Holdet 1z sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Michala Hvitfeld Andersen
Hold 2025 sa/z (1z sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærd og ulighed
Titel 2 Demokrati og magt
Titel 3 Ungdomsliv
Titel 4 Økonomi og klimakrise
Titel 5 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærd og ulighed

Grundforløb.

Vores grundbog er: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Pensum til dette forløb tema 1: VELFÆRD OG ULIGHED – hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat?

Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. I den forbindelse kommer vi omkring - måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Desuden velfærdsmodeller med særligt fokus på den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret og løsningsforslag.

- Økonomisk og social ulighed
- Formel lighed, Chancelighed og resultatlighed
- Absolut og relativ fattigdom
- Levevilkår og socialklasser. Ressource-beholdere, social mobilitet og social arv.
- Teorier i forhold til spørgsmålet om hvorfor der er ulighed: Funktionalismen og   Bourdieu.
- Ulighed mellem kønnene: Socialisering, kønsroller, ligestillingsdebatten (struktur-aktør perspektiv).
- De politiske ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme) med særligt fokus på deres syn på ulighed.
- Velfærd, velfærdsstat og velfærdsmodeller (herunder stat, marked og civil samfund).
- Velfærdsstatens udfordringer og løsninger (reformer, opstramnings- og opkvalificeringsstrategi, flexicurity-modellen).


De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og magt

Vores grundbog er: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Pensum til dette forløb: Tema 3: DEMOKRATI OG MAGT - ER DEMOKRATIET UDFORDRET?

Demokrati og magt - er demokratiet udfordret?

Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet arbejder vi med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer, herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde
med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Endeligt  hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan.

- Styreformen demokrati: Direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurrence og deltagelsesdemokrati
- Andre politiske styreformer: autokrati og teokrati
- Politisk deltagelse, medborgerskab (T.H Marshall), medborger og modborger
- De politiske partier, fordelingspolitik og værdipolitik.
- Partityper og de politiske partiers udvikling: klassepartier, catch- all partier, markedspartier
- Partiadfærdsteori: Downs model, Kaare Strøm, Molins model
- Vælgertyper (kernevælger, marginalvælger)
- Vælgeradfærdsteorier (Downs model, issue-voting -modellen, nærheds- og retningsmodellen).
- Parlamentariske styringskæde, parlamentarisme og magtens 3-deling, lovgivningsprocessen.
- Mediernes rolle og påvirkning af den politiske dagsorden og den politiske kommunikation (demokratiets vagthund, medialisering, spin).
- Sociale medier og demokratisk samtale (digital dannelse)
- - Græsrodsbevægelse og interesseorganisationer
EU – forordning og direktiv
- Eastons model af det politiske system
- Magtbegreber (definitionsmagten, forhandlingsmagten, beslutningsmagten, direkte og indirekte magt, empowerment)


De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder,  formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materiale-typer til at dokumentere faglige sammenhænge.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ungdomsliv

Vores grundbog er: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Pensum til dette forløb: Tema 2: UNGDOMSLIV

Ungdomsliv – muligheder eller mistrivsel?
Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder. I den forbindelse arbejder vi med: Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.

- Identitetsdannelse (’jeg-identiteten’, ’personlige identitet’, ’sociale identitet’, ’kollektive identitet’, ’sociale grupper’)
- Socialisering, normer og sanktioner
- Sociale roller, rollekonflikt
- Goffmans teori og Meyrowitz (middleregion)
- Livsstil og Minerva-modellen
- Samfundstyper (traditionelle, moderne, senmoderne) og hvordan de påvirker identitetsdannelsen: Giddens teori om det senmoderne samfund og hvad der kendetegner livet i det senmoderne samfund, Hartmut Rosa om acceleration-samfundet og resonans.
- Præstationssamfund og perfekthedskultur (Byung-Chul-Han, Andreas Reckwitz og Jean Twenge).


De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå ̊
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering.
- Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og klimakrise

Vores grundbog er: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Pensum til dette forløb er Tema 4: ØKONOMI OG KLIMAKRISE

I dette forløb kommer eleverne til at arbejde på med det økonomiske fagområde og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet sætter vi fokus på hvad økonomi helt grundlæggende handler om og  centrale økonomiske begreber og modeller så som markedsmekanismen, økonomiske kredsløb, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik.
Viden om det økonomiske suppleres med fokus på de udfordringer klimaet står over for  og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund - men samtidigt har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. Desuden forskellige syn på løsninger på klimakrisen.
I forløbet indgår tværfagligt projektarbejde med Biotek.

- Mikro og makroøkonomi
- Markedet og markedsmekanismen
- Eksternalitet – markedsfejl og politisk regulering
- Økonomiske systemer: markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
- Økonomiske sammenhænge: Det økonomiske kredsløb
- De samfundsøkonomiske mål (har undersøgt hvordan det står med de økonomiske mål  DK 2006) og målkonflikter
- Grøn og bæredygtig økonomi (forskel lineær og cirkulær økonomi)
- Økonomiske konjunkturer og økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik).
- Sammenhæng mellem samfundsøkonomien og klimakrisen. Forskellige veje til et bæredygtigt samfund: markedet, grøn vækst, vækstkritik (planetære grænse, doughnutmodellen).


    
De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.  
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materiale-typer til at dokumentere faglige sammenhænge.
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (i forhold til økonomi og klima)
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer