Holdet 1vx DA - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 1vx DA (1vx DA, 2vx DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Intro til Dansk + Portrættet - ej opgivet
Titel 2 Forløb#2 Bavian - Værklæsning 1 - ej opgivet
Titel 3 Forløb#3 Forløb om kortfilm
Titel 4 Forløb#4 DHO - Identitet og krig - Værklæsning 2
Titel 5 Forløb#5 Doppler + Eksistentialisme Værklæsning 3
Titel 6 Forløb#6 At argumentere for en sag
Titel 7 Forløb#7 Fra Folkeviser til Oplysning
Titel 8 Forløb#8 Sprogets forunderlige verden - Værklæs. 4
Titel 9 Forløb#9 Det moderne gennembrud
Titel 10 Forløb#10 Dokumentaren som genre - Værklæsning 5
Titel 11 Forløb#11 DANMARK - Værklæsning 6
Titel 12 Forløb#12 Nyhedsformidling
Titel 13 Forløb#13 Verdenslit. og repetition - ej opgivet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Intro til Dansk + Portrættet - ej opgivet

I dette forløb har eleverne fået en introduktion til dansk A på STX . Vi har haft fokus på notatteknik, læst teori om fortællertyper og novellegenren i "Håndbog til dansk". I den forbindelse har vi også læst og arbejdet med Naja Marie Aidts novelle "Ond i sulet", hvortil eleverne lavede personkarakteristikker og fortælleranalyse .
Ligeledes har vi været omkring "portrættet" - her har vi læst et portræt af Tove Ditlevsen, Kim Larsen samt Roland Møller - hvortil den komparative analyse blev præsenteret.. I den forbindelse fik eleverne også en kortere gennemgang af poetisk/referentielt sprog.
Eleverne interviewede hinanden og skulle afslutningsvis skrive et selvportræt.

Kernestof:
- Teori om fortællertyper og novellegenren, "Håndbog til dansk"
- "Ond i sulet", Naja Maria Aidt
- Portræt af Kim Larsen (2018)
- Portræt af Roland Møller (2018)
- Portræt af Tove Ditlevsen (2016)


Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Bavian - Værklæsning 1 - ej opgivet

Klassen har læst i Aidts "Bavian" (2006) - værklæsning 1.
Vi har læst om forfatteren og suppleret med viden om "motiver" i Håndbog til dansk". Ydermere har vi bygget ovenpå vores viden om novellegenren, komposition, personkarakteristikker og fortællertyper fra introforløbet. Det overordnede fokus i arbejdet med værket har været centreret omkring tematikker (symboler) (herunder særligt det dyriske) og fokus på at perspektivere novellerne til hinanden.
Arbejdsformerne har været varierende: højtlæsning, gruppelæsning, individuelt analysearbejde, gruppearbejde og matrixgrupper. Sidst i forløbet har eleverne i grupper arbejdet med forskellige noveller med henblik på fremlæggelser.
Forløbet afsluttedes med en introduktion til den analyserende artikel og i den forbindelse en en analyse af novellen "Sår".

Kernestof:
"Bavian" Aidt (2006)
Håndbog til dansk: Teori og novellegenren, fortællertyper og motiver,


Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Forløb om kortfilm

I dette forløb har vi arbejdet med kortfilmgenren. Vi har haft fokus på genretræk, Raskins 7 parametre for den gode kortfilm samt klipning og filmiske virkemidler. I analyserne har vi således haft fokus på HVAD (handling, karakteristik, dialoger) og HVORDAN (dramaturgi, kamera, lyd). Tematisk har flere af filmene kredset om forældre/barn relationer og udviklingen fra barn til voksen (kort om identitetsdannelse).
Ydermere har screenshots til at bestemme bestemte tendenser været et fokusområde. Ligeledes har mundtlige præsentationer indgået i samtlige moduler i såvel mindre grupper som i plenum.
Vi har set kortfilmene; "Mor", "Dennis", "Daimi" og "Til et yngre jeg".
Forløbet endte ud i en skriftlig analyse af kortfilmen "Dennis" samt en mdt. eksamensøvelse med udgangspunkt i kortfilmen "Til et yngre jeg".

KERNESTOF:
Mor, Amanda Stief 2015
Dennis, Mads Matthiesen 2007
Daimi, Marie Grathø Sørensen 2012
Til et yngre jeg, Kristoffer Bjerg (2020)
https://indidansk.dk/kortfilm-2 (kort genreintroduktion)
https://dansksiderne.dk/index.php?id=3459#c22107 (filmiske virkemidler -gode begreber)
Delt dokument om Raskins syv parametre

Faglige mål:
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 DHO - Identitet og krig - Værklæsning 2

I DHO-forløbet har vi arbejdet under temaet "Identitet og krig" - før, under og efter 2. verdenskrig. Vi har besøgt Mindelunden og fået rundvisning om besættelsestiden på Frihedsmuseet. Derudover har eleverne set spillefilmen "De forbandede år 2" (2022)  (værklæsning 2), som vi startede forløbet med og som blev referencepunkt under store dele af forløbet, da mange tematikker og motiver kunne genkendes i forløbets øvrige tekstgrundlag.
Undervisningen har været bygget op omkring tre perioder Mellemkrigstid, Krigstid og Efterkrigstid (1929-1940, 1940-1945 og 1945-1960).
Tekstmaterialet har været en genreblanding af film, noveller, essays, skuespil og lyrik. Litteraturhistorisk har vi haft fokus på de forskellige ideologier, kulturelle strømninger (realisme og modernisme) og litterære grupperinger som Heretica, kulturkamp, kulturradikalime, kulturpessimisme, eksistentialisme (Camus, Sartre og Kierkegaard - foldes mere ud i forløbet om "Doppler') og er blevet bearbejdet vha. mindre skriveøvelser og små mdt. præsentationer.

Litteraturanalytisk arbejdede klassen med fire forskellige metodelæsninger af "Melodien, der blev væk", for at eksemplificere, hvor forskellige analyser man får, alt afhængig af spørgsmål og perspektiv.

Forløbet mundede ud i et individuelt skriftligt produkt og en efterfølgende mundtlig prøve med udgangspunkt i opgaven (herunder den en specifik periode) og dennes analyseobjekter.

Kernestof:
Litteraturhistorisk baggrundsstof: "Litteraturens veje s. 274, 284, 289-292, 307-319,
Lærerproduceret materiale om 1940'ernes litteratur og kulturradikalisme,
Kolonihaven (1933), Harald Herdal
Melodien der blev væk (1935), Kjeld Abell
Til Ungdommen (1936), Nordahl Grieg (norsk)
Man binder os på mund og hånd (1940),  Poul Henningsen
Den niende april (1940),  Otto Gelsted
Agerhønen (1947), Martin A. Hansen
Humanismens krise (1958), H.C. Branner
Hvad vil "Frisindet Kulturkamp", (1935, hæfte 2), Jørgen Jørgensen
De tyske soldater - Foraaret 1945, Tove Ditlevsen


Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Doppler + Eksistentialisme Værklæsning 3

I dette forløb har vi arbejdet med eksistentialisme over en bred kam. Vi startede med værklæsning af Erlend Loes "Doppler" (2004) og supplerede analysearbejdet med teori om eksistentialismen fra "Eksistentialisme i dansk". I forbindelse hermed brugte vi henholdsvis Kierkegaard (de fire faser) og Camus' (det ateistiske >< religiøse) teori om eksistentialisme - herunder Sisyfos-myten blev inddraget i analysearbejdet med teksterne. Vi læste desuden Martin A. Hansens "Agerhønen" (1947), Peter Seebergs "Hullet" samt Karen Blixens "Ringen" (1958) og supplerede med Leif Søndergaards eksistentielle læsning af novellen.

Forløbet har ligeledes indeholdt en skriftlig anmeldelse af "Doppler", en mundtlig "podcast" om eksistentialismeteori og Blixens "Ringen" samt en analyserende artikel om Seebergs "Hullet".

Kernestof:
- "Doppler", Loe (2004)
- "Agerhønen", Hansen (1947)
- "Ringen", Blixen (1958)
- "Hullet", Seeberg (1962)
- "Syv fantastiske læsninger af Ringen" (uddrag om eksistentialisme), Søndergaard (1993)
- "Eksistentialisme i dansk" Henriksen (2015) (uddrag om Kierkegaard og Camus)
- Vi har lyttet til første kapitel i den norske udgave og sammenlignet sprogene https://www.youtube.com/watch?v=beS3GauIqeU  


Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6 At argumentere for en sag

Vi har i dette forløb haft fokus på sprog herunder argumentation(s typer), kommunikation, appelformer og talegenrer. Eleverne er blevet introduceret til tre forskellige kommunikationsmodeller (primært fokus på Toulmins og Ciceros). Undervisningen har varieret mellem nærlæsning af nyhedsmedier, opgaver, taler og remediering (ved at lave en podcast om emnet). Forløbet afsluttedes med, at klassen blev introduceret til den debatterende artikel.

Kernestof:
- Håndbog til dansk: om retorik, argumentation og argumentationstyper
- Ark om tre kommunikationsmodeller (Cicero, Laswell)
- Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen, maj 2019
- "Årets tale 2019": Kronprinsesse Marys tale i anledningen af Kronprinsens 50 års fødselsdag (maj 2018)
- "Brok i banevis blandt gymnasieelever", Mylin (2018), Jyllandsposten
- "7 ting du skal vide om AI i skolen", Katrine Friisberg, SDU (2023)
- "Ekspertgrupper anbefaler prøver med kunstig intelligens", Ritzau (2024)
- Dokumentarfilmen: "Amerikanske taler der ændrede verden" DR (2020)

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#7 Fra Folkeviser til Oplysning

I dette forløb har vi bestemt genren/genretræk (inkl. undergenrer som ridder- og trylleviser, flade personen samt de fire æ-tematikker; skæbne, slægt, ære, hævn) samt sat genren ind i en litteraturhistorisk kontekst. Vi har ligeledes talt om visernes funktion i samtiden og arbejdet med opbygning/komposition.
Vi har læst: Torbens datter, Germand Gladensvend samt Ebbe Skammelsøn.
Forløbet har haft fokus på oplæsning, fremlæggelser og remediering. Eleverne har både omskrevet Ebbe Skammelsøn til en haiku og Torbens datter til en avisartikel. Vi har ligeledes brugt Copilot til at få en visualisering af Torbens datter.
Forløbet blev afsluttet med en debatterende artikel med titlen: Er en dansk litteraturkanon nødvendig? - hvor eleverne bl.a. skulle debattere hvorvidt folkeviserne er nødvendige at have med på kanonlisten.

Kernestof:
- Torbens datter
- Germand Gladensvend
- Ebbe Skammelsøn
s. 11-18, 20-29, 46-47, 49-50, I:  "Brug litteraturhistorien"
https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8 – oplæg om genren https://www.youtube.com/watch?v=M0x1nNlwrCs  + https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=OTSzub9O0qY – eksempler på genren i praksis
Epistel 91, Holberg


Faglige mål:
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#8 Sprogets forunderlige verden - Værklæs. 4

I dette forløb har fokus på været på lyrikken som genre. Forløbet blev åbnet med, at eleverne fik en digtsamling i hånden; enten "Digte 2014"  af Theis Ørntoft eller "Ny dansk Lyrik - En Antologi ved Jess Ørnsbo" - heri skulle de læse og orientere sig og finde et digt, som de skulle arbejde med og efterfølgende præsentere i mindre grupper.
Det primære fokus har været på værklæsningen af Caspar Erics "Nye balancer", som eleverne hvortil har arbejdet med udvalgte digte med fokus på mdt. oplæg for klassen. Der har underliggende været et litterært fokus, da vi har arbejdet med, hvordan lyrikken tager sig ud afhængig af sin litterære samtid, samt hvordan den ydre komposition alene kan afsløre noget herom. Eleverne er blevet introduceret til teori og begreber - herunder stilistisk og forskellige typer af billedsprog. Semantiske skemaer har været gennemgående i arbejdet med lyrikken. Arbejdet har været varierende mellem nærlæsninger og skriveopgaver (bl.a. "skriv et langdigt om din studierejse til Napoli"), fremlæggelser og skriftlig analyse af lyrik. . Forløbet blev afsluttet med en analyserende artikel om "Digte om parforhold" samt et langdigt om oplevelsen af "Bogforum 2024".

Kernestof:
- Læreroplæg autofiktion samt om sprogteori med udgangspunkt i teori fra "Lyrik - når sproget spiller
- Håndbog til dansk om metaforer og sproglige billeder samt analysemodel
- Udleveret dokument om "Teori og begreber", "Refleksivitet og identitetsdannelse i det senmoderne samfund" samt " Identitet og mangfoldighed ny dansk digtning"
- "Nye balancer", digtsamling, Caspar Eric (2023) - Værklæsning
- Udvalgte digte i;
- "Digte 2014"  af Theis Ørntoft eller
- "Ny dansk Lyrik - En Antologi ved Jess Ørnsbo" (1966)
- "Det er så yndigt at følges ad" (1855), N.F.S. Grundtvig
- "Hvad tænker Ingrid på" (2018), Mads Eslund

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#9 Det moderne gennembrud

Dette forløb har været fokuseret omkring den litteraturhistoriske periode og hvilket projekt forfatterne forsøgte at belyse i samtiden. Der har været arbejdet med nærlæsninger og novellegenren er blevet repeteret. Fortællertyper, miljø- og personkarakteristikker har været analytiske fokuspunkter. Forløbet har været en variation af individuelt arbejde, gruppearbejde og fremlæggelser.
Klassen besøgte og fik en omvisning i den aktuelle udstilling "Kvindernes moderne gennembrud" på Den Hirschsprungske Samling. Herunder fokus på billedanalyse og efterfølgende bearbejdning af elevudvalgte værker i klassen.
Forløbet blev afsluttet med en test uden hjælpemidler under titlen "Hvad ved du om Det moderne gennembrud"?

Kernestof:
Intro til DMG - litteraturhistorie
"Da de rev Voldene ned", Kaalund (1873)
"Engelske Socialister", Drachmann (1871)
"En Hvilens Stund", Bang (1880)
"Bonde-Idyl", Pontoppidan (1883)
"Ane-Mette", Pontoppidan (1887)
"Karens jul", Skram (1885)
"Lønningsdag (En idyl)", Nexø (1900)
"Øgendahl og de store forfattere - Henrik Pontoppidan", DR (2019)
Malerierne: Erik Henningsen "Barnemordet" (1886) + "Sat ud" (1892) samt P.S. Krøger "Fabrikken" (1885)


Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) medformidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#10 Dokumentaren som genre - Værklæsning 5

Vi har i dette forløb haft fokus på dokumentarfilmgenrerne samt fakta- og fiktionskoder, faktakontrakt, autenticitetsmarkører og i forbindelse med visningen af Christian Sønderby Jepsens "Naturens uorden" også haft om "Crip-terori" og Goffmans "Face-teori". Forløbet har således været meget analytisk med udgangspunkt i fokuspunkter fra dansksiderne.dk (https://dansksiderne.dk/index.php?id=4629) og i forlængelse af filmvisningerne ydermere været reflekterende fokuseret.
Forløbet har indeholdt en analyserende artikel af uddrag fra "Skøn, skæv og 98" samt "Pigen der glemte at gå" (DR)  
Vi har endvidere set afsnit 1 af "Kvindefængslet" fra DR (2024). Hertil skulle eleverne i par forberede den samme fremlæggelse for klassen ud fra en række analysepunkter, men kun en tredjedel af grupperne skulle fremlægge. På den måde fik eleverne indblik i hvor forskelligt den samme opgave kunne løses.

Kernestof:
- "Crip-teori" i: "Fuck normen", Lassen (2016)
- Håndbog til dansk: om fakta-fiktionskoder, faktakontrakt, autenticitetsmarkører, dokumentarfilmgenrer og Goffmans "face-teori".
- https://dansksiderne.dk/index.php?id=4629
- Naturens uorden", Christian Sønderby Jepsen (2015)
- "Kvindefængslet", Danmarks Radio (2024)
- Uddrag fra "Skøn, skæv og 98" samt "Pigen der glemte at gå" (DR) (i forb. med skr. aflevering)


Faglige mål:
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#11 DANMARK - Værklæsning 6

VI har i dette forløb arbejdet med forskellige genrer under temaet "DANMARK". Forløbet har ligeledes haft en stor litteraturhistorisk spredning, hvor vi bl.a. kom omkring  Romantikken (romantik, romantisme og naturalisme). Vi har haft fokus på den harmoniske romantik og den splittede romantik samt de begreber, der knytter sig hertil. Vi har ligeledes berørt Nationalromantikken og den efterfølgende Romantisme. Derudover har vi arbejdet med den svenske nationalsang "Du Gamla, Du Fria" og sammenlignet denne med H.C. Andersens "Danmark, mit Fædreland".
Da mange af kanonforfatternes tekster kredser om nationen, har vi arbejdet med "Guldhornene" af Adam Oehlenslaeger, "Til Danmarks Ungdom" af Steen Steensen Blicher samt "Hverdagene" af Johannes V. Jensen - disse har vi sat ind i en (litteratur)historisk kontekst. Dernæst sprang vi til firsermodernisme med Gnags og Michael Falch og herfra til 2007, hvor Isam B og Natasja fortolkede Andersens "Danmark, Mit Fædreland" - disse analyserede vi med et fokus på etnicitet og danskhed, hvilket blev perspektiveret til Tobias Rahims korte dokumentarfilm "Nationalromantik 2021", der kredser om flere af de samme tematikker og ligeledes gav mulighed for at gribe tilbage til teksterne fra 1800- og 1900-tallet.
Afslutningsvis blev forløbet rundet af med værklæsning 6 blev PH's dokumentarfilm "Danmark" (1935) (et bestillingsarbejde fra Udenrigsministeriet), som senere blev kritiseret for at være propaganda. Filmen er i sort/hvid og den udgave, vi havde adgang til er fra 1962. Værket blev sat ind i den samlede kontekst, ligesom at eleverne afslutningsvis blev bedt om, at reflektere over (med et kort skriveøvelse), hvordan de (med alle de læste tekster in mente) ville lave et portræt af "Danmark anno 2025".


Kernestof:
"Brug litteraturhistorien" s. 61-70 , s. 80-82.
Lærerproduceret materiale om: Romantikken, Det folkelige gennembrud
"Danmark, mit Fædreland" (1850), H.C. Andersen
"Guldhornene" (1803), Adam Oehlenslaeger
"Til Danmarks Ungdom" (1847), Steen Steensen Blicher
"Hverdagene" (1906), Johannes V. Jensen
"I Danmark er jeg først" (2007), Isam B
"I Danmark er jeg først" (2007), Natasja
"I et land uden høje bjerge" (1986), Michael Falch
"Danmark" (1986), Gnags
- Rahim, "Nationalromantik 2021" https://www.youtube.com/watch?v=IJJTY2UEIK0
- "Du Gamla, Du Fria" (1844, 1910), Sveriges nationalsång
- "Danmark" (19, Poul Henningsen

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#12 Nyhedsformidling

I dette forløb har der været fokus på nyhedsformidling med primært fokus på avisjournalistik. Eleverne er blevet introduceret til aviser, stofområder, avistyper, de frem nyhedskriterier samt nyhedstrekanten. Vi har ydermere talt om Habermas' offentlighedsmodel og hvordan disse har indflydelse på avisernes samfundsområder.
Elever har desuden arbejdet i par med forskellige aviser og fremlagt om disse i klassen. Her har fokus endvidere været på forskellen mellem papir- og internetafviser.


Kernestof:
Håndborg til dansk, s. 197-218
"Du er fucking sexistisk, Niarn", Hanne-Vibeke Holst (2004), Politiken
"I min lillebrors gymnasie-klasse får næsten alle topkarakter for at skrive danskopgaver med ChatGPT: Men hør nu, det går altså ikke", Asger Lorenzen (2025), Heartbeat

Faglige mål:
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#13 Verdenslit. og repetition - ej opgivet

I dette sidste mini-forløb har vi vendt blikket ud af mod verden og læst verdenslitteratur i oversættelse. Forløbet har været centreret om den mundtlige eksamen i dansk således at eleverne individuelt har arbejdet med teksterne og efterfølgende skulle eksaminere hinanden i dem. Analysearbejdet med teksterne har haft fokus på intertekstualitet, begrebsbrug og perspektivering.
Afslutningsvis har vi haft en kort repetition, af de forløb og det materiale der er pensum forud for eksamen i dansk.

Kernestof:
Biografisk viden om de tre forfattere Saavedra, Dostojevskij og Woolf
"En Nat i Berlin" (1921) Tom Kristensen
"Berlin" (2006), Nordstrøm (https://www.youtube.com/watch?v=DBqbJXT2-BI)
"Don Quijote" (1605), Uddrag (kap. 1) af Miguel Da Cervantes Saavedra
"Forbrydelse og straf" (1866), Uddrag (kap. 1) af Fjordor Dostojevskij
"Til Fyret" (1927), Uddrag (kap. 1) af Virginia Woolf

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer