisering samt epi- og hypocenter, Richterskalaen).
- Vulkanisme (herunder hvor og hvordan vulkaner dannes, viskositet, lava, magma, gasindhold, eksplosivitet).
- Vulkantyper (især).
Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Bestemmelse af bjergarters densitet (massefylde)
Øvelse: Lokalisering af jordskælv
Journaløvelse: viskositet (sejhed)
Google Earth (GE) øvelse om vulkaner
I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof:
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt.
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre.
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten.
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer.
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden.
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vejr og klima
I forløbet har det faglige fokus været på:
- Vandets kredsløb.
- Vandbalanceligningen (nedbør, nettonedbør, overfladeafstrømning, underjordisk afstrømning, fordampning, nedsivning).
- Porøsitet.
- Permeabilitet.
- Kornstørrelse.
- Grundvand, grundvandsdannelse, grundvandsmagasiner, mættet og umættet zone.
- Nedbørsdannelse (dugpunktskurven, aktuel og relativ luftfugtighed, nedbørstyper: med fokus på stigningsregn).
- Drikkevandskvalitet, trusler mod grundvandet, vandforbrug og water footprint.
- Vand- og pesticidforbrug.
- Det globale vindsystem (bl.a. lufttryk, termiske høj/lavtryk, coriolis-effekten, ITK-zonen,).
- Klimazoner og plantebælter.
- Kyst- og fastlandsklima.
- Hydrotermfigurer.
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Vandets kredsløb
Skydannelse
Nedsivning af vand gennem gennem tre sedimenttyper
Amagers vandbalance
Amagers vandkvalitet
Klimazoner og plantebælter
Journalforsøg varmekapacitetens betydning for klimaet
I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof:
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Energi, bæredygtighed og klimaændringer
I forløbet har det faglige fokus været på:
- Dannelsen af fossile brændsler og koblinger til kulstofkredsløbet og strålingsbalancen (med fokus på drivhuseffekten).
- Grønlandspumpen samt Golfstrømmen – og deres betydning for klimaet og vejret i Danmark.
- Hvad er det bæredygtige liv (vandforbrug og CO2-aftryk)?
- En analyse af forskellige ”grønne” energiformer og deres CO2-udledning.
Desuden er der lavet koblinger til NV-ng forløbet: Global opvarmning og havet:
- Jordens strålingsbalance med fokus på albedo og havis.
- Opløselighed af CO2 i vand og andre feedback mekanismer, så som reduktionen af havisudbredelsen og permafrosten.
Følgende øvelser er særlig eksamensrelevante:
Grønlandspumpen – og dens betydning for klimaet og vejret i Danmark
Oliemigration
Ændringer i havvandstanden i forbindelse af global opvarmning
Estimering af CO2-aftryk
SWOT ift. bæredygtigheden af vedvarende energiformer
NV-naturgeografi: Albedoøvelse
NV-naturgeografi: Opløselighed af CO2 i vand
I forløbet er der fokuseret på følgende kernestof:
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
I forløbet er der fokuseret på følgende faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
FF2: Verdensmål 13: Klima- og adfærdsændring
Fake News og klimaforandringer
Flerfagligt forløb 2 (SA- PV og ng-BH) Verdensmål 13: Klimaforandringer og adfærdsændring
Overordnet FF 2-opgave: Du skal holde en tale til COP26, hvor du argumenterer for, at borgerne kan og skal ændre deres klimaadfærd. Talen skal tage udgangspunkt i din viden om både science og mulige politiske påvirkninger. I talen inkorporeres ligeledes et videnskabeligt (science) modsvar til en udokumenteret myte om klimaet (f.eks. fra skeptical science hjemmeside). Forklar kort hvordan udvalgte begrebspar har formet jeres undersøgelse.
I holder oplæg. Se lectio
Samfundsfag:
Kapitel 2: Klimasociologi | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED (Inspirationsmateriale)
2.1 Hvordan opfatter og reagerer individet på klimaforandringerne? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.2 Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3. 2.1.1 Anthony Giddens og tre reaktionsmønstre på klimaforandringerne | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4. 2.1.2 Per Stoknes og kognitiv dissonans | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
5. https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=252
6. 2.2 Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
7. 2.2.1 Rational choice-teorien – de rationelle forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
8. 2.2.2 Pierre Bourdieu og de habituelle forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
9. 2.2.3 Interpersonlige forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
10. 2.2.4 Strukturelle forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Naturgeografi:
Vi tager udgangspunkt i jeres CO2-aftryk beregning, Before The Flood og følgende links: https://skepticalscience.com/argument.php?fhttps://skepticalscience.com/translation.php?lang=5=percentage
https://skepticalscience.com/argument.php?f=percentage
Materialet ligger på Lectio under studieplanen for “Energi, bæredygtighed og klimaændringer”, “FF2” og “NV-ng Global opvarmning og havet”.
Begrebspar: Forklar kort hvordan udvalgte begrebspar har formet jeres undersøgelse
https://vidensmoenstre.systime.dk/
Begrebspar:
- Faktuelt- normativt
- Kvalitativt-kvantitativt
Digitale kompetencer og digital dannelse:
o Kendetegn ved Fake News
o Anvendelse af og vurdering af online data.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74679660471",
"T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74679660471",
"H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74679660471"
}