|
Titel
1
|
Grundforløb
Formål med forløbet: At introducere danskfaget med udgangspunkt i temaet ”Selvfortællinger”. Temaet fungerer som bred introduktion til faget, da det dækker både det litterære-, sproglige- og mediemæssige perspektiv og sætter de centrale genrer epik, lyrik og drama samt centrale begreber og analysemetoder i spil ved at arbejde med forskellige former for tekster – det udvidede tekstbegreb – og samtidig lade eleverne selv være kreative.
En selvfortælling er, som ordet indikerer, en fortælling som beskriver afsenderen selv. Men det er mere end blot en beskrivelse, for selvfortællinger er identitetsbærende og identitetsskabende. Idet man sætter ord på, hvem man er – og andre læser disse ord – bliver de til virkelighed, fordi afsender og modtager tror på dem. De findes i utallige afskygninger, f.eks. som autofiktion, på SoMe-profiler og i tv-udsendelser.
|