Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Gentofte Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
1vx HI (1vx HI, 2vx HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Danmark skabes: Oldtid til middelalder
Forløbet havde fokus på den begyndende statsdannelse i vikingetiden, samt kristendommens indførelse i Danmark set i lyset af kristendommens udbredelse i Europa. Derudover satte dette forløb fokus på kongens, kirkens og det feudale samfunds betydning for Danmark i middelalderen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Renæssance og svenskekrige, fokus på Chr.4
Forløbet havde fokus på Danmark i 1500-1600-tallet med udgangspunkt i Christian 4's liv og hans virke som konge, herunder hvordan renæssancen prægede tidens tanker og byggestil, samt hvilke europæiske konflikter Christian 4. valgte at deltage i, og hvordan svenskekrigene forandrede Danmark både med hensyn til geografi, men også statsomvæltningen i 1660 med indførelse af arvekongedømme og enevælde.
Forløbet havde desuden fokus på malerier og byggestil som historisk kildemateriale, hvor vi besøgte det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, og studerede både renæssanceslottet, samt forskel på malestil og motiver på 1600-tallets malerier til 1800-tallets nationalromantiske malerier af Danmarkshistorien.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Nazisme: Tyskland og DK i 1930-40'erne(DHO-forløb)
Forløbet havde fokus på først Tyskland: den tyske nationalstatsdannelse fra slutning af 1800-tallet, forløbet af 1. verdenskrig og konsekvenserne for Tyskland, nazismens opståen og nazificeringen af tyskerne, samt forløbet af 2. verdenskrig og holocaust.
Derefter havde forløbet fokus på Danmark i mellemkrigstiden, særlig fokus på krisen i 1930'erne og Steinckes socialreform som del af kanslergadeforliget, samt forløbet af besættelsen af Danmark.
Forløbet havde videre fokus på menneskesyn og racehygiejne i 1930'erne i henholdsvis Danmark og Tyskland.
Som optakt til DHO var klassen på ekskursion til Mindelunden og Frihedsmuseet.
Forløbet blev afsluttet med DHO hvor elever kunne vælge at skrive om enten:
- Identitet i en krigstid (med fokus på hvordan det var at være ung i hhv. det tyske samfund og det danske samfund i 1930-1940'erne)
- Menneskesyn og krig (med fokus på hvordan menneskesyn og racehygiejne kom til udtryk i hhv. Tyskland og Danmark i perioden)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Romerriget
Forløbet undersøgte Romerrigets udvikling fra bystat til imperium, herunder hvilke dynamikker der var indbygget i Romerrigets ekspansion, som fx de romerske bondesoldater og slavernes betydning for Romerriget og hærens udvikling.
Forløbet undersøgte videre hvordan de historiske personer Cæsar og Augustus forsøgte at påvirke Romerrigets udvikling med overgang fra republik til kejserrige.
Derudover kom forløbet ind på Romernes dagligliv, slavers forhold (herunder gladiatorer), kvinders og mænds forhold, rige/fattige romere og patron-klientsystemet, underholdning for folket, forholdet til religion samt
begravelsesskikke.
Endelig kom vi ind på Romerrigets deling, det vestromerske riges
fald og overgangen til europæisk middelalder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 Fra enevælde til Demokrati
Fra enevælden til demokrati. Vi skal i dette forløb se på etableringen af det moderne Danmark, styreform, folkelige bevægelse, national selvforståelse og geografisk lidenhed. Vi begynder med at se på oplysningstankerne og landboreformerne og hvordan de udfordrede det eksisterende danske landbrugssamfund. Udskiftning, stavnsbåndets ophævelse, selvejerbønder, der går fra at være almue til at være borgere. Vi ser på hvordan Højskolebevægelsen og andelsbevægelsen var med til at skabe det moderne Danmark og hvordan industrialisering i skete i Danmark. Vi kommer til at se på forestillingen om nationale fællesskaber.
faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie '
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og (globale udvikling )
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Imperialismen
Vi skal i dette forløb arbejde med den europæiske imperialisme i perioden 1870-1914.
Vi kommer til at se eksempler på europæisk imperialismen i Afrika og Melleømøsten i ovenstående periode. Vi skal se på hvordan nationalismen, racismen, socialdarwinismen, kristendommen, "den hvide mands byrde" og industrialiseringen skabte en europæisk forestilling om behovet for territoriale ekspansioner.
Det medførte et kapløb mellem vestlige magter om territorier.
Vi ser nærmere på den britiske i Afrika, men kommer også ind på den belgiske med Kong Leopold og Belgisk Congo.
Faglige mål:
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Forløb#7 Vietnamkrigen
Vi skal behandle Vietnamkrigen,
Det var en krig der dels fandt sted under den Kolde Krig, men samtidig en nationalistisk befrielseskrig, hvor den vietnamesiske befolkning ønskede selvstændighed fra den franske kolonimagt.
Vi skal se på baggrunden for Vietnamkrigen, vi skal se på hvordan og hvorfor USA blev engageret i krigen. Vi kommer til at se på -udviklingen af forholdene i Vietnam under den sydvietnamesiske præsident Diem.
Vi skal se på krigens eskalering under Kennedy og Lyndon B. Johnsons regeringsperioder. Vi kommer til at se på krigen påvirkning af den amerikanske samfund og TV's indflydelse på opbakningen til krigen.
Endelig skal vi se på hvordan krigen endte og hvilke konsekvenser krigen fik i VCietnam, USA og Verden
Faglige mål:
--redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Forløb#8 Dansk udenrigspolitisk historie
I dette forløb skal vi se på hvordan dansk udenrigspolitik har forandret sig fra 1864 og frem til i dag.
Danmark blev en småstat efter nederlaget til Preussen i 1864, og derfra var Tyskland en trussel mod dansk suverænitet frem til 1945. Der var forskellige måder at anskue denne fjende på, men grundlæggende var Danmark uden alliancer i en anarkisk verden.
Efter 1945 var mantraet blamdt politikere i Danmark "Aldrig mere 9.april" og der blev indgået alliancer, Sovjetunionen var nu fjenden og verden delt i ØSt og Vest, med Danmark i vestlige alliance. International samarbejde var sagen.
Den Kolde Krig vandt USA og Danmark havde ingen fjende mod territoriet hvilket betød at da Al-Quada begik terrorangrebet 11/9 var Danmark klar til at drage i krig med amerikanerne i Mellemøsten. krig var nu et værktøj i dansk udenrigspolitik.
USA var vigtig for dansk udenrigs og forsvarspolitik, men i dag stille pæsident Donald Trump spørgsmåltegn ved internationale alliancer og truer med at tage Grønland.
faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Forløb#9 Velfærdsstatens historien
I dette korte forløb behandler vi udviklingen af den danske velfærdsstat fra 1849 og frem til år ca 2000. Vi skal se på hvordan synet på fattigdom har forandret sig, ligesom vi skal se på forholdet mellem stat, civilsamfund og borgere når det handler om at tage være på borgere, der har været udsat for en social ulykke. Perioden kan inddele i 1849- 1933, (1933- (1973)1991) og 1991 til i dag.
faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59257832984",
"T": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59257832984",
"H": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59257832984"
}