Holdet 2022 DA/wy - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2024/25
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/wy (1wy DA, 2wy DA, 3wy DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til litterær analyse
Titel 2 Retorik og argumentation
Titel 3 Lyrikgenren
Titel 4 Normkritik + Doppler (VÆRK) +  Nye balancer (VÆRK)
Titel 5 Dokumentarfilmgenren og Naturens uorden (VÆRK)
Titel 6 Middelalder og Folkeviser
Titel 7 Barokken
Titel 8 Oplysningstiden og Erasmus Montanus (VÆRK)
Titel 9 Romantikken + Sildig opvaagnen (VÆRK)
Titel 10 Romantismen (fortsættelse af romantikken)
Titel 11 Det moderne gennembrud og DHO
Titel 12 DHO
Titel 13 Litterære analysemetoder
Titel 14 Fortællende journalistik
Titel 15 Nyhedsformidling i det postfaktuelle samfund VÆRK
Titel 16 Sprogets magt: diskurser og sproglig manipulation
Titel 17 Ekspressionisme og mellemkrigstid
Titel 18 Eksistentialisme og efterkrigstid
Titel 19 Michael Strunge og 1980'erne
Titel 20 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til litterær analyse

Introduktion til litterær analyse med fokus på noveller
Forløbet introducerer kort til genrer, og vi arbejder med narrativ analyse med fokus på novellen.  
Vi arbejder især med:
- person- og miljøkarakteristik
- relationen mellem personerne bl.a. belyst gennem transaktionsanalyse af deres kommunikation
- fortællerforhold og begrebet Upålidelig fortæller
- fremstillingsformer
- komposition - forløbsmodellen og berettermodellen
- konflikt
- sprog - herunder nøgternt sprog versus sprog præget af adjektiver og
  troper
- tema

KERNESTOF:

Håndbog til dansk: s. 37-73 + 191-195

Helle Helle: "Film";1996
Helle Helle: "En stol for lidt"; 1996
Jan Sonnergaard:; "Sex"; 1997
Katrine Marie Guldager: "Nørreport"; 2005
Leif Panduro: "Uro i forstæderne"; 1962
Peter Seeberg: "Patienten"; 1962
Tove Ditlevsen: "Tårer": 1944
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retorik og argumentation

Forløbet introducerer til retorik og argumentationsteori.
Toulmins argumentationsmodul.
Argumenttyper: almindelige argumenttyper (især generaliseringsargument, autoritetsargument og diverse motivationsargumenter) og fejltyper og kneb (som fx stråmand, ordvalgsargument og ad hominem)
Det retoriske pentagram
Appelformer
Retoriske virkemidler

KERNESTOF

Primærtekster:
Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla2020

Mathilde Moestrup: "Sofie Lindes tale hjælper ikke alle dem, der følte sig nødsaget til at give et blowjob"; Klumme i Information d. 10.09.20

Gitte Willumsen: "Fuck, hvor de unge taler grimt";  artikel i Folkeskolen nr. 45 2006

Caspar Eric: "Mine venner kalder det en midtvejskrise: Nu begynder min boykot af VM i Qatar" IN Politiken d. 13.11.22

Mathilde Krarup Lange: "Stop med at glorificere psykiske lidelser på Instagram og TikTok" IN Politiken d. 13.12.22

Do it for Denmark Spiesreklame:
https://www.youtube.com/watch?v=vrO3TfJc9Qw&ab_channel=SpiesRejser

Sekundærlitteratur:
Argumentationsteori (kopisæt med Toulmins argumentationsmodel)'

Argumenttyper Oversigt (lærerproduceret dokument)

"Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen; Systime 2015:
Kapitel 4. Sprog - med særligt fokus på 4.1 Ordenes betydninger, 4.2 Sproglige billeder, 4.3 Sproglige figurer, 4.5 Ordklasser, 4.9 Retorik og 4.10 Argumentation

RETORIKintroduktion (lærerproduceret hæfte)
Retoriske virkemidler og stilistisk analyse (lærerproduceret)
Appelformer fra bogen "Grundbog i retorik" af Johnsen, Elgaard Mogensen & Gade; Systime 2017

Gallup Kompas: http://www2.tns-gallup.dk/vores-markedsfokus/medier/printmedier/gallupkompas.aspx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Lyrikgenren

Forløbet introducerer til lyrikgenren og lyrikanalyse. Vi ser på undergenrerne brugslyrik, centrallyrik og interaktionslyrik.
Fokus er på komposition, semantiske felter, rim, troper/billedsprog og sproglige figurer (gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer og dramatiske figurer).

KERNESTOF:
Primærtekster:

Morten Nielsen: "Skæbne"; 1945
Klaus Rifbjerg: "Veninderne"; 1963
Pia Tafdrup: "Min mors hånd"; 1998
Lars Skinnebach: "På besøg"; 2000
Henrik Nordbrandt: "Vuggevise"; 2015

Sekundærlitteratur:
ppt: Sprogets forunderlige verden - introduktion til lyrik (lærerproduceret)
Håndbog til dansk: Kap. 4.1 + 4.2 + 4.3 + 4.5 + 4.6
Analysevejledning - Litterær analyse af digte (bagest i Håndbog til dansk)
"Sproglige figurer og billeder samt ordvalg" (lærerproduceret dokument)

Kapitlet "Barokken - selviscensættelse og forfængelighed" IN " Brug litteraturhistorien" af Mimi Sørensen og Mads Rangvid; Systime 2014
Kapitel 3 (komposition) IN "Lyrik - når sproget spiller" af Merete Enevæld og Rikke Taber; Systime 2016
Lærerproduceret dokument: Lyriske virkemidler OVERSIGT
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Normkritik + Doppler (VÆRK) + Nye balancer (VÆRK)

Forløbet introducerer til normkritik og CRIP-teori, og vi arbejder med lyrik, roman og drama.

KERNESTOF:

Primærlitteratur:
Caspar Eric: "Nye Balancer - handicapdigte" (2023) VÆRK
- læst som værk med fokus på udvalgte digte.

Caspar Eric: "Nike" (2015) - langdigt fra digtsamlingen "Nike" IN "FUCK normen" s. 89-92

Erlend Loe: "Doppler" (2004) VÆRK
Vi har læst romanen som værk, og vi har set "Doppler" sat op som teaterstykke på Teater V.
I denne forbindelse har vi talt om remediering af en roman.

Sekundærlitteratur:
Helle Juhl Lassen: "FUCK normen" ; DLF 216: s. 7-11 + 85-92
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dokumentarfilmgenren og Naturens uorden (VÆRK)

Dokumentarfilmgenren og "Naturens uorden" læst som værk.

Vi undersøger, hvad dokumentarfilm er, kan og gør. Hvordan formidler og bearbejder de et udsnit af virkeligheden?
Vi undersøger karakteristika ved de tre klassiske genrer: Den observerende dokumentar, den autoritative dokumentar og den deltagende dokumentar samt en fjerde genre: Den poetiske dokumentar. Hvad karakteriserer de forskellige genrers måde at bearbejde virkeligheden på? Hvilke autenticitetsmarkører og filmiske virkemidler benytter de sig af - herunder fakta- og fiktionskoder - og hvad kan hensigten være med den pågældende genre?
For at træne bevidstheden om filmiske virkemidler udarbejder eleverne små film i grupper. Opgaven er at lave en kort film, der kan oplyse neurotypiske elever (og lærere) om, hvad det vil sige at have en ASF-diagnose i en uddannelsesmæssig kontekst.

KERNESTOF:
Naturens uorden (Christian Sønderby Jepsen, 2015) VÆRK

Uddrag fra:
Armadillo (Janus Metz, 2010)
Dømt til behandling (Lars Engels, 1997)
Advokaternes tag-selv-bord (Mads Nilsson og Troels Kingo, 2015)
Sicko (Michael Moore, 2007)

Granild og Wolfhagen: "DOX - forløb i medier"; 2016 - Kap. 1-3 + siderne 53-56
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk; 2016" s. 223-227:
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Middelalder og Folkeviser

I dette forløb har vi bestemt genren/genretræk (inkl. undergenrer som ridder- og trylleviser, flade personen samt de fire æ-tematikker; skæbne, slægt, ære, hævn) samt sat genren ind i en litteraturhistorisk kontekst. Vi har ligeledes talt om visernes funktion i samtiden og arbejdet med opbygning/komposition.
Vi har læst: Harpens kraft, Torbens datter og Germand Gladensvend.

KERNESTOF

Primærlitteratur:
Harpens kraft
Torbens datter
Germand Gledensvend

Sekundærlitteratur:
s. 11-18, Brug litteraturhistorien
https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8 – oplæg om genren https://www.youtube.com/watch?v=M0x1nNlwrCs  + https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=OTSzub9O0qY – eksempler på genren i praksis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Barokken

Kingo: "Ked af verden, og kær ad himmelen"; 1681
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Oplysningstiden og Erasmus Montanus (VÆRK)

Forløbet introducerer til dramagenren, og vi fordyber os i den idéhistoriske og litteraturhistoriske periode Oplysningstiden.
At se fornuften som det bærende princip i 1700-tallet og se, hvordan Holbergs stykke vil oplyse sit publikum gennem karakterkomediens virkemidler. 

Nøgleordene er oplysningstid, rationalisme og karakterkomedie.

KERNESTOF:
Primærlitteratur:
Holberg: "Erasmus Montanus"; 1723 (VÆRKLÆSNING)
Holberg ”Professorer skal ikke docere, men besvare spørgsmål” 1744

Sekundærlitteratur:
- Litteraturens veje: kapitlet om oplysningstiden
- Maja Bøtcher og Mischa Sloth Carlsen: "Med tiden" s. 107-111+113-114 + 121-122
- https://www.kanon14.dk/ludvig-holberg
- https://www.youtube.com/watch?v=UrazZB4NpSg (Holbergs komedier)

SUPPLERENDE STOF:
https://www.youtube.com/watch?v=L38oioiiRbc (5 ting du skal vide om Ludvig Holberg)
Film: Kaspar Rostrup: Erasmus Montanus. Tv-drama ;1973 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Romantikken + Sildig opvaagnen (VÆRK)

At læse romantikken i kontrast til oplysningstiden og det moderne gennembrud. At kunne skelne mellem de to hovedstrømninger universalromantikken og nyplatonismen. At kende til understrømningerne nationalromantik, biedermeier og poetisk realisme.

Nøgleord er:
Idealisme, intuition og anelse
Universalromantik, monisme, panteisme, organismetanken
Nyplatonisme, dualisme, etos
Guldaldertanken
Genitanken

KERNESTOF:
Primærtekster:
Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1803)
Adam Oehlenschläger: "Simon Peder" (1805)
H.C.Andersen: "Klokken" (1848)
Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Uddrag af Platons hulelignelse (fra Staten)

St. St. Blicher: "Sildig opvågnen" (1828) Værklæsning

Sekundærlitteratur:
- Romantikken - Kort fortalt Powerpoint
- Litteraturens veje: kapitlet Romantikken s. 146-158 +160 + 162-165 + 167-171
- Kapitlerne om Nyplatonisme og Universalromantik IN "Litteraturhistorien på langs og på tværs" af Tinne Serup Bertelsen & Barbara Kjær-Hansen; Systime 2012 (worddokument)
- De første sider i kompendiet til Romantikken

SUPPLERENDE STOF:
Disney: "Vindens farver" IN: Pocahontas
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det moderne gennembrud og DHO

Et paradigmeskifte og opgør med romantikken: nyt menneskesyn (deterministisk og naturalistisk)  og en litteratur, der søger at sætte problemer under debat.
De tre K'er (kirke, køn og klasse).
Sædelighedsfejden.
Naturalisme, realisme og impressionisme.   


KERNESTOF
Primærtekster:
Henrik Pontoppidan: "Nådsensbrød", 1887
Henrik Pontoppidan: "En stor dag", 1891/1899
Henrik Ibsen: første og sidste akt af " Et dukkehjem",1879
Amalie Skram: "Constance Ring" 1885 (uddrag) (I dokumentet: "Constance Ring romanuddrag")
Herman Bang: "Den sidste balkjole"; 1887
Malerier:
Erik Henningsen: Summa jus, summa injuria. Barnemordet, 1886
P. S. Krøyer: I købmandens bod, når der ikke fiskes, 1882
Anna Ancher: Pigen i køkkenet, 1883
- i powerpointen: "Det moderne gennembrud - Malerkunst"

Sekundærlitteratur:
- "Litteraturens veje" i kapitlet om Det moderne gennembrud: afsnittene om Georg Brandes, Henrik Pontoppidans noveller, Kvindefrigørelse og sædelighedsfejden og om Amalie Skram.
- Lærerproduceret handout: Det morderne gennembrud - Kort fortalt.
- Powerpoint om Det moderne gennembrud
- Worddok: Det naturalistiske drama
- Kopi om Sædelighedsfejden fra www.kvinfo.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Litterære analysemetoder

Vi ser på forskellige litterære analysemetoder og undersøger, med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Tepotten, hvordan de forskellige metoder kan åbne teksterne på forskellige måder og med forskellige formål.
- Nykritisk metode
- Ideologikritisk metode
- Eksistentialistisk læsning (se forløbet om eksistentialisme)


KERNESTOF:
Primærlitteratur:
H.C. Andersen: Tepotten, 1862 (trykt i Litteraturens veje)

Sekundærlitteratur:
Litteraturens veje: Kapitlet "At analysere litteretur". Kun afsnittene om en nykritisk og ideologikritisk læsning.

"Metodelæsning - den nykritiske metode"
"Metodelæsning - socialhistorisk og ideologikritisk metode"
"Eksistentialistisk læsning i praksis"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Fortællende journalistik

Faktionsgenren som protest mod den traditionelle opfattelse af, hvad der er 'normal' journalistik og som underholdende og fascinerende formidling af faktastof. Fokus på de fire fiktionsteknikker, som de er formuleret af Tom Wolfe, samt den femte fiktionsteknik: Brug-af-stilistiske-virkemidler-teknikken.

KERNESTOF
Herman Bang: "Branden" (1884)

Morten Sabroe: "Kalder Don Ø" ; Politiken | 26.11.2006

"Den bearbejdede virkelighed - om faktion", af Lisbet Borker og Povl Erik Brøndbaard (kopi) s. 7-9 + 62-75
"Håndbog til dansk"; afsnittene om Fortællende Journalistik og om New Journalism og om Den tredje fortællemåde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Nyhedsformidling i det postfaktuelle samfund VÆRK

Forløbet fokuserer på nyhedsartikler i traditionelle, redaktionelle medier og nyhedsformidling i den digitale tidsalder samt på de forskellige genrer inden for nyhedsartikler.
Vi læser også Lea Korsgaards artikel "Journalistik, der giver håb, er ikke naiv. Den er nødvendig" hvori hun kritiserer den moderne journalistik for at fejle med sin grundlæggende opgave: at være kritisk - ved at være for fokuseret på nyhedskriterierne aktualitet, konflikt og sensation. Den endeløse jagt efter sensationer gjorde journalistikken blind for de langsomme forandringer, der mest
afgørende tegnede de nye rammer om vores tilværelser og verdens gang.

Vi arbejder med:
- De fem nyhedskriterier
- Nyhedsgenrer (note, referat, baggrundsartikel, reportage, interview)
- Fortællende journalistik (New Journalism og Feature)
- Kildetyper
- Komposition: Nyhedstrekanten og Den tredje fortællemåde
- Det journalistiske sprog i nyhedsartikler.
- Digital nyhedsformidling
- Fake News/falsumartikler

KERNESTOF:
Primærtekster:
Herman Bang: "Branden"; 4.10.1884 (reportagegenren)

Marie Møller Maschoreck: "Gaza: tre gidsler for 90 fanger"; Politiken d. 21.01.25

"Morten Østergaard forsøger at true Mette Frederiksen til at give De Radikale større indflydelse på udlændinge- og retspolitik" www.denkorteavis.dk, februar 6, 2020

Værklæsning: sammenlignende analyse af de to papiraviser Politiken og Berlingske Tidende (d. 25.02.25)

Lea Korsgaard: "Journalistik, der giver håb, er ikke naiv. Den er nødvendig"; Zetland d. 25..11.19

https://www.dr.dk/nyheder/indland/statsminister-fik-spoergsmaal-fra-studerende-om-ny-sikkerhedssituation-goer-vi-det

Sekundærlitteratur:
- "Håndbog til dansk" kapitlet 5.1: Avisjournalistik (men ikke afsnittene om Meningsjournalistik og om Servicejournalistik)  

- "Nyhedsjournalistik - DE INFORMERENDE GENRER overblik" (Lærerproduceret dokument)

- Nedenstående findes i Pdf'en "Nyhedsgenrer og nyhedstrekanten IN Dansk for voksne"
"Nyhedsgenrer" IN "Dansk for voksne 2" af Henrik Poulsen, 2002 (s. 31-38)
Lærerproduceret dokument om Nyhedsgenrer bagest i pdf'en.

- "Dig & digital dannelse i dansk" af Johanne Katrine Larsen & Jan Aasbjerg Petersen; Gyldendal 2018 - kapitel 2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Sprogets magt: diskurser og sproglig manipulation

Vi arbejder med diskursanalyse, og vi undersøger sprog, der pådutter holdninger (Omvendt lommetyveri). Hvordan man gennem sproget kan flytte holdninger uden at argumentere.

Centrale begreber er
- omvendt lommetyveri
- tendentiøst ordvalg (herunder newspeak, eufemismer og dysfemismer)
- præsuppositioner
- modalpartikler
- underforståelser (implikatur)


Diskursanalyse:
- nodalpunkt
- ækvivalenskæde
- flydende betegner/tom betegner
- hegemonisk diskurs
- antagonistiske diskurs

KERNESTOF:

Primærtekster:
"Farvel til finken" af Mikael Jalving IN Jyllands-Posten, 18. jan. 2016 http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE8374942/farvel-til-finken/

"Nybagte forældre er ikke børn, men barselsaftalen behandler dem sådan" kommentar af Jonas Herby, www.information.dk 21. september 2021

Enhedslistens principprogram: https://enhedslisten.dk/programmer/enhedslistens-principprogram

Liberal Alliances principprogram

Eleverne har arbejdet i grupper i et modul med diskurser inden for et selvvalgt emne. De har fundet artikler på Infomedia.

Sekundærlitteratur:
Sproget på sort arbejde IN: "Sproget Arbejder" af Darger, Hansen og Koch; Systime 2015,  side 115-122
Håndbog til dansk: s. 161-67
Håndbog til dansk: kapitlet om diskursanalyse
Kapitlet "Om diskursanalyse - introduktion til begreber" IN "Diskursanalyse i dansk - sprog, magt og identitet" af Bornerup Græsborg og Møller-Jørgensen; Systime 2015 (ikke siderne 19-21 og ikke 34-35)
Silas L. Marker: "Ordet ’samfundssind’ betyder ikke noget konkret – derfor kan det alligevel betyde så meget" på videnskab.dk den 29. marts 2020.

Lærerproduceret dokument: Argumenttyper Oversigt

diskursanalyse i dansk: https://www.youtube.com/watch?v=VxC7kxUkrVM&ab_channel=MarieBergCarlsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Ekspressionisme og mellemkrigstid

Første stop ud af tre på vores rejse gennem det 20.århundrede med nedslag i modernistiske tekster.
At skrive efter en verdenskrig.
Modernitetserfaring og modernismens stiltræk. Modernistisk litteratur som et sprogligt eksperiment, der går ud på at vise, hvordan den moderne verden påvirker mennesket.

Johannes V. Jensens "Interferens" læst som et studie i moderne bevidsthed.
Ekspressionismens nye formsprog.
Ekspressionismens livtag med kaos og æstetisering af det brutale og af kaos.
Ekspressionismens storbyfascination. Byen besjæles i Bønnelyckes lyrik.

KERNESTOF
Primærtekster:
Johannes V. Jensen: "Interferens" (1906)
Emil Bønnelycke: "Rådhuspladsen" (1917) i uddrag
Tom Kristensen: "Landet Atlantis - et symbol" (1920)
Broby-Johansen: "ODALISK-SKØNHED" og "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT" (1922)

Sekundærlitteratur:
- "Litteraturhistorien på langs og på tværs": afsnit om realisme og modernisme og afsnit om tidlig modernisme
- Realisme og modernisme i stikord (worddok)
- Powerpoint: Ekspressionisme i modsætning til Det moderne gennembrud
- "Litteraturens veje" om de læste forfattere
- Powerpoint: Broby-Johansen med perspektiv til Tom Kristensen og Bønnelycke
- Broby-Johansen - Karakteristiske træk ved "BLOD" (lærerproduceret worddok)


SUPPLERENDE STOF:
https://urplay.se/program/218308-svenska-forklarad-edith-sodergran
Edith Södergran: "Vierge moderne" (1916)
Edvard Munch: Skriget (1893)
Jais Nielsen: Afgang (1918)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Eksistentialisme og efterkrigstid

Andet stop på vores rejse gennem det 20.århundrede med nedslag i modernistiske tekster.
Religiøs eksistentialisme repræsenteret af Kierkegaard og Martin A. Hansen og ateistisk eksistentialisme (modernisme) repræsenteret af Albert Camus og Peter Seeberg samt Karen Blixen.

Nøglebegreber og -tanker er
Det eksistentielle valg, eksistentiel frihed, eksistentiel angst.
At leve inautentisk/fremmedgjort.
At blive et autentisk menneske/træde i eksistens er en personlig opgave.

Kierkegaards filosofi om stadierne: spidsborgeren, æstetikeren, etikeren, den religiøse.
Camus' filosofi om det absurde.

KERNESTOF:
Primærtekster:

Kierkegaard: "Enten - Eller - ligevægten mellem det etiske og det æstetiske i personlighedens udarbejdelse" (1843) - IN "Fire menneskesyn", Astrid Holm (red.); Systime 1996 (I kompendiet "Det eksistentialistiske menneskesyn")

Albert Camus: "Sisyfosmyten" (1942), i uddrag (s. 4-8 i kompendiet EKSISTENTIALISME og efterkrigstid)

Martin A. Hansen: "Paradisæblerne" (1953) (s. 35 i kompendiet - del 2)

Karen Blixen: "Ringen" (1958) (ikke i kompendiet)

Peter Seeberg: "Kapitulation" (1962) (s. 13 i kompendiet)

Sekundærlitteratur:
Kompendiet "EKSISTENTIALISME og efterkrigstid" s.1-3
Lærerproduceret dokument om Kierkegaards stadielære: "Kierkegaard noter BR"
Lærerproduceret dokument: "Eksistentialistisk menneskesyn fra Kierkegaard til Sartre og Camus BR oversigt"

Kierkegaard på 5 min: Valget https://www.dr.dk/studie/filosofi/kierkegaard-og-eksistentialismen#

SUPPLERENDE MATERIALE
http://filosoffen.dk/lyd-video/video/kierkegaard/

Jens Blendstrup: "Tyngde" (2007)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Michael Strunge og 1980'erne

Sidste stop på vores rejse gennem det 20. århundredes modernisme: postmodernisme.
Perioden 1980'erne. Velfærdsstat i krise og punkbevægelsen.
Fokus lægges på postmoderne og nyromantiske træk i Michael Strunges digt "Natmaskinen."

KERNESTOF
primærtekst:
Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981)

Sekundærlitteratur:
"Brug litteraturhistorien" s. 196-205
Powerpoint: 80-er-lyrik og postmodernisme
Kopisæt med "Natmaskinen" på forsiden

SUPPLERENDE STOF
Sebastian Nathan: "Engle" (2024) udvalgte digte læst som perspektivering af englemotivet
Siderne 7-11+13-14+25+28+41+71-73
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Repetition

Repetition af udvalgte forløb.
Som en del af repetition af argumentation og retorik udarbejder klassen en kort informerende film om, hvorfor faget dansk er vigtigt. Målgruppen er en  ASF 1.g-klasse med naturvidenskabelig studieretning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer