Holdet 3wy DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 1wy DA (1wy DA, 2wy DA, 3wy DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Intro til dansk med notatteknik
Titel 2 2. Selvbiografier og autofiktion
Titel 3 3. Lyrik
Titel 4 4. Retorik, taler og argumentation
Titel 5 5. Skriftlighedsforløb 1G
Titel 6 6. Middelalder og folkeviser
Titel 7 7. Oplysning
Titel 8 8. Romantikken
Titel 9 9. Nyheder
Titel 10 10. Dokumentaren
Titel 11 11. Det moderne gennembrud, DHO
Titel 12 12. Miniforløb: Det folkelige gennembrud
Titel 13 13. Modernisme og realisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Intro til dansk med notatteknik

I forløbet introduceres klassen for dansk på stx og vi arbejder med forskellige typer notatteknik. Desuden arbejder vi med, hvorfor det giver mening aft læse lliteratur, og vi undersøger, hvordan litteraturen bruges indenfor andre fagområder end det rent danskfaglige.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Selvbiografier og autofiktion

Eleverne læser om selvbiografier og autofiktion med særlig fokus på perioden efter 2000. Vi arbejder bl.a. med med teksternes sprog, fx sætningsopbygning og sproglige virkemidler, paratekst samt personkarakteristikker, tid og miljø.
I forløbet læses også 1. værk: Jens Blendstrups autobiografiske: Gud taler ud. Vi ser filmatiseringen af værket og sammenligner tekst og film.  Vi ser også litteraturanmelder Lars Bukdahls interview med Jens Blendstrup om baggrunden for og tilblivelsen af bogen.   
Vi ser yderligere eksempler på autobiografiske tekster hos de tre nyere forfattere Caspar Eric, Yahya Hassan og Lone Hørslev.
Eleverne skriver selv en selvbiografisk tekst med fiktionstræk.

Undervejs i forløbet tager vi på bogmesse i Forum og i den forbindelse laver eleverne gruppevis en kortere video eller podcast i reportageform. Op til dette læser eleverne om reportagen som genre.

Caspar Eric, Nye balancer, (uddrag) 2023.
Yahya Hassan, Barndom,  2013.
Lone Hørslev: 'Jeg ved ikke om den slags tanker er normale' 2009

Jens Blendstrup: Gud taler ud, 2004 (VÆRK 1)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Lyrik

I forløbet arbejder vi med lyrik og lyrikanalyse og de begreber, der knytter sig til dette felt. Vi kredser primært om lyrikanalyse af tekst, men vi arbejder også med lyd, bl.a. sammenlignes en lydoptagelse af Asta Olivia Nordenhofs 'Den ømme Jord' med en optagelse af Dan Turells For meget mand (Det er ikke let) fra Lørdagshjørnet. Klassen afleverer en stil om Søren Ulrik Thomsens modernistiske digt 'Vent'.
Desuden skal eleverne analysere eksempler på nyere danske sangtekster efter eget valg.

Vi kommer bl.a. til at arbejde med følgende tekster:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 38-40, 51-52, 80-82,112-125, 142-143,266-267.
Asta Olivia Nordenhof, Den ømme jord, 2014.
Dan Turell, For meget mand (Det er ikke let), 1979.
Morten Nielsen: Foraarets Horisont, 1943.
Hans Laursen: Internationale (uddrag), 1911. Gendigtning af Eugene Pottiers sang fra i 1871.
Ursula Andkjær: Søstrene Ursula og Gertrude, 2000.
Vita Andersen: digt fra Trygheds-narkomaner , 1977. (uddrag).
Emil Bønnelycke: New York, 1918.
Hulda Lütken: Til en vissen blomst , 1943
Folkevise: Sivard Snarensvend (uddrag) -
Klaus Rifbjerg: Veninderne, 1963 (KANON).
Søren Ulrik Thomsen: Vent, 1981.
Edith Södergran: Jag, 1916 (SVENSK)
Tom Kristensen: Nat i Berlin 1921, 1927
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Retorik, taler og argumentation

I forløbet arbejder  vi med retorik og argumentation og de begreber, der er gavnlige at kende til i den forbindelse, herunder: De tre klassiske talegenrer, Ceros retoriske pentagram, de klassiske sproglige dyder., talens disposition, de tre appelformer, Toulmins argumentmodel med primært fokus på påstand, belæg og hjemmel, argumenttyer  og -kneb.
Eleverne laver gruppevis retoriske analyser af tre politiske taler, som de fremlægger for hinanden i matrixgrupper.
Sidst på forløbet arbejder eleverne gruppevis med grundige analyser af DR-programmet PHD-cup, hvor de analyserer taler af forskellige forskere, som fremlægger deres PHD i kort form på tv. Forskernes optræden på scenen analyseres også.
Eleverne skriver en opgave som består af dels en tale om et selvvalgt emne og dels en analyse af egen tale. Talen fremføres for klassen.

Vi har bl.a. arbejdet med:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, 2015, s. 150-167
Søren Pinds tale ved demonstration ved den russiske ambassade d. 24. februar 2023
Pelle Dragsteds tale ved demonstrationen "Forsvar SU'en" d. 5. december 2023
Johanne Bønløkke Høgfeldts tale ved Aarhusianernes Klimamarch, d. 19. november 2023
PHD-cup show: https://www.dr.dk/drtv/episode/phd-cup_-showet_385139
Formidlingsteksterne til showet (se nedenfor)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 6. Middelalder og folkeviser

I forløbet arbejdes med middelalderens tekster og deres oprindelse, særligt folkeviserne og begreber, der er gavnlige at arbejde med i analysen af disse tekster. Vi undersøger fx visernes oprindelse, sammenhæng en med samtidens samfund, visernes handling, opbygning og særlige sproglige udtryk.
Vi læser to ridderviser: Torbens datter og Ebbe Skammelsen samt tryllevisen German Gladensvend. I forbindelse med tryllevisen læser vi om den psykoanalytiske metode, som vi benytter på visen.

Litteraturens veje, Systime 2010, afsnit om folkeviser s. 58-66
Med tiden, Gyldendal 2020, s. 48-54
Jan Sørensen: ’Metoder i dansk’, afsnit om psykoanalytisk metode

Torbens datter
Ebbe Skammelsen
German Gladensvend
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Oplysning

I forløbet arbejder vi med periodekendskab og med tidens litterære strømninger med fokus på Holbergs komedier. Ludvig Holbergs 'Jeppe på Bjerget' læses i uddrag som værk, og vi ser filmatiseringen af novellen fra 1981 og diskuterer bl.a. ligheder og forskelle mellem tekst og film.

Martin Sundstrøm (instruktør): Historien om Danmark - enevælde og oplysningstid, 2017
Brug litteraturhistorien s. 46-51 samt 58+5 9.
Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget, 1722 (VÆRK 2)
Kaspar Rostrup (instruktør), Jeppe på Bjerget, 1981
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Romantikken

I forløbet arbejder vi med den romantiske periodens særlige stiltræk og vi analyserer en række tekster, oftest digte, som jo spiller en særlig vigtig rolle især i begyndelsen af den romantiske periode. Vi ser på malerier fra perioden, som understøtter det litterære tekstarbejde og vi arbejder med periodens underinddelinger: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier, poetisk realisme og romantisme.
Eleverne analysere tre nordiske nationalsange og fremlægger dem for hinanden.
Som en del af forløbet læses St. St. Blichers "Sildig opvågnen" fra 1828 som værk.  

Brug litteraturhistorien s. 86-100, 114-116
Litteraturhistorien på langs og på tværs. Afsnit om nationalromantikken. og poetisk realisme og St. St Blicher.
Videogennemgange af div, af romantikkens undergenrer

Adam Oehlenschläger, Simon Peder, 1805 (KANON)
Schack von Staffeldt: Indvielsen, 1804
Christian Winther. Flugten til Amerika. 1835.
H. C. Andersen: Skyggen, 1847 (KANON)
Steen St. Blicher,  Sildig opvågnen, 1828 (VÆRK 3)
3 nordiske nationalsange (SVENSK, NORSK)
N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad, 1855 (KANON)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Nyheder

I forløbet arbejder vi med nyheder med primært fokus på de traditionelle nyhedsmedier. Vi arbejder med nyhedsbehov, nyhedskriterier, nyhedsgenrer, layout og sproglige virkemidler.
Eleverne har bl.a. skrevet en artikel med baggrund i et selvvalgt nyhedsbehov og vi har undersøgt avisgenrer i en fysisk avis..

Olsson og Poulsen: Ryd forsiden, Dansklærerforeningen: s. 17-23, 44-57, 70-76, 92-100, 101-110
Div. småartikler og uddrag
Ekstrabladet uden for citat, Mikala Krogh, 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Dokumentaren

I forløbet arbejder vi med basale filmiske virkemidler og kendskab til dokumentaren som genre. Vi gennemgår 6 dokumentargenrer: De tre klassiske typer: den autoritative, den observerende, den deltagende og desuden den performative, den poetiske og den refleksive. Vi ser og analyserer filmklip med eksempler på forskellige dokumentartyper.
Eleverne laver gruppevis en lille dokumentar med titlen ."_.. Scener fra Gentofte Gymnasium" med inspiration fra Jørgen Leths '66 Scenes from America'.
Klassen analyserer tv-dokumentaren 'Lykkeland?" som værk.

Eleverne har desuden i forbindelse med skolens læseuge uge (og uafhængigt af emnet her) læst et stykke selvvalgt verdenslitteratur i oversættelse og holdt oplæg om det for klassen.   

Dorte Granild og Mette Wolfhagen, DOX - Forløb i medier, s. 16-26, 32-44, 53-69, 90.
63-90
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 226-227, 233, 284-285, 293-305.
Jørgen Leth: '66 Scenes from America', 1982
Div. (klip fra) eksempler på de forskellige dokumentargenrer, bl.a. fra
Lars Engels dokumentar 'Dømt til behandling' DR. 1997 (observerende)
DR1 dokumentaren: 'Advokaternes tag selv bord', 2015 (autoritativ)
Laurits Munch-Petersen 'Skyggen af en helt' 2015 (deltagende) (i denne kategori hører også Mikala Krogh: 'Ekstrabladet udenfor citat', 2014, som vi så i vores nyhedsforløb)
Ada Bligaard Søby: '"De nøgne fra Sct. Petersborg', 2010 (den poetiske)
Jon Bang Carlsen: 'It's now or never,  (refleksiv)
Michael Noer: 'Vesterbro', 2007 (performativ)
Skaaning, Jesper: Lykkeland, 2019 (VÆRK 4, dokumentarfilm)

Et selvvalgt stykke verdenslitteratur i oversættelse (VÆRK 5)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Det moderne gennembrud, DHO

I forløbet skal vi arbejde med den litterære periode Det moderne gennembrud, som klassens DHO skrives indenfor. Vi starter med en filmisk introduktion via et afsnit af ' tv-dokumentaren 1800-tallet på vrangen' og arbejder videre med periodeintroduktion via læsning i bl.a. Brug litteraturhistorien. Eleverne læser tekstudvalget (se nedenfor) og vælger hver især en af de stillede opgaver til deres DHO.  
Efter DHO-delen af forløbet arbejder vi med kommunikationsanalyse - pragmatisk analyse - af bl.a. uddrag fra Ibsens 'Et dukkehjem', som vi også ser.  

I forbindelse med den pragmatiske analyse stifter eleverne bekendtskab med:
- Kommunikationsmodellen
- Gambitter
- Sproghandlinger.
- Samarbejdsprincippet (Grices' maksimer),
- Høflighedsprincippet,
- facework og ansigtstruende handlinger.


DR2 og Liv Thomsen: 1800-tallet på vrangen, afsnit 6: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner
DR2 og Liv Thomsen: 1800-tallet på vrangen, afsnit 7: Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890
Brug litteraturhistorien s. 101-109, 115-119
Håndbog til dansk, s. 176-191

Henrik Pontoppidan: Bonde-idyl, 1883 (DHO)
Holger Drachmann: Engelske socialister, 1872 (DHO)
Amalie Skrams roman: Forrådt, 1892 (uddrag). (DHO)
Henrik Ibsen 'Et dukkehjem' , 1879 (uddrag)
'Et dukkehjem' som tv-teater, 1974
Herman Bang: Den sidste balkjole, 1887
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. Miniforløb: Det folkelige gennembrud

Forløbet ligger i forlængelse af forløbet om det moderne gennembrud, og beskæftiger sig med nogle af de samme temaer (køn, kirke og klasse), dog jo i lidt senere litteratur og med mere fokus på forfattere, som selv kommer fra arbejderklassen og skriver til samme klasse.
Eleverne får periodekendskab og skal bl.a. også arbejde med remediering

Brug litteraturhistorien, s. 130-135

Analysetekster:
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren, 1906-10 (uddrag) (KANON)
Suspekt: Proletar (perspektivering) tekst og video.
Johannes V. Jensen, Bo'l, 1910 (KANON)
Jeppe Åkjær: Jens Vejmand, 1905
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13. Modernisme og realisme

I forløbet arbejder vi med tekster fra henholdsvis modernisme og realisme op gennem det 20. og 21. årh.
I forbindelse med efterkrigstidens tekster får eleverne en kort introduktion til Søren Kirkegaards tænkning og eksistentialisme. Desuden holdes læreroplæg om 60'erne, 70'erne, 80'erne og 90'erne.
Som en del af forløbet ser vi en video hvpr Theis Ørntoft fortæller om sin digtning og vi læser det sidste værk, Theis Ørntofts 'Digte 2014'


Brug litteraturhistorien, s. 146-153, 162-165, 171-172, 179-186, 196-205
Litteraturhistorien på langs og på tværs, afsnit om 60'er modernisme
Rud Broby Johansen: Bordelpige dræber ufødt, 1922
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål,1920 (KANON)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne, 1953 (KANON)
Karen Blixen, Ringen, 1958 (KANON)
Klaus Rifbjerg, Det er blevet os pålagt, (KANON)
Peter Seeberg, Patienten, 1962 (KANON)
Vita Andersen Arkitektens specialitet, 1977
Sørens Ulrik Thomsen, vent, 1981
Helle Helle, En stol for lidt, 1996
Theis Ørntofts 'Digte 2014' (VÆRK 6, digtsamling).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer